Læsetid: 3 min.

Afstanden mellem Norges borgerlige partier er meget stor

Høyre og Fremskrittspartiet forhandler videre i Norge, efter at Kristelig Folkeparti og Venstre har sagt nej tak til at indgå i selve regeringen. Asylpolitikken er stadig for restriktiv for de to partier, der dog vil agere støttepartier
2. oktober 2013

På forhånd havde Fremskrittspartiet (Frp) gjort det klart, at Norges næste regering kun ville blive borgerlig, hvis partiet selv fik del i ministerposter. Alene af den grund var det ikke den store overraskelse, at Frp’s leder, Siv Jensen, sammen med Norges kommende statsminister, Høyres Erna Solberg, mandag aften kunne meddele, at den fremtidige regering kommer til at bestå af netop de to partier. Til gengæld viste forhandlingerne mellem de fire partier, der med 97 af 169 mandater udgør det borgerlige flertal efter det norske stortingsvalg den 8.–9. september, også, at afstanden mellem de to små midterpartier, Venstre og Kristelig Folkeparti (KrP), og netop Fremskrittspartiet fortsat var for stor til at danne en flertalsregering med alle fire partier.

I stedet vil Venstre og KrP med hver 10 mandater udgøre det parlamentariske grundlag for den kommende regering efter 12 dages »sonderinger«, der på trods af den manglende regeringsdannelse ifølge KrP’s leder, Knut Arild Haraide, har bragt de fire partier tættere sammen:

»Da vi gik ind i samtalerne, sagde vi, at vi mente, at der var ringe sandsynlighed for en firepartiregering, fordi den politiske afstand var for stor. Men vi har kommet nærmere hinanden i løbet af disse dage. Det er ikke én enkeltsag, som gør, at Kristelig Folkeparti er endt med denne konklusion, men en helhed,« forklarede han til norsk tv, NRK.

Forud venter nu forhandlinger mellem Høyre og Fremskrittspartiet om fordelingen af ministerposter, der markerer afslutningen på en bemærkelsesværdig transformation fra en broget protestbevægelse til regeringsbærende parti af Fremskrittspartiet. I udlandet har partiet dog stadig især været kendt for sin indvandrerkritiske linje. Og selv om udenlandske mediers sammenligning af partiet med partier som Sverigedemokraterna og Dansk Folkeparti ifølge Fremskrittspartiet selv er en overdrivelse, er det stadig indvandrerpolitikken, der har udgjort den største forhindring for et regeringssamarbejde mellem samtlige borgerlige partier i Stortinget, mener Anders Giæver, politisk kommentator ved avisen Verdens Gang:

»Den politiske afstand mellem Kristelig Folkeparti og Fremskrittspartiet er meget stor på de fleste områder, og særlig på områder, som har med indvandring, u-landshjælp og den slags ting at gøre. Det samme gælder for Venstre, hvor den største barriere også er indvandringsområdet. Så jeg tror, at de frygtede, at de ville miste noget af deres sjæl ved at gå med. I stedet har de nok tænkt, at det ville være bedre for dem at forsøge at bygge en ny midterpolitik i Stortinget,« siger Anders Giæver.

Selv om KrF og Venstre ikke skulle nyde noget af at sidde i regering med Fremskrittspartiet, er det alligevel lykkedes de fire borgerlige partier at blive enige om en »samarbejdsaftale«, der danner grundlag for den kommende borgerlige regering.

Seks-otte ministerposter til Frp

Ifølge aftalen har de to støttepartier bl.a. fået lovning på amnesti til 300 asylbørn, der i dag opholder sig i Norge, mens Fremskrittspartiet har forhandlet sig frem til investeringer i vejbyggerier og stramninger af indvandrings- og asylpolitikken. Men én ting er at blive enige om et grundlag, noget andet er at kunne håndtere de løbende problemstillinger, der altid vil dukke op undervejs, påpeger Anders Giæver. Og her kan netop asylpolitikken give problemer fremover:

»Hvis borgerkrigen i Syrien fortsætter, og der kommer en masse asylansøgere derfra, er Venstre og Kristelig Folkeparti helt klart tilhængere af at tage imod flere. Så hvis regeringen vil mindske kvoten, så vil den næppe få støtte til det i Stortinget,« vurderer Anders Giæver.

Fremskrittspartiet har også skilt sig ud ved som det eneste parti at ville bruge af midlerne fra den norske oliefond. Af samme grund har partiet sat næsen op efter finansministerposten. Og ifølge Anders Giæver er der også grund til at forvente betydelig indflydelse, da Fremskrittspartiet med 29 mandater forventes at få seks-otte ministerposter, mens Høyre med 48 mandater formentlig ender med 11-12 ministre.

Kritiske røster i Fremskrittspartiets bagland frygter dog også, at regeringsdeltagelsen kan komme til at gøre ondt. Ligesom SF i Danmark har Norge i Sosialistisk Venstreparti (SV) sit eget eksempel på, at magtens kompromiser kan koste dyrt i vælgeropbakning: Efter otte år i regering lykkedes det kun lige akkurat SV at svinge sig 0,1 procentpoint over spærregrænsen på fire procent.

Og »der er mange, som tror, at det samme kan ske med Fremskrittspartiet,« siger politisk kommentator Ander Giæver:

»Men Fremskrittspartiet siger, at det er meget klar over den effekt, og at det har en plan for at undgå det. Det bliver spændende at se.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu