Læsetid: 4 min.

Tidligere Obama-rådgiver: Diskret charmeoffensiv over for Iran bærer frugt nu

I flere år har amerikanske diplomater – og også Hillary Clinton – forsøgt at få bilaterale møder med Iran i stand, men er hver gang blevet afvist. Det fortæller Obamas tidligere nedrustnings- og våbenkontrolrådgiver
De fem permanente medlemmer af FN's sikkerhedsråd samt Tyskland mødtes torsdag med Iran til en drøftelse af landets atomprogram. På billedet ses USA's udenrigsminister John Kerry og hans iranske kollega Mohammad-Javad Zarif. Foto: Stan Honda

De fem permanente medlemmer af FN's sikkerhedsråd samt Tyskland mødtes torsdag med Iran til en drøftelse af landets atomprogram. På billedet ses USA's udenrigsminister John Kerry og hans iranske kollega Mohammad-Javad Zarif. Foto: Stan Honda

27. september 2013

I flere år har amerikanske diplomater søgt bilateral kontakt og møder med deres iranske modparter under de multilaterale forhandlinger om Irans atomprogram i Europa og andre verdensdele. Men det er aldrig lykkedes dem at få et møde i stand. Mødet i går i FN-regi mellem de to landes udenrigsministre er derfor historisk. Det første siden præsteskabet overtog magten i Iran i 1979.

Gary Samore, præsident Obamas nedrustnings- og våbenkontrolrådgiver indtil 2012, er én af dem, der forstår, hvor stor symbolværdi begivenheden har. Han husker tydeligt et provokerende optrin i Kabul for nogle år siden. Diplomater fra USA, Rusland, Kina, Frankrig, Storbritannien og Tyskland (de fem faste medlemmer af Sikkerhedsrådet plus Tyskland, red.) havde tilbragt dagen med at drøfte Irans atomprogram og sanktioner.

»Om aftenen var der et mere uformelt arrangement, hvor Hillary Clinton ville prøve at hilse på udenrigsminister Manouchehr Mottaki,« fortæller Samore. »Så snart Mottaki ankom, indså han, at der var risiko for at løbe ind i Clinton, og så styrtede han ud ad døren igen. Den officielle forklaring var, at Mottaki ikke kunne være i selskab med en afghansk danserinde klædt i rødt, som skulle underholde middagsgæsterne.« Det er i det lys, man skal se Irans præsident Rouhanis bevidste bestæbelser på at undgå at støde ind i USA’s præsident Obama under FN’s generalforsamling i denne uge.

»Det ville kunne give bagslag i det konservative bagland i Iran, hvis aviser og tv viste Rouhani give Obama hånden,« mener Samore.

Lang vej til aftale

Gary Samore, som i dag er forskningsdirektør på Harvard Universitys Belfer Center for Science and International Affairs, har som USA’s forhandler om Irans atomprogram været direkte involveret i forsøgene på at få sin iranske modpart i tale.

»Vi prøvede flere gange at få dem til at mødes med os uden for den brede kreds af sikkerhedsrådsmedlemmer. Men hver gang fik de et nej fra de højere instanser i Teheran, så vi nøjedes med at stå og sludre med dem over en kop kaffe i pauserne.« På baggrund af sin erfaring med Irans forhandlere har Samore svært ved at forestille sig, at den nyvalgte reformorienterede præsident vil have det nødvendige politiske manøvrerum til at kunne tilbyde USA og dets allierede indrømmelser af en karakter, der vil kunne føre til en ophævelse af de amerikanske og internationale sanktioner: »De iranske ledere vil ikke acceptere at skulle begrænse berigelsen af uran i nævneværdigt omfang, og det er jo USA’s krav. Vi vil have dem til at standse og ødelægge centrifuger,« siger Samore.

Men det udelukker ikke en mindre ambitiøs aftale mellem Iran, USA og de fem andre magter: »Jeg tror, vi vil få en miniaftale. Iranerne vil gå med til at lægge en dæmper på deres udvikling af atomenergi med en delvis ophævelse af de økonomiske sanktioner til følge,« forudser Samore.

