Nyhed
Læsetid: 3 min.

Australien står i flammer – påsat af børn

Klimaforandringer gør det australske kontinent mere sårbart over ild – udløst af naturens eller menneskers luner. Landets nye borgerlige regering benægter en sammenhæng med klimaet
Når Australien brænder meget hyppigere end før, skyldes det klimaændringer, hævder videnskabsfolk. Den sammenhæng afviser landets nye borgerlige regering. Politiet opfordrede i går tusinder i risikozonen i oplandet om at forlade deres hjem og køre til Sydney i sikkerhed. Foto: Dean Lewins
Udland
24. oktober 2013

En ulideligt hed blæst er det. Mere end 40 grader varm pulser den fra Australiens tørre indre og ud mod kysten. Min danske cykelfælle og jeg har søgt tilflugt i strandkanten. Dér ligger vi og skvulper i et Sydhav, der plejer at være for koldt til badning, men i dag bare føles svalt.

Pludselig får vi øje på røgen. Omkring 10 km længere nede ad kysten driver den ud over havet. Tykkere og tykkere. Helikoptere og fly dukker op. Sent på eftermiddagen slår vinden om til en kølig brise fra havet.

Sidenhen læser vi i avisen, at branden heldigvis blev slukket på et døgns tid, men at flere hundrede hektar skov og vinmarker gik tabt. Politiet mener, at branden er påsat.

Dette skete i januar måned i år. Januar er Australiens højsommer. Glohed og knastør, let antændelig. Lige nu – skrivende dags dato – er det oktober, Australiens tidlige forår, hvor der ingen brandfare burde være.

Alligevel hærger kæmpebrande i områder 80 og 50 km vest og nord for millionbyen Sydney ved den australske stillehavskyst. Brandene har lagt mere end 50.ooo hektar og 208 boliger i aske. Nu truer flammerne selve Sydney, der ligger hyllet i røg og med aske i havet – også nede ved havnekajerne og den berømte Utzon-opera.

Naturgivent vilkår

Store landskabsbrande er et naturgivent vilkår i Australien. Det kæmpe kontinent strækker sig langt op i troperne. Atmosfæriske højtryk står og kører i rundkreds i Australiens indre. Herved bliver luftmassen varmere og varmere. Når et lavtryk ude ved kysten punkterer højtryksboblen, hvirvler den glohede luft ud for at udfylde lavtrykket. Den knastørre luftudstrømning kan presse kysttemperaturerne op over 40 grader – nogle gange i dagevis.

Det er ved kysten, at tæt vegetation, landbrugsafgrøder og menneskelig beboelse befinder sig, fordi Australiens solskoldede indre ikke tillader nogen af delene. Udtørringen af kystegnene øger risikoen for brand. Antændingen kan ske ved lynnedslag, gnister fra nedblæste højspændingsledninger, brændglasvirkning fra henkastede flasker – eller ved påsat brand. Pyromanerne omtales i Australien som fireflies – ildfluer. Nogle af de notoriske ildspåsættere er under konstant politiopsyn, når der er særlig grund til brandfrygt. Men pyromaner kan antage uventede skikkelser. Australien har oplevet, at både brandmænd og brandmænds hustruer er afsløret. Under de nu hærgende brande ved Sydney har politiet arresteret drenge på 11, 15 og 15 år som anstiftere.

Uhyggeligt nyt

Det uhyggelige nye i Australien er, at de seneste årtiers klimaforandringer sætter temperaturen op og ændrer vejrmønstre. Højtrykkene bliver stående inde i landmassen og drejer sig rundt længere end før. De bliver varmere. Det varer længere, før et kystlavtryk punkterer dem. Ændrede vinde betyder mindre regn og mere udtørring.

Området ved Sydney har haft den varmeste vinter nogensinde registreret – og vinteren kom efter den hidtil varmeste sommer, hvor temperaturen nåede 45,8 grader i skyggen i januar. Nedbørsmængden har kun været halvdelen af normalen.

