Læsetid: 4 min.

Afrikas vækst hjælper ikke almindelige mennesker

Høje vækstrater gennem de seneste ti år har skabt håb for Afrika, men en stor undersøgelse skyder hul i forestillingen om, at væksten kommer almindelige afrikanere til gode. Der bliver ikke skabt de job, som er afgørende for velstandens nedsivning
Børn leger i lyset fra gasflammer i Nigeria. Særligt råstofindustrien har trukket Afrikas vækstrate op, men udvindingen kræver stort, tungt udstyr og skaber få job til almindelige afrikanere, som derfor ikke nyder godt af velstanden. Arkiv

Michael Kamber

15. oktober 2013

Afrika er på vej ud af elendigheden. Antallet af hiv-tilfælde falder, det samme gør malariadødsfaldene, og skyhøje vækstrater over det seneste årti bringer nu velstand til det engang så fejlslagne kontinent.

Sådan lyder solstrålehistorien om Afrikas udvikling de seneste 10 år. Men historien rummer bare kun den halve sandhed, siger kritikere. For selv om Afrika ganske rigtigt har oplevet stor økonomisk vækst i modsætning til tidligere tiders stagnation, så kommer den kun en begrænset del af befolkningen til gode.

»Overordnet set diskuteres der lige for tiden to forskellige fortællinger, hvor ’Afrika Rising’ er den nye om kontinentet, der ryster alle de dårlige stereotyper af sig og har fuld gang i de økonomiske hjul. Men vi ser også undersøgelser, der viser, at den nye fortælling er ude af sync med, hvad almindelige mennesker oplever,« siger Thilde Langevang, ph.d. og lektor ved Copenhagen Business School (CBS).

Den klassiske version om det fejlslagne Afrika som den vestlige verdens dårlige samvittighed med hungerkatastrofer, borgerkrige og fejlslagne bistandsprojekter har ellers fået en konkurrent i fortællingen om »Det håbefulde kontinent«, som The Economist i marts i år udråbte Afrika til at være. En afgørende motor bag den nye fortælling har netop været de høje vækstrater blandt de afrikanske lande: Ifølge tal fra African Economic Outlook, som bygger på data fra Den Afrikanske Udviklingsbank, OECD og FN, kan knap hver tredje afrikanske land præsentere forventede vækstrater på over seks procent i 2013, mens gennemsnittet for hele kontinentet ligger på 4,2 procent. Det er endda i den lave ende, da Afrikas lande samlet har ligget tættere på seks end fem procents årlig vækst i det seneste årti.

Men tallene skygger for, at udviklingen stadig ikke er slået igennem i store dele af samfundet. Senest har researchprojektet Afrobarometer gennemført en omfattende surveyundersøgelse på tværs af 34 afrikanske lande med over 51.000 deltagere, og svarene har vist sig at være deprimerende: »After a Decade of Growth in Africa, Little Change in Poverty at the Grassroots,« er titlen på den ene halvdel af rapporten, der blandt andet kan fortælle, at 53 procent af alle adspurgte har været udsat for medicinmangel, og 73 procent slås med manglende indtægter. Af samme grund kritiserer 65 procent regeringens evne til at håndtere økonomien, der ifølge 38 procent er blevet værre end året før. 29 procent mener, at den ikke har udviklet sig.

122 mio. nye arbejdere

»Det er en begrænset befolkningsgruppe, der får del i den her vækst. Regeringerne formår ikke at få bredt velstanden ud,« konstaterer Thilde Langevang og får opbakning af Stig Jensen, lektor og leder af Center for Afrikastudier ved Københavns Universitet: »Hele nedsivningen mangler. Når der kommer en økonomisk vækst i et område, så har man en forestilling om, at når det regner på præsten, så drypper det på degnen. Men i Afrika har man enklaveøkonomier: Nogle steder går det rigtig godt, og der opstår en økonomisk elite og nogle gange også en middelklasse i de her lande. Men det kommer ikke for alvor ud til de allerfattigste,« siger Stig Jensen.

Og netop den ujævne indkomstfordeling slår allerhårdest igennem i Afrobarometers undersøgelse: 76 procent er utilfredse med deres regerings evne til at lukke gabet mellem rig og fattig.

Næsten lige så dårligt klarer de afrikanske regeringer sig ifølge deres egne indbyggere, når det handler om at skabe job. 71 procent mener, at deres regering har klaret den opgave meget eller temmelig dårligt. Og den manglende jobskabelse er en afgørende årsag til, at de gode vækstrater ikke når bredere ud.

Faktisk er mindre end én procent af den afrikanske arbejdsstyrke beskæftiget i den råstofindustri, der i høj grad har trukket vækstraterne op, viser en rapport fra analysevirksomheden McKinsey fra 2012.

»Og råstoffer er en udmærket måde at tjene penge på. Problemet er bare, at udvindingen typisk kræver stort, tungt udstyr. Og det giver få formelle job,« påpeger ph.d. Lars Buur, der blandt andet forsker i udvikling af Afrikas produktionssektorer hos Dansk Institut for Internationale Studier og Roskilde Universitet.

I stedet er afrikanerne beskæftiget inden for landbruget og i det, McKinsey kalder »uformel selvbeskæftigelse«, der levner dem få muligheder for at bedre deres situation. Og konkurrencen om de stabile job bliver ikke mindre i fremtiden: På grund af Afrikas befolkningssammensætning med store årgange af unge mennesker er der udsigt til, at arbejdsstyrken vil stige med 122 millioner mennesker frem mod år 2020.

Regeringer skal stille krav

Ifølge Lars Buur ligger der derfor en stor opgave for de afrikanske ledere i at få skabt arbejdspladser i hjemlandet.

»For eksempel lykkedes det Mozambique at få udviklet en sukkerindustri, der skabte 30.000 nye job og er blevet den største arbejdsgiver i landet uden for staten. Men skal Mozambique følge med stigningen i behovet for arbejdspladser, skal man have ti af den her slags succeshistorier om året. Hvordan ser det så ikke ud for resten af Afrika – vi taler om millioner af nye arbejdspladser,« siger han.

Det vil dog kræve, at de afrikanske regeringer stiller højere krav til de virksomheder, der udvinder naturressourcerne, påpeger centerleder Stig Jensen fra Center for Afrikastudier.

»Der er brug for stærkere stater i Afrika. Man er for eksempel meget succesfuld i Mauritius, hvor man har en meget stærk stat, som stiller betingelser og kræver skatter op,« siger han.

Stig Jensen peger samtidig på, at undersøgelsen fra Afrobarometer ikke har været forbi samtlige lande på kontinentet: »Angola, Gabon og Ækvatorialguinea er ikke med, og de er blandt landene med de største uligheder. Havde de været med, havde billedet været endnu mere forskelligartet.«

Se flere oplysninger og tal om hvert enkel land syd for Sahara på Databloggen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Benjamin Bach
  • Jens Høybye
  • Maja Yhde
Benjamin Bach, Jens Høybye og Maja Yhde anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hvorfor er udviklingen af GINI-koefficienterne i forhold til den økonomiske vækst for nogle af de afrikanske lande ikke taget frem i denne artikel? Dette ville vel meget enkelt illustrere problemet.

Jens Falkesgaard, Rasmus Kongshøj og Ole Olsen anbefalede denne kommentar
Michael Sørensen

Det eneste der sikrer en vækst for almindelige mennesker er skabelse af en velfærdsstat med rets-, syge-, social-, skolesystem osv.
Sjovt nok bliver der aldrig jobs via diktatorer som meler deres egen kage, med hjælp fra store vestlige firmaer.

Poul Eriksen, Karsten Aaen, Jens Falkesgaard, Tilde Klindt, Rasmus Kongshøj, Janus Agerbo, Alan Strandbygaard, Steffen Gliese, Morten Lind, Fraus Dolus og Marianne Rasmussen anbefalede denne kommentar

I Afrika bliver kapitalismens fremtidige uhyre kopieret flittigt: den jobløse vækst...

Morten Lind - enig, men tag også et kig på artiklen om Afrika i tal. Den er også "uhyggelig" i sin illustration.

Michael Sørensen - du glemte de vestlige firmaers evindelige forsøg på at legitimere, at de er i diktaturer: "vi tror på, at vi kan ændre systemet til det bedre indefra"....right! Og hvilke firmaer har lige gjort det? Må være de samme, som tror på, at David Hasselhof var skyld i murens fald....dream on!

Karsten Aaen, Marianne Rasmussen og Morten Lind anbefalede denne kommentar

Masser af muligheder for afrikanerne. Nemt at komme op. Så er der måske den sociale arv, osv. af hindringer, men mulighederne er der i væxtstaterne - modsat Vesten, hvor ligegyldigt hvor meget du knokler, synes det umuligt at komme nogle steder. Afrikanere er generelt frihedselskende mennesker (det, vi i Vesten kalder dovenskab), derfor gider de måske ikke lige flytte røven for at skabe sig det liv, vi er blevet opdraget til gør os lykkelige (arbejde, penge, status, uddannelse, osv.), men det er altså ikke fordi mulighederne ikke er der. Der er masser af muligheder. Men man er jo også nødt til at bruge dem til noget. Ikke at jeg siger, at de gør klogt i at udnytte de tonsvis af muligheder, de har (se hvor det har ført os her i Vesten!), hvad jeg siger, er bare, at årsagen til, at de ikke kommer op, er ikke manglende muligheder. Der skyder i øjeblikket et utal af stater op i verden, med samme muligheder, som vi havde her i tresserne og halvfjerdserne.

Steffen Gliese

Om der bliver skabt job eller ej, kan være helt ligegyldigt - sålænge indtægterne i samfundet fordeles solidarisk til alle.

Jens Falkesgaard, Kalle Nielsen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

Hvorfor er befolkningstilvæksten overhovedet ikke nævnt?

Den vil gøre enhver tale om BNP vækst, og bedre forhold for det gennemsnitlige enkelte individ, illusorisk.

I øvrigt glimrende artikler, der på den ene side er positive, og på den anden, fremavler en afmagt uden sidestykke. Viden er som bekendt magt, så man kan jo håbe det flytter et par teltpløkker.

Steffen Gliese, Morten Lind og Benjamin Bach anbefalede denne kommentar

@Peter Nielsen
Afrikanere er generelt frihedselskende mennesker (det, vi i Vesten kalder dovenskab), derfor gider de måske ikke lige flytte røven for at skabe sig det liv, vi er blevet opdraget til gør os lykkelige (arbejde, penge, status, uddannelse, osv.)

Så "afrikanerne" (hvem er de?) vælger at være mindre arbejdesomme helt frivilligt? -- og vi skal bare acceptere deres selvvalgte malaria, HIV, borgerkrige, miljøkatastrofer, tørker, korrupte regimer, udlandsgæld osv. Sikke noget pis, mand. Så kan man bortforklare alle problemer i verden.. "sådan er de bare pga. deres geografiske/etniske/kulturelle tilhørsforhold". Bodega-snak.

Jens Overgaard Bjerre

Artiklen er vel også en diskussion om de mange penge Danmark bruger på at hjælpe Afrika. For mig stiller den i hvert fald spørgsmålet om hvem det er man hjælper. Og om det er den rigtige måde man gør det på. Vi får hele tiden stillet 'tårepersere' frem foran os, i form af videoklip og billeder af unge gravide afrikanere eller børn som bor på en losseplads. Men det tror da fanden, hvis det kun er de rige, som det danske hjælpe system støtter. Og det synes at fremgå meget tydeligt af artiklen. Så spørgsmålet må vel egentlig være, hvorfor man opretholder dette system?

høje vækstrater har sjældent noget med almindelige menneskers velfærd at gøre.

Poul Eriksen, Filo Butcher, Jens Falkesgaard, Rasmus Kongshøj, Steffen Gliese, Morten Lind og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Alan Strandbygaard

Næ. Afrikas vækst hjælper udelukkende de multinationale selskaber.

Bill Atkins, Poul Eriksen, Filo Butcher, Jens Falkesgaard, Rasmus Kongshøj, Steffen Gliese og Morten Lind anbefalede denne kommentar

God oplysende artikel, men hvorfor analysere Afrika, når det allerede foregår og kan ses lige udenfor vores egen dør.

Bob Jensen, Karsten Aaen, Jens Falkesgaard og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Vækst er ikke i befolkningens interesse, fremskridt er. Det handler jo ikke om "at skabe job", det handler om at fremstille det tilstrækkelige med så lille et indgreb i folks frihed som muligt.

@ Peter Hansen

Det har intet med befolkningstæthed at gøre. Foreslår at du ser på Global Hunger Index. Når det allerede i dag står så galt til i Afrika med fattigdom og underernærethed, hvordan bliver det så ikke, når der kommer endnu en milliard til?

I øvrigt: Væksten i Afrika kommer stort set ikke fra arbejdspladser, men fra råvareeksport og kinesiske investeringer heri, hvor fortjenesterne mestendels kommer en lille korrupt afrikansk klike til gavn.

Selv et ikon som Mandela går ikke fri af kritik:

http://www.newstatesman.com/2013/07/nelson-mandelas-greatness-may-be-ass...

et andet informativt link:

http://mg.co.za/article/2013-10-16-angola-hints-at-trade-cuts-with-portu...?

Karsten Aaen, Benjamin Bach og Per Torbensen anbefalede denne kommentar

Det er da fuldstændig ude i hampen at snakke om Gini og væksttal i forhold til de mange mennesker der lever fra hånden i munden i lerhytter ude i busken eller på savannen. Man kan heller ikke bruge demagogiske statistikker. Der findes, med få undtagelser, ikke en infrastruktur udover storbyerne og det er helt latterligt at beregne nogle gennemsnit og sammenligne tallene med vores.

Det der tæller er om der skabes fødevaresikkerhed for de folk der lever ude i vildnissen, om der bliver arbejdet på en sundhedssektor der kan nå ud til disse mennesker og om man er i gang med at opbygge den nødvendige infrastruktur, især et vejnet.

At man ikke kan overlade disse basale nødvendigheder til en utøjlet kapitalisme er et velkendt faktum. Alligevel er det lige præcis det, vi har påtvunget afrikanerne.

Hvor end der har eksisteret socialisme, har vi gjort alt i vores magt for at smadre den. IMF har tvunget selv ANC regeringen til at skære ned på social velfærd, sundhed, uddannelse etc. som uafvigelig krav for at åbne op for kredit.
En hvilken som helst afrikansk stat der ville indføre rimelig beskatning af råstofferne vil med det samme blive straffet af IMF, og bliver mobbet og truet af USA og EU med handelsaftalerne som løftestang.

Nu er Kina i gang med at udvikle Afrika i fht. Kinas interesser. Vi har haft chancen og har spildt den, dvs. vi har kun brugt muligheden til at fortsætte udplyndringen af kontinentet efter kolonialtiden.

Man kan kun håbe at Kina vil gøre det bedre end vi har, og at den nye generation af afrikanske politikere er mere fornuftig end de hidtil har været.

@ Filo Butcher

Som det fremgår af mit ovennævnte link, mere end antydes det, at selv Mandela ikke har helt rent mel i posen.

Som udviklingen er sket i Sydafrika, har jeg selv i flere år haft mistanke om, at der har været lavet en aftale mellem den hvide kapital og ANC toppen, men har ikke set beviser herpå.

I øvrigt er der efter flere års intern uro i ANC, dannet et nyt parti EFF af den tidligere leder af ANC ungdom Julius Malema:

http://mg.co.za/article/2013-10-15-eff-white-people-must-learn-to-share

http://mg.co.za/multimedia/2013-10-14-malema-on-eff-today-we-give-birth-...

Ole Olsen,
den aftale mellem Mandela og kapitalen/IMF er slet ingen hemmelighed. Mandela beskrev den selv som at hans regering fik pistolen sat på panden af IMF på samme måde som alle andre afrikanske regeringer. Hvis ikke de makkede ret ville IMF sørge for at de ingen penge fik af nogen som helst.

Kina var dengang endnu ikke en option.

Jeffrey Sachs, dengang en af hovedspillerne i den kapitalistiske afpresningsbranche beskrev den samme situation i sin bog "end of poverty" som byder på en del selvransagning. Jeffrey Sachs har senere fuldstændig skiftet side og er nu nærmeste en fortaler for at afskaffe kapitalismen.

Artiklen nævner et sted den ujævne indkomstfordeling som et problem.

Det er da helt korrekt, men i samme "åndedrag" bør man også fokusere på den ujævne "uddannelses- og kompetencefordeling" som et problem.

Uden tilstrækkelig uddannelse i både akademiske og ikke-akademiske fag kommer et samfund aldrig i gang - et vellykket samfund forudsætter tilstedeværelse af en række forskellige færdigheder / kompetencer, som kan supplere hinanden og skabe høj produktivitet , der giver råd til god levestandard, velfærd , sundhed o s v.

Uddannelse er og bliver vejen frem for udviklingslandene.

