Nyhed
Læsetid: 4 min.

Fødselsdagsfest for Mao i milliardklassen

Kinas regering bruger milliarder på at fejre Mao Zedong. Det ses som et vigtigt politisk signal, men mødes også af kritiske røster. Paradoksalt nok kan hyldesten af en diktator med millioner af menneskeliv på samvittigheden være med til at styrke kommunistpartiets image
Hvert år rejser fem millioner af kinesere til Mao Zedongs hjemby, Shaoshan, hvor de bl.a. besøger hans fødehjem. Senere på året skal 120-årsdagen for Maos fødsel fejres i byen. Foto: Xinhua/Sipa

Hvert år rejser fem millioner af kinesere til Mao Zedongs hjemby, Shaoshan, hvor de bl.a. besøger hans fødehjem. Senere på året skal 120-årsdagen for Maos fødsel fejres i byen. Foto: Xinhua/Sipa

Udland
17. oktober 2013

I Vesten ses han oftest som en uhyrlig diktator. Men i Kina skal han fejres. Og det i den helt store stil: Mao Zedongs hjemby har spenderet næsten to milliarder kroner på at forberede fejringen af 120-års-dagen for revolutionsheltens fødsel.

I den kinesiske statspresse udlægges det ekstravagante gilde som et klart politisk signal om, at kommunistpartiet søger at puste nyt liv i Den Store Rorgængers kamp mod ulighed og korruption.

Men i befolkningen er der allerede udbredt vrede over, at der bruges så mange penge på at hylde den afdøde leder, samtidig med styret har iværksat en storstat kampagne mod ødselt forbrug af offentlige midler.

Lokalregeringen i Maos fødeby Shaoshan i det sydlige Kina meddelte denne uge, at bysbarnets fødselsdag den 26. december bl.a. vil blive markeret af et 10.000 personer stort kor, som vil synge »Østen er rød«, en sang, der hylder Mao og beskriver ham som kinesernes frelser.

»Shaoshan ophøjer mindefesten for kammerat Mao Zedongs fødselsdag til et altafgørende politisk mandat, som har forrang frem for alt andet«, skriver bystyret i Xiangtan, der administrativt også kontrollerer Shaoshan, på sin hjemmeside. Regeringen meddeler samtidig, at den har brugt 1,76 milliarder kroner på festforberedelserne.

Siden Mao Zedongs død i 1976 har kommunistpartiet ellers til en vis grad forsøgt at distancere sig fra den Mao-kult, der specielt under Kulturrevolutionen opstod i Kina. Men den overdådige fødselsdagsfest kommer samtidig med, at Kinas nuværende leder, Xi Jinping, i stadig større grad benytter sig af maoistisk retorik, ideologi og virkemidler. Det ses i udbredt grad som et forsøg på at styrke kommunistpartiets legitimitet ved at appellere til partiets revolutionære arv for at bekæmpe nogle af de enorme problemer, specielt korruption og voksende økonomisk ulighed, der er voksende kilde til utilfredshed i befolkningen.

Spild af penge

Markeringen af Maos fødselsdag »viser, at de centrale myndigheder forsøger at styrke Mao Zedongs tanker, nu hvor den voksende ulighed i samfundet og offentlighedens krav om en ren regering bliver stadig større,« siger Zhang Xixian, professor ved kommunistpartiets centrale partiskole, til partiavisen Globalt Tidende.

Ifølge Zhang Xixian har Maos ideologi mistet indflydelse i løbet af de seneste tre årtier, som har været præget af økonomisk liberalisering, men kommunistpartiets topledelse er nu opsat på, at den tidligere leders tanker igen skal være partiets ideologiske ledetråd.

Mange kinesere ser dog en anden, mere negativ signalværdi i den rundhåndede fejring af Mao, da den går stik imod Xi Jinpings kampagne mod spild af offentlige ressourcer på pomp og pragt. Og flere har udtrykt deres utilfredshed på de sociale medier, hvor kineserne har størst mulighed for at udtrykke sig frit.

»Er det virkelig det værd at spendere 1,9 mia. yuan på en person, som allerede er død?« spørger en kineser på sin mikroblog.

»Der er så mange fattige børn og enker eller barnløse i Kina, som venter på hjælp.«

En anden skriver anklagende på sin blog:

»Dette er åbenlys korruption.«

Byen Shaoshan, der ligger i et bjergrigt område i Hunan-provinsen, har sammenlagt en årlig BNP på ca. fem mia. yuan.

