Læsetid: 2 min.

Bin Laden-informanten gik i NSA-nettet

Da en af de gamle kendinge fra krigen mod terror efter sigende igen havde søgt ’tilbage til slagmarken’, smed NSA det elektroniske net ud efter ham
23. oktober 2013

Hassan Ghul spillede en rolle i de amerikanske myndigheders forsøg på at finde frem til Osama bin Laden, men hans skæbne blev alligevel først kendt i forrige uge, da The Washington Post offentliggjorde, at han ifølge Edward Snowdens NSA-læk var blevet dræbt i Pakistan i oktober 2012.

Årsagen til, at informationen fandtes i NSA-afsløringerne var, at det var NSA’s elektroniske overvågning, der havde ført frem til ham.

Hassan Ghul har dog tidligere været i amerikansk varetægt. I 2004 blev han taget til fange af kurdisk militær i Pakistan og overleveret til amerikanerne, der betragtede ham som involveret i terrorangrebene 11. september 2001. Her røbede han blandt andet øgenavnet »al-Kuwaiti«, som viste sig at dække over Abu Ahmed, omtalt som Osama bin Ladens højre hånd og kurér. Sporet endte med at lede amerikanerne til bin Laden i Abottabad, hvor han og »al-Kuwaiti« begge blev dræbt. Hassan Ghul blev formentlig overført til et hemmeligt CIA-fængsel, hvor han ifølge et notat fra det amerikanske justitsministerium blandt andet blev udsat for slag i ansigtet, søvnberøvelse og smidt ind i en »fleksibel væg« som en del af afhøringerne.

USA videregav ham senere til Pakistan, som løslod ham i 2007, hvorefter han forsvandt. Rapporter i 2011 om, at han skulle have søgt »tilbage til slagmarken«, fik ifølge The Washington Post NSA til at rette opmærksomheden mod det nordvestlige Pakistan.

Efterretningstjenesten brød hemmeligt ind i bærbare computere, tappede lydfiler, sporede radiotransmissioner og fik til sidst opfanget en e-mail sendt af Hassan Ghuls hustru, hvor hun ifølge et referat beskriver sin bopæl. »Denne information muliggjorde en tilfangetagelse/drabsoperation imod en person ment at være Hassan Ghul 1. oktober,« står der ifølge Washington Post i et dokument fra NSA. Opsnapningen fandt sted, efter at efterretningstjenesten gennem et år havde forsøgt at opspore Hassan Ghul og hans netværk. Det fremgår ikke af dokumenterne under hvilke vilkår, e-mailen blev opfanget. Til gengæld konkluderer NSA selv, at muligheden for at få ram på Hassan Ghul ikke havde været til stede uden efterretningstjenestens elektroniske overvågning.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu