Bådflygtningene finder hele tiden farligere veje

Jo mere det europæiske grænseagentur skærper kontrollen, desto større risici tager desperate bådflygtninge på deres vej fra Afrika til Europa. Seneste bevis er de knap 300 døde bådflygtninge ved italienske Lampedusas kyst

	De papirløse immigranters vej til Europa. Hvert år kommer tusindvis af papirløse immigranter til Europa. Når en rute lukkes – som f.eks. da Spanien fra 2007 øgede overvågningen af farvandet mellem Vestafrika og De Kanariske Øer – finder flygtningene nye veje. Italien fik nedbragt strømmen af flygtninge med en aftale med Libyens Gaddafi – men da Gaddafi blev væltet, vendte flygtningene tilbage. Oversigten her tæller samtlige papirløse immigranter, ikke kun bådflygtninge. Grafik: iBureauet

De papirløse immigranters vej til Europa. Hvert år kommer tusindvis af papirløse immigranter til Europa. Når en rute lukkes – som f.eks. da Spanien fra 2007 øgede overvågningen af farvandet mellem Vestafrika og De Kanariske Øer – finder flygtningene nye veje. Italien fik nedbragt strømmen af flygtninge med en aftale med Libyens Gaddafi – men da Gaddafi blev væltet, vendte flygtningene tilbage. Oversigten her tæller samtlige papirløse immigranter, ikke kun bådflygtninge. Grafik: iBureauet

9. oktober 2013

Tidligere så man dem i overfyldte træbåde. Nu forsøger bådflygtninge at sejle fra Marokko til Spaniens kyst i gummibåde, der ligner legetøj. Somme tider uden årer. Dem har de ikke haft råd til, da de købte båden. For i Marokko koster en gummibåd cirka 4.000 kr. i sammenligning med de knap 600 kr., en tilsvarende ville koste i Spanien.

»Det siger lidt om presset. Migranterne tager farligere og farligere veje for at undgå at blive opdaget,« siger Martin Lemberg-Pedersen fra Institut for Medier, Erkendelse og Formidling ved Københavns Universitet.

Han forsker i EU’s grænsekontrol og de teknologier, der de senere år har ændret flugtvejene og gjort turen over Middelhavet stadig farligere for de flygtninge, der forlader deres hjemlande, på det seneste især Somalia, Eritrea og Syrien, for at nå Europas kyster. At Frontex, det europæiske grænseagentur, der blev oprettet i 2005, har skrærpet overvågningen af Middelhavet ved hjælp af helikoptere, fly, motorbåde, radar og nu formentlig snart også droner for at forhindre bådflygtningene i at nå Sydeuropa, har ikke fået flygtningestrømmen til at stoppe, blot flyttet den. Det har betydet, at bådflygtningene ikke længere tør tage de korteste og dermed sikreste ruter. Det illustrerer gummibådene, der er for små til, at radaren kan fange dem. Og det viser de mindst 274 bådflygtninge, der torsdag omkom ved et forlis uden for italienske Lampedusa.

»Jo flere penge man poster i overvågningen, desto større risici tager flygtningene. Det er helt tydeligt. Der er mange, der er så desperate, at de for eksempel søger ud i vildt vejr, som gør, at radarsystemerne ikke opdager dem, fordi de har sværere ved at registrere objekter i vand med høje bølger. Eller at de tager længere veje hen over Middelhavet.«

Øget militarisering

Udviklingen går tydeligt i retning af mere kontrol og øget militarisering af Middelhavszonen, påpeger Hans Lucht, der er antropolog ved Københavns Universitet og forfatter til The Killing Seas om Middelhavets bådflygtninge. Men det har ikke nogen effekt, konkluderer han.

»I stedet for at fjerne flygtningestrømmen har militariseringen blot flyttet den og gjort det mere risikabelt at flygte,« siger han og bliver bakket op af tallene.

I 2011 forsvandt eller døde 1.500 mennesker på deres vej over Middelhavet, og siden 2009 er antallet 4.000. I 2007 var det 630. De reelle tal er formentlig højere.

»Folk prøver mere og mere desperate måder at komme til Europa på. De tager større chancer, de forsøger sig på tidspunkter, hvor risikoen er enorm. Tidligere var der sæsoner, hvor de ikke turde sejle ud, nu tager de ud i sæsoner med dårlige vejrforhold, fordi chancen for at blive opdaget bliver mindre. Det har ændret sig meget,« siger han.

Tilsvarende har ruterne ændret sig over de seneste 10 år. Da Spanien øgede sin kontrol i de vestafrikanske farvande og derved blokerede ruten fra Senegal til De Kanariske Øer ved at overvåge kystlinjen med infrarøde kameraer, der på det nærmeste gjorde det umuligt for større skibe at komme uregistreret igennem farvandet, fik det en umiddelbar effekt: I 2006 nåede 39.180 bådflygtninge Spaniens kyster. Sidste år var tallet minimeret til 3.804, og nu forsøger flygtningene i stedet at krydse Middelhavet længere østpå, når de forsøger at nå Lampedusa fra Libyen. Italien har da også set en drastisk stigning i antallet af migranter. I årets første seks måneder er 8.400 migranter og asylansøgere kommet til Italien og Maltas kyster. Det er en stigning i forhold til de første seks måneder i 2012, hvor der ankom 4.500 bådflygtninge til de to lande, viser de nyeste tal fra UNHCR.

»Frontex fik nærmest lukket ruten fra Senegal til De Kanariske Øer, ved at man patruljerede målrettet i senegalesisk farvand, og ved at man begyndte at give ydelser til senegalesisk politi, både strukturelt og for de enkelte politifolk i form af gadgets. Så i begyndelsen af 2010 blev ruten fra Libyen til Lampedusa den, migranterne tog. Og det er her, man sætter hårdt ind nu,« siger Hans Lucht, der forudser, at flugtvejene vil flytte yderligere, når ruten mellem Libyen og Lampedusa bliver for svær.

»Senere i år vil EU formentlig introducere sit nye grænseovervågningssystem for den Europæiske Union, som er kendt under navnet Eurosur. Bliver resultatet ’Fort Europa’ – en sci-fi-grænse, som bliver patruljeret af droner?« spurgte Hans Lucht i en artikel i The New York Times for nylig og svarede selv:

»At bruge milliarder af euro til at rejse grænser på land eller til vands vil ikke stoppe migrationen. Desperate mennesker vil altid finde desperate måder.«

Rygende reklamesøjle

Det er 20-årige Khalil beviset på. Han står på en bro i hjertet af Rom og ryger marihuana. Han er afghaner og klædt i slidt, beskidt tøj:

»Jeg kom til Italien for to år siden,« siger han og fortæller om sin lange rejse:

»Først var jeg i Iran i to år. Så rejste jeg gennem Tyrkiet og med en båd til Grækenland. Derfra kom jeg videre med en anden båd til Crotone i Syditalien. Først dér tog de mine fingeraftryk.«

Fingeraftrykket afgør, hvor i EU en flygtnings ansøgning om politisk asyl eller humanitær hjælp behandles. Efter at have været gennem de obligatoriske modtage- og identifikationscentre fik Khalil tilkendt humanitær hjælp i Italien:

»At få papirer her betyder, at man skal bo på gaden,« siger han og tilføjer: »Så jeg tog videre til Storbritannien, men blev sendt retur med det samme.«

Nu ernærer han sig som en slags rygende reklamesøjle, så de kriminelle organisationer også kan sælge hash til skoleklasser på studietur og backpackers. Ingen romere ville turde at købe, sælge eller ryge så åbenlyst. Når der er kunder, sendes to andre afghanere af sted efter varen. Halvdelen af de indsatte i landets fængsler er immigranter med skæbner, der ofte minder om Khalils.

- Hvad gør du, hvis politiet kommer?

»Så læner jeg mig bare bagover,« siger han med et grin og peger ned på den brusende flod.

- Hvad tænker du om ulykken på Lampedusa?

»At jeg selv har været heldig.«

På den rute mellem Tyrkiet og Grækenland, som Khalil brugte på sin vej mod Italien i 2011, druknede 24 flygtninge i august i år.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Fremtidsscenarier

Det utopiske:
Udjævn den globale ulighed. Fordel verdens ressourcer ligeligt. Stop det europæiske og kinesiske overfiskeri, der i både Øst- og Vestafrika tømmer havene og derved tager livsgrundlaget fra de lokale fiskere. Forhindr piratfiskeri, og at der bliver dumpet radioaktivt affald i havet – det har lammet den lokale fiskeindustri. Invester i Afrika, understøt god regeringsførelse og en overholdelse af menneskerettighederne, og skab mulighed for at søge om asyl i nordafrikanske lande – modsat nu, hvor migranterne bliver låst ind i en celle, men giv deres sag en fair behandling, screen deres asylsager og find ud af, om der er et reelt behov. Og skab så et system, hvor der udlignes mellem Nord- og Sydeuropa, så Sydeuropa ikke alene betaler for de flygtninge, der kommer til Europa. Lav en omvendt Frontex og flyv flygtninge fra konfliktramte lande til Europa.

Den pragmatiske:
Inddrag Frontex i arbejdet med at redde nødstedte bådflygtninge. Koordiner indsatsen fra EU-landene, navnlig i forhold til borgerkrigen i Syrien, og revider Dublin-konventionen, som regulerer europæisk asylpolitik, for at garantere flygtningenes rettigheder efter ankomsten til EU. Skab frizoner eller såkaldt sikre korridorer, som EU-landene og USA må tage ansvaret for at beskytte – især langs kysten i Libyen, som efter revolutionen blev et ingenmandsland – og minimer derved risikoen for, at kriminelle organisationer opnår total kontrol med flygtningestrømmen. Invester i forholdene omkring flygtningens rejse og modtagelse.

Den sandsynlige:
Opgrader grænsekontrollen og sørg for at sikre medlemslandene mod papirløse immigranter ved hjælp af satellitter, droner og bevægelsesdetektorer, der vil gøre det muligt at identificere og stoppe immigranter, inden de overhovedet når europæisk territorium. Indsæt det nye, højtprofilerede Eurosur planlagt i slutningen af 2013, et system under EU’s grænseagentur Frontex, der med anvendelse af militærudstyr og avanceret teknologi skal forbedre EU’s grænsekontrol, så EU-lande bliver i stand til at returnere immigranter til samarbejdslande. Brug 43 procent af EU’s budget til migrationshåndtering til at forhindre immigranter i at komme ind i EU. I stedet for at håndtere dem, når de kommer til EU.

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Philip B. Johnsen

"- Det er jo bedst for alle. At vi kan sikre, at folk bliver, hvor de er, hvor de hører til. At de får mulighed for at være i områder, der er præget af ro og stabilitet, siger Bødskov, der vil søge EU-kollegernes opbakning til et danskledet program for Syriens nærområder." "siger justitsminister, Morten Bødskov"

Det er er stort problem, at lokale italienske fiskere retsforfølges, i følge gældende EU regler, som menneskesmugler, når de lokale fisker hjælper nødlidende bådflygtninge ud for lampedusa, 1500 bådflygtninge menes druknede i 2013, i farvandet ud for lampedusa, det fortalte BBC i går.

Nu bliver Syrierne ikke i Syriens nærområder gad vide, hvad Bødskov vil gøre ved det?

"Idéen om flere penge og en omlægning af EU's asylpolitik falder dog ikke umiddelbart i god jord hos den danske justitsminister, Morten Bødskov (S)."

Link: http://www.information.dk/telegram/474640

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Claus Wøbbe

Når antropologen fra KU mener, at øget "militarisering" af Middelhavszonen ingen effekt har på antallet af bådflygtningen, så virker det som en helt utilstrækkelig konklusion. For hvor mange flygtningen ville vi ellers have set lande i Italien? Det er nærliggende at tro, at tallet så ville have været meget større.

Den øgede grænsekontrol bevirke,r at kun de mest risikovillige slipper igennem. Vores reaktion skal ikke være at mindske kontrollen i misforstået hensyn med de risikovillige. I stedet skal vi hjælpe dem i deres lokalområder, herunder med øget samhandel og vækst.

Brugerbillede for Filo Butcher

Claus Wøbbe,
jeg forslår at vi lægger miner ud ved Schengenlands kystområder. Det skal nok begrænse antallet af flygtninge som slipper igennem, risikovillige eller ej, og så er det også langt mere human end at lade dem drukne, ikke?

Den berømte "hjælp i lokalområderne", den har politikere af alle kulører snakket om i et halvt menneskealder. Hvorfor mon sker den aldrig?

Hver gang der sker en katastrofe man ikke kan feje under tæppet kommer nogle pæne, selvsmarte folk med netop den udmelding som om den var en nyfunden erkendelse! Endelig har man fundet de vises sten som løser alle problemer med både asylansøgere og de mange politiske og økonomiske flygtninge.
Samvittigheden pakkes igen på hylderne, nu har vi fundet en ren og effektiv måde at hjælpe dem på uden at vi skal have fysisk kontakt med dem. Hvor rungende humanistisk!

Det sker bare aldrig.

På samme måde har man snakket om EU landbrugs- og eksportstøtten, og vi ved i dag ganske udmærket hvor meget elendighed disse to monstrøsiteter skaber i de selvsamme lande flygtninge kommer fra. Den skal afskaffes, selvfølgelig skal den.

Det sker bare aldrig.

Hvorfor mon ikke?

Brugerbillede for Viktor Knudsen

Naturligvis virker øget militarisering af Middelhavszonen. Det burde endvidere være en pligt for samtlige EU-lande at deltage i overvågning af vores ydre grænser, herunder burde Danmark sende krigsskibe til Middelhavet.

Tvangshjemsendelse af illegale flygtninge til det afrikanske land som de sidst kom fra burde være en selvfølge, og så må det land enten vælge at tage imod, eller videresende til flygtningens hjemland.

Den nuværende asyl og flygtningepolitik er ikke holdbar. Alt for mange afrikanere, der reelt kun er fattigdomsflygtninge får ophold i Europa.

Kynisk? Ja, men Europa kan ikke absorbere det overskud af (fattige) mennesker der er på det afrikanske kontinent - og som vel at mærke bare vokser og vokser. De afrikanske lande må selv løse deres egne problemer, herunder familieplanlægning, uddannelse til kvinder osv.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Pia Qu

Nu har jeg lige lyttet til Arne Hansen på hans side, hvor der er et indslag om hvordan Morten Kjærum helt tilbage i 90'erne påpegede, forudså, disse problemer og foreslog en "humanitær korridor" varetaget af FN.

Den er der brug for, - lad os høre noget mere om hvem af vore politikere i Danmark, og i EU, der kan bakke op om ikke kun øget overvågning for at stoppe flygtningene, men en indsats for at hjælpe de mennesker der reelt har behov for asyl.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torsten Jacobsen

Filo Butcher,

Den Canadisk-Amerikanske psykolog giver et fornuftigt svar på, hvordan ellers sikkert pæne og smarte folk kan sove roligt om natten, mens desperate afrikanere drukner i middelhavets bølger, som følge af Europas 'Hold dem nede / hold dem ude'-politik. Også kendt som 'det må ikke koste noget'-politikken.

Banduras teori om Moral Disengagement forklarer kort fortalt, hvordan det ikke er mangel på moral, men en evne til i visse tilfælde at slå moralen fra, som gør os som mennesker i stand til at acceptere selv himmelråbende inhuman adfærd, når vi selv står på den forkerte side, moralsk set.

Mekanismen ser sådan her ud:
http://www.american-buddha.com/bandura.moraldisengage.1.gif

Når Claus Wøbbe ovenfor således beskriver de mennesker der forsøger at krydse middelhavet i gummibåde, som 'risikovillige', så er der for mig at se tale om både euphemistic labeling og en snert af 'blaming the victim': risikovillig lyder unægteligt mere positivt og upbeat end 'desperat', og samtidig er risikovillige individer jo til en vis grad selv ude om det, hvis deres risikovillighed fører til en druknedød i Middelhavet. De kunne jo bare have ladet være.

Brugerbillede for John Hansen

Så længe, at EU nogle fuldkommen hændervridende skæve samhandelsbetingelser, hvor det er praktisk talt umuligt for landene på det Afrikanske kontinent, at tjene noget på at eksportere varer til EU-landene, så vil de mennesker leve i armod og søge andre græsgange. Arbejdsløsheden og elendigheden i Afrika er enorm grundet en lang historisk udbytning af kontinentet fra de rige europæiske landes side. Den udbytning fortsætter på højtryk i dag. Det er ikke den almindelige afrikaner, der tjener på de enorme råstoffer, der findes utroligt mange af i Afrika; det er primært udenlandske og oversøiske landes selskaber. Før der bliver gjort noget ved det, så vil der være en lind strøm af flygtninge og forhåbentlig vil de være med til at sætte fokus på det egentlige problem, som er neokolonialisme og ekstrem udenlandsk udnyttelse af det afrikanske kontinents ressourcer.
Folk, der vil lægge miner ud, vil vel også have grænsebomme ved den dansk tyske grænse?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Philip B. Johnsen

John Hansen
09. oktober, 2013 - 14:32

Det er rigtigt, men klima problemerne er et voksende, for to måneder siden, fortalte en syrisk mand, at det var vand han sukkede efter, på egnen han kom fra og nu var flygtede fra, var det to år siden de sidst fik regn, det var ikke vestens krigsmaskine han ventede på, hvilket var det han blev spurgt til.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Filo Butcher

Torsten J., tak for info. Jeg tror jeg har fattet den uden at læse bøgerne, bare ved iagttage...

Alt for mange afrikanere, der reelt kun er fattigdomsflygtninge

Det er en anden gængse form for moral disengagement / bagatellisering. KUN fattigdomsflygtninge. Når folks liv er truet igennem politisk forfølgelse har de ret til asyl. Når folks liv bliver truet, ofte i endnu mere alvorlig grad, fordi ikke kun individet, men hele familien er i fare for at dø af sult, så er de "kun" fattigdomsflygtninge, afskummet af afskummet der vover at komme her og snylte på os, samme os, hvis levestandard stadig er et produkt af den udplyndring af den 3. verden som vi har opretholdt igennem flere århundreder. I dag hedder det så ikke længere kolonialisme men "vestlige interesser". Lige meget, en stor del af fattigdommen i den 3. verden er et direkte produkt af vores handlinger og politik.

Heldigvis for Afrika har kineserne nu taget sig af kontinentet. Det gør de ikke af filantropiske årsager, men i modsætning til os er deres udlandspolitik ikke tynget af flere hundrede års kolonialisme. De er i gang med en strukturel udvikling af kontinentet for at sikre fødevarer og råstoffer til dem selv, men på en meget mere langsigtet og forhåbentligt bæredygtig måde end vi har gjort.

Alt imens vi fastholder landbrugs- og eksportstøtten, sabler af bistandshjælpen og saver i den gren vi sidder på. Om 50 år vil flygtningestrømmen vende og gå den anden vej, fordi Europa (og USA) har kørt sig selv i sænk både økonomisk, politisk og moralsk.

Det bliver det langsigtede produkt af vores fantastiske udviklings- og udlandspolitik.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Philip B. Johnsen

Filo Butcher "Om 50 år vil flygtningestrømmen vende og gå den anden vej, fordi Europa (og USA) har kørt sig selv i sænk både økonomisk, politisk og moralsk.
Det bliver det langsigtede produkt af vores fantastiske udviklings- og udlandspolitik."

"Flygtningstrømmen vil vende, det er nok usikkert, men resten om stor forandring i Europa ”ja”.

Det finansielle marked er reelt ødelagt, om 50 år, det vil formodentlig kollapse langt inden, det er mig ubegribeligt nogen i dag, tør investere der.

Moral, integritet "fremmedord" kystbevogtning, militær, politi : (

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Claus Wøbbe

Torsten, det kan godt være det ville føles som om man var et bedre menneske, hvis man gjorde det lettere for afrikanerne at strømme til Europa - det er bare så kortsigtet og dumt at underminere vores egne stærke økonomier på den måde.

Den bedste måde at hjælpe Afrika på er og bliver via øget og fri samhandel som medfører økonomisk vækst og dermed velstand for alle. Det er en gennemprøvet formel - der dog desværre tager sin tid.

I mellemtiden må vi hjælpe lokalt. Ideen med at flyve flygtninge til Danmark/Europa og lade dem indgå i vore samfund er himmelråbende åndsvagt. Lokal hjælp sikrer bevarelse af lokal tilknytning. Flygtninge som disse skal ikke flyttes ud af landet - de skal hjælpes og sættes i stand til at vende tilbage til deres områder som stærkere ressourcer, der kan hjælpe med ved videreudviklingen af deres lokalsamfund.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Morten Vesterbro-Hansen

Det er forkasteligt, at vi lader stå til mens uskyldige dør. Vi må erkende, at der er indbyggere i nabolandene der er interesserede i at omme op til os. Om nødvendigt må vi selv stå for overfarten af flygtninge fra Nordafrikas kyster, så der ikke går menneskeliv tabt undervejs. På denne måde kan vi også bruge EU's søværn til noget mere konstruktivt, og aktivt hjælpe mennesker i nød frem for nu, hvor de blot forsøger at stoppe dem.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Filo Butcher

Claus Wøbbe,
det er sådan set helt korrekt, men desværre kun tomme ord, og det, selv om man med det samme satte handlinger bag de fornemme ord, kan ikke anvendes på de flygtninge som allerede er på vej. Skal de så bare dø?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torsten Jacobsen

Claus Wøbbe,

Det er altsammen meget fint og meget rigtigt. Jeg påpeger bare, at du med din brug af ord er faretruende tæt på at negligere den tragedie som netop har udspillet, og som på mindre skala udspiller sig dagligt ved grænserne til vesten.

Når du bruger et ord som 'risikovillighed' til at betegne mennesker der risikerer livet for at komme til Europa, så er det jo ikke teknisk set forkert. Men det underkender totalt den desperate situation som mange i Bl.a. Afrika befinder sig i.

Det drejer sig jo for så vidt ikke om mennesker der flygter, fordi de er ved at sulte ihjel. Snarere tror jeg det drejer sig om mennesker, der reelt ikke har mulighed for at ændre deres livsvilkår til det bedre. Drømmen om det gode liv, får de dagligt serveret via tv og internet, men døren til mulighedernes lande er lukket.

Hvad gør man så, når man kun har et liv, én chance?

Og hvem er vi, her inde bag hegnet, som er ved at gå til i eksistentiel tvivl på grund af alt for mange muligheder? Hvem er vi, når vi vil nægte andre mennesker adgang til dét forjættede land, som vi uden videre tager for givet, uden videre regner for vores, og kun vores. Hvem er vi, der ikke vil dele, fordi vores økonomier må være stærke, mens (eller måske netop fordi) vores hjerter bliver stadigt mere svage?

Er vi moralske? Pragmatiske? Kyniske? Ligeglade?

Det må enhver jo gøre op med sig selv. Imens drukner mænd, kvinder og børn i bølgerne, mens de venter på at vi får råd til at yde den 'lokale hjælp'. Sådan kan man jo være så uheldig her i tilværelsen..

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Morten Pedersen

Torsten, hvordan kommer vi ud af dilemmaet? Fortrænger vi og lader FRONTEX sætte grænser op, er vi etisk fortabte, umenneskeligt kyniske. Lader vi være drukner vi i flygtninge - der er millioner og atter millioner af mennesker der forståeligt prøver at slippe væk fra de områder i Afrika og Mellemøsten der er plaget af politiske, sociale og klimamæssige problemer. Jeg aner ikke hvad jeg skal mene der bør gøres, den umiddelbare humane reaktion er hovedløs, hvad skal det nytte at vores samfund går til grunde. Omvendt er det ubærligt bare at se til. Skal vi tage 1.000 kvoteflygtninge? Hvad så med nr 1001, skal hun så ikke også med?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Viktor Knudsen

@Morten Pedersen

Sagen er vel den at det er (som du også skitserer) vel en fuldstændig håbløs situation, som disse millioner mennesker befinder sig i. Tager vi imod dem så ødelægger i Europa; hvis ikke så enten drukner de på vej hertil, elle dem der ikke har ressourcerne kommer til at leve i sult, nød eller anden elendighed.

