Læsetid: 7 min.

Klimaskeptikere i ny offensiv for at sværte klimapanel

’Der bliver mere og mere is i Arktis, og global afkøling truer’. ’IPCC indrømmer fejl’. Sådan lyder kampagne-overskrifterne i klimaskeptikernes forsøg på at tage luften ud af dagens FN-klimarapport
I dag offentliggøres en længe ventet rapport fra FN’s Klimapanel, IPCC. Men allerede inden offentliggørelsen er klimaskeptikere godt i gang med at miskreditere FN-forskerne og deres resultater. 
 Flere aviser verden over følger trop med overskrifter som f.eks.: ’Topklimaforskere indrømmer, at forudsigelser om global opvarmning var forkerte’.

Jashim Salam

27. september 2013

Når Arbejdsgruppe 1 under FN’s Klimapanel, IPCC, i dag kl. 10 i Stockholm offentliggør sin længe ventede rapport om klimaet og den globale opvarmning, befinder FN-forskerne sig allerede midt i en grænseoverskridende kampagne for at miskreditere deres resultat. Klimaskeptikere af forskellig observans og tilknytning har de seneste uger haft travlt med på internettet og i en række engelsksprogede medier at udlægge en lækket kladde til dagens rapport som dokumentation for, at den globale opvarmning er gået i stå, og at IPCC nu erkender at have taget fejl i sin seneste store rapport fra 2007.

»Det er en meget velorganiseret kampagne fra klimaskeptikerne, der gør brug af det ganske, ganske lille antal forskere, som ikke er enige i den næsten enstemmige vurdering blandt alle andre, og puster små usikkerheder op til tilsyneladende store udfordringer for den videnskabelige konsensus,« siger professor Michael Jacobs, klimaforsker ved London School of Economics og indtil 2010 klimarådgiver for daværende premierminister Gordon Brown.

Til finansmediet Bloomberg siger Jacobs, at »en af udfordringerne for panelet i år bliver at overbevise medierne, politikerne og offentligheden om, at der er en ekstraordinær udbredt konsensus om de væsentlige fakta om klimaændringer.«

Kampagnen tog fart 7. september, da den konservative britiske avis Daily Mail trykte en artikel under overskriften: »Den arktiske iskappe har reetableret sig i rekordstort omfang, samtidig med at topforskere advarer om global AFKØLING«.

På avisens hjemmeside lød overskriften: »And now it’s global cooling« – Nu er det så global afkøling – med henvisning til, at »den arktiske iskappe har reetableret sig i rekordstort omfang og er vokset med 60 pct. på et år«.

»Nogle prominente forskere mener nu, at verden er på vej mod en periode med afkøling, som ikke vil slutte før midten af dette århundrede – en proces som vil udstille computerforudsigelser af en umiddelbart forestående katastrofal opvarmning som farligt vildledende,« skrev avisen.

Time Magazine gengav kort efter oplysningerne om den ekspanderende havis og mistanken om global afkøling – med humoristisk afbildning af en frysende pingvin med tophue og tørklæde, selv om pingviner vist ikke lever i Arktis.

Og i sidste uge tog det republikanske medlem af Repræsentanternes Hus David McKinley fra West Virginia oplysningerne med sig til en stor klimahøring i den amerikanske kongres.

»Selv med stigende niveauer for CO2-udledning er den arktiske is faktisk vokset med 60 pct.,« sagde kongresmanden, tv-transmitteret til de amerikanere, der interesserer sig for den politiske klimadebat i USA.

»Her er realiteterne om temperaturændringerne over de seneste 40 år: Vi kan faktisk sige, at gennem 40 år har der næsten ikke været nogen stigning i temperaturen,« oplyste McKinley og føjede til:

»Den rapport, der er på vej fra FN – IPCC-rapporten – siger, at de fleste eksperter mener, at i 2083 – om 70 år – vil fordelene ved klimaændringer stadig overstige ulemperne.«

En opsigtsvækkende forudsigelse, eftersom det slet ikke er denne, men først en langt senere IPCC-rapport, der skal kigge på klimaændringernes omkostninger. Men inden for sin egen logik manglede David Mc-Kinley næsten kun at argumentere for politiske indgreb mod den påståede globale afkøling, eftersom en opvarmning ifølge kongresmanden altså er en global fordel.

Daily Mail fulgte forleden sin optaktsdækning af IPCC-rapporten op med overskriften: »Verdens ledende klimaforskere indrømmer: Den globale opvarmning er kun EN FJERDEDEL af, hvad vi troede – og computerne fik virkningerne af drivhusgasser galt i halsen«.

Den britiske avis baserede sig angiveligt på kladden til det lækkede ’resumé for beslutningstagere’ på 31 sider, som IPCC-forskerne og regeringsrepræsentanter i denne uge har gennemgået og taget stilling til, komma for komma, på deres møde i Stockholm.

