Læsetid: 1 min.

Dansk dommer inhabil

FN’s krigs-forbryderdomstol opretholder suspenderingen af den danske dommer Frederik Harhoff, der har ytret sig kritisk om domstolens virke
8. oktober 2013

Efter at have kritiseret FN’s krigsforbryderdomstol i Haag for at ligge under for politisk pres er den danske dommer Frederik Harhoff nu endegyldigt taget af sagen mod den serbiske partileder Vojislav Seselj, der står anklaget for krigsforbrydelser. Det fremgår af en retskendelse, som blev offentliggjort i går.

Frederik Harhoff blev i slutningen af august kendt »tilsyneladende inhabil« og derfor taget af Seselj-sagen. Anklageren i sagen mod partilederen appellerede derefter kendelsen. Men anmodningen om at få Harhoff tilbage på sagen er nu endegyldigt afvist. Ifølge eksperter, Information tidligere har talt med, betyder dette, at Frederik Harhoff formentlig er en færdig mand ved domstolen.

»Hans mulighed for at fortsætte ved domstolen er lig nul. Desuden rejser afgørelsen tvivl om mange af de sager, som Harhoff har fungeret som dommer i. Afgørelsen er et mareridt for krigsforbryderdomstolen,« sagde Dov Jacobs, der er lektor i international strafferet ved hollandske Leiden University, i august, da Harhoff oprindeligt blev kendt inhabil.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Viggo Helth
Viggo Helth anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

Hvor nødigt jeg end vil erkende det, så kan jeg ikke undslippe følelsen af, at Frederik Harhoff har handlet uansvarligt ved at e-maile 56 venner og kolleger med en kritik af den domstol, han arbejder for.
Frederik Harhoff må have haft andre muligheder for at rette op på Menneskerettighedsdomstolens praksis. Resultatet er nu, at Vojislav Seselj tilsyneladende bliver løsladt fra domstolens varetægt uden domsafsigelse, og en hel række allerede afsagte domme bliver bragt i tvivl.
Det er i den grad brændstof på serbernes paranoia og en hindring for udsoningen mellem de baltiske lande, at det er lige til at græde over.