Man kan kun håbe at Kina vil gøre det bedre end vi har, og at den nye generation af afrikanske politikere er mere fornuftig end de hidtil har været.

...hvilket intet tyder på.

nej, kan ikke lige huske i hvilken sammenhang Mandela skrev det, men husker meget klart at det står beskrevet i Jeffrey Sachs' bog

Kapitalismen på arbejde sammen med Verdensbanken og IMF

For 15 år siden så Malawi ud til at være en failed state. Det var svært at se nogen form for løsning på den konstante mangel på mad i det vestafrikanske land. Pludselig så alt lyst ud efter at regeringen i Malawi gik ind med massiv landbrugsstøtte til landets småbønder...

...men, nu ser det ud til at være vendt igen.

I Malawi har de lokale regeringer med støtte fra verdensbanken de sidste 10 år kørt forsøg med at yde massiv statsstøtte til at indkøbe og fordele kunstgødning samt kvalitetssåsæd til fattige jordbrugere. Samtidig har man villet øge kvaliteten af den rådgivning, man giver de lokale jordbrugere, om, hvordan de bedst kan dyrke afgrøder under de forhold, de har. På den måde er det lykkedes at flerdoble høstudbyttet, men alligevel har programmet ikke været en ubetinget succes.

Der har visse år været problemer med at få de økonomiske bevillinger igennem til indkøb af gødning og frø, problemer med at få dem fordelt på det rette tidspunkt, og korruption har fået store partier af gødning til at forsvinde ud i den blå luft. Det har i flere tilfælde stillet bønderne dårligere, end hvis de havde holdt fast i de gamle traditionelle dyrkningsprincipper uden brug af kunstgødning. Dette eksempel viser tydeligt, hvor svært det er at få tingene til at fungere, selvom ressourcerne er til stede, og selvom den tilgængelige viden bliver sat i spil.

FN's særlige udsending for Ret til Mad-programmet har været i Malawi og lavet en rapport om situationen der, og at dømme efter det foreløbige papir, så kniber det med at få støtten frem til dem med allerstørst behov. Det var med andre ord alligevel for godt til at være sandt:

Folk får ikke den mad der skal til. Dårlig fordeling dårlige metoder dårlige produkter.

Den grønne revolution: såsæd kunstgødning majs førte til ensidig produktion som igen giver fejlernæring og kunstgødningen udpiner jorden og boniteten er dårligere i dag. Malawi bruger 10% af BNP bruges til import af kunstgødning.

Et tilsyneladende godt initiativ er endt som en møllesten om halsen.

En stordel af Malawis landbrugsarealer skal nu sælges eller udlejes til store vestlige firmaer. Der er masser af ferskvand idet Malawi-søen udgør Malawis østgrænse.
Ti tusindvis af familier presses væk fra deres jorde og kan i bedste fald se frem til et liv som daglejere eller slaver på de store plantager.

Ja, Bill,
Min papdatter har arbejdet på et millenium projekt i Uganda. Samme historie. Storslået projekt med at dele kunstgødning og sæd ud til bønderne, inkl. undervisning på ægte kolonialistisk vis: "glem alt i har lært, nu skal vi vise jer hvordan det gøres rigtigt..."
De fik godt nok, for et par sæsoner. en større fødevareproduktion ud af det, men desværre på en ikke-bæredygtig måde. Året efter skulle bønderne så betale 25% af omkostningerne for kunstgødning og sæd, og det ville udfase med 25% per år indtil de skulle betale det hele selv, hvilket selvfølgelig var fuldstændig illusorisk. Man kan ikke få småbønder til at lære at drive et produktivt industrilandbrug på et par år, når der ikke engang eksisterer den nødvendige infrastruktur.

Så det endte med at materialet kom ikke til tiden, gødningen var der ikke når der skulle gødes, samme med såsæd, noget forsvandt delvist igennem korruption, og støtten forsvandt fra det ene år, grunden politiske beslutninger om nedskæringer i Europa og USA (det sker når hjælpen er afhængig af BNP og BNP falder) til det næste og landsbyen blev overladt sig selv igen.
Har kostet adskillige millioner som mere eller mindre gik op i varm luft og peptalk.
Den slags projekter som ikke bygger på bæredygtige principper og et langtids perspektiv gør mere skade end nytte. De som fik mest ud af det var leverandørerne, dvs. Monsanto, og et par lokale politikere som kunne drage nytte af at være i mediernes fokus for en tid.