Nostalgiske minder

At styrke mindet om Mao Zedong kan dog gå hen og blive et succesrigt virkemiddel for kommunistpartiet. Ved at associere sig tættere med den tidligere leder kan Maos politiske arvtagere håbe, at de selv vil blive set i et mere positivt lys.

For på trods af at Mao har ansvaret for sultkatastrofer, politisk forfølgelse og kaos, som kostede op mod 40 millioner kinesere livet, så ser mange kinesere i dag tilbage på formandens styre i et rosenrødt skær. De uhyrligheder, han stod for, er i dag stærkt tabuiserede i Kina, og specielt de kinesere, der ikke har nydt lige så stor gavn som andre af den store økonomiske vækst inden for de seneste årtier, ser med nostalgiske øjne på Mao, som de husker som en garant for større lighed og mindre korruption.

I Shaoshan, hvor Mao blev født i 1893, dyrkes han nu næsten som en Gud. Næsten fem millioner kinesere tager hvert år dertil, hvor de på et museum bl.a. kan de se genstande fra formandens hverdag: tøj til alle årstider; den specielle hårkam, som hans assistenter brugte, når Mao »led af hjernetræthed«; plasticrøret, som blev brugt til at give ham føde gennem næsen på hans sidste dag i live; og hans røde badebukser. Foran en seks meter høj statue af formanden kan man dagligt se tusinder af kinesere tænde røgelse, folde deres hænder højtideligt og bede til og for Mao.

»Det var bedre dengang. Der var lighed og ingen korruption,« fortalte en tilrejsende i Shaoshan til Information sidste år.

»I dag har vi ulighed og masser af korruption, fordi kommunistpartiet har mistet sin sjæl.«

Med den kommende fødselsdagsfest vil kommunistpartiet formentlig forsøge at overbevise om, at den har genfundet sin sjæl.

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Tænk hvis tyskerne hyldede Hitler... Han var jo oven i købet slet ikke så brutal, som Mao.
Men ja, kapitalisterne har næppe nogen problemer med, at Kinas diktatur gør dette. Kapitalisterne har allerede millioner af menneskeliv på samvittigheden, så hvorfor være mod dette hyldesttiltag?

Men det ser ud til, at kineserne er ved at vågne. De har jo hørt historier fra deres brødre og søstre, der selv blev tæsket af maoisterne, eller havde familiemedlemmer, venner eller kolleger, der blev tæsket til døde af små, hjernevaskede maoist-knægte på 17 år. De er måske ved at indse, at maoisme i bund og grund er det samme som nazisme? At den må bekæmpes, før Kina kan blive frit? De er måske endda ved at betvivle det propaganda, de hører i skolerne, bl.a. om at Tibet og Østtyrkistan altid har været en del af det kinesiske imperium? Og de er måske endda også ved at lære, hvad der skete i 1989 på den Himmelske Fredsplads, og lære om maoisternes imperialistiske militærangreb på Vietnam, Indien, samt andre nabostater?

Sören Tolsgaard

Forfædredyrkelse har altid kendetegnet kineserne. Nu finder deres åndelige søgen sit højeste (lovlige) udtryk i dyrkelsen af den afdøde formand, men mon ikke trangen til en dybere åndelig indsigt vil få stadig flere til at gennemskue kommunistpartiets stivnede dødekult og i stedet søge mod et levende åndsliv.

Michael Kongstad Nielsen

Var det ikke ham, der reddede kineserne fra japanerne, og fra Chiang Kai-cheks Guomindang, og fra storgodsejerne, så det er vel forståeligt, at han skal fejres.

Hans Larsen, Brian Larsen og Ole Hansen anbefalede denne kommentar

Ser man på levevilkårene for en almindelig arbejder, før Mao og efter, burde der ikke være nogen tvivl om hvorfor Kineserne hylder ham, til trods for de ofre der er blevet bragt.
Men, Kineserne skal passe på at historien ikke gentager sig, overklassen vokser sig stærkere for hver dag i Kina. Og når de nye udnyttere ikke kan få tilstrækkeligt mange dyre luksusvaner ført ud i livet, er der kun 2 muligheder.

1; De undertrykker arbejderklassen.
2; Krig mod omverdenen.

Begge scenarier har uhyggelige konsekvenser.

"Var det ikke ham, der reddede kineserne fra japanerne, og fra Chiang Kai-cheks Guomindang, og fra storgodsejerne, så det er vel forståeligt, at han skal fejres."

Han er altså deres landsfader. Noget der kun er svært at forstå her i vesten.

Grethe Preisler

Brød og Skuespil!

1,76 mia. kr. svarende til ca. 1,25 kr. pr. kinesisk næse. Det er godt grow manne pæng å jen gång for en fest.

Som de dog smider om sig med folkets midler i Kina i anledning af Maos120-års dag.

Men så på den anden side - hvad kostede festlighederne sidste år i anledning af dronning Margrethes 40 års regeringsjubilæum de danske skatteydere?

Skal vi skyde på at det næppe har været mindre end 6,25 mio. kr. alt iberegnet?

Ole Hansen, Holger Madsen, Hans Larsen, Per Torbensen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Man kan også sammenligne med hvad danske fejringer af H. C. Andersens fødselsdag, Kirkegaards og ikke mindst hvad melodigrandprix og EM og VM og Olympiader koster, uh ha, det er brød og skuespil, der vil noget, men selvfølgelig på en helt ufarlige måde, der fastholder den herskende ideologi

Sören Tolsgaard

"Foran en seks meter høj statue af formanden kan man dagligt se tusinder af kinesere tænde røgelse, folde deres hænder højtideligt og bede til og for Mao."

Det karakteristiske er, at kineserne dyrker den afdøde formand som en guddom. Hvorvidt det kan tilfredsstille mere åndeligt orienterede kineseres livssyn, kan man have sine tvivl om.

@Michael Kongstad Nielsen, Ole Hansen m.fl.:
Hitler skabte også velstand for Tyskland, og reddede landet fra inflation... Skal vi også se igennem fingrene med Holocaust, Aktion T4 og anden verdenskrig?

Tænk, jeg troede efterhånden, at folk var for kloge her i Danmark, til at hylde en nazistisk forbryder (Mao), der har flere menneskeliv på samvittigheden, end Hitler og Stalin - tilsammen...
Men igen, Danskernes Parti, DKP, APK, Kommunistisk Parti og lignende partier, med de-facto nazistiske sympatier, har trods alt kun tilsammen omkring 1000-2000 medlemmer. Så måske er det ikke så slemt igen; måske er disse mennesker bare meget højtråbende?
Det er i hvert fald bedre, end da hippie-nazisterne rendte rundt i gaderne og sang "Østen er Rød" i 70'erne...

@Sören Tolsgaard:
Tilbedelsen af Mao, specielt under kulturrevolutionen, kan sagtens sammenlignes med religiøs tilbedelse af en gud. Faktisk vil jeg mene, at de kulturrevolutionæres religiøse ekstremisme var på niveau med nutidens Al-Queda.

Dennis Baggers Laursen
Jeg hylder ikke Mao eller andre diktatorer, men siger bare at han gjorde noget for den almindelige Kineser, derfor ser de stadig op til ham som en befrier hvilket er fakta!

Det jeg derimod advarer imod, er at historien gentager sig, Kina har nu en af verdens omfattende skare af milliardærer, sådan nogle har et enormt forbrug, falder deres indtægter kan 1 af de 2 scenarier jeg omtaler nemt blive en realitet. Dette vil gå ud over hele verden!!!

Så lad være med at stikke mig i skoene at jeg hylder Mao!!!

@Ole Hansen:
Okay, så misforstod jeg dig. Det beklager jeg.
Det virkede bare som om, at du brugte argumentet om at han gjorte "en masse gode ting", som en legitimering for hyldesten af ham; og at jeg dermed antog, at du havde maoistiske sympatier.

Og analysen af de to scenarier, er jeg enig med dig i. Dog undertrykkes arbejderklassen allerede i Kina, hvorfor der dagligt er milliondemonstrationer i Kina, som hverken Xinhua, eller de vestlige medier fortæller noget om.

Michael Kongstad Nielsen

Hvad angår kineseres religion, er Kongfuzianisme måske den mest indtrængende. Den tusind år gamle morallære indebærer bl.a. respekt og ærefrygt for forældre og autoriteter, så der passer Mao meget godt ind.
http://www.kina-portal.dk/samfund/religion.php