Baggrund
Læsetid: 4 min.

Forurenende virksomheder må købe mere CO2-aflad

For at sikre job og maksimal reduktion af CO2-udledningen ønsker regeringen at begrænse danske virksomheders brug af klimakreditter fra udviklingslande. Men den danske regering har i EU selv stemt for, at virksomhederne fremover kan bruge flere kreditter. Det var det bedst opnåelige, siger klimaministeren
Når en dansk virksomhed køber og indløser en klimakredit, får den lov til at udlede et ekstra ton CO2 herhjemme, selv om der ifølge kritikerne langtfra altid sker en tilsvarende reel reduktion et andet sted.

Theodore Clutter

Udland
1. november 2013

Selv om den danske regering har som erklæret mål at nedbringe brugen af klimakreditter fra projekter i udviklingslande, får danske virksomheder frem mod år 2020 mulighed for at bruge flere kreditter end hidtil til at pynte på deres CO2-regnskab. Det skyldes en forordning fra EU-Kommissionen, der ventes at træde i kraft i denne måned, og som Danmark har støttet.

Udviklingen møder stærk kritik fra grønne organisationer, deriblandt Greenpeace.

»Den danske regering er selvfølgelig ikke herre over alt, hvad der sker i EU, men så må den jo selv finde en måde, hvorpå den kan leve op til sin egen målsætning. Brug af stærkt tvivlsomme kreditter på bekostning af reelle hjemlige CO2-reduktioner har intet med hverken klimapolitik eller grøn omstilling at gøre,« siger Tarjei Haaland, der er klima- og energitalsmand for Greenpeace.

De såkaldte CDM-projekter, som kreditterne overvejende stammer fra, har ifølge en række kilder en højst tvivlsom klimaeffekt. Men når en dansk virksomhed køber og indløser en af disse kreditter, får den lov til at udlede et ekstra ton CO2 herhjemme, selv om der ifølge kritikerne langtfra altid sker en tilsvarende reel reduktion et andet sted.

Regeringen anerkender problemet:

»Klimakreditterne har været meget kritiseret for, om man overhovedet kan påvise en klimaeffekt. De er meget usikre rent klimamæssigt, men til gengæld er det en meget billig måde at gøre det på,« sagde klimaminister Martin Lidegaard (R) i september til Altinget.dk.

Af samme grund – og for at sikre, at arbejdspladserne i forbindelse med for eksempel energieffektivisering bliver i Danmark – har regeringen som mål at nedtrappe brugen af kreditterne.

Hidtil har Danmark haft et såkaldt kreditloft – en grænse for, hvor stor en del af CO2-udledningen, virksomhederne må betale med kreditter fra projekter uden for EU – på samlet 17 procent. Det er det fjerdehøjeste loft i EU, kun overgået af Tyskland, Spanien og Litauen. Med EU-Kommissionens nye forordning, som går under navnet RICE, bliver loftet endnu højere. Det oplyser Energistyrelsen til Information. Hvor meget, Danmarks samlede kreditloft stiger, er dog uvist. Energistyrelsen har foretaget beregningerne, men har endnu ikke villet udlevere dem.

Forordningen blev vedtaget af EU’s Climate Change Committee i juli, og hvis ingen i ministerrådet eller i parlamentet gør indsigelse, træder den automatisk i kraft i denne måned. Ifølge kommissionen samt EU-Parlamentets pressetjeneste har ingen hidtil gjort indsigelse.

Billigt at forurene

Det burde nogen imidlertid gøre, mener organisationen Carbon Market Watch, der agerer vagthund på kvotemarkedet på vegne af en række grønne ngo’er.

»Det er helt uforståeligt, at ingen i parlamentet reagerer. Det lader ikke til, at de har opdaget, at forordningen findes,« siger organisationens direktør, Eva Filzmoser, til Information.

Ud over problemerne med manglende klimaeffekt skyldes hendes forargelse, at kreditterne er næsten ti gange billigere end de almindelige CO2-kvoter, som ellers ligger på et historisk lavt prisniveau.

Mens de almindelige kvoter i øjeblikket handles for omkring 4,8 euro pr. stk., ligger prisen for en kredit fra projekter i udviklingslandene således på 0,5 euro.

Det gør det endnu billigere at forurene og giver virksomhederne mindre incitament til reelt at begrænse CO2-udledningen, påpeger hun.

»Mens man går og fejrer det som en sejr, at man har besluttet af hive 900 millioner kvoter ud af systemet for at modvirke prisfald, tillader man brug af 600 millioner problematiske og meget billige kreditter. Det hænger ikke sammen,« siger Eva Filzmoser.

Minister afviser kritik

Klimaminister Martin Lidegaard (R) melder hus forbi til kritikken af, at Danmark støtter den nye forordning.

»Vi stemte for, fordi forordningen begrænser brugen af kreditter så meget, det overhovedet er muligt, inden for de rammer, der nu engang er,« siger Martin Lidegaard med henvisning til, at virksomhederne i et tidligere direktiv er blevet lovet et kreditloft på niveau med det, der nu er på vej.

»Det er ikke så ligetil at få ændret i det direktiv. Den aftale var ikke sådan, som Danmark kunne have ønsket sig, men det bedste, vi nu kan gøre, er at forsøge at forvalte den så restriktivt som muligt. Og det er præcis det, vi gør med den nye forordning,» siger Martin Lidegaard.

– Men kan du forstå, at kritikerne synes, det ser mærkeligt ud, at du går ind for at nedtrappe brugen af kreditterne og samtidig stemmer for at hæve loftet?

»Ja, men som sagt kan man sige, at vores politik er en lidt anden end den, der bliver ført i EU. Og ude i industrien er det heldigvis mit indtryk, at alle fra Aalborg Portland til el-selskaberne faktisk satser på at lave reelle effektiviseringer,« siger ministeren.

Heller ikke EU’s klimakommissær Connie Hedegaard føler sig ramt af kritikken. På linje med Martin Lidegaard forklarer hun, at virksomhederne tidligere er blevet lovet et loft på niveau med det, der er på vej.

»Man risikerer også at bryde med princippet om berettigede forventninger,« skriver Connie Hedegaard i en mail med henvisning til, at mange virksomheder har regnet med, at det var lovligt at bruge en større mængde kreditter, og at det ville påføre dem omkostninger at ændre planer. I så fald kunne det ende med sagsanlæg mod kommissionen.

Kommissionen har undersøgt muligheden for et lavere kreditloft, fremhæver hun.

»Nye regler om internationale kreditter var faktisk identificeret som et af de mulige strukturelle tiltag til at styrke kvotemarkedet. Men vores mere detaljerede analyser og feedback fra den offentlige høring tyder på, at det ikke er den bedste vej frem på denne side af 2020,« skriver Connie Hedegaard.

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her