Historien er gået videre til bl.a. Australien, hvor den landsdækkende avis The Australian skrev: »Vi tog fejl angående opvarmningen, siger IPCC«, mens en anden australsk avis, The Daily Telegraph, meddelte, at »topklimaforskere indrømmer, at forudsigelser om global opvarmning var forkerte«.

Det newzealandske magasin Investigate Daily har en løbende klimadækning, redigeret og ofte skrevet af Benny Peiser, direktør for den klimaskeptiske tænketank The Global Warming Policy Foundation. Peiser gentog forleden historien om IPCC, der »indrømmer, at ’vi tog fejl’«.

Den kommende rapport er ifølge Peiser »en rystende pærevælling af forvirring, spekulationer og ren og skær uvidenhed«.

I britiske The Telegraph sætter den ligeledes erklæret klimaskeptiske journalist og kommentator James Delingpole trumf på med blog-overskriften: »95 pct. af intelligente mennesker ved, at den ny IPCC-rapport er det rene vås.«

Røgslør

Den klimaskeptiske kampagne, der også ruller på diverse hjemmesider og i facebookgrupper, skal skabe mistillid i offentligheden til IPCC og dagens resumé-rapport for at vanskeliggøre såvel de internationale klimaforhandlinger som præsident Obamas forsøg på at bevæge sig fremad i den amerikanske klimapolitik.

»I ugerne op til offentliggørelsen af IPCC’s femte videnskabelige statusrapport har professionelle klimaskeptikere og deres villige støtter og hjælpere gjort deres bedste for at forvrænge, hvad rapporten faktisk siger om den reelle videnskabelige dokumentation og klimatruslens realitet,« skriver professor Michael Mann, Penn State University, på hjemmesiden LiveScience.

Mann er fremtrædende klimaforsker, medforfatter til den forrige IPCC-rapport fra 2007 og op til klimatopmødet i København en af dem, der blev hårdest angrebet af klimaskeptikerne for at fuske med forskningen – beskyldninger, som en officiel undersøgelse i USA siden har renset ham for.

I LiveScience-artiklen tilbageviser Mann en række af de seneste skeptikerpåstande om IPCC’s fejltagelser og indrømmelser: »Lad jer ikke narre af røgslør og vrangbilleder,« skriver han. »Det reelle budskab, man skal bide mærke i , fra den nye IPCC-rapport, er krystalklart: Klimaændringer er reelle og forårsaget af mennesker, og de fortsætter med uformindsket styrke. Vi vil se langt farligere og potentielt irreversible konsekvenser i de kommende årtier, hvis vi ikke beslutter os for at reducere de globale CO2-udledninger. Det har aldrig været mere bydende nødvendigt at handle end nu.«

Havisen

Skeptikerkampagnen fokuserer på to forhold: Årets udvikling i den arktiske havis og de seneste 10-15 års udvikling i den globale temperatur.

Det er korrekt, at havisen omkring Nordpolen ved dette års sommerminimum midt i september havde et areal, der var mærkbart større end i 2012 – ifølge US National Snow and Ice Data Center (NSIDC) ikke 60, men 50 pct. større.

Vildledningen af offentligheden ligger imidlertid i at fokusere på ændringen fra ét år til det næste, som om det kan fortælle noget om tendensen i de langsigtede klimaforandringer. Specielt for kongresmedlem David McKinley gælder, at han helt glemte at sige, at det øgede isareal handlede om ét års ændring – tilhørerne i Kongressen og ved de amerikanske tv-skærme måtte tro, han talte om en længerevarende tendens til stadig mere isdække.

IPCC’s tidsperspektiv, når man bedømmer klimaændringer, er årtier, hvis ikke århundreder og nogle gange årtusinder. Og her er faktum, at havisarealet i 2013 passer nøje ind i billedet over flere årtier af stedse større bortsmeltning af den arktiske is. Nogle år går arealet lidt ned, andre år lidt op, men langtidstendensen er en markant reduktion.

»Minimumsarealet af isen var det sjettemindste i den tid, der er lavet satellitmålinger, og forstærker således den langsigtede tendens, hvad angår udbredelsen af den arktiske is,« skriver NSIDC.

Så samtidig med at der i september i år var 50 pct. større isareal end sidste sommer, så repræsenterer den tilbageværende is i 2013 et tab på 25 pct. i forhold til gennemsnittet for perioden 1979-2000. Forklaringen er den enkle, at der i 2012 fandt en rekordstor afsmeltning sted – med en køligere sommer i Arktis i år blev afsmeltningen mindre, om end stadig meget stor.

