Læsetid: 4 min.

Egyptens generaler gentager historien i ny forfatning

Begrundelsen for at afsætte Mohammed Mursi som præsident var hans totalitære tendenser – de tendenser forstærkes nu af en ny forfatning dikteret af militæret
Der er farlige tendenser i Egyptens nye forfatning, men protesterne mod militærets tiltagende indflydelse er spage: Folk er mere bange for Det Muslimske Broderskab.

Mohamed Abd El-Ghany

14. oktober 2013

Amr Moussa, tidligere udenrigsminister og eksgeneralsekretær i Den arabiske Liga, personificerer et karaktertræk, en irakisk-kurdisk premierminister, Nuri Said, for flere årtier tilbage tillagde arabiske politikere: »Du kan aldrig købe en araber«, sagde han, »men du kan altid leje en«.

Amr Moussa var Egyptens mest populære minister i Hosni Mubarak-perioden, men led ved præsidentvalget i 2012 et ydmygende nederlag i første valgrunde, hvor han slog sig op som demokratisk-liberal. I dag er han formand for den nye egyptiske forfatningskommission, nedsat efter militærkuppet mod præsident Mohammed Mursi med det opdrag at omskrive Morsis islamisk prægede forfatning. Ikke i demokratisk retning, fremgår det af brudstykker, der er sivet på pressemøder, men i en mere totalitær. Således kræver generalerne, at de overlades udnævnelse af landets forsvarsminister i de to næste præsidentperioder. Civile skal fortsat kunne dømmes ved militærdomstole – bl.a. for banal gadeuorden – ligesom den militære post på statsbudgettet forbliver hemmelig.

»Lad mig i den forbindelse understrege, at vi under ingen omstændigheder er under noget militært pres for at formulere forfatningsparagraffer på en særlig måde,« sagde Moussa til egyptiske journalister i onsdags, »og lad mig tillige understrege, at vi har udvist den største respekt for militærets synspunkter.«

Forfatning som den gamle

Forfatningskommissionen er selvfølgelig uden deltagelse af de muslimske brødre og formelt udpeget af Egyptens præsident, Adly Mansour, der selv er udpeget af kupgeneral og forsvarsminister Abdel Fattah el-Sisi. Nogle kommissionsmedlemmer synes dog ikke entydigt lydige over for opdragsgiveren, men knurrer højlydt over generalernes krav på rollen som de facto overregering. En vedtagelse af forfatningsteksten var skemasat til sidste uge, men er nu udskudt til efter den islamiske eid-højtid onsdag og torsdag i denne uge.

»Det ironiske er, at der er flere ligheder end forskelle mellem den broderskabsledede forfatningsproces og den nuværende,« sagde Hossam Bahgat, leder af den civilretslige ngo Egyptisk Initiativ for Personlig Frihed, til nyhedsbureauet IPS. »Hvad den islamiske ledede forfatningskommission gjorde sidste år, var at opretholde de eksisterende militære privilegier og kombinere dem med indrømmelser til de konservative islamister, mens den sekulære øverste forfatningsdomstol blev undermineret som modstander af brødrene«.

Bahgat ser »den samme dynamik« nu: Militæret får, hvad det peger på, men med den forskel, at den nye forfatning genindfører det sekulære retsvæsens gamle privilegier, hvorimod de islamiske elementer fjernes. Den ny forfatning skal efter planen sendes til folkeafstemning i november.

Vil ødelægge økonomien

Forfatningsprocessen og arbejdet med en ny valglov er – i kombination med militærets mildt sagt meget resolutte nedslagtning af tilhængere af de muslimske brødre – årsager til, at den prominente sekulære politiker Mohammed ElBaradei har trukket sig fra posten som vicepræsident og undsagt den militært indsatte regering. Broderskabet aktionerer nu på fjerde uge mod regeringen, senest i fredags, hvor en 19-årig muslimsk broder blev dræbt i Kairos Nasr-bydel.

Siden juli er flere hundrede islamiske demonstranter dræbt i sammenstød med hæren og sikkerhedsstyrker over hele Egypten. Demonstrationer, der har som erklæret formål at ødelægge den egyptiske økonomi og skabe så meget kaos, at »kupgeneralerne bliver væltet og vores præsident bliver genindsat«, som 28-årige Ahmed Ali, et fremtrædende medlem af broderskabet, sagde i P1’s Orientering i fredags.

Urolighederne har skærpet den totalitære tendens, det egyptiske militær udviste efter kuppet mod den valgte præsident, hvilket har vakt en slags bekymring hos militærets sponsor i Washington, der efter måneders tøven i sidste uge meddelte, at planlagte overførsel af militærbistand indstilles midlertidigt, bl.a. kamphelikoptere, missiler, F16-jagerfly og reservedele til panservogne. Men de kontante bistands-udbetalinger på 250 mio. dollar af de i alt 1,5 mia. den samlede værdi af bistanden udgør, vil blive udbetalt som vanligt. Også de uddannelsesprogrammer og fælles øvelser, der er planlagt med amerikanerne, vil fortsætte uantastet af situationen. Og generalerne i Kairo tager det roligt. Saudi-Arabien, Kuwait og De Forenede Arabiske Emirater, der hele tiden har modarbejdet det Muslimske Broderskab, har lovet dem lån på i alt 12 mia. dollar til Egyptens betrængte økonomi.

Ikke borgerkrig – endnu

Politiske iagttagere i Kairo, afviser dog, at Egypten er ved at nå til en situation, der tåler sammenligning med Algeriet i 1991-92, da risikoen for en islamistisk valgsejr fik militæret til at gribe ind, og hvor den efterfølgende borgerkrig kostede mindst 200.000 dødsofre.

»Du kan snarere sammenligne situationen med Egypten i 1952-54, da Gamal Abdel Nasser forbød Det Muslimske Broderskab,« siger Jakob Erle, direktør for Dansk-Egyptiske Dialoginstitut i Kairo. »Det er en udmattelseskrig mellem brødrene og militæret, men der er ikke borgerkrig. Jeg hører folk sige, at de føler sig mere sikre i Kairos gader, end de har gjort et godt stykke tid.«

Der er dog tegn på begyndende eskalering af volden. I Kairo angreb ukendte gerningsmænd et militært kommunikationscenter med propeldrevne pansergranater, og på Sinai-halvøen øges antallet af terroraktioner mod hæren, bl.a. med anvendelse af selvmords- og bilbomber. I september blev de muslimske brødres politiske aktiviteter forbudt og deres sociale organisationsstrukturer er beordret opløst eller underlagt statslig kontrol. Men urolighederne tager til, og sikkerhedsstyrker skyder uden varsel med skarpt på ubevæbnede demonstranter.

Mohammed Mursi er nu på tredje måned tilbageholdt uden advokatbistand og uden familiebesøg. En retssag mod ham og et antal andre anklagede fra Det Muslimske Broderskabs ledelse er bebudet til 4. november.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jesper Wendt
Jesper Wendt anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jacob Mathiasen

Jeg spørger lige: Hvad ødelægger Egyptens økonomi?

Hvad med at landet ikke længere sælger olie til verdensmarkedet og har intet andet at eksporterer end overflødige mennesker?

Alle grafer for Egyptens økonomi, madproduktion, mad-import, demografi, udenlandske værdier, indenlandske værdier, råstoffer, og modtaget bistandshjælp fra andre, der ønsker at lade en synkende skude flyde videre fordi de ikke ønsker at Egypterne skal tage konsekvensen af deres egen "pissen i sengen" politik over de sidste 30 år - ALLE disse viser tydeligt, hvad, der er gået galt. Et land, i blandt mange andre, som er gået ind i den afsluttende fase: Vækst, overshoot, kollaps. Ala de andre lande i det såkaldte Arabiske forår. Jeg tror nok man kunne have fundet et mere passende navn - for der er intet forårsagtigt over det. Ingen vækst. Ingen positive trends. Kun større elendighed fordi de basale problemer, som førte til oprørerne ikke kan løses på nogen acceptabel måde.

Det er bare ikke holdbart at basere et land på at turister skal se nogle gamle stenbunker samt importere 60% af sine fødevarer, hvilket jo vil stige med befolkningstallet og degraderingen af de sørgelige rester af frugtbare områder de har. At Nilen så også er blevet opdæmmet hjælper ikke på situationen og fremskynder det uundgåelige en lille smule, men i det mindste så har de en god grund til at lege krig og fjerne fokus fra det virkelige problem.

Og det bliver ikke rettet af at man skifter ledere - uanset, hvor mange gange man gør det. Det er totalt virkelighedsfjernt at tro. Bistandshjælp og massive støtteordninger kan udskyde problemer - som det har gjort, men hvorfor dog gøre det? - Det er skruen uden ende og det bliver kun værre for alle parter.

At USA trækker sin støtte er kun af moralske og etiske årsager, hvis de gør det, indeværende år er betalt. Saudierne m.fl skal nok give dem resten, som har tætte forbindelser til USA. Som i øvrigt allerede udgør 3/4 af den samlede bistand. Jeg undrer mig dog over man ikke forsøger, at få bugt med deres kemiske våben. Når man nu har haft incitament fremmende midler til rådighed. Måske båndende til Saudi-Arabien ikke er så tætte som de fremstår (US).

Egyptiske ledere, uanset hvem de er og hvornår de er der, synes åbenbart, at der kun er een måde landet kan styres på.

Derfor var det også helt surrealistisk for godt tre år siden, at høre alt det der om 'forår' og 'demokrati', fra alle main-stream medierne.

Problemet med Ægypten som med alle andre affolkende koloniseringsmagter er manglen og afsavnet af mennesker, som forlader fædrelandet for at berige sig andet steds ikke bare midlertidig, men i al fremtid, når manglende demokrati i modtagerlande muliggør berigelsesambitionen.

Antiassimileringen af f.eks. muslimer fra Danmark tilbage til Arabien og afstigmatisering af forbud mod integration af dem her er nyttige, progressive redskaber til gennem arrangeret påtvunget solidaritet at forsøge at lave eksilarabernes og 2. generationsflygtningene i Danmarks egne lande om gennem systematisk ekspropriere af de berigende, menneskelige resurser, som systematisk er arrangeret ind over vor befolkning gennem de sidste årtier siden arabisk oliekrise, kapitalistisk krise og massearbejdsløshedsstart satte ind i start 70’erne og til nu, og som har ramt mange udsatte, sociale tabere i ghettoiseret område som f.eks. danskfobiske asociale ghettobesættelse Egedalsvænge i Kokkedal rigtig hårdt. Tag f.eks. sådan en som vor egen komiske Omar Mazouk, hvad vil han ikke kunne bidrage med i hjemlandet sammen med hans for længst oplærte, vestligt opdraget familier på velfærdsflugt hjemmefra ?

Når det kommer til stykket, er det menneskelige resurser, som underudviklede og ofte usle muslimske lande og befolkninger mangler, og dem er der efterhånden 30-40 mio. af i EU og tallet er stærkt voksende.

Men mon ikke angsten for at komme hjem trækker voldsommere end trangen til solidaritet med EU-kapitalisme og koloniseringsimperialisme eller endog euroislamisering både for gæstearbejde asylimmigranter og 1. og 2. generationsflygtninge og støtter i lovgivningsmagten og hos staten ?