Læsetid: 3 min.

GGGI: ’Vi ved ikke, hvad der foregår i Sydkorea’

GGGI har et tæt forhold til den koreanske regering, men udfører ingen opgaver for landet, hvor et stort ’grøn vækst’-projekt kritiseres stærkt. Til gengæld assisterer man 20 u-lande, fortæller chefen
Søndag var GGGI-formand Lars Løkke Rasmussen flankeret af organisationens direktør, Howard Bamsey, under et pressemøde om Løkkes dyre rejser i organisationsregi. Bamsey kender til den kritiske omtale af et sydkoreansk ’grøn vækst’-projekt, som er blevet kaldt en miljøskandale og er sat i forbindelse med GGGI, men han afkræfter, at der skulle være nogen forbindelse.

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

22. oktober 2013

GGGI inddæmmer ikke floder, bygger ikke broer, opfører ikke vindmøller, promoverer ikke atomkraft. GGGI investerer ikke i ’grøn vækst’-projekter i Sydkorea eller nogen andre steder. GGGI leverer kun gode råd.

Det er bundlinjen, når direktøren for Global Green Growth Institute, Howard Bamsey, får lov at tale om andet end bestyrelsesformand Lars Løkke Rasmussens rejsebilag, flyrejser og hotelophold på 1. klasse.

Direktør Bamsey deltager mandag og tirsdag i mødet i København i Global Green Growth Forum (GGGF), det internationale debatforum etableret af Danmark og Sydkorea i et tæt samarbejde med GGGI.

Howard Bamsey har været generaldirektør siden april i år. Han blev ansat af Lars Løkke Rasmussen, der tiltrådte som formand i juni 2012 og forestod GGGI’s identitetsskift i oktober 2012 fra sydkoreansk ngo til international organisation med 11 medlemslande. Som daværende formand for den koreanske ngo – i dag omtalt som K-GGGI – talte Sydkoreas tidligere premierminister Han Seung-soo i marts 2012 varmt om det store Four Major Rivers Restoration Project, der for 17,3 mia. dollar skulle sikre beskyttelse af Sydkoreas fire store floder. Den tale ligger fortsat på GGGI’s hjemmeside sammen med andre taler og policypapirer, som fremhæver Four Rivers som vellykket. Projektet, der nu ifølge sydkoreanske miljøorganisationer og fagfolk har udviklet sig til en miljømæssig skandale, er bl.a. i danske medier sat i forbindelse med GGGI.

Men ifølge Howard Bamsey er der ingen forbindelse mellem projektet og den internationale organisation, han i dag er chef for.

»Vi er ikke del af det projekt,« siger Bamsey til Information.

»Vi bygger ikke broer eller vindmølleparker eller den slags projekter. Vi har ingen investeringsmidler overhovedet.«

»Den måde, vi arbejder på, er ganske anderledes end næsten alle andre internationale institutioners. Vi arbejder så tæt som muligt sammen med de regeringer, der beder om vores assistance. Vi hjælpe disse regeringer til selv at nå deres mål ved at levere rådgivning. Ulempen ved vores model er, at den ikke på kort sigt producerer resultater, som er lette at beskrive for deltagere og donorer,« fortæller generaldirektøren.

Ingen bestemt model

I dag har GGGI sådanne rådgivningsprojekter i gang eller under opbygning i lande som Etiopien, Cambodia, Vietnam, Mongoliet, Rwanda, Sydafrika og Kina – i alt 20 lande ifølge Bamsey.

Grundlæggende består projekterne af rådgivning og samarbejde om at formulere strategier og udviklingsmodeller for grøn vækst i de sektorer, det pågældende land ønsker assistance til. Bamsey nævner projekter om grønnere transport, om CO2-kvotesystemer, lokalforvaltning m.m.

»Man kan sige, at vi styrker, hvad GGGI har gjort tidligere. Vi søger ikke at øge antallet af aktiviteter, men går mere i dybden for at sikre, at rammerne er rigtige, så vi kan bevæge os trygt fremad og bruge vores model andre steder i fremtiden. Vi erkender, at det nogle gange kan indeholde en potentiel moralsk risiko, hvis vi kommer så tæt på en regering, at andre tror, vi er blevet absorberet af den. Men indtil nu har resultaterne vist, at det virker.«

– Er det den sydkoreanske model for grøn vækst, I eksporterer?

