Nyhed
Læsetid: 2 min.

Farvand omkring dele af Antarktis fredes måske

Det unikke havmiljø i verdens sidste jomfruelige hav må beskyttes mod fiskeri og olieboringer, foreslår international kommission. Men planen vækker modstand fra flere lande med interesser i området, deriblandt Rusland og Norge
Udland
21. oktober 2013

Det er et historisk forsøg på at bevare verdens sidste jomfruelige hav uspoleret, når det nu overvejes at indføre et totalforbud mod fiskeri og olieboringer for over 2 mio. kvadratkilometer af det iskolde hav.

I denne uge mødes Kommissionen til Bevarelse af Antarktis’ Marinbiologiske Ressourcer, og øverst på dagsordenen står flere forslag, som tilsammen foreslår at frede flere marinezoner i forskellig grad. Derudover foreslår Tyskland med støtte fra Storbritannien, at al fiskeri forbydes i en stor del af Weddellhavet.

Gevinsten vil ifølge 30 naturbevarelsesgrupper, deriblandt Greenpeace og WWF, blive en langsigtet sikring af det næringsrige ocean omkring kontinentet, som er hjemsted for over 10.000 unikke arter, deriblandt hovedparten af verdens pingviner, hvaler og den op til to meter lange patagoniske tandfisk. Disse farvande er tillige fulde af krill, de bittesmå rejelignende dyr, som spiser alger og plankton og udgør en hovedfødekilde for bl.a. hvaler og pingviner, men også i stigende grad bruges som foder i fiskefarme og endda som næringstilskud.

Ifølge nogle forskere er det bydende nødvendigt at få oprettet beskyttelseszonerne, eftersom de udgør levestedet for en ganske betydelig procentandel af oceanernes liv. I dag er kun én procent af verdenshavene beskyttet, med den konsekvens at de fleste af verdens fiskebestande er ramt af overfiskning. Verdens fiskerinationer har i forvejen givet tilsagn om, at 10 procent af verdenshavene skal være under beskyttelse i 2020.

Forslag vil møde skepsis

Men oprettelsen af sikre marinezoner i Antarktis kan blive vanskelig at få gennemført. Tiltaget vil utvivlsomt møde skepsis fra et omfattende kompleks af geopolitiske interesser blandt de 24 lande, herunder Storbritannien, Rusland, Kina, Argentina og Chile, som alle har politiske og økonomiske interesser i Antarktis og det omkringliggende farvand. Især Rusland, Ukraine, Norge og Kina frygtes at kunne sabotere en aftale.

Mulighederne for at få en ordning i stand tegnede lovende, indtil Rusland og Ukraine stillede spørgsmål ved de juridiske rammer for kommissionen planer. Alle kommissionens beslutninger skal være enstemmige.

Norge, som ynder at fremstille sig selv som en af verdens mest miljøvenlige nationer, menes at have stærke forbehold over for zonernes indførelse, fordi de i stort omfang vil indskrænke operationsradius for den store norske fiskerflåde, som i forvejen fanger enorme mængder krill ud for Antarktis.

En talskvinde for Norges forhandlerdelegation, Kristin Enstad, siger: »Norge er i princippet tilhænger af at indføre beskyttede zoner i Antarktis. Men det er afgørende, at det videnskabelige grundlag er i orden, og at det er praktisk muligt (…) Det specifikke forslag, som nu er på bordet, er efter Norges opfattelse endnu ikke tilstrækkeligt videnskabeligt underbygget.«

© The Guardian og Information
Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her