Der kan f.eks. blive tale om at ophæve olieembargoen. Men hvad angår afklad på at anvende så effektivt et sanktionsmiddel som forbud mod at benytte swiftkoden til internationale pengeoverførsler, vil USA fordre en mere omfattende indskrænkning af Irans atomprogram. Det forventer Samore, at Iran vil afvise.

»Jeg tror, iranerne vil blive skuffede, når det går op for dem, at USA ikke er rede til at kæde en lempelse af sanktionerne direkte sammen med en begrænsning af deres atomprogram. Obama sagde jo i sin FN-tale, at ord ikke er nok. Det er handling, der tæller. Der er ingen let og hurtig løsning på dette problem,« fastslår Samore.

Rusland advarede Syrien

Iran ville også forregne sig, hvis det forestiller sig, at en eventuel konstruktiv rolle i løsningen af Syrien-konflikten vil kunne give landet goodwill hos USA og Israel. Det er Rusland, der sidder i førersædet.

»Det er i russernes interesse at få aftalen med USA om at afmontere og ødelægge Syriens giftgasbeholdning gennemført uden et amerikansk militært indgreb. Det vil styrke Ruslands internationale profil og værne om dets vetoret i Sikkerhedsrådet,« mener Gary Samore.Han er overbevist om, at russerne er rasende på Syriens præsident Assad over, at han benyttede saringas mod civile i august: »Da jeg sad i Det Hvide Hus, oplevede jeg flere gange, at USA og Rusland sendte samtidige advarende signaler til Assad om at afstå fra brug af kemiske våben. Ruslands præsident er hunderæd for, hvad der vil ske, hvis oprørere skulle få fat i giftgas og bruge det i Tjetjenien og andre steder.«

Men hvordan forklarer man så Ruslands fortsatte benægtelse af, at Assad-styret eller dets hær skal have brugt kemiske våben mod civile?

»Hvad russerne end tror, der skete, så kan de af politiske og diplomatiske grunde ikke indrømme, at Assad lyver og er en krigsforbryder. Assad ville føle sig forrådt, og Rusland ville herefter miste indflydelse i Damaskus. For Putin ville det være et kæmpe nederlag. Hans politik er styret af to hensyn: frygten for en amerikansk militærintervention og frygten for, at jihadister overtager magten i Damaskus, hvis Assad skulle falde. Det gælder derfor om at holde ham ved magten, indtil man finder et acceptabelt alternativ.« Dette alternativ findes ikke på nuværende tidspunkt – et synspunkt, som Obama-regeringen nærmer sig, i takt med at den sekulære opposition i Syrien mister terræn og indflydelse.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Martin Lund
Martin Lund anbefalede denne artikel

Kommentarer

Iran har ikke taget et eneste skridt tilbage fra sine holdninger mod USA. Det er nemlig amerikanerne, som er blevet nød til at se virkeligheden med deres øjne, efter at deres politik og indflydelse i Mellemøsten er løbet i sand, mens Iran går bestandig frem.
Irans holdning mod berigelsen af uran, Syrien, Israel, en verden uden atomvåben og masseødelæggelse våben mm. er akkurat det samme som det har været under den tidligere regering. Rouhani fører blot en andre midler og en anden retorik. Og det virker.

Hugo Pieterse, Karsten Aaen, Mike Hanson, Niels Jespersen, Flemming Scheel Andersen og Ulf Timmermann anbefalede denne kommentar
Niels-Holger Nielsen

Stort set er jeg enig med dig, Amir Sabzia, men der er også tale om interessante taktiske krusninger i den generelle diskurs.

Det syriske spørgsmål er meget kompliceret, hvis man indrager alle regionale og geostrategiske implikationer. Lad det ligge. Hvad der derimod er ganske vidst, som den gamle eventyrdigter skrev, er at USA, EU, NATO, GCC (hvilket officielt ikke betyder Golfens Kontrarevolutionære Klub, som Pepe Escobar fra Asian Times Online vittigt og rammende betegner sammenrendet er på taktisk tilbagetog, fordi russerne har har taget omfattende militære midler i brug for at imødegå den vestlige-golfarabiske aggression i Mellemøsten.

Hele det internationale pressekorps under MSM (på engelsk kalder de det også 'corporate press') er udkommanderet til at navigere USAs regering sikkert (eller i det mindste uden langvarige men) igennem Putins og Lavrovs generalbombardement af deres, indtil for nylig) næsten gnidningsfrie fastsættelse af den globale dagsorden.

