Baggrund
Læsetid: 4 min.

I Rusland går dialogen én vej

Mens 25 Greenpeace-aktivister sad tilbageholdt i Murmansk, afholdt det officielle Rusland sit tredje Arktiske Forum halvanden tusind kilometer længere mod øst på den arktiske kyst. Greenpeace burde i stedet have deltaget i dialogen her, sagde præsident Putin
I går blev flere af de tilbageholdte Greenpeace-aktivister varetægtsfængslet i to måneder, mens myndig-hederne undersøger, om de skal tiltales for pirateri. Fra talerstolen ved Arktisk Forum sagde den russiske præsident Putin, at aktivisterne burde have sendt repræsentanter til konferencen i stedet for at forsøge at besætte en boreplatform.

Alexei Druzhinin

Udland
27. september 2013

En ældre, mørklødet russer med et stort, gråt fuldskæg træder scenevant op på talerstolen. Det er Artur Tjilingarov, den russiske polarhelt, der i 2007 plantede det russiske flag på havbunden ved Nordpolen.

»Velkommen til det tredje Internationale Arktiske Forum,« siger Tjilingarov, der konstant skjuler et grin i sit store skæg. Det er Det Russiske Geografiske Selskab, der har inviteret omkring 300 forskere og repræsentanter fra de arktiske lande til sin årlige konference. Udenfor falder sneen skråt i dette års værtsby, Salekhard i Sibirien, som ligger lige på polarcirklen, tæt på den russiske nordkyst. Det er den første vinterdag.

»Men på trods af det arktiske vejr vil vi nu begynde vores arbejde i forummet,« erklærer Tjilingarov.

»I en fordomsfri dialog skal vi diskutere de største udfordringer i forbindelse med Arktis.« Samme budskab går igen i de fleste taler og i selve konferencens logo, der pryder det store bagtæppe på scenen: »Arctic – Territory of Dialogue«. Konferencens eneste form for dialog er dog den, der føres over pindemadderne i pauserne, og så de smådrillerier og replikker om vejret, som den ene oplægsholder udveksler med den næste, når de afløser hinanden i en tilsyneladende endeløs talerrække.

»I var måske de første , der plantede et falg på havbunden, men det grønlandske folk var de første, der nåede Nordpolen oven på isen,« siger grønlandske Aqqaluk Lynge med et smil til Tjilingarov. Som formand for den internationale inuitorganisation, ICC, så han gerne, at Rusland udviste større respekt for den viden, de arktiske folkeslag har om regionen.

Fjerner flaget igen

Efter et oplæg om de juridiske aftaler i Arktis er der pludselig tid tilovers, og Tjilingarov foreslår spontant, at tilhørerne jo også kan stille spørgsmål.

En russisk forsker får mikrofonen og erklærer straks sin bekymring over samarbejdet mellem de arktiske lande: »Når vi nu har sat vores flag på havbunden, viser det vel netop, at der ikke er enighed om Arktis. Hvilke juridiske skridt bør man tage for at regulere Arktis?« vil han vide.

Arktis er et af de mest velregulerede områder på Jorden, svarer den finske juraprofessor, der netop har holdt sit oplæg. Spørgsmålet om Nordpolen og opdelingen af Arktis bliver for eksempel behandlet i FN-regi. Problemet opstår nok snarere, når man skal gennemføre de internationale miljøaftaler på lokalt plan, siger han, inden Tjilingarov igen griber mikrofonen.

»Jeg foreslår, at vi laver en ny ekspedition til Nordpolen og fjerner flaget igen!« udbryder han højlydt med sit store grin. Det er byens koncertsal, der lægger hus til konferencen, og alle sæder vender da også op mod scenen.

»Det er svært at føre dialog i sådan en sal,« bemærker den danske ambassadør i Rusland, Thomas Winkler, i en pause. Han er ene om at repræsentere Danmark, efter at kronprins Frederik ligesom de øvrige skandinaviske tronarvinger afslog invitationen. Til gengæld kommer den finske og den islandske præsident og som konferencens store hovednummer: Ruslands præsident, Vladimir Vladimirovitj Putin, der også er formand for Det Russiske Geografiske Selskab.

Mens den finske præsident taler, sidder Putin med let spredte ben og vipper langsomt med først den ene fod, en, to, tre, fire gange. Så den anden fod. Han tager programmet ved siden af stolen og kigger lidt i det. Til sidst leverer han de afsluttende bemærkninger. Han vil gerne lige knytte en bemærkning til de 25 Greenpeace-aktivister, der i øjeblikket sidder tilbageholdt i Murmansk, halvanden tusind kilometre længere mod vest langs den russiske kystlinje efter en aktion mod boreplatformen Priroslomnaja.

»I stedet for at forsøge at besætte vores boreplatform, burde de have sendt repræsentanter hertil, hvor de frit havde kunnet fortælle om de bekymringer, de har,« siger Putin.

De er tydeligvis ikke pirater, men omvendt vidste de lokale myndigheder ikke på forhånd, hvem de var, og når man ser, hvad der er sket i Kenya, kan man jo ikke være for forsigtig, fortsætter han. »Der kunne være sket hvad som helst. En operatørfejl eller et teknisk svigt. De bragte folks liv og helbred i fare. Er sådanne PR-stunts virkelig det værd? Det er derfor, jeg er så stærkt indstillet på, at vi skal samarbejde med alle parter. Forhåbentlig på en civiliseret måde,« slutter Putin til klapsalver fra salen.

Forfejlet forsøg

Præsidenterne forlader straks byen igen, og de bliver fulgt af to tredjedele af konferencedeltagerne. Det sidste emne på programmet er forurening, og den sidste taler er Aleksandr Sjestakov, direktør for Arktis-programmet i Verdensnaturfonden (WWF).

Greenpeace og WWF forsøgte faktisk at komme i dialog med Gazprom og de russiske myndigheder sidste år, fortæller han. I en fælles rapport gennemgik de sikkerhedsudstyret og beredskabsplanerne for Priroslomnaja-platformen, der snart er den første aktive boreplatform i Arktis. I tilfælde af et større oliespild vil boreplatformens to miljøskibe og flydespæringer i bedste fald kun kunne opsamle en brøkdel af olien, konkluderede de. Udstyret tager slet ikke højde for de arktiske is- og vindforhold.

»Vi gav rapporten til Gazprom og foreslog, at vi kunne sætte os ned og se på, hvad man kunne gøre. Så vi ville gerne have en civiliseret dialog, men der kom ikke noget ud af det. De mødtes aldrig med os,« fortæller Aleksandr Sjestakov til de sparsomt besatte rækker. »Jeg vil gerne sige tak for invitationen til dette års forum, men næste år burde vi måske diskutere mere, og ikke blot fremlægge vores viden.«

 

Information var inviteret til Salekhard af Ria Novosti og Det Russiske Geografiske Selskab.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her