Et dansk medlem af IPCC, klimaforskeren Jens Hesselbjerg Christensen, DMI, siger til Information, at der næsten ikke er noget tilbage af den tykke og robuste flerårsis i det arktiske hav, hvorfor den tilbageværende is er meget sårbar over for f.eks. fremtidige storme i sommermånederne. Faktisk er isen i år tyndere end sidste år, skønt arealet er større, vurderer tilsvarende NSIDC.

»Inden for de næste 30 år eller måske hurtigere kan havisen være reduceret til en tiendedel af det, vi så for et par årtier siden. Det er meget dramatisk,« siger Jens Hesselbjerg Christensen.

Afkøling?

Historierne om, at forskerne nu skulle advare om global afkøling og dermed dementere egne tidligere udsagn, har rod i, at opvarmningen gennem de seneste 15 år har været mærkbart svagere end gennemsnittet for de seneste seks årtier. Kladden til dagens IPCC-rapport taler imidlertid ikke om nogen afkøling, men om en svagere opvarmning siden 1998 på 0,05 grad pr. årti i forhold til 0,12 grader pr. årti for hele perioden siden 1951.

Trods dette gælder det stadig ifølge IPCC-teksten, at »hvert af de seneste tre årtier har været varmere end alle tidligere årtier siden 1850, og det første årti i det 21. århundrede har været det varmeste.«

Altså: De seneste 10 år har været de varmeste i 150 år. Den svagere opvarmning trods stigende CO2-udledninger skyldes ifølge forskerne, at en større del af varmen i disse år optages i verdenshavene frem for i atmosfæren, med stor sandsynlighed som konsekvens af en naturlig og tilbagevendende langtidssvingning i Stillehavet af 10-20 års varighed. Når den ophører, kan der igen komme turbo på opvarmningen, frygtes det.Stillehavsmekanismen er kendt, men hvad der udløser den er mere usikkert, og på IPCC-mødet i Stockholm har et af diskussionspunkterne mellem forskere og deltagende regeringsrepræsentanter været, i hvilken grad dagens rapport skal søge at beskrive de tænkelige, naturlige mekanismer bag den.

Læsning af kladden til dagens IPCC-rapport giver intet belæg for at sige, at klimaforskerne er rådvilde, på tilbagetog eller i gang med at betvivle den fortsatte globale opvarmning.

Hvor man i 2007-rapporten brugte udtrykket »meget sandsynligt«, skriver man nu, at det er »ekstremt sandsynligt, at menneskets indflydelse på klimaet har forårsaget mere end halvdelen af den observerede stigning i den globale middeltemperatur fra 1951-2010. Der er en høj grad af sikkerhed for, at dette har opvarmet havene, smeltet sne og is, øget verdenshavenes middelvandstand og ændret visse klimatiske ekstremer i anden halvdel af det 20. århundrede«.

Større garantier end dette får man nok aldrig naturvidenskabsfolk til at udstede.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Jens Falkesgaard
  • Birger Johansen
  • Robert Ørsted-Jensen
  • Mik Aidt
  • Torsten Jacobsen
  • Dennis Berg
  • morten Hansen
  • randi christiansen
  • Torben K L Jensen
  • Ervin Lazar
  • Steen Sohn
  • John Fredsted
  • Olaf Tehrani
  • Niels-Holger Nielsen
Jens Falkesgaard, Birger Johansen, Robert Ørsted-Jensen, Mik Aidt, Torsten Jacobsen, Dennis Berg, morten Hansen, randi christiansen, Torben K L Jensen, Ervin Lazar, Steen Sohn, John Fredsted, Olaf Tehrani og Niels-Holger Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Flemming Scheel Andersen

Niels-Simon Larsen

" Ja, der er meget, vi kunne have gjort. Hvorfor har vi forresten ikke gjort det?"

Det er netop min pointe.
Vi kommer ingen vegne med at diskutere det åbenlyse.

Vi skal slutte med at diskutere CO2, antibiotika, kemikalier, pestisider o.s.v.
og kræve resultater i retning af mindre forurening.....NU.

Det er da fint at vor minister kommer glad hjem og siger at om få år har man sikkert løst problemet med fiskernes udsmidninger af ulovlige fangster.
Som man så har arbejdet på siden 1972.
Det duer bare ikke og burde være en sikker billet til glemsel og intet genvalg at agere på denne måde.
Bare som et eks.

Vi skal kræve handling af vore politikere , ikke ord, hvad enten det gælder forurening eller finanssektoren, ellers drukner det i løgn spin og frem for alt penge.

Niels-Simon Larsen

@Bill: Godt nok lidt uden for emnet, men altså, ser jeg et møl i min lejlighed, klasker jeg den, også hvis det er en flue, men jeg føler mig næsten som forbryder bagefter.
Til gengæld begynder folk nu at lave insekthoteller, og et sted, hvor jeg kommer, vil jeg også lave et til sommer. Jeg ved ikke, om denne handel tilfredsstiller insektkontoret.

Flemming Scheel Andersen

Bill Atkins

Nu bor jeg så i Guds milde natur (og bøndernes begrænsning) og her er bier og guldsmede endnu, så det kan jeg anbefale dig.
Men det kræver at du ændrer holdning til bilen, for uden den dør du af sult, da du hverken kommer på arbejde eller til købmand uden*SS*
Noget for noget??

Jeg kan melde fra byzonen at bilen kvæler alt... og at de kollektive elektrificerede transportmidler er unikke i bymæssig sammenhæng og naturligvis også globalt...

Flemming kom ind til byen og lad os sammen lave den energiminimale byløsning og så tage højhastighedstoget ud til ulvene på jeres marsk med hugorme og hvid lyng.

... og jeg mener stadig at Københavns kommune har stukket mig blår i øjnene, For ti år siden da jeg flyttede til Amager var her masser af bier, hvepse og guldsmede og sågar de grålige byræve... alles ist væk væk

randi christiansen, Per Torbensen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Sten Christensen

Flemming Scheel Andersen

Ja kræve det kan alle det er så let, hvad med at give lidt. få dog selv fingeren ud og gør noget. Du kan f.eks sænke din indetemperatur til max 20 grader, undlade at have åbnet for varme fra maj til oktober, det var blot to ting du kan gøre.

Flemming Scheel Andersen

Bill Atkins

Jeg har lige været i kongens Kjøwenhawn, hvilket jeg nyder næsten lige så meget som at kunne rejse hjem igen.
For hvert gensyn siden jeg boede der i sin tid, bliver glæden over at forlade den større og større i takt med dens potentiale uddør og grafittien breder sig.
Men en fin by at cykle i.
Herovre kunne vi såmænd godt bruge et par københavneres vid og lidt flemagtiske tilgang til tilværelsen.

Men DSBs køreplaner er bare ikke anvendelige vest for Valby bakke, så kommer vi aldrig til at ses.*GGG*

Flemming Scheel Andersen

Sten Christensen

Jeg vil love dig een ting jeg vil gøre.

Jeg vil undlade at fortælle dig personligt, hvordan du skal leve og indrette dig, hvis du til gengæld vil love det samme, på min matrikel.

Philip B. Johnsen

Til eks. så kan en debat om transport sektoren, hvor bilismen lægges for had ikke tages ret seriøst, uden at man også medregner de positive sider og betydning, bilen har haft og stadig har for millioner af mennesker.
En unuanceret debat på de vilkår, kommer altid til at ende i øvbøv og forfra næste gang uden nogen er blevet ret meget klogere.

Det er den berøringsangst, der ender med, at blive IPCC skæbne, den dag kommer, hvis vi venter længe nok, hvor IPCC vil nedlægge arbejdet i erkendelse af, det vil det være spild af tid, at forsøge at beregne konsekvens af forsøg på reducering af problemerne igennem en aktiv indsats.
Set i lyset af de af Kjeld Hansen beskrevet forsinkelser i effekt af tiltag fortaget i dag, kommer den dag, hvor advarslerne ophøre langt inden, den dag hvor vi har fuld effekt af vores valg.

Gad vide hvordan aktie marked, har det til den tid.

Det er desværre sikkert sandt, at antage man kan begrænse bilismen er ønske tænkning, det vil opfattes, som et angreb på den personlige frihed, hvilket gør den vej umulig at forfølge, hvilket gør jeg hælder mere til, at se på Bill Atkins indlæg, og se på hvad vi kan lære af det, for økonomi er det vi alle forstår, når vi ikke har den.

Bill

Kender godt kvarteret,hvor der ingen blomster og grøder gror kommer ej bier.Det er også hele kulturen med have og grøde der er gået af fløjten,de fleste unge sår græs og glemmer diversiteten.

En anden ting som er tankevækkende,private husstande bruger mere round up end landbruget tilsammen.

Min kammerats bistader gik under grundet nye tilflyttere i kvarteret,færre grøder og mere round up til roserne.

Flemming Scheel Andersen

Philip B. Johnsen

Korrekt bilen er opfundet og nogle milliarder af mennesker synes ideen er glimrende og brugen af den værd at betale for.
Desuden er har den så en masse gavnlige afledninger foruden de negative.

Vi kan så vælge at tro vi kan undvære denne fremragende opfindelse og miste en masse i samfundsudvikling og velstand og vende tilbage til et feudalsamfund, hvor de fleste selv skal fremstille produkterne til eget forbrug, hvilket i sidste ende er konsekvensen af et samfund uden individuel transport, da et kollektivt system umuligt kan tilbyde tilnærmelsesvis det samme.
Jeg kan godt regne ud om de rige eller de fattige bliver taberne i det spil.