Det er svært, men læg mærke til, at det ovenfor nævnte sammenrend, ikke desto mindre kæmper for deres politiske ret til at sætte verden i brand, hvis deres 'velerhvervede' rettigheder trues.

Det er op til almindelige mennesker og deres organisationer at undgå, at Mellemøsten bryder i en altfortærende brand, eller endnu værre, at en tredje verdenskrig bryder ud.

Washington og konsorter leger med ilden. Stop det!

Hugo Pieterse, Ulf Timmermann, Karsten Aaen, arne poulsen og Niels Jespersen anbefalede denne kommentar

Det iranske folk har levet under enevælde/diktatur siden 1953 - først var det shahen og nu præsteskabet, der kontrollerer alt og undertrykker kritikere og ønsker om demokrati.

Menneskerettigheder, ytringsfrihed , ligestilling, trosfrihed m v har ikke "medvind" i dagens Iran - og ej heller i de øvrige stater i området.

Niels-Holger Nielsen

Er der noget voldsomt tendentiøst i denne åbningsreplik fra artiklens forfatter (at kalde ham reporter er rent nysprog, han er propagandist):

'I flere år har amerikanske diplomater søgt bilateral kontakt og møder med deres iranske modparter under de multilaterale forhandlinger om Irans atomprogram i Europa og andre verdensdele. Men det er aldrig lykkedes dem at få et møde i stand. Mødet i går i FN-regi mellem de to landes udenrigsministre er derfor historisk. Det første siden præsteskabet overtog magten i Iran i 1979.'

Ja, Putin spøger i baggrunden. Nu vil USA gerne forhandle, i det mindste på skrømt.

Vestens relative nedtur, som de fleste iagttagere af snart sagt enhver observans har forudsagt som en naturlig konsekvens, der ville manifestere sig i løbet af den første halvdel af indeværende århundrede, er pludselig blevet aktuel fra den ene dag til den anden. Ja, er det ikke mærkeligt, at et dynamisk system kan finde på, at ændre sig fra det ene øjeblik til det andet? Nej det er hvad både historien og fysikken fortæller os kan ske.

Nu sider vi altså her, tyve år før stipoleret tid, og skal finde ud af, hvad vi skal stille op med den ultimative, indbyggede og voksende ubalance, som vi kender alt for godt fra kapitalismens og imperialismens historie. Der er kun en vej at gå: Altomfattende folkelig modstand mod løsning af modsætninger ved hjælp af militære midler og krig.

Mobiliser til demobilisering!

Hugo Pieterse, Mike Hanson, Karsten Aaen og arne poulsen anbefalede denne kommentar

Hvis Obama, vil have Israel til forhandlingsbordet er truslen fra Iran afgørende, trods den er hypotetisk. Desværre er det nok ikke realistisk. - At Iran ikke skulle have lov til at producere strøm, ved atomkraft, er så en ny side af sagen, og det vil kun eskalere konflikten yderligere. Det virker helt uforståeligt at begynde at blande sig i energiforsyningen, og det kan jeg dårligt tro EU støtter, før de har nedlagt de 200+ eksisterende atomkraftværker i Europa.

Så længe Iran lever op til de internationale krav, på lige vilkår med alle andre der er tilsluttet pagten. Det tvinger Iran til at dække over lovlig aktivitet hvis de vil udvikle deres i forvejen relative primitive atomenergi. - Det er lidt svært at gennemskue hvad det skal føre med sig, udover mere støtte til Assad, uanfægtet retorikken i de højere luftlag.

Niels Jespersen

Det er snart ikke til at vide om man skal grine eller græde over artiklens indhold.

1. USA har konstant skruet op for sanktioner, boykot, handelshindringer, mv. på gr. a. den israelske lobbyisme i USA. Man har ydet støtte til MKO eller MEK og andre organisationer som prøver at skabe splid i Iran direkte tilskyndet af de amerikansk-israelske interesselobbyer. Man har påstået at der er tale om et atomvåbenprogram som samtlige amerikanske efterretningstjenester i de årlige efterretnings rapporteringer har sagt ikke eksisterer - men som man politiks opportunt ignorerer. Dette har så ifølge artiklen foregået samtidigt med at - som den fhv. præsidentrådgiver siger - man har skruet op for den diskrete charme?

