Læsetid: 7 min.

Klimaskeptikere i ny offensiv for at sværte klimapanel

’Der bliver mere og mere is i Arktis, og global afkøling truer’. ’IPCC indrømmer fejl’. Sådan lyder kampagne-overskrifterne i klimaskeptikernes forsøg på at tage luften ud af dagens FN-klimarapport
I dag offentliggøres en længe ventet rapport fra FN’s Klimapanel, IPCC. Men allerede inden offentliggørelsen er klimaskeptikere godt i gang med at miskreditere FN-forskerne og deres resultater. 
 Flere aviser verden over følger trop med overskrifter som f.eks.: ’Topklimaforskere indrømmer, at forudsigelser om global opvarmning var forkerte’.

Jashim Salam

27. september 2013

Når Arbejdsgruppe 1 under FN’s Klimapanel, IPCC, i dag kl. 10 i Stockholm offentliggør sin længe ventede rapport om klimaet og den globale opvarmning, befinder FN-forskerne sig allerede midt i en grænseoverskridende kampagne for at miskreditere deres resultat. Klimaskeptikere af forskellig observans og tilknytning har de seneste uger haft travlt med på internettet og i en række engelsksprogede medier at udlægge en lækket kladde til dagens rapport som dokumentation for, at den globale opvarmning er gået i stå, og at IPCC nu erkender at have taget fejl i sin seneste store rapport fra 2007.

»Det er en meget velorganiseret kampagne fra klimaskeptikerne, der gør brug af det ganske, ganske lille antal forskere, som ikke er enige i den næsten enstemmige vurdering blandt alle andre, og puster små usikkerheder op til tilsyneladende store udfordringer for den videnskabelige konsensus,« siger professor Michael Jacobs, klimaforsker ved London School of Economics og indtil 2010 klimarådgiver for daværende premierminister Gordon Brown.

Til finansmediet Bloomberg siger Jacobs, at »en af udfordringerne for panelet i år bliver at overbevise medierne, politikerne og offentligheden om, at der er en ekstraordinær udbredt konsensus om de væsentlige fakta om klimaændringer.«

Kampagnen tog fart 7. september, da den konservative britiske avis Daily Mail trykte en artikel under overskriften: »Den arktiske iskappe har reetableret sig i rekordstort omfang, samtidig med at topforskere advarer om global AFKØLING«.

På avisens hjemmeside lød overskriften: »And now it’s global cooling« – Nu er det så global afkøling – med henvisning til, at »den arktiske iskappe har reetableret sig i rekordstort omfang og er vokset med 60 pct. på et år«.

»Nogle prominente forskere mener nu, at verden er på vej mod en periode med afkøling, som ikke vil slutte før midten af dette århundrede – en proces som vil udstille computerforudsigelser af en umiddelbart forestående katastrofal opvarmning som farligt vildledende,« skrev avisen.

Time Magazine gengav kort efter oplysningerne om den ekspanderende havis og mistanken om global afkøling – med humoristisk afbildning af en frysende pingvin med tophue og tørklæde, selv om pingviner vist ikke lever i Arktis.

Og i sidste uge tog det republikanske medlem af Repræsentanternes Hus David McKinley fra West Virginia oplysningerne med sig til en stor klimahøring i den amerikanske kongres.

»Selv med stigende niveauer for CO2-udledning er den arktiske is faktisk vokset med 60 pct.,« sagde kongresmanden, tv-transmitteret til de amerikanere, der interesserer sig for den politiske klimadebat i USA.

»Her er realiteterne om temperaturændringerne over de seneste 40 år: Vi kan faktisk sige, at gennem 40 år har der næsten ikke været nogen stigning i temperaturen,« oplyste McKinley og føjede til:

»Den rapport, der er på vej fra FN – IPCC-rapporten – siger, at de fleste eksperter mener, at i 2083 – om 70 år – vil fordelene ved klimaændringer stadig overstige ulemperne.«

En opsigtsvækkende forudsigelse, eftersom det slet ikke er denne, men først en langt senere IPCC-rapport, der skal kigge på klimaændringernes omkostninger. Men inden for sin egen logik manglede David Mc-Kinley næsten kun at argumentere for politiske indgreb mod den påståede globale afkøling, eftersom en opvarmning ifølge kongresmanden altså er en global fordel.

Daily Mail fulgte forleden sin optaktsdækning af IPCC-rapporten op med overskriften: »Verdens ledende klimaforskere indrømmer: Den globale opvarmning er kun EN FJERDEDEL af, hvad vi troede – og computerne fik virkningerne af drivhusgasser galt i halsen«.

Den britiske avis baserede sig angiveligt på kladden til det lækkede ’resumé for beslutningstagere’ på 31 sider, som IPCC-forskerne og regeringsrepræsentanter i denne uge har gennemgået og taget stilling til, komma for komma, på deres møde i Stockholm.

Historien er gået videre til bl.a. Australien, hvor den landsdækkende avis The Australian skrev: »Vi tog fejl angående opvarmningen, siger IPCC«, mens en anden australsk avis, The Daily Telegraph, meddelte, at »topklimaforskere indrømmer, at forudsigelser om global opvarmning var forkerte«.