Havde man brugt pengene på at bygge en ordentlig vej, købe lastbil og lære bønderne om økologisk landbrug (de kender fx.ikke til kompostering) samt bygget nogle vandtanke og siloer til opbevaring af høsten, ville der måske have været en chance for blivende succes. Men det var jo ikke det man fik penge til. Man fik penge til at gøre bønderne afhængig af Monsantos leveringer, som så ikke en gang blev leveret til tiden.

Igen var det Jeffrey Sachs der måtte erkende at hans program ikke holdt stik, ikke på grund af afrikanerne, men på grund af os, fordi den hjælp vi havde lovet udeblev. Vi holdt, som så ofte før, ikke vores løfter.

Bill Atkins, dit indlæg er kopieret fra P1s orientering, så tillad mig at bidrage læserne med en direkte henvisning:

http://www.dr.dk/radio/ondemand/p1/orientering-436#!/

Malawis subsidiering af kunstgødning blev indført af den afdøde Bingu wa Mutharika og blev indført på trods af vestlige landes og Verdensbankens modstand. Mutharika anførte, at subsidiering af landbruget også fandt sted i Vesten, så hvorfor skulle Malawi ikke!?

Og det var også en kæmpe-succes. Som alt andet i landet, rammes det naturligvis af korruptionsskandaler, men en udlicitering af landbrugsjord til industrielle formål ville rammes af denne problematik i langt værre grad monstro.

Problemet i landet er desuden, at træerne futtes af for rydning af nye landbrugsarealer og kortsigtet gødning af jorden. Resultatet er problemer med erosion.

Malawi er et land med for mange mennesker og uden naturressourcer at sælge. Jeg tror, at løsningerne skal findes i en effektivisering af landbruget vha. en slags kommunistisk landbrugsrevolution, så måske de gode kinesere kan være nyttige her.

@Benjamin Bach

Jeg beklager at jeg ikke fik kilde på. men det var måske fordi jeg blander DRs artikel med oplysninger dels fra udsendelsen og dels fra andre artikler.

Det er nu ikke kommunistiske jordreformer der er i tankerne, men i stedet for den af Verdensbanken forbryderisk dårligt tilrettelagt grønne revolution, der på rekordtid har skubbet landet og befolkningen mod afgrunden, så planlægges der i følge Kristen Balslev Olesen Folkekirkens Nødhjælp en:

Den brune revolution:
Landbruget skal lægges radikalt om. Gamle dyder skal i anvendelse. Der skal mange flere produkter ind i produktionen.

Og den

Den blå revolution:
Indebærer at langt større arealer skal overrisles.

Truslen er at store dele af landbrugsarealerne skal nu sælges eller udlejes til store kapitalistiske firmaer.

Og man ved at de store godsejere notorisk underbetaler deres arbejdere. Tobaksindustrien underbetaler og arbejderne lever i lejre.

Mere information:

Tyveri af Afrikas værdier
http://www.information.dk/296198

"Derfor rigdom" om filmen ’Tyveriet af Afrika’. Instruktion: Christoffer Guldbrandsen.
http://www.information.dk/318210

PS: Benjamin Bach, jeg kan se af dit indlæg - specifikt:

Malawis subsidiering af kunstgødning blev indført af den afdøde Bingu wa Mutharika og blev indført på trods af vestlige landes og Verdensbankens modstand. Mutharika anførte, at subsidiering af landbruget også fandt sted i Vesten, så hvorfor skulle Malawi ikke!?

Ovenstående viser at du ikke har hørt udsendelsen. Forklaringen ligger i at småbønderne ikke har råd til kunstgødning og derfor presses væk fra deres jorde - men du har måske en anden kilde?

Bill Atkins, ang. ovenstående om Bingu, jeg har mine egne kilder -- eller, dvs. du kan faktisk læse præcis den påstand på Wikipedia. Det, jeg skrev, handler ikke om nuværende situation, men er lidt kontekst til ideen om, at Verdenshandelsbanken blot føjer Malawi, som det passer den. Det har den ikke gjort ubetinget -- men desværre blev der færre og færre penge på statsbudgettet til subsidieringen af småbønderne. Bingu wa Mutharika var (begrænset) populær blandt malawianere, fordi han turde sige Verdensbanken imod. Joyce Banda er upopulær pga. præcis det modsatte!