Læsetid: 2 min.

Liberias Taylor: ond skurk eller frihedskæmper?

Vestens billede af Charles Taylor som uhyret, der forvandlede diamanter til våben til børnesoldater, er noget mere nuanceret i Afrika
26. september 2013

Som søn af en amerikanskliberisk far og en liberisk mor fra Gola-stammen er han af blod indbegrebet af Liberia. Selv hans navn Charles Ghankay Taylor fortæller historien om landet, der blev grundlagt af frigivne slaver på et sted, hvor der allerede levede op til flere befolkningsgrupper, hvor kun tre millioner indbyggere udgøres af 16 etniske grupperinger.

Og hans personlige rolle er svær at adskille fra landets turbulente historie. Så mens Vestens reaktion på den dom, der i dag falder i Haag over den tidligere liberiske præsident, er temmelig forudsigelig, er der langt større variationer i fortællingen om manden Charles Taylor på hans hjemegn.

»Mens vi er enige om, at han er en grum karl, er billedet langt mere sammensat i Afrika. Det kommer fuldstændig an på, hvem du spørger og hvor,« siger Stig Jensen, leder af Center for Afrika-studier ved Københavns Universitet:

»Rigtig mange ser ham primært som en ansvarlig politiker, der svarede på et behov for en stærk leder.«

Oprydderen

I 1989 invaderede Charles Taylor som general i National Patriotic Front of Liberia (NPFL) Liberia, hvilket blev begyndelsen på en borgerkrig, som kostede over 200.000 mennesker livet.

Men i 1997 overtog han magten i det ludfattige land ved et jordskredsvalg uden sammenligning.

»Man skal altid tage valgsejre i Afrika med et gran salt, da folk jo kan stemme af alle mulige andre grunde end begejstring – herunder at de er bange. Men jeg er ret sikker på, at valget af Taylor afspejlede en egentlig tro på, at han var manden, der havde vilje og styrke til at få ryddet op i sit hus,« siger Stig Jensen.

»Mange udtaler stadig i dag hans navn med ærefrygt, fordi de oplever, at han gjorde det rette, måske hårdt, men det nødvendige.«

I den brede afrikanske offentlighed har Charles Taylor en arv – der omend i meget mindre skala – lægger sig op af hans trofaste ven Libyens nu afdøde leder Muhammed Gaddafi, der var hadet af Vesten og dele af den afrikanske elite, men elsket af en betydelig del af folket som en sand afrikansk frihedshelt.

»Hans venskab med Gaddafi gav ham en aura, der blev anerkendt i Afrika generelt,« fortæller Stig Jensen.

Kritikken

Men Charles Taylor står ikke anklaget for sin gøren og laden i Liberia, men for sin rolle i det blodige oprør i Sierra Leone. Derfor er synet på Taylor i den vestafrikanske region en noget anden end i hans hjemland Liberia.

»Mange ser ham som manden, der trak i trådene i den brutale krig i Sierra Leone og vil derfor være enige i billedet af, at han langt overvejende er en skurk,« siger Stig Jensen.

– Men betyder det så, at de vil fejre en stadfæstelses af dommen og begræde en frikendelse?

»Det er vanskeligt at vurdere,« siger Afrika-kenderen.

For uanset hvordan man i Afrika vurderer Taylors arv, er der en overordnet kritik af domstolen i Haag, der går igen, understreger lederen af Afrika-studier:

»Diskussionerne om Charles Taylor bliver meget hurtigt linket op til den generelle diskurs, at Haag er en hvid domstol for afrikanske ledere,« siger Stig Jensen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu