Læsetid: 3 min.

’Afghanistan er ikke Europa’

Lokale krigsherrer – flere af dem med krigsforbrydelser på samvittigheden – fylder godt op i såvel den nuværende afghanske regering som på stemmesedlen ved det forestående præsidentvalg. Alligevel er menneskeretsaktivisten Ahmed Seyar Lalee forhåbningsfuld – den unge generation af afghanere ønsker forandring, mener han
Den afghanske menneskerettighedsaktivist Ahmed Seyar Lalee er optimistisk på sit folks vegne. De nye unge vælgere vil ikke stemme på de gamle krigsherrer, der i dag er en del af regeringen, mener han.
31. oktober 2013

Ahmed Seyar Lalee er optimist. Når den afghanske menneskerettighedsaktivist fra organisationen Civil Society and Human Rights Network rejser rundt i sit hjemland føler han sig tryg.

»Mange af de provinser, der før i tiden var usikre, er sikre i dag,« fortæller Ahmed Seyar Lalee, der er i Danmark for at rapportere om den danskstøttede organisations arbejde.

Af og til, som når han skal besøge organisationens kontor i byen Herat i den nordøstlige del af Afghanistan, er vejene ikke sikre, og så er han nødt til at flyve. Men for det meste kan de afghanske menneskerettighedsaktivister køre rundt i bil.

»Afghanistan er i en overgangsperiode,« siger Ahmed Seyar Lalee, og et af de store skridt skal ifølge den afghanske aktivist tages i april næste år, når afghanerne går til præsidentvalg.

Præsident Hamid Karzai, der i december 2001 blev udpeget til at stå i spidsen for Afghanistan efter Taleban-styrets fald, og som siden er blevet genvalgt som præsident to gange, kan ikke genopstille, så en afløser skal findes. Traditionen tro har Taleban truet med at angribe både kandidater og almindelige mennesker, der ønsker at deltage i valget, og det skaber bekymring, fortæller Ahmed Seyar Lalee. Alligevel ser han det kommende valg som en afgørende mulighed for at skabe forandring:

»Etniciteten kommer stadig til at spille en rolle. Men den nye unge generation tænker anderledes. Vi håber på at kunne opfordre den nye generation til ikke at gå efter traditionelle værdier, men i stedet gå efter de værdier, som kan hjælpe til at etablere en god regering. En regering, der er ansvarlig og gennemsigtig, og som efterlever de internationale forpligtelser,« siger Ahmed Seyar Lalee.

Ikke tid til opgør

»Krigsherrerne har fra begyndelsen været et problem i forsøget på at etablere demokrati i Afghanistan,« mener Ahmed Seyar Lalee.

Og forsøget på at gennemføre et retsopgør med de ansvarlige for drab på civile, etniske konflikter og plyndringer er blevet vanskeliggjort af krigsherrernes fremtrædende position i samfundet, hvor de har udgjort en afgørende magtbase for præsident Hamid Karzai. Det bedst kendte eksempel er Afghanistans Uafhængige Menneskerettighedskommissions forsøg på at kortlægge omfanget af de mange konflikter i landet siden 1978. Rapporten har været færdig siden sidste år. Alligevel er den endnu ikke udgivet:

»Afghanistans Uafhængige Menneskerettighedskommission er i kontakt med præsidenten og det internationale samfund og venter på det rigtige tidspunkt at offentliggøre rapporten,« fortæller Ahmed Seyar Lalee.

– Og hvornår vil det rigtige tidspunkt være?

»Præsident Karzai er ikke interesseret i at offentliggøre den, fordi mange af krigsherrerne sidder i regeringen, og deres navne er også i rapporten. Og de har meget stor magt og vil skabe store problemer for menneskeretsaktivister,« siger Ahmed Seyar Lalee og tilføjer:

»Kommissionen har allerede mistet to meget aktive kommissærer, der arbejdede på rapporten. De blev fyret af regeringen, der samtidig pressede kommissionen til ikke at udgive rapporten.«

– Men ville rapporten ikke hjælpe den nye generation, så de ikke stemmer på de kriminelle krigsherrer?

»Naturligvis. Men Afghanistan er ikke Europa, hvor man bare kan komme efter folk, fordi de har begået forbrydelser. De her mennesker er ved magten, og vicepræsidenten er en af dem. Der er ikke opbakning til at gå efter at få dem retsforfulgt,« lyder Ahmed Seyar Lalees vurdering.

Blandt menneskeretsaktivister er indholdet af rapporten dog allerede en offentlig hemmelighed, fortæller han. Og også blandt almindelige mennesker er der dem, der kender navnene på nogle af de krigsherrer, der har del i forbrydelserne.

»Men at kunne gennemføre konkrete tiltag mod krigsherredømmet kommer til at tage tid, for civilsamfundet er stadig nyt, og viljen til at gøre noget i regeringen er meget lille. Men vi håber, at hvis valget fører til en mere gennemsigtig regering, så vil civilsamfundet få mulighed for at reagere,« siger Ahmed Seyar Lalee og fortsætter:

»Men den nye generation af afghanere har erkendt problemet, og de har ikke tænkt sig at stemme på noget, der baserer sig på traditionelle værdier. Det er dog en udfordring, men i mine øjne vil en person med en kriminel baggrund have meget svært ved at vinde. Det internationale samfund og det afghanske folk vil ikke støtte dem.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu