Nyhed
Læsetid: 4 min.

NSA deler rå efterretningsdata med Israel

En hemmelig aftale sætter ingen juridiske grænser for, hvordan Israels efterretningstjeneste må bruge aflytnings- og overvågningsdata om amerikanske statsborgere
Amerikanske borgere risikerer, at efterretningsdata om dem selv sendes videre til israelske efterretningstjenester.


	Foto: Scanpix

Amerikanske borgere risikerer, at efterretningsdata om dem selv sendes videre til israelske efterretningstjenester.

Foto: Scanpix

Udland
13. september 2013

Den amerikanske efterretningstjeneste National Security Agency deler rutinemæssigt usorterede efterretningsdata med Israel, og dette sker uden først at frafiltrere personoplysninger om amerikanske statsborgere. Det viser et tophemmeligt dokument, som The Guardian har fået i hænde af whistlebloweren Edward Snowden.

De nærmere enkeltheder i den fælles aftale om efterretningsdeling er fastlagt i et aftalenotat mellem NSA og dets israelske modpart. Af dette fremgår, at den amerikanske regering udleverer kommunikationsdata om telefonopkald og e-mailtrafik mellem amerikanske borgere. Aftalen sætter øjensynligt ikke retsligt bindende grænser for, hvordan israelerne kan anvende disse oplysninger.

Afsløringen af, at NSA har lavet en aftale om at levere rå efterretninger til et andet land, er i direkte modstrid med Obama-administrationens forsikringer om, at der skulle være truffet strenge sikkerhedsforanstaltninger for at beskytte privatlivets fred for alle amerikanske borgere, der får deres kommunikationsdata opsnappet og gemt. Efterretningstjenesten kalder sin beskyttelsesproces for ’minimering’, men i notatet hedder det, at alle informationer deles med israelerne i »præminimeret« tilstand.

Det fremgår af det udaterede notat, som opridser de grundlæggende retningslinjer for deling af efterretninger, at aftalen har principielt har været i kraft siden marts 2009.

I det fem sider lange notat, der betegnes som en »aftale mellem USA’s og Israels efterretningstjenester vedrørende beskyttelse af amerikanske personer«, bliver det flere steder understreget, at den amerikanske forfatning sikrer amerikanske statsborgere privatlivsbeskyttelse, og at den israelske efterretningstjenestes medarbejdere er forpligtet til at respektere disse rettigheder.

Men netop dette hensyn undergraves af, at Israel uden videre får såkaldt rå Sigint – ’signalefterretninger’. Notatet specificerer: »Rå Sigints omfatter, men er ikke begrænset til ikkeevaluerede og uminimerede udskrifter, kernedata, faxer, telexer og metadata fra telefonsamtaler og digitale netværksefterretninger samt indhold.«

NSA afviser ikke

Ifølge aftalen skal de efterretninger, som deles, ikke først ses igennem af NSA’s analytikere med henblik på at fjerne kommunikationsoplysninger om amerikanske statsborgere.

»NSA vil rutinemæssigt sende både minimerede og uminimerede rå datasamlinger til ISNU [Israels Nationale Sigint-Enhed],« hedder det.

Selvom notatet udtrykkeligt fastslår, at materialet skal behandles i overensstemmelse med amerikansk lovgivning, og at israelerne har indvilget i ikke at rette deres interesse specifikt mod amerikanske statsborgere, hviler aftalereglerne ikke på retlige forpligtelser.

»Nærværende aftale er ikke udformet for at indføre rettigheder, der har retsvirkning, og den skal hverken anses for en international aftale eller et juridisk bindende instrument i henhold til folkeretten,« står der i dokumentet.

Over for The Guardian vil en NSA-talsmand ikke benægte, at der indgår personoplysninger om amerikanere i det råmateriale, som deles med israelerne. Men efterretningstjenesten insisterer på, at delingen af efterretninger sker på måder, der overholder alle regler for beskyttelse af personlige oplysninger.

»Enhver oplysning om en amerikansk statsborger, der er fremkommet som et resultat af NSA’s overvågningsaktiviteter, bliver håndteret efter procedurer, der er fastsat for at beskytte privatlivets fred,« siger talsmanden.

NSA afviser at besvare specifikke spørgsmål om aftalen, herunder om der er søgt om bemyndigelse til at udlevere materialet ved den hemmelige efterretningsdomstol, Foreign Intelligence Surveillance (FISA).

Aftalenotatet giver Israel tilladelse til at gemme »enhver fil, der rummer oplysninger om amerikanske personer« i op til et år. Aftalen specificerer dog, at israelerne bør konsultere NSA’s særlige rådgivende forbindelsesofficer, hvis de støder på sådanne oplysninger.

Et strengere regelsæt er også fastsat for de rådata, der har at gøre med amerikansk regeringskommunikation. Her indskærpes det over for israelerne, at de »skal tilintetgøre enhver meddelelse sendt fra eller til en amerikansk regeringsembedsmand, så såre de måtte støde på den«.

Dette krav omfatter mere specifikt meddelelser fra og til »embedsmænd under den udøvende magt (herunder Det Hvide Hus, ministerier og uafhængige agenturer), Repræsentanternes Hus og Senatet (medlemmer og ansatte) og USA’s føderale domstolssystem (herunder, men ikke udelukkende Højesteret ).«

Det er ikke klart, om meddelelser, der involverer medlemmer af den amerikanske kongres eller de føderale domstole skulle have været inkluderet i de rådata, som NSA har udleveret.

