Læsetid: 2 min.

Eksperter frygter amerikansk atomvåbenulykke

Det amerikanske forsvar prioriterer muligheden for hurtige atomvåbenangreb højere end kravet om sikkerhed i atomvåbenprogrammet. Det er et levn fra Den Kolde Krigs tid og øger risikoen for ulykker markant, advarer eksperter
I dag tjener atomvåbnene primært som billet til det storpolitiske forhandlingsbord. Alligevel har det amerikanske forsvar bibeholdt den samme følsomme sprængstoftype, som blev brugt under Den Kolde Krig, og det forøger risikoen for en atomulykke. På billedet ses et B-2 bombefly under en træningsmission over den amerikanske midtvest. Foto: John Linzmeier/Sipa

I dag tjener atomvåbnene primært som billet til det storpolitiske forhandlingsbord. Alligevel har det amerikanske forsvar bibeholdt den samme følsomme sprængstoftype, som blev brugt under Den Kolde Krig, og det forøger risikoen for en atomulykke. På billedet ses et B-2 bombefly under en træningsmission over den amerikanske midtvest. Foto: John Linzmeier/Sipa

22. oktober 2013

For godt en uge siden blev en højtstående general med ansvar for USA’s atomvåben suspenderet på grund af alkoholproblemer. I maj i år brød en 83-årig nonne og to yngre mænd ind i et af USA’s mest sikre atomvåbenlagre i Tennessee. Og i 2007 fløj et bombefly tværs over USA med seks atombevæbnede krydsermissiler under den ene vinge, uden at Forsvaret anede, hvor de seks atomvåbnene var henne.

Det amerikanske atomvåbensystem er langt fra så sikkert, som det burde være, mener Shannon Kile, leder af Atomvåbenprojektet på Stockholms International Peace Research Institut (SIPRI).

»Det, der bekymrer mig, er, at arsenalet er gammelt, alarmsystemerne er forældede, og de mennesker, der arbejder i atomvåbenprogrammerne,er ikke de skarpeste, fordi atomsystemet ikke længere er et prestigefyldt sted at være,« siger han.

Selvom ulykkerne fra tid til anden bliver kendti offentligheden, sker der formodentligflere, end pressen får nys om, mener Shannon Kile.

»Jeg tror, der er flere af de her tilfælde, end dem vi kender til,« siger han.

Hans Kristensen, der er leder af atomvåbenprojektet i Federation of American Scientists i Washington, bakker op.

»Der sker jo hele tiden, man kalder ’incidents’ i form af læk og brande,« siger han og fortsætter. »Pointen er, at når du har atomvåben inkorporeret i din daglige, operationelle rutiner, så opbevarer du dem på baserne og flytter meget mere rundt på dem, end du ellers ville gøre, og det forstærker altså risikoen betydeligt. Det er sådan et uheld, der venter på at ske,« siger han.

Siden 2007 har luftvåbnet brugt adskillige ressourcer på at opgradere sikkerheden. Men Hans Kristensen oplever stadigvæk, at de baser, som har atommissiler eller bombefly udstationeret, dumper til eksamen, når de skal have godkendelse til fortsat at håndtere våbnene.

»Inden for de seneste par måneder har to ud af i alt otte baser, der har operationelle styrker med strategiske atomvåben, dumpet inspektionerne,« siger han.

Kold Krigs-prioritering

Siden Den Kolde Krig har det amerikanske forsvar haft 15 minutter til at køre sine atommissiler i stilling i tilfælde af et angreb. Det høje beredskabsniveau betyder, at amerikanerne går på kompromis med sikkerheden, mener Hans Kristensen.

»Vi har en situation, hvor vi risikerer en eksplosion, som spreder plutonium, hvis kablet for eksempel knækker, mens et sprænghoved hejses ned i en ubåd,« forklarer han.

I dag tjener atomvåbnene primært som billet til det storpolitiske forhandlingsbord. Alligevel har det amerikanske forsvar bibeholdt den samme følsomme sprængstoftype, som blev brugt under Den Kolde Krig, og det forøger risikoen for en atomulykke yderligere.

»Hvis vi nu indså, at den nuværende situation ikke kræver, at vi kan affyre inden for 15 minutter, kunne vi opmagasinere våbnene et andet sted. Det ville reducere ulykkerne væsentligt,« siger Hans Kristensen.

I sin valgkamp lovede Barack Obama, at han ville nedruste det amerikanske atomberedskab. Men efter at have talt med Forsvaret har han trukket sin plan tilbage.

»Forsvaret har jo et helt klart problem. Formissilstyrken på land har udelukkende en atomfunktion. Det vil sige, at hvis atomvåbnene ikke har atomsprænghoveder om bord, har de mennesker, der sidder nede i siloerne, ikke noget at lave,« siger Hans Kristensen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Espen Bøgh
  • Heinrich R. Jørgensen
Espen Bøgh og Heinrich R. Jørgensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Den kolde krig var overbygningen på USA's verdens herredømme. I virkelighedens verden har der ALDRIG været brug for A-våben & slet ikke et krav om 15 minutter, for et angreb. Husk på at NATO havde en doktrin om ret til et førstehåndsangreb med A-våben. Jeg formoder at de stædig har denne doktrin!

Aleksander Laursen

Generalerne og de øvrige højtstående mennesker indenfor det amerikanske militær øver grundet deres paranoia og prestigefølelse også stor indflydelse på sådanne valg.

Paranoia over at russerne vandt anden verdenskrig og at de selv fremstod svage. Usikkerhed over deres egen identitet fordi den historie de skriver om deres land er tynd.

Nonnen og de to andre aktivister mod atomvåben er blevet mødt med anklager, der kan sende dem op til 30 år i fængsel. I USA er den slags trusler mod "simpelt hærværk" ikke blot en løftet pegefinger, for aktivister bliver faktisk idømt sådanne barbariske straffe. Dette er værd at huske under den almindelige forargelse over, at Rusland truer med tilsvarende overgreb mod aktivister fra Greenpeace. Forrige år blev en aktivist løsladt i USA efter at have afsiddet sin fulde straf på 27 års fængsel for en tilsvarende aktion i 1984.

Den ældre nonne har tidligere beklaget, at hun ikke har brugt mere af sit liv på sådanne aktioner. I lande med et mere uafhængigt retssystem er demonstranter blevet frikendt. Undertegnede slap også selv for yderligere straf, og Ulla Røder blev frikendt for sine modige aktioner. Retspraksis er slingrende, men det er med bevidstheden om en meget reel risiko for at tilbringe resten af livet i fængsel, at nonnen og de to lidt yngre aktivister gik i aktion. De har således på forhånd afgjort, at den fortsatte og nu meget oversete trussel fra masseødelæggelsesvåben er lige så reel, og kræver drastiske handlinger at gøre opmærksom på.

Amerika holder fast i tanken om en ny verdensorden, eller verdensherredømme, og som følge deraf holder de også mest stædigt fast i den kolde krigs dogmer for atom-strategien herunder det præventive angreb, som en naturlig del af den liberalistiske enerettighed for Amerika.

Rusland er der stadig om end svækket, og det nye Kina gider næppe en krig, - når blot Amerika låner sig selv i sænk, og senere skal betale prisen politisk i form af indrømmelse til ikke mindst Kina.

Hvis Kina derfor ikke vil slås militært med Amerika, hvad vil Amerika så berettige et evt. militært overfald på Kina med, som et berettiget præventivt angreb.
Vist udbygger Kina sit militær i øjeblikket, - så måske et sådant angreb alligevel kan blive mere end meget dyrt for Amerikanerne, men også politisk opfattelsesmæssigt vil Amerika lide på troværdigheden om liberalismen, friheden osv. under sin handling.

Indtil videre vil en atomulykke under de beskrevne omstændigheder i første omgang ramme det Amerikanske folk selv, - men hvad bliver reaktionen fra politisk hold i timerne der følger.
Bliver det en erkendelse af egne fejl, eller tror man fjeldagtigt, at et angreb udefra er startet(?), og handler derefter?!