Nyhed
Læsetid: 5 min.

Strammerpolitikkens tilhængere erklærer sig som sejrherrer

Mens Rangvid-rapporten forsøger at placere ansvaret for krisen i Danmark erklærer Storbritanniens finansminister nu sejr i debatten om, hvorvidt besparelser eller stimulans var vejen ud af krisen. Keynesianerne er lodret uenige
Udland
19. september 2013

Knap er de globale nøgleøkonomier gået i plus igen, før slagsmålet om, hvem der havde fat i den rette krisestyringsmodel, bryder ud. I Storbritannien erklærede finansminister George Osborne i sidste uge sin stramme krisestyringsmodel for »retfærdiggjort«. Dem, der mener, at landet bør låne mere, for at stimulere økonomien, erklærede han for »uegnede til at sidde i regering«.

»Der er i stigende grad beviser for, at vores makroøkonomiske plan var den rigtige, og at den virker,« sagde den britiske finansminister i en tale i Londons finansdistrikt, The City, med henvisning til de seneste tre års markante nedskæringer i de offentlige udgifter sideløbende med moms- og skattestigninger.

»Dem, der krævede en plan B, har tabt diskussionen,« tilføjede Osborne.

Han henviser dermed til oppositionspartiet, Labour, samt en række økonomer, der har argumenteret for, at den stramme finanspolitik har været for ekstrem og derfor har kvalt den økonomiske aktivitet.

I USA er det imidlertid keynesianerne – dem, der støttede præsident Barack Obamas 787 mia. dollar store stimulusprogram – der erklærer sejr i samme debat.

Jared Bernstein, tidligere økonom i Obama-administrationen, skriver i et blokindlæg fra august, at man på baggrund af analyser af landets økonomiske udvikling i løbet af programmet kan konstatere, at »Keynes havde ret«.

»Da stimulansen begyndte at virke og tilførte væsentlig efterspørgsel i økonomien, blev den negative vækst i BNP og job hurtigt mindre negativ. BNP blev positiv senere i 2009 og jobvæksten i begyndelsen af 2010. Da stimulansen blev udjævnet, blev væksten i begge dele også,« skriver han på sin On The Economy blog.

Hvem har ret?

Spørgsmålet er naturligvis, hvem der har ret. Faktum er, at væksten nu er vendt tilbage i både USA og i EU. Ifølge OECD’s Interim Economic Assessment udgivet i forrige uge er en »moderat genrejsning på vej i de store udviklede økonomier«.

»Vækstraten er opmuntrende i Nordamerika, Japan og Storbritannien. Eurozonen som helhed er ude af recession, omend produktionen forbliver svag i en række af landene,« skriver organisationen i præsentationen af rapporten.

For især Storbritannien er rapporten god læsning, idet OECD opjusterer 2013-vækstprognosen for landet markant fra 0,8 procent til 1,5 procent.

Set i sammenhæng med en række andre positive nøgletal for den britiske økonomi fik dét avisen Financial Times til at tilkendegive, at »Osborne har grund til at føle sig renset«.

»Osborne har vundet det politiske argument. Det er rigtigt, at Storbritanniens BNP stadig er 3,2 procent under det niveau, det var på, da det toppede før krisen. Men den nuværende acceleration ligner begyndelsen på en vedvarende genrejsning,« skriver avisens lederskribent.

Andre økonomer – som Simon Tilford, cheføkonom i London-tænketanken European Centre for Reform – er imidlertid helt uenige.

»Det giver ingen mening at udråbe den stramme økonomiske politik til en succes. På baggrund af hvad? At økonomien vokser igen? Den voksede, da koalitionen kom til magten,« siger han til Information.

»Økonomisk vækst er ikke ensbetydende med, at strategien var den rigtige. Ligegyldig hvilken strategi, man vælger, vil økonomien med tiden begynde at vokse igen,« tilføjer han.

Den vurdering støttes af David Blanchflower, professor i økonomi ved Dartmouth College i New Hampshire samt økonomiredaktør for magasinet New Statesman.

»George Osborne er manden, som smadrede din bil, og nu vil have, at du skal takke ham for, at han har transporteret vraget hjem,« skriver Blanchflower, der er tidligere medlem af Bank of Englands komité for monetær politik, i en kommentar i Daily Mail.

»Alt dette skal sættes i kontekst. Osborne har stået i spidsen for den langsomste genrejsning i mere end 100 år (…) Storbritanniens økonomi er vokset 1,8 procent siden 2010, men det er markant langsommere end USA, Canada, Australien og Tyskland. Så under Osborne har Storbritannien klaret sig dårligere end Frankrig, som ikke har sin egen møntfod og ikke har haft mulighed for at gennemføre en kvantitativ lempelse (når en centralbank trykker penge for at stimulere økonomien gennem opkøb af obligationer fra finansielle institutioner, red.).

Storbritannien har klaret sig værre end EU, eurozonen og OECD,« tilføjer Blanchflower i en længere analyse i New Statesman.

Burde være højere

Det britiske Labour-parti er da også gået til modangreb, efter at finansministeren har erklæret sin stramme økonomiske politik for en triumf.

»Tre spildte år med stagnation under George Osborne har efterladt almindelige familier i en dårligere økonomisk situation og påført vores økonomi langvarige skader,« siger talsmand på finansområdet Chris Leslie til de britiske medier.