Vi kan også indrette os på en mere fornuftig måde, som jeg beskrev, hvor transportbehovet blev mindre og hvor den kollektive trafik blev udnyttet på de åbenlyst rigtige steder, hvor dækning, og antal af rejsende og gods gør denne det eneste fornuftige.
Benytter vandvejen til langtidsholdbare godstyper, hvor moderne logistik erstatter det gammeldags lagersystem og på bane over større strækninger, hvor vand ikke er muligt.

Dette vil aflaste vort vejnet for langt hovedparten af sliddet, som lastbiltrafikken står for og frigive resurser igen til investering i endnu andre transportsystemer og give plads til den del af persontrafikken som mest hensigtsmæssigt og lettest finder sted der.
Jo bedre den kollektive trafik er jo mindre vil vejnettet blive brugt.

Jeg vil ikke satse på at nogen vil synes at en indskrænket bilisme er prisen værd, men det er da en holdning man må respektere.

Flemming, nu ved jeg ikke hvor du kommer når du er i København, men det er ikke mit indtryk at grafitten breder sig. Men som sagt udgør bilerne et større og større problem... og hele Storkøbenhavn (alle omegnskommunerne), inkl. den næste ring af kommuner - ca. 2 millioner mennesker - sitre af bilstøj og formørkes af bilos fra morgen til aften.

Hvis ikke betalingsring eller roadpricing er politisk muligt - så tag og hæv benzinprisen til 30 kr. pr. liter.

Grænsehandel med benzin? Tilfør et sporstof til benzinen og har du ikke det rette blandingsforhold i tanken ved en af de jævnlige stikprøver så falder fars skattehammer prompte...

Per Torbensen, foruden græs og Roundup, så er moden lige nu at der lægges skærver (ikke småsten, men skærver - som var det på et jernbanespor) over det meste af parcellen...

...Tænk, så tro jeg , jeg hellere vil se på ukrudtet - som jo godt nok visner i sommerheden, men som er billedsmukt i regnperioder.

Forbyd: Roundup, privatbilisme og privatbanker.

Flemming Scheel Andersen

Bill Atkins

Jeg havde fornøjelsen af at sidde en time i kø på Køgebugtmotorvejen i torsdags, som jeg har prøvet det før, men som min kloge kone sagde:

" Ja det er træls at sidde her, men hvordan bliver det bedre at sidde her, fordi vi andre skal betale roadpricing ovre i Jylland??"

Københavns problemer med trængsel er jo ikke opstået over natten. Jeg kan huske en Oswald Helmut sang om besvær med at komme over Lyngbyvej??

Jeg var heldig at finde en ledig P-plads ved Åmarken, ellers er alle P-pladser ved S-togene for små, fordi ingen vil betale prisen for at udvidde dem o.s.v.
Københavns trafikproblemer er undladelsessynder igennem mindst 30 år og de koster at få rettet op.

Københavnerne har været glade for de højere hus og fødevarepriser fordi også lønnen var højere end resten af landet, og man har fortsat med at trække aktiviteter til byen indtil infrastrukturen ikke magter det mere.
Samtidig har man fra statens side glad investeret i Ørestad og sager, men sidder nu med regningen for de manglende investeringer i byens kredsløb, om det så skal være kollektivt eller privat afviklet.
Det er let for en tilrejsende fra udkantsdanmark at se hvor i landet pengene bliver investeret.

Og som du selv gør opmærksom på med bier og guldsmede, så har problematikkerne været synlige for dem der ville se dem.

Så nu skal hele landet igen betale for Københavns problemer med infrastruktur og tilføre endnu flere midler og investeringer til regionen, .......så fremtidige trafikproblemer p.g.a. koncentration af mennesker, virksomheder og organer.

Philip B. Johnsen

Flemming Scheel Andersen det er ikke muligt globalt set, at begrænse bilismen, hvilket ingen tror vil ske, men det er det samme for en mio. andre forhold, hvor der ikke reelt vil kunne findes frivillige løsninger.

Et tiltag vil give bedre mulighed for at gribe ind er, hvis den illegitime finanssektor kom under kontrol, så ikke den modarbejder, mulighed for effektiv lovgivning.

Flemming Scheel Andersen

Philip B. Johnsen

Jeg er ikke enig med dig i dine påstande og det er jo positivt nok??

"det er ikke muligt globalt set, at begrænse bilismen"

Selvfølgelig kan bilismen begrænses, hvilket millioner af rejsende i verdens storbyers metroer beviser hver dag. Millioner af rejsende transporteres i Tokyo alene, fordi metroens tilbud er bedre end at sidde fast i trafikmylderet, med mindre man er nødt til det af en eller anden grund.