Australiens sårbarhed over for klimaændringer fik den tidligere Labor-premierminister Kevin Rudd til at satse på en stram klimapolitik og et internationalt gennembrud på FN-klimakonferencen i København i december 2009. Konferencens fiasko gav indenrigspolitisk bagslag mod Rudd. Oppositionen, den borgerlige nationalliberale koalition, har søgt at latterliggøre den CO2-begrænsende lovgivning, som Rudd fik gennemført. Efter de nationalliberale vandt parlamentsvalget i september i år, har de ophævet Rudds klimalovgivning og nedlagt de klimaansvarlige styrelser.

I forgårs afviste den nye nationalliberale premierminister, Tony Abbott, at de igangværende brande har noget at gøre med klimaændringer.

»Hun har talt gennem sin hat,« sagde Abbott hånligt om chefen for FN’s klimasekretariat, Christiana Figueres, der har kommenteret brandene ved netop at fremhæve denne sammenhæng.

I kommentarer til Abbotts nedgørende bemærkninger har videnskabsfolk og Australiens nuværende opposition fremhævet, at Abbott lader hånt om de seneste 25 års forskning i årsagerne til Australiens øgede brandfare.

Tusinder af australiere blev i går af politiet bedt om at forlade deres hjem og køre ind til Sydney i sikkerhed på grund af de ukontrollerbare skovbrande.

Det forventes at vare flere måneder, før brandfolk får nedkæmpet flammerne ved Sydney. Inden da kan det forventes, at en række nye er kommet til – over hele kontinentet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Kim Houmøller

Det kan da godt tænkes at det sydlige kontinent Australien ikke længere bør bebos af uansvarlige hvide mennesker. Det vil blive endnu mere ekstremt, men videnskab er jo ikke for politikere og mineselskaber.

Carsten Mortensen

Det er næsten som her....enhver brand skyldes enten en ryger eller en ukrudtsbrænder.

Det minder om, hvor dejligt det var, at komme i bad efter en lang druktur.

@ Lars

du skriver: "selvom at temperaturen ikke er steget de sidste 15 år."

Det er forkert. Man skal selvfølgelig se på opvarmningen af det samlede system (selvom det også er forkert for hver del for sig), dvs. landmasser, oceaner, atmosfære. Og her er det især oceanerne, der giver et klart billede af opvarmningen. Se her:

http://www.nodc.noaa.gov/OC5/3M_HEAT_CONTENT/

og bemærk enheden 10^22 Joule.

Peter Ole Kvint

Det naturlige for Australien er at skoven brænder over store områder. De indfødte kunne ikke leve med at skoven fulgte den naturlige cyklus, så de sørgede for at brænde et mindre område ad gangen. Men nu slukker man alle skovbrænde når man kan komme til det, for at samme brænde til det helt store bål.

Jorden klima er blevet varmere siden 1850. Det kan man se på at havet stiger ca. 1 mm. per år, ved kysterne. I den globale sammenhæng så virker det kilometer dybe hav, nemlig som et termometer. Fordi varmt vand fylder mere end koldt vand.
Selvom temperaturen er steget siden 1950 så stiger havet ikke hurtigere af den grund. Dette skyldes at det er svært for varmen at trænge ned i havet. Og da det tager 800 år for havet at bevæge sig rundt i en cyklus hvor der synker koldt vand ned i Nordatlanten og stiger op igen i Stillehavet. Da det omtrent er den samme mængde koldt vand som stiger op og bliver opvarmet, så er opvarmningen af havet næsten konstant i de sidste 160 år. Og sådan kan det tage mange århundred at opvarme verdenshavet. Hvis opvarmningen vareved. For det plejer den ikke at gøre. Det er meget sjældent at en temperatur stigning ikke har være fulgt af et temperatur fald.

Majbritt Nielsen

Erik Karlsen
24. oktober, 2013 - 07:10 #
Er vejret ikke et resultat af klimaet?