»Han vil ikke slippe af sted med dette desperate forsøg på at omskrive historien, når hans Plan A har dumpet hver eneste test, han selv har opsat for den – på levestandarder, på væksten og på underskuddet.«

Financial Times påpeger imidlertid, at det er »umuligt at bevise«, at væksten ville være vendt hurtigere tilbage, hvis Osborne ikke havde ført så stram en politik.

»Hvad, vi ved, er imidlertid, at finansministerens kritikere overdrev forhindringerne, der stod i vejen for genrejsning. Deres position var for ekstrem, og de er selv endt med at blive afsløret,« skriver avisen i sin leder.

En ny økonomisk analyse, udgivet forleden af det amerikanske National Bureau of Economic Research, konkluderer imidlertid, at de negative konsekvenser af en stram økonomisk politik er blevet undervurderet.

De to økonomer, Oscar Jorda fra San Franciscos Federal Reserve Bank og Alan Taylor fra University of California, bruger netop Storbritannien som case og spørger, i hvor høj grad den britiske koalitionsregerings politik kan bebrejdes for, at landets økonomi ikke har levet op til tidligere vækstprognoser. I juni 2010 vurderede det uafhængige Office for Budget Responsibility, at den britiske økonomi ville være vokset med syv procent i slutningen af 2013.

»Hvor meget af det elendige resultat kan tilskrives det finanspolitiske valg at indlede økonomisk stramning midt i en lavkonjunktur? Svaret er (…) omkring tre femtedele,« skriver økonomerne, hvilket svarer til omkring tre procent ’tabt’ BNP-stigning.

»Den største del af forskellen mellem Storbritanniens egentlige genrejsning og prognoserne kan tilskrives koalitionens stramme økonomiske politik i 2010-2013,« fortsætter de og konstaterer, at »det ser ud til, at Keynes trods alt havde ret«.

Simon Tilford har ikke set analysen, men mener, at konklusionerne »lyder rigtige«.

»Det lyder troværdigt. Ved at svække økonomien har regeringen fået færre skatteindtægter, hvilket har betydet, at den ikke har kunnet overholde sin egen deadline for at balancere statens budgetter, gælden er vokset, og økonomien er markant mindre end for tre år siden,« siger han og mener desuden, at de amerikanske keynesianere, der som George wOsborne erklærer sejr i diskussionen, »stort set har fået ret«.

»Den amerikanske regering modstod presset for at føre en strammere politik, og det har givet den private sektor tid til at reducere sin aktivitet. Regering vidste, at hvis husstandene og erhvervslivet begynder at bruge færre penge, så må regeringen bruge mere, hvis man vil undgå en lavkonjunktur. I Storbritannien har den private sektor og den offentlige sektor reduceret sin aktivitet samtidig,« siger Simon Tilford.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Operation succeeded, patient dead.

Uanset hvem der har ret i den forudsigelige strid om hvem der har ret så er den britiske velfærdsstat, en gang model for hele verden, nu fuldstændig smadret. Nej ikke helt, NHS eksisterer stadig, men det er kun et spørgsmål om tid at Torie'erne også får skovlen under den.

Gert Romme, Claus Piculell, Karsten Aaen, Torben K L Jensen, Lise Lotte Rahbek og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Nationaløkonomi er IKKE en "rigtig" / eksakt videnskab .

Rigtig videnskab indebærer typisk, at man kan lave eksperimenter og gentage eksperimenter i laboratorier og gentage og verificere sine resultater- det kan man ikke med økonomi.

Nationaløkonomi er i praksis en blanding af
-indvundne erfaringer
-psykologi
-kulturforståelse
og hensyntagen til de enkelte landes grad af korruotion , politisk stabilitet, god regeringsførelse o m a .

En "økonomisk medicin" , der virker i et land er måske aldeles uegnet i et andet land.

Karsten Aaen, Peter Ravn Mikkelsen og Christian Pedersen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Nej,nationaløkonomi er ikke en eksakt videnskab,nok mere et politisk valg.

Alan Strandbygaard

Hm...

Måske har det i virkeligheden været fuldkommen ligegyldigt om de har benyttet den ene eller den anden model?

Der er så kun en ting at tilføje: Ved den keynesisanske model har de fattigste det en hel del bedre.

USA's centralbank FED sprøjter for tiden 85 milliarder dollars ind i den amerikanske finansielle sektor. Traditionel kenyianisme stimulerer økonomien ved at sætte gang i offentligt byggeri, men sådan noget kan ikke accepteres i USA, så her prøver man at gøre det ved massivt at subsidiere Wall Street.
England har gjort det samme (faktisk gør alle nationalbanker det samme, også ECB, Japans nationalbank, Kinas osv.), samtidig med, at de lige nu er gået igang med at puste en ny, gigantisk boligboble med det nye "Help to Buy"-tiltag, hvor staten skal garantere for almindelige borgeres lån - borgere som ikke ville kunne få dem ellers.

Men alle disse fiksfakserier med det såkaldte "frie marked" vil hævne sig, og så vil man nok dømme "opsvinget" anderledes.

Hele systemet er ved at blive oversvømmet af værdiløse papirpenge, og det er det "genrejsningen" bygger på. Det er kun et spørgsmål om tid før vi ser reaktionen.