Og det er kunsten for den kollektive trafik er at tilbyde noget bedre, hurtigere eller billigere end en bil kan, fordi fleksibiliteten allerede er umulig at matche.

Rent logisk kan man sætte sig og vente på at mylderet giver hurtigere rejsetid for det kollektive, men det er for dyr og ubehagelig en løsning, men man kan også forsøge med mere eller mindre held at adskille den kollektive trafik og give den fortrin.

Man kan forsøge at gøre den mere behagelig med komfort, IT m.m.

Eller man kan gøre det meget , meget billigere end nu, hvilket også vil give det højeste udbytte af den samfundsmæssige investering

Rene politiske, men slet ikke umulige valg.

"Et tiltag vil give bedre mulighed for at gribe ind er, hvis den illegitime finanssektor kom under kontrol, så ikke den modarbejder, mulighed for effektiv lovgivning."

Hvis det skulle være eneste grund til indgreb overfor finanssektoren, så vil en fornuftigt planlagt kollektiv trafik være meget bedre argument og resultat.
Indgreb overfor finanssektoren har så mange andre gode grunde, så som at kunne skaffe midler dertil.

Philip B. Johnsen

Globalt at reducer bilparken, der en mia. indere og kinesere der vil have en bil, det bliver op af bakke, men jeg er for, at reducere det samlede antal, det er bilindustrien, olieindustrien og dele af finanssektoren ikke.

Niels-Simon Larsen

@Sten: Tak. Vi skal lige have en havn på, Christianshavns Torv, og det var tirs. kl. 15, og det er stadig en demonstration for at gøre opmærksom på,at 400ppm betyder temperaturstigning (dagen før folketingets åbning),

Flemming Scheel Andersen
Fejlen ved kollektiv trafik er, at hvor den er rentabel, skal overskuddet bruges i de egne af landet, hvor der er tyndere befolkning (og befordringen derfor er urentabel).
Jeg husker endnu Villy Søvndal før sidste valg, hvor han lovede nedsættelse af kollektiv befordring med 40%. Hvad skete der ? Istedet for at nedsætte tog og buspriserne, lod regeringen dem stige.
Hvis man har en vederhæftig regering, er det måske muligt at overflytte en del af privatbilismen til den kollektive trafik (kun en del, for hvordan skal den ensomt boende hedebonde klare sig med en buspassage om dagen ?)
Hvad har regulering af privatbilismen med regulering af finanssektoren at gøre ?

Bill Atkins, Per Torbensen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Flemming Scheel Andersen

Jørn Boye

Jeg synes at en regulering af finanssektoren er ønskelig ud fra et samfundsmæssigt ønske, så investeringerne kan kanaliseres hen til de områder der er mest gavnlige for helheden og ikke nødvendigvis de mest profitable på kort sigt.
Et mindre hensigt mæssig område at investere for meget fremover kunne være privat bilisme, og en regulering kunne derfor være praktisk.

Sten Christensen

Når det gælder narkotika, prostitution og en stor del kriminalitet er den almindelige holdning at afskaffer vi forbruget afskaffer vi udbudet, en holdning man godt kunne forestille sig også ville gøre sig gældende mht forurening.
Men sådan forholder det sig åbentbart ikke omkring co2 udledning, der er den helt gennemgående holdning åbenbart at afskaffer man udbudet afskaffer man problemet, men mon energiselvskaberne ville lave fossilt og co2 udgydende brændstof hvis der ikke var et forbrug.
Man kan åbenbart fint stille sig op og kræve en hel masse af politikere og energiselvskaber og alle de andre, men når det kommer til selv at løfte en lillefinger og nedsætte sit eget forbrug så bliver der råbt "hold dig fra mig".
Sandheden synes af og til at blive fremstillet som at det er de andres skyld, men de andre er altså også DIG, det er DIG der brænder fossilt brændstof af, det er DIG der ikke vil fryse, det er DIG der vil have oksebøffer lørdag aften, det er DIG der ikke gider cykle påarbejde, ......, det er DIG der overforbruger og dermed skaber for store udledninger. Derfor må løsningen også være at DU er villig til at lide afsavn.
SC

Dennis Berg, Per Torbensen, Niels-Simon Larsen, Bill Atkins og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

@Sten: Undskyld mit Københavneri, der hverken regner Christiansø eller Christiansfeld for egnede steder for en klimademonstration. Man må tage turen til Hovedstaden på Sjælland, torvet også kaldet Grønlands Plads (af lokale kaldet Grønlændernes Plads)
Jeg fik denne mail:
Sådan ser vores folketingmedlemmer ud med deres "fødsels-ppm" i panden.
Følg dette link: http://179ppm.u-no.org
Håber vi ses på Christianshavns torv d. 1. okt. kl. 15.00

Noget andet er, at det ville være godt, hvis den slags stod at læse i Inf. evt. kun i net-udgaven - men det har jeg prøvet at foreslå.

Apropos 'religiøsitet'
Hvem er mon mest religiøs i denne sag?
Dem der læser klimarapporten som 'det bedste bud' og mener at det vil være klogt at tage hensyn til hvad et massivt flertal af klimaforskere er enig om?
eller dem som hænger deres benægtelse op på de få klimaforskere og -fuskere som ikke eller kun delvis er enige?
Er det dem som mener at vurderinger fra uafhængige forsker er mere pålidelige end
argumenter fra personer der er købt og betale til at mene noget bestemt?

Skeptikkernes holdning svarer til at en bilist der ser et advarselsskilt: 'Afgrund forude' og vælger at trykke speederen i bund fordi det jo er alt for upræcist hvad der menes med 'afgrund' og hvor langt der er til den
Her er virkelig tale om en irrationel tro - nærmest religiøsitet
og jeg vil nødig være 'om bord' med dem ved roret

Robert Ørsted-Jensen, Niels-Simon Larsen og Dennis Berg anbefalede denne kommentar

Meget er sagt i denne tråd, men jeg tror ikke på vi kan "spare" os ud af situationen. Vi kan kun udvikle os af situationen gennem vedvarende og bæredygtig teknologi på alle områder. Og det kræver, at vi leder økonomiske ressourcer derhen, hvor der er brug for det.

Skal regnskoven f.eks. beskyttes, så er det nødvendigt, at give folk et alternativt levebrød, så de kan leve af andet i de områder. Bilismen er nødvendigt for at opretholde en mobilitet vi ikke vil eller kan undvære, produktion af fødevare er absolut nødvendigt for at vi overhovedet kan eksistere. Osv..

Der er kun en vej og den går gennem udvikling af teknologier, som skaber balance og bæredygtighed på naturens præmisser.

Men dermed er vejen ikke barnet, for naturen er tiltider også naturens værste fjende. Et enkelt voldsomt vulkan udbrud kan på en dag tilfører atmosfæren mere CO2 ind menneskelig aktivitet har gjort det gennem de sidste 100 år.

Men derfor må menneskeligheden alligevel udvikle sig hen mod bæredygtige teknologier og det kan kun gå for langsomt.

- Det skylder vi vores børn.

randi christiansen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Ved det seneste valg i tyskland røg de grønne i unåde ved at foreslå en ugentlig vegetardag i daginstitutionerne. Men at fremstille et kilo kød forurener 10 gange mere end f.eks. et kilo vegetabilsk fødevare.

- Men den tankegang er vi tilsyneladende endnu ikke moden til.

randi christiansen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

@randi christiansen

Tak for svaret. Ja, som jeg allerede mente at have observeret ligner vores naturforståelse hinanden meget godt. Jeg er meget enig - vi strides kun om det videnskabelige og det faktuelle. Det var vel også grunden til at jeg prøvede at få dig på "vores side" i debatten. Jeg føler at mange er blevet lokket til at se negativt på kritikere af IPCC og klimateorierne blot fordi olieindustrien og en masse kapitalister også er på kritikersiden.

@Kjeld Hansen

"Men at fremstille et kilo kød forurener 10 gange mere end f.eks. et kilo vegetabilsk fødevare.

- Men den tankegang er vi tilsyneladende endnu ikke moden til."

Når jeg tænker på dit Yin/Yang logo, så synes jeg at du ser sagen fra en forkert vinkel.

At fremstille et kilo kød behøver jo ikke forurene noget som helst. Alt er med i kredsløbet, der er intet som er tilovers. Det er når man laver uhensigtsmæssig prouktion eller tilfører skadelige kemikalier at man begynder at "forurene".

At forurene er i denne forbindelse at skabe en skadelig koncentration af visse stoffer indenfor et område. (Skadelig for hvem og hvad? - Forurening er ikke altid et objektivt begreb).

I Danmark kalder man svinegylle "forurening" , i Kina bygger de toiletter ved vejsiden med bønner til de rejsende om netop at benytte dette toilet, for i Kina er gylle, hvad endten fra mennesker eller fra svin- guld.

CO2, ammoniak, metan samt affaldsprodukter fra dyr og mennekser er ikke forurening som sådan. Det er vædifulde byggesten som er i et evigt kredsløb.

Som jeg har været ind på tidligere; hvis man har den slags tanker, så begynd med at dræb hvalerne. Disse store forslugne rovdyr der dræber tonsvis af fiskeyngel og rejer hver eneste dag. Tænk hvor mange mennesker det kunne have forsynet med mad. Hvor mange mennesker skal jordkloden i øvrigt holde liv i? Hvorfor ikke opdyrke den afrikanske Savanne, så ville befolkningstallet i Afrika kunne firedobles før de igen stod med tiggerskålen i hånden. Der er zebraer og løver nok i Zoo.

Sten Christensen

Niels-Simon Larsen
Sikkert, men det gør vi ikke, jeg arbejder d.1/10 ligesom d. 30/9, 2/10 og ca. 210 hverdage mere om året. Og lige så pligtopfyldende, ansvarsbevidst og anstændig jeg er overfor min færdsel i verden er jeg overfor min arbejdsgiver.

Sten Christensen

Hugp Pieterse
Når noget bliver for meget kan man sagtens se det som forurening og i Danmark er der helt sikkert mange flere svin end hvad naturen og et økølogisk kredsløb danner grundlag for.

Hugo Pieterse
30. september, 2013 - 21:52 #

Kære Hugo, hvilken planet kommer du fra?

Alt det kød du spiser fra køledisken i Føtex kommer ikke fra naturen. Det er fremstillet på landbrugsfabrikker. At fremstille et kilo ko kræver 10 kg vegetabilsk føde. En ko prutter 5 liter metan gas i døgnet (metan er en de aller værste drivhus gasser). Hvor i mod planter omsætter CO2 til ilt.

- Et kilo ko kan brødføde 4 mennesker dagligt. 10 kg vegetabilsk mad kan brødføde 40.

randi christiansen, Robert Ørsted-Jensen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Sten Christensen
30. september, 2013 - 22:51 #

Ved lov skal land bygges.

Hvis ikke politikerne ved tager love, som sikrer vores sameksistens, så er vi da vist først og fremmest på røven.

"Når noget bliver for meget kan man sagtens se det som forurening og i Danmark er der helt sikkert mange flere svin end hvad naturen og et økølogisk kredsløb danner grundlag for."

Jo, som det kører nu. Men der sælges rigtigt meget kunstgødning i Danmark. Hvad nu hvis man udnyttede svinegyllen optimalt til at fremstille gødning, i stedet for at købe den måske billigere kemiske. Så kunne regnskabet da vel forbedres?

Sagen er jo også, at med den nuværende regerende galloperende globalisme, så producerer vi dem enten allesammen i Danmark, eller også er der nogen der overtager det i et andet land. Sådan simplificeret.

Internationalismen gør således alle forbedringer umuligt.

Danmark havde alle forudsætninger til at kunne forvandle landet til et økologisk og socialt paradis, til inspiration og efterfølgelse i hele verden.

Men i stedet for besluttede man at hoppe med på en internationalistisk bølge som påtvang den vestlige verden et helt nyt evangelium. (Den kom i øvrigt ikke ud af ingenting og var nøje instuderet og forberedt).

Dette nye evangelium ser ud til at få hele folkeslag til at iværksætte og tiljuble deres egen undergang, og det går hurtigere end både den globale opvarmning, atomkrig og klimakatastrofer. Hvilket igen bringer spørgsmålet om prioriteter op.

Niels-Simon Larsen

Alle gør vel, hvad de kan inden for deres eget felt, men det er ikke nok, hvis Jorden skal reddes for de kommende generationer. Der skal meget mere til, og jeg frygter, at den tid kommer, hvor der ikke er andet at gøre end at lave undtagelsestilstande.

Vi får at vide, at nu går økonomien godt igen. Næste dag kommer nedslaget i form af katastrofemeldingen om USA’s gæld. De får nok lov at stifte nye lån, som de plejer, men det spidser til, og en dag bliver det for risikabelt at låne dem penge, og så vælter pyramiden.

Frelsens hær i Skive, den er ikke stor, og det var klimademonstrationen heller ikke, men vi var dog nogle. Jeg fatter ikke, at befolkningen tager det så roligt, som den gør. Mangel på omtanke og medfølelse, kalder jeg det.

Sten Christensen

Hugo Pieterse
Svinegylle er gødning og bliver brugt sådan. Når der også bliver brugt meget kunstgødning er det fordi der bliver taget mere energi fra jorden end den gyllemængde der er kan give af vækst. Vores 'gødning' bliver jo f.eks. ikke tilbageført men udskillet og brændt af i varmeværker det samme sker for halmen, træ og meget andet jordbrugsproduktion bliver jo heller ikke tilbageført i form af gødning, vi tager m. a. o. energi ud af det økologiske kredsløb.
SC

Sten Christensen

Niels-Simon Larsen
USA's gæld virker stor, 16 billioner dollars er trods alt en slat, men regnet ud på indbyggertal er den nu i samme kategori som den tyske, langt under den japanske og meget større end den danske.
Og så er der jo den detalje at gæld ikke siger noget om tilgodehavender.
SC

Sider