»Nej, nej, det gør vi ikke. Vi er meget tæt på den koreanske regering. Den er en stærk støtte for GGGI, og det påskønner vi, ligesom vi påskønner den danske regerings støtte. Men vi eksporterer ingen model. Vores udgangspunkt er, at ethvert land er forskelligt. Vi har ikke en fast skabelon for grøn vækst.«

»Men mange udviklingslande er meget interesserede i den koreanske erfaring. Korea er et land, som var enormt fattigt for 40 år siden, men nu er de rige – ’kan vi bruge noget af det, de har gjort’, spørger man.«

– Rapporter og medier tegner et meget blandet billede af Sydkoreas strategi for grøn vækst. Hvad er jeres vurdering?

»Vi ved faktisk ikke, hvad der foregår i Korea, bortset fra at landet på et tidspunkt var motiverede for at etablere GGGI. Vi har ikke evalueret den koreanske strategi. Vi kender den kritiske omtale i bl.a. danske medier, men vi ved, at der på den anden side er nogle meget stærke resultater med f.eks. grøn teknologiudvikling. Så vi har brug for at forstå, hvad der faktisk er foregået, og derfor har vi planlagt et projekt til næste år med en grundig analyse af den koreanske model for grøn vækst.«

»Bortset fra det skal vi ikke udføre opgaver i Korea. Korea er et OECD-land – vi arbejder i de udviklingslande, der ønsker det,« siger generaldirektøren, der selv er australier og kun tidsbegrænset ansat i organisationen, som i dag har ca. 100 medarbejdere og håber at vokse til 160-200 næste år.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Stig Bøg
  • Inger Sundsvald
  • Tommy Knudsen
  • lars abildgaard
  • Dorte Sørensen
  • Steen Sohn
Stig Bøg, Inger Sundsvald, Tommy Knudsen, lars abildgaard, Dorte Sørensen og Steen Sohn anbefalede denne artikel

Kommentarer

ER det her en ny dansk krimi i mange afsnit?

Rasmus Kongshøj, Stig Bøg, morten Hansen, lars abildgaard, Andreas Trägårdh, Per Torbensen, Janus Agerbo og Lykke Johansen anbefalede denne kommentar

For en uindviet kunne det virke som et enormt svindelforetagende. Men der er selvfølgelig en mening med foretagendet.
Hvilken?

Rasmus Kongshøj, Stig Bøg, morten Hansen, lars abildgaard, Henrik Darlie, Niels Mosbak, Tue Romanow, Morten Lind, Carsten Mortensen, Janus Agerbo, Lykke Johansen, olivier goulin, Holger Madsen og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
Niels Engelsted

Meningen med GGGI forstår vi nu er at producere møder og genere velbetalte jobs til eksperter og gode ben til politikere. Udover støtte til løn og vederlag og diæter forstår vi også, at der er tale om erhvervsstøtte til fly- og hotelindustrien. Der er sikkert også tale om anden form for inddirekte erhvervstøtte, f.eks. til virksomheder der kan tilbyde miljøløsninger. Præcis hvilke virksomheder GGGI lobbier for er uklart, men man må håbe, at nogle af dem er danske, siden Danmark er en slags hovedpartner i GGGI og investerer millioner af bistandsmidler i foretagendet, og statsministeren har fået en medalje.

Problemet er, at det hele forekommer uigennemskueligt, og hvor det ikke gør-- takket være Lars Løkke -- temmeligt fordækt. Man får det indtryk, at internationale organisationer ligesom off-shore banker kan bruges til at insidere uretmæssigt kan tilegne sig offentlighedens penge, og at dette er deres egentlige formål.