Som jeg tidligere har skrevet et indlæg om, og for at forstå problemets omfang, så er Nigeria et godt eksempel: Der bliver født 10.000 flere nigerianere end der dør - hver eneste dag! Af disse vil jeg tro at, maksimalt 200 af dem vil få et liv med de muligheder som der er os europæere forundt, dvs. mulighed for en videregående uddannelse/faglig uddannelse, offentligt socialt sikkerhedsnet, adgang til hospitalbehandling osv.

Er der nogen der kan fortælle mig, hvorfor de resterende 9.800 ikke skulle søge til Europa, hvis de har muligheden?

Og den der med at det er os i den vestlige verden, der er skyld i al nød og elendighed i Afrika, den giver jeg ikke meget for!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torsten Jacobsen

Morten Pedersen,

Vores samfund er ikke bæredygtigt. Vi lever på en løgn. Vi opretholder en livsstil, som ikke kan udbredes som reel mulighed for store dele af verdens befolkning, uden at det vil medføre ganske katastrofale negative påvirkninger af jordens klima og miljø.

Vores samfund, som vi kender det i dag, er med tiden nødt til at gå til grunde. Det kan ske gennem en omstilling, som vi selv til dels kan kontrollere, eller det kan komme til at ske ret dramatisk og pludseligt, som et resultat af ydre påvirkninger.

Jeg tror vi må indse at vækstparadigmet ikke længere holder. Tegnene har været der længe, og disse afrikanske lig, der skyller op på vores strande er blot endnu en grusom påmindelse om dét faktum.

Hvad skal vi stille i stedet for? Jeg ved det ikke. Det forekommer mig at Slavoj Žižek spørger om det samme i sin klumme i denne avis (http://www.information.dk/474288)
Først og fremmest må vi have modet til at lede efter et svar, og frem for alt må vi møde denne verdens skibbrudne som de mennesker de er, og give dem en velkomst der bekræfter både deres og vores egen værdighed - som mennesker.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Claus Wøbbe

Torsten, vi skal selvfølgelig ikke lade folk drukne! Det vil ingen. Vi skal samle dem op, men vi kan jo ikke forhindre dem i at tage chancen. Vi må gøre det tydeligt for dem, at det altså ikke er den lette vej til et lettere liv at flygte til Europa. Vi skal ikke byde dem velkommen, da det vil animere flere til at tage chancen. Det vil være dumt at give dem bedre både og mere fremkommelige ruter - det vil blot medføre flere flygtninge, og det gider vi ikke.

På både kort og langt sigte skal de nødvendigvis blive i Afrika.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Morten Vesterbro-Hansen

Når de vil ind i Europa, så hverken kan eller skal vi stoppe dem. Tværtimod er det vores pligt at hjælpe mennesker i nød i humanismens navn. De borgerlige spørger altid hvor mange man så skal lade blive borgere i Europa, og forsøger dermed at tegne et skræmmebillede. Svaret er så mange som der kommer. Vi bor 600 millioner mennesker i Europa i dag. Der er en milliard i Afrika. Vi forsigtigt forsøg på udligning ville være at byde 50 millioner velkommen. Det er under 10% forøgelse, og det er der plads til. F.eks. lider udkantsdanmark i dag under fraflytning til storbyerne. Her kunne man så genhuse de 500.000 der ville være vores andel. Det ville hjælpe dem og samtidig skabe liv i de dele af Danmark, der på grund af industrialiseringen er ved at sygne hen.
Endelig står vi både i Danmark og resten af Europa overfor et kæmpe demografisk problem, og dette kan vi samtidig løse på denne måde.

anbefalede denne kommentar