Det newzealandske magasin Investigate Daily har en løbende klimadækning, redigeret og ofte skrevet af Benny Peiser, direktør for den klimaskeptiske tænketank The Global Warming Policy Foundation. Peiser gentog forleden historien om IPCC, der »indrømmer, at ’vi tog fejl’«.

Den kommende rapport er ifølge Peiser »en rystende pærevælling af forvirring, spekulationer og ren og skær uvidenhed«.

I britiske The Telegraph sætter den ligeledes erklæret klimaskeptiske journalist og kommentator James Delingpole trumf på med blog-overskriften: »95 pct. af intelligente mennesker ved, at den ny IPCC-rapport er det rene vås.«

Røgslør

Den klimaskeptiske kampagne, der også ruller på diverse hjemmesider og i facebookgrupper, skal skabe mistillid i offentligheden til IPCC og dagens resumé-rapport for at vanskeliggøre såvel de internationale klimaforhandlinger som præsident Obamas forsøg på at bevæge sig fremad i den amerikanske klimapolitik.

»I ugerne op til offentliggørelsen af IPCC’s femte videnskabelige statusrapport har professionelle klimaskeptikere og deres villige støtter og hjælpere gjort deres bedste for at forvrænge, hvad rapporten faktisk siger om den reelle videnskabelige dokumentation og klimatruslens realitet,« skriver professor Michael Mann, Penn State University, på hjemmesiden LiveScience.

Mann er fremtrædende klimaforsker, medforfatter til den forrige IPCC-rapport fra 2007 og op til klimatopmødet i København en af dem, der blev hårdest angrebet af klimaskeptikerne for at fuske med forskningen – beskyldninger, som en officiel undersøgelse i USA siden har renset ham for.

I LiveScience-artiklen tilbageviser Mann en række af de seneste skeptikerpåstande om IPCC’s fejltagelser og indrømmelser: »Lad jer ikke narre af røgslør og vrangbilleder,« skriver han. »Det reelle budskab, man skal bide mærke i , fra den nye IPCC-rapport, er krystalklart: Klimaændringer er reelle og forårsaget af mennesker, og de fortsætter med uformindsket styrke. Vi vil se langt farligere og potentielt irreversible konsekvenser i de kommende årtier, hvis vi ikke beslutter os for at reducere de globale CO2-udledninger. Det har aldrig været mere bydende nødvendigt at handle end nu.«

Havisen

Skeptikerkampagnen fokuserer på to forhold: Årets udvikling i den arktiske havis og de seneste 10-15 års udvikling i den globale temperatur.

Det er korrekt, at havisen omkring Nordpolen ved dette års sommerminimum midt i september havde et areal, der var mærkbart større end i 2012 – ifølge US National Snow and Ice Data Center (NSIDC) ikke 60, men 50 pct. større.

Vildledningen af offentligheden ligger imidlertid i at fokusere på ændringen fra ét år til det næste, som om det kan fortælle noget om tendensen i de langsigtede klimaforandringer. Specielt for kongresmedlem David McKinley gælder, at han helt glemte at sige, at det øgede isareal handlede om ét års ændring – tilhørerne i Kongressen og ved de amerikanske tv-skærme måtte tro, han talte om en længerevarende tendens til stadig mere isdække.

IPCC’s tidsperspektiv, når man bedømmer klimaændringer, er årtier, hvis ikke århundreder og nogle gange årtusinder. Og her er faktum, at havisarealet i 2013 passer nøje ind i billedet over flere årtier af stedse større bortsmeltning af den arktiske is. Nogle år går arealet lidt ned, andre år lidt op, men langtidstendensen er en markant reduktion.

»Minimumsarealet af isen var det sjettemindste i den tid, der er lavet satellitmålinger, og forstærker således den langsigtede tendens, hvad angår udbredelsen af den arktiske is,« skriver NSIDC.

Så samtidig med at der i september i år var 50 pct. større isareal end sidste sommer, så repræsenterer den tilbageværende is i 2013 et tab på 25 pct. i forhold til gennemsnittet for perioden 1979-2000. Forklaringen er den enkle, at der i 2012 fandt en rekordstor afsmeltning sted – med en køligere sommer i Arktis i år blev afsmeltningen mindre, om end stadig meget stor.

Et dansk medlem af IPCC, klimaforskeren Jens Hesselbjerg Christensen, DMI, siger til Information, at der næsten ikke er noget tilbage af den tykke og robuste flerårsis i det arktiske hav, hvorfor den tilbageværende is er meget sårbar over for f.eks. fremtidige storme i sommermånederne. Faktisk er isen i år tyndere end sidste år, skønt arealet er større, vurderer tilsvarende NSIDC.

»Inden for de næste 30 år eller måske hurtigere kan havisen være reduceret til en tiendedel af det, vi så for et par årtier siden. Det er meget dramatisk,« siger Jens Hesselbjerg Christensen.

Afkøling?

Historierne om, at forskerne nu skulle advare om global afkøling og dermed dementere egne tidligere udsagn, har rod i, at opvarmningen gennem de seneste 15 år har været mærkbart svagere end gennemsnittet for de seneste seks årtier. Kladden til dagens IPCC-rapport taler imidlertid ikke om nogen afkøling, men om en svagere opvarmning siden 1998 på 0,05 grad pr. årti i forhold til 0,12 grader pr. årti for hele perioden siden 1951.

Trods dette gælder det stadig ifølge IPCC-teksten, at »hvert af de seneste tre årtier har været varmere end alle tidligere årtier siden 1850, og det første årti i det 21. århundrede har været det varmeste.«

Altså: De seneste 10 år har været de varmeste i 150 år. Den svagere opvarmning trods stigende CO2-udledninger skyldes ifølge forskerne, at en større del af varmen i disse år optages i verdenshavene frem for i atmosfæren, med stor sandsynlighed som konsekvens af en naturlig og tilbagevendende langtidssvingning i Stillehavet af 10-20 års varighed. Når den ophører, kan der igen komme turbo på opvarmningen, frygtes det.Stillehavsmekanismen er kendt, men hvad der udløser den er mere usikkert, og på IPCC-mødet i Stockholm har et af diskussionspunkterne mellem forskere og deltagende regeringsrepræsentanter været, i hvilken grad dagens rapport skal søge at beskrive de tænkelige, naturlige mekanismer bag den.

Læsning af kladden til dagens IPCC-rapport giver intet belæg for at sige, at klimaforskerne er rådvilde, på tilbagetog eller i gang med at betvivle den fortsatte globale opvarmning.

Hvor man i 2007-rapporten brugte udtrykket »meget sandsynligt«, skriver man nu, at det er »ekstremt sandsynligt, at menneskets indflydelse på klimaet har forårsaget mere end halvdelen af den observerede stigning i den globale middeltemperatur fra 1951-2010. Der er en høj grad af sikkerhed for, at dette har opvarmet havene, smeltet sne og is, øget verdenshavenes middelvandstand og ændret visse klimatiske ekstremer i anden halvdel af det 20. århundrede«.

Større garantier end dette får man nok aldrig naturvidenskabsfolk til at udstede.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jens Falkesgaard
  • Birger Johansen
  • Robert Ørsted-Jensen
  • Mik Aidt
  • Torsten Jacobsen
  • Dennis Berg
  • morten Hansen
  • randi christiansen
  • Torben K L Jensen
  • Ervin Lazar
  • Steen Sohn
  • John Fredsted
  • Olaf Tehrani
  • Niels-Holger Nielsen
Jens Falkesgaard, Birger Johansen, Robert Ørsted-Jensen, Mik Aidt, Torsten Jacobsen, Dennis Berg, morten Hansen, randi christiansen, Torben K L Jensen, Ervin Lazar, Steen Sohn, John Fredsted, Olaf Tehrani og Niels-Holger Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Nåja, jeg vil lige påpege, at Christian Holm selv er forsker (i biomedicin). Til trods for hans indsigt i den videnskabelige metode, påstår han, at det er muligt for et helt felt at skabe en konspiration.
Han påstår dernæst, at matematiske modeller skabes på data hevet ud af den blå luft. Altså, at der ikke skulle ligge empirisk data til grund for dem.

Og det er efter han påstår, at 30.000 amerikanske videnskabsfolk har skrevet under på, at de er skeptiske overfor klimavidenskabens fund. Når der så nærmere gås ind i påstanden, viser det sig, at alle og enhver med en bachelor-grad - uanset felt - kan skrive under.

Til sidst forsvandt Christian Holm så, selvom adskillige debattører ønskede svar fra ham.

Det eneste der er religiøst er samtalen om CO2, det stikker langt dybere, men imponerende, så mange der vil leve i forurening, med mantraet om - at global opvarmning er religiøs bias.

morten Hansen, Torben Nielsen og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Hvis nogen postulere, at vi ikke er vidne til, en igangværende global opvarmning, kan man kalde det hvad man vil, men det er næppe en fakta baseret overbevisning.

Jeg syntes faktisk det er interessant, hvis nogen tager det standpunkt, hvorfor man taget det, standpunkt ville jeg meget gerne have uddybet.

Hvad ingen syntes, at forholde sig til er, hvis de værste scenarier gøres gældende i rapporten, permafrost områderne forsvinde osv. så er Danmark et dykker paradis, ikke meget mere om relativt få år.

Denne verdens olieselskabsfinansierede Lomborgere vil blive ved med at benægte den globale opvarmnings realitet, selv når de må stå på tæer for ikke at få havvand i munden.

Kim Houmøller
27. september, 2013 - 09:58 #

Hvor svært kan det være? Var det muligt at sejle gennem Nordvestpassagen med handelsskibe for hundrede år siden? Er det muligt/gøres i dag? Er det så blevet varmere eller koldere. Selv et børnehavebarn kender svaret!

Roald Amundsen sejlede gennem Nordvestpassagen 1903-06 i et lille sejlskib, bygget af træ.

http://en.wikipedia.org/wiki/Gj%C3%B8a

randi christiansen

Christian Holm : Temperaturen er steget, men hvorfor? Det gør den bare, og det har intet med menneskelig adfærd at gøre? Og selv om mennesket står for en meget lille (men eksponentielt stigende) procentsats, så ved vi jo, at lille tue kan vælte stort læs. Under alle omstændigheder er det ret ubegavet ikke at respektere forsigtighedsprincippet, sålænge afgørende forvaltningsevidens for at undlade ikke kan fremlægges.
Hvad er det rigtige i at overbelaste/ødelægge balancen i dele af og dermed i hele den økologiske cyklus? Som du ved 'there is no such thing as away' - har du fået set 'Awakening the Dreamer'? Du skylder nogen svar, hvis du vil tages alvorligt.

@Niels-Holger Nielsen:
"Det er vel nærmest kriminelt, at hævde, at IPCCs AR5 siger det modsatte af hvad den tydeligt eksplicit siger. Det er rent ud sagt uhyggeligt at se hvor langt disse skumle interesser er parate til at gå for at sabotere en livsnødvendig afklaring af det værste problem, der truer civilisationens overlevelse på denne planet. Behøver man at minde om konsekvenserne af nazisternes horrible løgne om jøder?"

Den kommentar er noget af det mest kvalmende jeg længe har læst !

randi christiansen

Og blinde Boye og co kan ikke få øje på de voldsomme klimaændringer - det nok ikke hans kælder, der blev oversvømmet eller ham, der bor i andre udsatte områder ude i verden. Hvad har vi dog gjort, at vi skal dele planet med ignoranter, som tror, de kan tillade sig alle hånde uhyrligheder bare fordi, de ikke får smæk for det lige med det samme?

Lars Kristensen

Det kan godt ske at havisen igen dækker polarhavet i samme omfang som for årtier siden, men det handler ikke om hvor meget isen fylder i kvadratkilometer, men om hvor meget i i kubikmeter/kilometer der er og den er faldende.

Per Torbensen, Dennis Berg, Jens Kofoed, morten Hansen, J M, John Fredsted, Torben Nielsen og Niels-Holger Nielsen anbefalede denne kommentar
Marianne Mandoe

Jesper Wendt
Det eneste der er religiøst er samtalen om CO2, det stikker langt dybere, men imponerende, så mange der vil leve i forurening, med mantraet om - at global opvarmning er religiøs bias.

Øh.... nej.
Det var ikke det der blev sagt.
Selvfølgelig er det bekvemt at misrepræsentere når man ikke kan finde nogen reelle modargumenter.

Det der rent faktisk blev sagt var at holdningerne omkring opvarmning, for eller imod, er af nærmest religiøs art.

Flemming Scheel Andersen og Hugo Pieterse anbefalede denne kommentar

O.k. vil det så sige at vi græsrods designere både skal udvikle..

elektriske vandcykler og snescootere og måske tibetanske batteri
opladelige bedemøller, for at gøre alle glade!

randi christiansen

Der skal i hvert fald nok tænkes ret kreativt - som vores alle sammens Lomborg i aftenens deadline endnu engang opfordrede til at fokusere ressourcerne omkring

randi christiansen

Også den kvindelige engelske professor i samme deadline understregede det fornuftige i at respektere forsigtighedsprincippet.

Christian H ... ?

Et sandt studie i hvordan en debat kan udvikle sig naar der diskuteres et EKSTREMT kompliceret emne som de fleste har en meget ringe og oftest yderst SELEKTIV viden om (ikke at jeg selv ved meget bedre).

Men en ting maa man da give de saakaldte "klimabenaegtere": Sikke en kreativitet! Naeppe har man faaet has paa et af deres slogans foer der dukker ti nye endnu mere farverige op. Jeg er imponeret! :o

Jeg vil foersoege mig med en forsigtig gennemgang af hvad vi under alle omstaendigheder VED:

(1) I den praeindustrielle tid var indholdet at CO2 i atmosfaeren ca. 280 PPM. Idag er det over 400 PPM. Altsaa en stigning paa godt 43%.

(2) Siden denne tid har menneskeheden braendt enorme maengder fossile braendstoffer af og ydermere ryddet store arealer af skov. Baade fossile braendstoffer og skove er depoter for kulstof, som ved afbraending eller nedbrydning lukkes ud i atmosfaeren i form af CO2. Kald mig bare paastaaelig men jeg kunne nu godt fristes til at tro at der her er en vis sammenhaeng med punkt 1.

(3) CO2 er en drivhusgas, og altsaa EN af de mange faktorer som er med til at determinere temperaturen og klimaet paa kloden.

(4) Naar man betragter udviklingen i den globale temperatur i samme periode, saa er det svaert at benaegte at den generelle tendens er at temperaturen er stigende. Det er rigtigt at stigningen har vaeret aftagende i det sidste aarti (i hvert fald hvis man ser bort fra havtemperaturen), men ikke desto mindre er der tale om en stigning. Der ER altsaa et sammenfald med den oegede CO2, hvilket dog ikke noedvendigvis er ensbetydende med en sammenhaeng.

Det man saa kan diskutere er hvor vigtig en faktor CO2 er i forhold til de andre faktorer som er med til at determinere temperaturen og klimaet, og derfor i hvor hoej grad temperatur-stigningen er relateret til C02-udslippet, samt hvor mange PPM CO2 der skal til foer vi naar et kritisk punkt.

Og naar jeg skriver "man" saa mener jeg nok i mindre grad hygge-debatoerer der har laest et par artikler (ofte udvalgt til at bekraefte en forudindtaget holdning), og i stoerre grad de forskere som har adgang til alle de relevante data, og som har kompetencerne samt tiden til at fortolke dem.

"Også den kvindelige engelske professor i samme deadline"

Jeg kan anbefale alle at se udsendelsen. Og læg mærke til den kvindelige engelske professor Ann Richardsons forvredne grimasser. Aggressionerne og vreden over at nogen tillod sig at være uenig med hende, var til at tage og føle på. Deadline 27 september 2013 - http://kortlink.dk/dr/cy8g (hele udsendelsen som mp4 videofil til lokal afspilning)

Randi Christensen, du plejer da at tænke mere kritisk.

"Forsigtighedsprincippet" - Vil du tegne en forsikring der koster dig 25% af din årsindtægt så du vil blive holdt skadesløs hvis du måske en gang indenfor de næste 100 år blive ramt af en "klimakatastrofe"?

Hvorfor tror du Randi, at vore politikere, som er så fuldstændig åndsvage i så mange andre spørgsmål, står i kø for at anvende "forsigtighedsprincippet" i forbindelse med den angivelige menneskeskabte CO2-trussel mod klimaet, mens det samme princip ikke finder anvendelse i hverken medicinalindustrien eller Monsanto, Bayer og lignende firmaers lancering af nye bekæmpelsesmidler og andre kemiske eller biotekniske mirakelmidler?

Hvis et produkt ikke gør PÅVISELIG skade, så bliver det godkendt. Hvorfor bruges "forsigtighedsprincippet" ikke i forbindelse med landmænds tilladelse til at benytte giftstoffer (Roundup - glyphosat), ikke kun til bekæmpelse af ukrudt og skadedyr, men for at få kartoflerne til at visne ensartet til fordel for maskinerne, og til at sprøjte kornet 14 dg. før høst, også for at det skal modne mere ensartet???

Politikerne har altså ingen skrupler eller forsigtighedsprincipper i selv sager hvor hverken nytteværdien af stoffet hverken er livsvigtigt eller uundværligt, og hvor en form for skadevirkning på miljø og forbrugerne næsten må forventes, i lyset af de enorme mængder af stoffet der bruges.

Men ved et langt mere usikkert funderet og enormt omfattende projekt vil du nu lade "forsigtighedsprincippet" bestemme at vi skal bruge enorme ressourcer for at mindske "CO2-udslippet"?

Og til alle Jer Troende; gør det Jer ikke spor mistænkelig, at de selvsamme medier, som vi her dagligt kritiserer for at være fulde af løgn, disinformation og NATO-propaganda, helt og holdent støtter IPCC og tilhængernes linje?

Én ting må I trods alt indrømme; Modstanden mod CO2-Global Warming teorier, klimamodeller og / eller løsningsmodeller er stor blandt mange forskellige folk. Jeg kan næppe beskyldes for at ville gå industribaroners ærinde, og der er en kæmpe underskov af selvstændige kritiske tænkere som mig selv som er dybt kritisk over forskellige aspekter af klimahalløjet, som handler om langt mere end om tro på eller afvisning af IPCCs klimamodeller. Men også omkring det her emne får seriøse og velformulerede skeptikere sjældent ørenlyd, og studieværterne viderebringer gang på gang påstande og antagelser som fakta, som i så mange andre sammenhænge.

Per Torbensen, Jacob Jensen, Flemming Scheel Andersen og randi christiansen anbefalede denne kommentar

Det er sjovt, som de største klimaskeptikere er at finde i firhjulstrækkerne, olieindustrien, kødindustrien og de enorme villaer...

@John Fredsted:
Cryosat-2 blev sendt i kredsløb i 2010. 3 års data er vel næppe nok til at konkludere at den arktiske is er 'kollapset'.

Her er den amerikanske atomubåd Skate (SSN-578) uddykket ved Nordpolen i August 1958.

http://www.navalhistory.org/2011/08/11/uss-skate-ssn-578-becomes-the-fir...

Det var før det blev trendy at mene, at åbent vand ved Nordpolen er en menneskeskabt klimakatastrofe.

Her er isudbredelsen lige nu - sammenlignet med samme tid i 2007:

http://home.comcast.net/~ewerme/wuwt/cryo_compare.jpg

Kasper Milius Brandt

Sikke en grim gang mudderkast - fra begge lejre! Gemt bag store egoer og deres manglende dokumentation for den endnu tyndere påstande.

Jeg forstår i grunden godt, hvorfor religion blev blandet ind i denne skuffende debat. At det er helt fejlagtigt at bruge her, er noget andet. Men flere debattører herinde prædiker i øst og vest, modsiger sig selv og hinanden - lidt som religiøse, der har skimmet et par sider i et helligt skrift og derefter febrilsk forsøger, at sandfærdige gøre ordene igennem tomme ordflomme.

Det er slående, at der sidder så mange debattører bag skærmene i denne diskussion, som tillader sig at snakke om manglende videnskabeligt grundlag overfor en rapport, som undertiden (som videnskab skal gøre) opdateres og ændres, som ny forskning foretages på de aktuelle områder, og som er så anerkendt, at en rapport så grundig i nogen anden gren af videnskaben er svær at finde. Og så uden nogen form for argumentation eller bevisførelse selv!

Tonen her er jo religiøs!

@Dennis Baggers Laursen

"Det er sjovt, som de største klimaskeptikere er at finde i firhjulstrækkerne, olieindustrien, kødindustrien og de enorme villaer..."

Jo, men lad dig nu ikke forblinde af dét.

Det er meget muligt at olieinteresserne har deres helt egen vinkel på både videnskaben og det økonomiske. Jeg anser dem også for at være i stand til at handle med profitten som første prioritet, før miljøet og resten af verden.

På den anden side set er det dog idiotisk at forestille sig at olie lige pludseligt ville blive mindre lukrativ, blot fordi der spares lidt på energiforbruget hist og pist.

Men hvad det end må være som driver olieselskaberne, så er det uden betydning for det faktum, at mange mennesker derunder videnskabsmænd, simpelthen på basis af de samlede videnskabelige vurderinger kommer til en anden konklusion end IPCC og alarmisterne.

Hvis man har beskæftiget sig jævnligt med lignende tabuiserede stridsspørgsmål så genkender man også mønstret og mekanismerne.

Dvs. foruden den rent videnskabelige diskussion genkender man også de strategier som meningsmonopolejerne benytter for at beholde grebet. Det giver i sig selv et fingerpeg om hvorfra vinden blæser.

Enhver "sandhed" som forsøges pisket ind med lovgivning, udskamning, personforfølgelse, og latterliggørelse er suspekt, og må nødvendigvis tages op til nærmere undersøgelse. Uden undtagelser.

Kasper Milius Brandt

"Det er slående, at der sidder så mange debattører bag skærmene i denne diskussion, som tillader sig at snakke om manglende videnskabeligt grundlag overfor en rapport, som undertiden (som videnskab skal gøre) opdateres og ændres, som ny forskning foretages på de aktuelle områder, og som er så anerkendt, at en rapport så grundig i nogen anden gren af videnskaben er svær at finde. Og så uden nogen form for argumentation eller bevisførelse selv!"

Kære ven, problemet ligger i at de faktuelle data, bliver puttet ind i forskellige klimacomputerprogrammer, men da vi slet ikke kender alle de faktorer, der styrer vort klima, kan disse programmer give meget forskellige resultater.
Jeg tvivler ikke på, at mange forskere arbejder helt ærligt med problemerne, men de alle roder i mørket. og deres forudsigelser, på kort sigt, ofte er i modstrid med virkeligheden, må man konkludere, at vor nuværende viden endnu er mangelfuld.
Dertil skal lægges, at det er umiddelbart lettere, at få bevilget forskningsmidler til CO2 klimaforskning end til forskning i variabel soludstråling.
Det skyldes at CO2 udledning, kan politikerne beskatte, medens det er straks sværere at beskatte øget solaktivitet.
Indtil vi kender mere til klimaets faktorer og deres effekt i det samlede globale klima, vil jeg forbeholde mig min stilling.

Ole Reslow og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Hugo Pieterse o.a. - jeg går altid ind for et forsigtighedsprincip - i særdeleshed vedr så alvorlige sager som administrationen af vort fælles eksistensgrundlag, naturgrundlaget. Men jeg er også enig med Bjørn Lomborg i, at det rationelle er at anlægge en overordnet cost-benefit analyse > en plan for planeten - og her er det regnestykke, som han præsenterede i deadline, jo temmelig overbevisende - hvis det ellers holder bare nogenlunde - ifht, hvor pengene bruges bedst. Jo før og jo mere man investerer i vedvarende energi og bæredygtige løsninger, jo hurtigere vil man kunne omstille fra den gammeldags teknologi, som alle vel er enige om, bør udfases hurtigst muligt - samtidig med at
forsigtighedsprincipper respekteres i videst muligt omfang.

Vi er vel? bør i hvert fald være, der, hvor alle kan enes om, at det gælder
om at handle så hurtigt som muligt ifht det klart definerede mål : bæredygtighed. Som betyder, at vi lever i overensstemmelse med
naturgrundlaget - ikke i et modsætningsforhold hertil. Forstår at ressourceøkonomien er cyklisk, 'there is no such thing as away', og at
risici for overlevelse derfor er ligefrem proportionale med den uvidenhed og styrke, hvormed vi sætter vores økologiske fodaftryk. Derfor : vær
årvågen og forsigtig og vid, at planeten er vores fælles hjem og ikke et tag selv bord for dem med de længste pensionatsarme og efterfølgende deres skraldespand.

randi christiansen

Kort sagt : de fossile brændstoffer er ødelæggende for den menneskelige krop og livskvalitet - og det kan derfor med sikkerhed konkluderes, at det er de også for naturgrundlaget. Fantasilionspørgsmålet er derfor : med hvilken hastighed? Hvor meget tid har vi til omstilling? Det er forskere og fagfolk tydeligvis stærkt uenige om, men ifht ovenstående viden om fossile brændsler bør vi derfor anlægge forsigtighedsprincippet og sætte alle ressourcer ind på omstilling.

randi christiansen

Og med hensyn til en nærmere definition af forsigtighedsprincippet? Der, hvor det giver mening ifht den store omstilling. Et grundlæggende permakulturelt princip er udfærdigelse af så tilbundsgående analyse som muligt af udgangspkt og på grdlg heraf at definere en stategi målrettet den endelige vision, som er bæredygtighed ifht de kendte 'faste størrelser' tx åndedrættet.

Niels Jørgensen

Uhyggeligt at det selvudråbte uafhængige Information vil tillade så polariseret et partsindlæg, som alene med sin overskrift umuliggør en balanceret debat. Jeg mistænker Information for at gøre dette for at ville stimulere de totalitere katlatyper fra 70'ernes afbrændte, totalitærer sovjetbeundrende brigade til at sabotere en legitim, nødvendig debat af resultaterne af forskning, som er styret og betalt af stater, interesseorganisationer og diverse industrier.

Der er stor fanatisme på begge sider af debatten. Til fanatikerne: slap dog af, ellers gider ordentlige mennesker ikke tage jer alvorligt. Eller find noget uvigtigt at gå i selvgod baglås over.

Niels-Holger Nielsen

Jørn Boye

'Paleoclimate, changes of climate over Earth's history, provide valuable insights about the effects of human perturbations to climate, even though there is no close paleoclimate analog of the strong, rapid forcing that humans are applying to the climate system. International discussions of human-made climate change (e.g., IPCC) rely heavily on global climate models, with less emphasis on inferences from the paleo record. A proper thing to say is that paleoclimate data and global modeling need to go hand in hand to develop best understanding -- almost everyone will agree with that. However, it seems to me that paleo is still getting short-shrifted and underutilized. In contrast, there is a tendency in the literature to treat an ensemble of model runs as if its distribution function is a distribution function for the truth, i.e., for the real world. Wow. What a terrible misunderstanding. Today's models have many assumptions and likely many flaws in common, so varying the parameters in them does not give a probability distribution for the real world, yet that is often implicitly assumed to be the case.'
http://www.columbia.edu/~jeh1/mailings/2013/20130926_PTRSpaperDiscussion...

Klimamodellering er en svær disciplin, og det er heller ikke lige til, at forstå hvad den kan bruges til. I hvert fald får James Hansen rettet nogle misforståelser i ovenstående, samtidig med at han appellerer for et tættere samarbejde mellem den geologisk orienterede og den modelorienterede klimaforskning.

Det kritik, som klimabenægterne retter mod modelleringen er som oftest forkert, fordi de antager at klimavidenskaben søger en en til en fremstilling af fremtiden. Klimamodeller er ikke krystalkugler.

Niels-Holger Nielsen

Ja vist er der fejl på begge sider, men der er ikke fundamentale fejl på begge sider. Benægterne excellerer stort set kun i fundamentale fejl.

@ Marianne Mandoe

du skriver ".... det har ikke været muligt at bruge Nordvest-passagen i år. Pga is.
Det er selvfølgelig ubekvemt når IPCC for år tilbage erklærede at arktik ville være is-fri i 2013.
Det at passagen har været iset til hele sommeren er desværre ikke noget der bliver diskuteret."

Hvad er det der burde diskuteres? Hvis du ser på volumen af havisen, f.eks. her (Piomas)

https://sites.google.com/site/arctischepinguin/home/piomas/

så ser man at havisen er ifærd med et regulært kollaps. Det er ikke arealet, der er vigtigt, men volumen.

Så skriver du "Det faktum at der er cyklisk isdække i arktis og at mangel på havis i arktis de seneste 10-15 sammenfalder med cyklerne bliver heller ikke diskuteret. Det til trods at det faktisk er både videnskabeligt bevist og videnskabeligt funderet."

Hvad mener du? Hvilke cykler? Og hvilke beviser er det du mener? Det er vel ikke årstiderne du henviser til ??

Niels-Holger Nielsen

Niels Jørgensen
28. september, 2013 - 14:42

Sikke noget substansløst vrøvl! Hold dig til sagen. Dine idiosynkrasier er ikke interessante for andre end dig selv og nogle få åndsbeslægtede.

@Jesper Møller
PIOMAS står for 'Pan-Arctic Ice Ocean Modeling and Assimilation System'.
Der er altså tale om modelberegninger, og ikke observationer.

@Ole Reslow,

det er ikke korrekt. Piomas er et mix af observationer og modellering. I sagens natur er det meget svært at måle volumen af havisen præcist. Så Piomas er det tætteste man kan komme (så vidt jeg ved) på et estimat.

@ Marianne,

interessant - men det relevante at diskutere må vel være om kloden opvarmes - at arktisk havis er ved at kollapse er kun en konsekvens men ikke kernen i debatten. Her er en graf (den første i serien), som jeg synes siger en del

http://www.nodc.noaa.gov/OC5/3M_HEAT_CONTENT/

nemlig at der finder en forholdsvis konstant og betydelig opvarmning sted ...

mht skyklapper så er jeg igen ikke helt sikker på hvad du henviser til ...?

Angaaende misinformation:

Uanset hvad man mener saa er det slaaende hvor meget (mildest talt) modstridende information der er i omloeb indenfor dette emne. Som sagt er det et ualmindelige kompliceret emne, hvilket kan forklare nogen modstridende information, men graden heraf er saa stor at det er naerliggende at tro at der er nogle der har en interesse i bevidst at sprede falsk information.

Nogle mener derfor det skyldes at mange forskere og NGO'er er afhaengige af "fundings", som jo ville forsvinde hvis CO2-problematikken skulle vise sig at vaere en and. Mao. de lyver fordi de ellers staar til at miste deres jobs.

Paa den anden side har vi en bred palette af industrier, herunder nogle af verdens stoerste og mest magtfulde, som staar til at miste TRILLIONER (!!), hvis verden skulle beslutte sig for at udfase fossil energi indenfor en kortere aareraekke.

Saa kan man jo taenke lidt over hvem der har den stoerste interesse i, og flest midler til, at gennemfoere en massiv misinformations-kampagne...