Ej heller står det klart, hvordan eller hvorfor NSA skulle være i besiddelse af sådanne meddelelser. I 2009 kunne avisen New York Times dog rapportere om »agenturets forsøg på uden retslig godkendelse at telefonaflytte et medlem af Kongressen på en oversøisk rejse.«

Uden en individuel dommerkendelse i hvert enkelt tilfælde må NSA ikke overvåge amerikanske statsborgere, men agenturet kan samle indhold og metadata om amerikaneres e-mails og telefonopkald uden dommerkendelse, for så vidt at de kommunikerer med udenlandske statsborgere. ’Amerikanske personer’ defineres i overvågningslovene som amerikanske borgere, der er fastboende i eller befinder sig på amerikansk grund på tidspunktet for aflytningen, medmindre det positivt er fastslået, at de hverken er statsborger eller har permanent ophold.«

Dokumentet omtaler, at NSA kun ved en enkelt lejlighed har foretaget tjek af rådata, om end det hedder, at »agenturet med jævne mellemrum vil gennemgå stikprøver af filer videregivet til ISNU for at sikre sig, at amerikanske borgere ikke på det grundlag identificeres. »Ligeledes pålægges israelerne at begrænse adgangen til udleverede data til medarbejdere »med et udtalt behov for denne viden«.

I Israels favør

Selv om Israel er en af USA’s tætteste allierede, tilhører det ikke den inderkreds af lande, som er involveret i et overvågningssamarbejde med USA-Storbritannien, Australien, Canada og New Zealand. Gruppen kendes under ét som ’De Fem Øjne’ (Five Eyes).

Forholdet mellem USA og Israel har til tider været anstrengt, både diplomatisk og på efterretningstjenesteniveau. I den tophemmelige efterretningsbudget-anmodning for 2013, som delvis er lækket til avisen Washington Post, udpeges Israel sammen med Iran og Kina som mål for amerikanske cyberangreb.

Hvor NSA-dokumenterne fremhæver de gensidige fordele i at dele Sigint-materiale, hedder det i en anden tophemmelig rapport fra september 2007, at selv om forholdet til Israel er centralt for den amerikanske strategi er det ensidigt skævvredet er i Israels favør.

»At finde en balance mellem amerikanske og israelske behov for Sigint-udvekslingerne har været en stadig udfordring,« hedder det i en rapport med titlen History of the US-Israel Sigint Relationship, Post 1992. Skævvridningen til fordel for israelske sikkerhedsinteresser satte angiveligt ind med 11. september.

© The Guardian og Information. Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Ja, ja, - så er det også bekræftet.!

Et aftalenotat der er gift for demokratiet i Amerika, og ikke mindst for NSAs virke, sådan som det er udformet omkring udvekslingen af rådata med Israel.

Læg især mærke til afsnittet der begynder med; "Aftalenotatet giver Israel tilladelse til", samt de følgende 4 afsnit.

Man beskriver direkte den usikkerhed, der er omkring de udleverede rådatas indhold af kommunikation i den Amerikanske administration i erkendelse af, at man ikke har afdækket disse data inden afsendelsen.
Risikoen for at Israel dermed får direkte indblik i den Amerikanske administrations gøren og laden politisk, er dermed fuldstændigt kompromitteret af NSA selv.

Vist beder man om at blive kontaktet hvis Israel opdager det via disse rådata, - men er det ikke lige lovlig blåøjet alene at tro det vil ske?

Lovgiverne må da føle sig forrådt af deres egen efterretningsorganisation efter dette svigt i dømmekraften, om den nationale sikkerhed, som via NSA er mere truet indefra grundet NSAs manglende dømmekraft end Amerika er truet udefra.

Hvis ikke det var så tragisk ville man blot grine af det og finde det komisk, men alvoren bag gør det nødvendigt for Amerika lovgivere at revidere deres syn på NSA, der åbenbart trænger til en regulær omorganisering med en ny ledelse.

Politisk kan lovgiverne da ikke leve med bevidstheden om risikoen for, at deres inderste tanker politisk udleveres til en fremmed magt, også selv om det er Israel.

Jens Overgaard Bjerre

Mon Edward Snowden for Nobels fredspris?
Alfred Nobel stillede tre krav til fredsprisvinderne, og de skulle blot bare opfylde et af kravene. Det er to klare begreber: «reduktion af militærstyrker» og «gennemførelse af fredskongresser». Og så er der en tredje formulering som Nobelkomiteen ofte har valgt at tolke forholdsvis bredt: «nationernes forbrødring». (Wikipedia).

De i artiklen omtalte aftaler berører kun en lille del af problemstillingen og en af de mere teoretiske af slagsen. Når først man har fysisk adgang til data, hvem skal så kontrollere hvad man bruger dem til. Artiklen forholder sig meget til det juridiske, som i virkelighedens verden nok spiler en underordnet rolle.

Der er nemlig et enormt antal sikkerheds- vagt og overvågningsopgaver i USA som er udliciteret til israelske selskaber; f.eks. lufthavnssikkerhed og uddannelse af vagtpersonale. Der er også Israelsk ejede teleselskaber, og israelske selskaber sidder på mange andre strategiske nøglepositioner i USA. Der har også været et hav af sager omkring israelsk spionagevirksomhed, som også omfatter industrispionage.

Danske politifolk bliver også ind imellem inviteret til kurser og venskabsrejser til Israel mener jeg at kunne huske. Israelerne har et velsmurt system til at dyrke uofficielle "diplomatiske forbindelser" på alle niveauer. Derudover er der en del amerikanske toppolitikere som har israelsk statsborgerskab, og nogle har sågar tjent i den israelske hær, eller rådgivet israelske toppolitikere.

Når man ser på hele den massive israelske infiltration i det amerikanske system på alle ledder og kanter, så kan historien om NSA som deler rådata med Israel ikke overraske det mindste.