Britta Hansen, Rasmus Kongshøj, Stig Bøg, Aleksander Laursen, morten Hansen, lars abildgaard, Tommy Knudsen, Henrik Darlie, Niels Mosbak, Andreas Trägårdh, Ib Christensen, Tue Romanow, Morten Lind, Carsten Mortensen, Janus Agerbo, Michael Madsen, Heinrich R. Jørgensen, Lykke Johansen, Claus Jensen, Torben Selch, Jan Weis og Per Torbensen anbefalede denne kommentar

At manden siger - "Men vi eksporterer ingen model" - er ikke troværdigt, når de samtidig plæderer for eksempelvis PPP - Public Private Partnership - en model, som grundlæggende er privatisering af samfundsværdier på velkendt neoliberal facon - lige noget for butikstyve i Armanihabitter ...

Rasmus Kongshøj, morten Hansen, lars abildgaard, Henrik Darlie, Niels Mosbak, Tue Romanow, Morten Lind, Janus Agerbo, Heinrich R. Jørgensen, olivier goulin, Per Torbensen og Niels Engelsted anbefalede denne kommentar
Niels Engelsted

Jeg ved godt, at radikale kun pæne på facaden, men alligevel. Udviklingsministeren virker så idealistisk og pæn, at man har svært ved at tro noget dårligt om ham. Som bestyrelsesmedlem i GGGI må han derfor enten have sovet eller været fraværende eller ikke været i stand til at følge med i snedighederne. Inkompetence er menneskeligt, så hvis han bare beklager, skal han ikke høre et ondt ord mere.

Britta Hansen, Rasmus Kongshøj, Stig Bøg, morten Hansen, lars abildgaard, Niels Mosbak, Tue Romanow, Morten Lind, Heinrich R. Jørgensen, Lykke Johansen, Torben Selch og Jan Weis anbefalede denne kommentar

De håber på at fordoble antallet af ansatte i deres organisation fra omkring 100 til 160-200,det kan da ikke være et mål i sig selv ?

Det er vist på tide der kommer en rapport eller beskrivelse af,hvad de rent faktuelt producerer.

Britta Hansen, Rasmus Kongshøj, morten Hansen, lars abildgaard, Carsten Munk, Niels Mosbak, Morten Lind, Torben Selch, Steen Sohn og Jan Weis anbefalede denne kommentar

Man kan være helt sikker på - at mennesker ikke er i centrum for organisationens tvivlsomme 'grønne' aktiviteter - men naturligvis er det i deres egen interne verden - ramt af svulmesyge ...

RV-udviklingsministeren - og hans V-forgænger - har givetvis ikke opereret på et fuldt oplyst grundlag - inkompetence med ministeransvar er derfor ikke udelukket ...

Rasmus Kongshøj, lars abildgaard, Carsten Munk, Niels Mosbak, Per Torbensen og Heinrich R. Jørgensen anbefalede denne kommentar

Niels Engelsted... Nemlig
Jeg VIDSTE .. faktisk efter lidt summen i mit hoved .. at GGGI ville komme ud og sige de ingen andel har i nogen affærer, som kunne gå hen og vise sig fejlslagne - ja faktisk ikke har noget "produkt".

Nøjagtig samme system som i DK's tekniske forvaltninger i kommunerne, benytter ekstern konsulentassistance - så man selv kan "vaske hænder".

Hvad hedder det kursus eller system, man kører med - fra top til tå?

Ja ingen tvivl om at Howard Bamsey overbevisende kunne demonstrere verbal præsentsation af en virksomhed - der med intelligent "British overwhelming overflow of highlevel convincing imperialistic superior verbal expression and sentence contructions" - som er blevet transformeret fra dekadent svindelbutik til højtydende virksomhed, med stram administration, kompetent ledelse og indiskutabel strategi - af en bolsjefabrik på planeten Mars.

Ivan Gullev, Per Torbensen og Carsten Mortensen anbefalede denne kommentar
olivier goulin

@Steen Sohn

For en uindviet kunne det virke som et enormt svindelforetagende.

Det er absolut en mulighed, at der foregår regulær svindel i GGGI, og i så fald vil det ikke komme spor bag på mig; den mistanke fik jeg allerede i søndags.

Men selv hvis det ikke skulle være tilfældet, så er det i det mindste et mønstereksempel på 'systemsvindel' eller 'systemkorruption'. dvs. en konstruktion skabt i forening mellem private og offentlige aktører, hvis væsentligste formål er at kanalisere offentlige midler fra forskellige lande over i en organisation, hvor de kan aflønne og forsøde livet for en en lille klike af selvbestaltede konsulenter, NGO'er, politikere, og andre i den boldgade.

For deres generøse gager og privilegier, skal de blot sørge for at holde pengestrømmen flydende ved løbende at producere varm luft og rapporter, og helst i et sprog, som giver hele foretagendet et anstrøg af professionalisme og vigtighed. Under overfladen kan det hele sagtens vise sig at være fuldstændigt betydningsløst og frugtesløst. Præcis som det forholder sig med en lang række af de ekspertarbejder og andet politisk/administrativt blændværk, som suger offentlige midler til sig som et sort hul.

Det er en overordentlig snedig sammensværgelse mellem politikere, erhversfolk, NGO'er og professionelle eksperter, som alle har deres åbenlyse interesse i at holde gang i disse aktiviteter og hver få en bid af kagen. Altsammen kan det fortsætte indenfor helt legitime rammer, fordi ingen bryder nogen regler eller love. Som LLR siger: Han har holdt sig til reglerne.

Man skal blot sørge for at skrive korruptionen ind i reglerne. Det kaldes Systemkorruption, og er et spil, som foregår overalt i verden.

Det er Kejserens Nye Klæder, såmænd - intet andet.

/O

Britta Hansen, Rasmus Kongshøj, morten Hansen, lars abildgaard, Tommy Knudsen, Henrik Darlie, Niels Mosbak, peter fonnesbech, Morten Sørensen, Jan Weis, John Fredsted, Niels Engelsted, Per Torbensen, Carsten Mortensen, Heinrich R. Jørgensen, Torben Selch og Holger Madsen anbefalede denne kommentar
Henning Wettendorff

Steen Sohn:
- der er en type GGGI-aktivitet som giver rigtigt god mening i forhold til nærmest hele rækken af øvrige aktiviteter: organisationens målrettede indsats for at få vedtaget en bindende, grøn WTO-frihandelsaftale på Bali-mødet i december (for et år siden var 3GI fødselshjælper for en lignende, ikke-bindende APEC-aftale med bl.a. Sydkorea).

Der er store perspektiver i en WTO-aftale for dele af dansk og sydkoreansk erhvervsliv, hvis det lykkes at få fjernet told på fx energiafgrøder, (spilde)vandshåndtering og danske klimateknologier. Vel også for klimaet?
Søg evt. på GGGI i Peterson rapporten her, processen er klart sammenfattet.
http://www.iie.com/publications/papers/hufbauerschott20130422.pdf

Lykke Johansen

Per Torbensen skriver kl. 12:06 :

- "De håber på at fordoble antallet af ansatte i deres organisation fra omkring 100 til 160-200,det kan da ikke være et mål i sig selv ?"

Hvilket øjeblikkeligt fik mig til at tænke på Stein Bagger og hans fupfirma "IT-Factory.

Det er PINLIGT, at regeringen med Thorning i spidsen roser både Løkke og GGGI, som allerede i Sydkorea ER afsløret som et fupfirma.

Denne sag er langtfra slut! Og lur mig: På et eller andet tidspunkt bliver regeringen syltet ind i svindelforetagenet som følge af deres latterlige opbakning af både Løkkes kreative økonomiske krumspring og det indholdsløse selskab, der kun er fyldt med "medarbejdere" a la dem, der fyldt op i IT-Factory lokaler.

Britta Hansen, Rasmus Kongshøj, morten Hansen, lars abildgaard, Niels Mosbak, Per Torbensen og Egon Maltzon anbefalede denne kommentar

Når GGGI er presset, får man den med, at de bare giver gode råd. Dermed har de immuniseret sig selv mod en kritik af mangel på konkrete resultater.