Lise Lotte Rahbek, randi christiansen, Jens Kofoed og J M anbefalede denne kommentar

Man må da håbe, at klimabenægterne har ret i at der er fred og ingen fare, men det ser ud til at:
Temperaturen stiger.
Isen smelter.
Permafrosten tør.
Havet forsures.
Vi får vildere vejr.
Landbrug, skovbrug og skadedyr mærker ændringer.
Grundvandet stiger.

@Thomas Aniss

jeg er helt enig -

jeg er selv forsker (ikke klima) og jeg må bare sige at jeg absolut ikke kan se at klimaforskere holder fast i deres teser for at opretholde niveauet af funding. Jeg kender selv flere af slagsen personligt.

Der er jo mange forskellige discipliner involveret (fysikere, matematikere, geofysikere, osceanografer, atmosfærefysikere ... you name it) - så jeg synes det er bemærkelsesværdigt at der er en så høj grad af konsensus. Normalt ville et forskningsfelt elske at bevise at et andet tager fejl.

Niels-Holger Nielsen, Dennis Berg og Poul Schou anbefalede denne kommentar
Marianne Mandoe

@ Ole Reslow

Det er et pop-ord der bruges om folk der ikke bukker og siger "Yes Massa" når policy-magerne kommer med en ny "afsløring".

@Ole Reslow

"Klimabenaegter" er en art slang for en person der benaegter at menneskelig aktivitet kan paavirke klimaet, og i saedeleshed en der benaegter teorien om menneskabt global opvarmning foraarsaget af CO2-udslip. Eller noget i denne stil.

Jeg skal da gerne indroemme at ordet er uheldigt skruet sammen, hvorfor jeg ogsaa tidligere skrev "de saakaldte klimabenaegtere". Men det er trods alt baade mere sigende og mindre haanligt end ord som bl.a "klimafanatiker", "klimatosse", "klimahippie", "frelst" og "nyreligioes", som jeg har hoert brugt om folk der er tilhaengere af den naevnte teori.

Men du kunne maaske komme med et bud paa hvad man ellers kunne kalde de saakaldte "klimabenaegtere"? Det er nu engang lige lovligt besvaerligt at skulle benaevne dem med "personer der benaegter at menneskelig aktivitet kan paavirke klimaet, og i saedeleshed personer der benaegter teorien om menneskabt global opvarmning foraarsaget af CO2-udslip" :D

Tak Marianne, for din definition.
Ordet 'klimabenægter' giver associationer til 'Holocaustbenægter'.
Jeg tror ikke det er helt utilsigtet...

@Thomas Aniss,
Gider du lige bruge en serviet - du har fråde om munden.
Jeg ved at CO2 er en (svag) drivhusgas. Jeg ser ingen beviser for at opvarmningen fra CO2 skulle mangedobles via feedbacks fra vanddamp.

Peter Ole Kvint

Vi har svært ved at måle CO2 i luften i dag og vi kan ikke direkte sammenligne CO2 i is fra indlandsisen på Grønland, fordi den først fryser fast i isen efter omkring 300 år. Mængden af CO2 i præ-industriel tid er der for lidt et gætværk. Man har målt CO2 på egetræers blade i nogle moser i Sverige, og fundet at i middelalderen var der mere CO2 Sverige end i dag.

Det store miljøproblem er vores udulige politikere som kun tænker på at rave penge til sig. "Hvis folk vidste hvem der støttede os økonomisk så ville de ikke stemme på os, så derfor bør det være hemmeligt" Dette med føre at befolkningerne i ulandene bliver nødt til at få så mange børn, fordi det kun er børnene som kan forsøge forældrene, og der skal mange børn til at forsørge forældrene. Selvom der findes skoler, så er der for få lærere og de er dårligt uddannet, og undervisningen er ubrugelig. Så i praksis er uddannelse ikke en vej til en bedre løn. Og hvis man skal have et job så skal man betale bestikkelse.
Af andre store problemer er:
Forgiftning af vores miljø.
Misbrug af antibiotika, så vi ikke længer kan stoppe epidemier.
Manglende mætheds-følelse i vore fødevare, som gør at vi skal spise mere og mere for at blive mætte.
Derud over er jordbruget for intensivt, fordi der er for mange landmænd til for lidt jord. Skovbruget er både for intensivt samtidig med at skovbunden mangler afgræsning.

Flemming Scheel Andersen og Marianne Mandoe anbefalede denne kommentar

@Ole Reslow

Haha du er jo helt fra den :-/

"Jeg ved at CO2 er en (svag) drivhusgas. Jeg ser ingen beviser for at opvarmningen fra CO2 skulle mangedobles via feedbacks fra vanddamp."

Naa! Gab! Hvad kommer det mig ved hvad du "ser"?

Jeg er overhovedet ikke selv overbevist om nogetsomhelst i denne sag. Jeg forsoegte bare at give mit bud paa hvad ANDRE folk i almindelighed mener med ordet "klimabenaegter". Et ord som jeg (hvilket jeg ogsaa gjorde klart) overhovedet ikke SELV bryder mig om at anvende!!

Maaske du skulle forsoege dig med rent faktisk at LAESE hvad folk skriver inden du lader reptilhjernen producere et eller andet meningsloest svar.

Tsk tsk....

Sider