De norske borgerlige vinder på retorisk snilde

Den norske vælger er æslet, der står over for to helt identiske høstakke og ender med at dø af sult, fordi det ikke kan vælge, skrev den norske filosof Lars Fr. H. Svendsen i et essay bragt i weekendens Information.

Ali Esbati, venstrefløjsdebattør, økonom og grundlægger af den norske tænketank Manifest Analyse, kunne ikke være mere uenig.

»Fløjene er ikke ens. Lars Fr. H. Svendsen har sine egne interesser i at udlægge det sådan, og de ligger meget godt i tråd med Høyres,« fastslår han.

For udfordrerne fra Høyre har helt bevidst spillet spillet, så det fremstår, som om der ikke vil ske grundlæggende forandringer efter et regeringsskifte. Derfor har de norske vælgere kunnet stemme på baggrund af en følelse af, at der er opstået metaltræthed i den otte år gamle socialdemokratiske regering, uden at skulle frygte velfærdsnedgang.

»Høyre har fulgt en retorisk strategi, hvor de har forsikret folk om, at de værner om ’den norske model’. Og så samtidig udvalgt nogle få, mindre spektakulære områder at slå ned på,« siger Ali Esbati. »Hele deres valgkamp har taget udgangspunkt i den indsigt, at velfærdsstaten stadig vækker dyb sympati. Så i stedet for at konfrontere den direkte har de konsekvent undgået at være præcise i forhold til, hvor de vil skære, men præsenterer en generel forståelse af, at den er truet, fordi den er for stærkt voksende,« sige Esbati.

Ikke uden skyld

Det er ikke, fordi Ali Esbati fritager Jens Stoltenbergs socialdemokrater for skyld.

»De norske socialdemokrater har – ligesom det jo gælder for mange andre socialdemokratier i Europa – svært ved at formulere et nyt relevant politisk projekt,« siger Esbati. »I denne valgkamp har de fejlet ved ikke at være tydeligere, når det gælder forskellene.«

Og de fik ingen hjælp fra Erna Solberg og Høyre. Hun var nemlig meget bevidst om ikke at skræmme vælgerne tilbage i en tryg socialdemokratisk favn og har derfor undgået at berøre majoritetens privilegier.

»Man har i stedet mistænkeliggjort dem med de svageste positioner, folk med anden etnisk baggrund, førtidspensionisterne og dem, der står uden for arbejdsmarkedet – det sidste kan jo for resten af Europa fremstå absurd, da den norske arbejdsløshed jo relativt set er meget lav.«

Og så har man haft hjælp fra Fremskrittspartiet, der kunne gå skridtet længere i forhold til de ikke-etnisk-norske borgere. »Jeg tror ikke, at man koordinerer det. Men derfor kan man jo godt høste fordelene,« siger Ali Esbati.

Inspireret af Moderaterna

Ali Esbati har tidligere været kandidat for Vänsterpartiet i Sverige og sammenligner norsk Høyres strategi med den, der førte til Moderaternas sejr i Sverige i 2006.

»Også der lykkedes det at dække over, at man rent faktisk ønskede at skære i velfærdsstaten. Det er oplagt, at Høyre har været meget inspireret af Fredrik Reinfeldt.«

– Jeg kommer også til at tænke på danske Venstre …

»Tjo. Men alt er bare lidt mere ekstremt i Danmark. Det kan man jo se på, hvor store forringelser selv en socialdemokratisk regering har stået for. Det danske tilfælde er et af de værste eksempler på, hvad der sker, når de rød-grønne partier ikke kan finde på egne visioner.«

– Vil Norge under en borgerlig regering følge det danske eksempel i forhold til nedskæringer i velfærdsstaten?

»Nok ikke i samme omfang. Og det vil nok ikke gå så hurtigt. Men jeg er bange for, at det vil ske. Derfor er det så ærgerligt, at der har etableret sig en forestilling om, at der ikke er de store forskelle på, hvad de to fløje vil med velfærdsstaten.«

Så måske går det norske æsel i dag hen til den høstak, der ser friskest ud. Uvidende om, hvad der gemmer sig inde i den, når det først sætter tænderne i.