Man kan derimod kritisere kvaliteten, nødvendigheden af og prisen på de rapporter og analyser, der åbenbart koster hundredevis af millioner dollars at producere. II den forbindelse er det tankevækkende, at Bamsey, tilsyneladende i sin iver for at distancere sig selv fra Sydkorea, nu ser et behov for at bruge ressourcer på at analysere den sydkoreanske model for grøn vækst - den selvsamme model som førte til GGGI, så vidt man forstår.

Det er jo næsten som Ridley Scott's Prometheus, hvor man søger efter sin skaber for at få meningen med det hele at vide. I filmen fandt man uhyrer og dommedag.

Britta Hansen, Rasmus Kongshøj, morten Hansen, John Fredsted og olivier goulin anbefalede denne kommentar

Ja, Stein Bagger er den første person man kommer til at tænke på.

Noget andet er så at regeringens meget tøvende tilgang til Løkkesagen, omgående fik advarselslamperne til at blinke.

Det skulle ikke undre mig, at både CFB og HTS også har lidt luksusforbrug på samvittigheden.

Mon ikke BL er godt igang med at søge noget agtindsigt de relevante steder ?

En anden iøjnefaldende ting er denne direkte eller inddirekte akkvisition for større danske deltagervirksomheder - endnu en '3GI-ydelse' financieret af danske bistandsmidler - hvilket vel næppe er helt 'efter reglerne' ...

Konsultationsfirmaet McKinsey og GGGI's meget cosy samarbejde, en dåse orme helt for sig selv.

http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/article2126018.ece

1. Millionkontrakter til Mckinsey uden offentligt udbud

2. Tre millioner overført til McKinsey kunne den sydkoreanske rigsrevision, og dermed GGGI formoder man, ikke redegøre for

3. Flere tidligere McKinsey folk sidder på topposter i GGGI - hvilket i sig selv kan være ærligt nok selvfølgelig.

Rasmus Kongshøj, morten Hansen, Henrik Darlie, Thomas Krogh og Per Torbensen anbefalede denne kommentar

Mon ikke de øvrige GGGI ansatte er godt trætte af LLR. Her gik man lige og troede man kunne leve stille og godt, hvis bare kunne se livstræt og misantropisk ud ved festlige lejligheder. Hvad siger han til sine udenlandske kollegaer om dansk politik og værdier efter sagen her? "I don't know their rules"?

Morten Sørensen

Hvor er det trist, at disse mentalt/moralsk fattige mennesker, vi har betroet vores såkaldte demokratiske stemme, konstant søger at snuppe en simpel, skattefri femøre, mens de i deres vellønnede, priviligerede stillinger prædiker - og endda med hård hånd forsøger at lovgive - imod præcis den modsatte holdning i vælgerhavet.
Ynkeligt, og på alle måder det spinkle demokratis snarlige død, hvis vi ikke får bugt med disse smarte, velformulerede, velforberedte politiske forbrydere, der tror at kunne undskylde alting med nærmest direkte dumhed og tårevædede øjne for åben skærm.
Kunne vi så tillige få de velbetalte, statsstøttede journalister op på tråden, ville meget være vundet?
Man har jo lov at håbe.
Danmark er vist endnu ikke et gennemkorrupt land. Men vi er godt nok tæt på i den forstand, at der med stor sandsynlighed bliver lukket for tilskudskassen, hvis spørgsmålene til vores politikere bliver for kritiske og uforberedt nærgående, ikke?
Magtens udøvelse siger, som altid, sig selv i al sit idiotiske og fordummende mørke.

Martin Olafssen

Da jeg var studerende kunne jeg ikke tælle til antallet af 30.000 kr.s PH lamper i Red Barnets palæ...

Det gør jo ikke noget, at det ser præsentabelt ud, når man skal redde verden....

"Ulempen ved vores model er, at den ikke på kort sigt producerer resultater, som er lette at beskrive for deltagere og donorer,« fortæller generaldirektøren."

Han indrømmer jo delvist at det er varm luft der sælges til mange penge.

I erhvervslivet hedder det at man "Faciliterer en kunde".

Det er også dyrt.