2. Iran vil aldrig opgive sine rettigheder og vil heller ikke forhandle med magter som prøver at optræde som bøller. Det ligger simpelthen i det iranske folks karakter. USA kan aldrig så meget prøve at skabe stadigt større elendige forhold i Iran - det nytter intet mod denne nation. Uanset hvad omkostningerne bliver. Den diskrete charme som skulle have åbnet for Iran på det punkt kan jeg simpelthen ikke få øje på. Præsidentrådgiveren har helt sikkert været en del af den israelske lobbys mange ansigter og fangarme, som jo altid befinder sig i USA's regering på alle niveauer. Han kan vel derfor ikke få sig selv til at sige at den zionistiske hard core politik måske har lidt et lille (midlertidigt?) knæk med disse samtaler. Men bare vent - charmen er helt sikkert ikke udtømt - den israelske lobby råder over så meget power i USA's Mellmøstpolitik at det sidste ord ikke er sagt i denne sag. Som det så mange gange før har vist sig når man "forhandler" - Israel er totalt ligeglad med forhandlinger, da man bare finder andre påskud som kan tjene en evt. militær konfrontation med Iran - eller endnu mere økonomisk afstraffelse af landet.

Hugo Pieterse, Tom Clark, Ulf Timmermann og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Det må varme i hjerterne af Mellemøstens despoter, bl.a Khomeini og Assad, at der sidder en lille hård kerne som taler så varmt om dem, som her illustreret.

Lige her og nu ser det ud til, at udgangen på "Syrien-sagen" bliver, at de "grimme drenge" vinder totalt.

Assad vinder borgerkrigen med russisk og iransk hjælp - de syriske flygtninge forbliver i landflygtighed og integreres vel efterhånden i de lande, hvor de søger asyl.

Og om ca 50år (hvis ikke meget før) er det hele stort set glemt.

Niels Jespersen

@Martin Lund

Læs

www.wbeeman.com

med artikler af Iraneksperten William Beeman fra USA, professor og regelmæssig gæst i Iran de sidste 30-40 år cirka. Så vil du se at der her er tale om ren ensidig propaganda i Informations artikel.

Niels Jespersen

Her er en opfordring til Martin Burcharth:

Da du har let ved at få en direktør for Belfer centeret for International politik ved Harvard Universitet til at give dig et interview - kunne du så ikke ved lejlighed snakke med en rigtig professor fra samme institution, Stephen Walt, som jo kan klargøre alt det artiklen ikke siger noget om:

Den israelske lobby og dens magt over politikere og amerikansk Mellemøstenpolitik.

Slå ham op på Wikipedia hvis du ikke kender manden.

Der vil du også se et oplagt alternativt interview med Stephen Walts berømte kollega fra Chicago University, John Mearsheimer.

Han kan også findes på Wikipedia.

Omtalen i Wikipedia har talrige links til artikler, interviews og diskussioner med de to berømte herrer.

De har en helt anden og mere seriøs beskrivelse af amerikansk Mellemøstenpolitik - som artiklen her i Information totalt ignorerer.

Niels-Holger Nielsen

Niels-Holger Nielsen
27. september, 2013 - 17:26

Jeg skriver:
'Lad det ligge. Hvad der derimod er ganske vidst, som den gamle eventyrdigter skrev, er at USA, EU, NATO, GCC (hvilket officielt ikke betyder Golfens Kontrarevolutionære Klub, som Pepe Escobar fra Asian Times Online vittigt og rammende betegner sammenrendet er på taktisk tilbagetog, fordi russerne har har taget omfattende militære midler i brug for at imødegå den vestlige-golfarabiske aggression i Mellemøsten.'

Som en reverens til Niels Jespersen, som faktisk har anbefalet indlægget, vil jeg gerne medgive, at det er en væsentlig, omend ikke påpeget, fejl i mit indlæg, at jeg ikke nævner zionisterne som en væsentlig og substantiel del af 'sammenrendet'. Det skal ikke gentage sig!

Hugo Pieterse, Tom Clark og Ulf Timmermann anbefalede denne kommentar