For et par år siden befandt Peter Marullo sig uventet på en lægeklinik i byen Salem i Massachusetts. Den 29-årige amerikaner havde opdaget en ondartet byld på sin ryg, og den skulle behandles.
»Der sad jeg og tænkte: Gud ske tak og lov for, at jeg har en sygesikring. Jeg føler mig helt privilegeret i forhold til andre,« husker Marullo, der ernærer sig som selvstændig videoproducent.
Indgrebet kostede ham ikke noget, fordi Massachusetts som den første delstat i USA i 2006 pålagde alle borgere at tegne en sygesikring og begyndte at give tilskud eller helt gratis sygesikring til folk som Peter Marullo med lav indkomst.
Året før indgrebet var Marullos indtægt ekstrem lav – kun 10.000 dollar (ca. 55.000 kr.).
»Det var helt vildt ikke at skulle betale en forsikringspræmie,« erindrer han.
»Og når jeg købte medicin på recept, kostede det kun mellem tre og fem dollar. Efter fjernelsen af bylden sendte klinikken endda en æske chokolade til mig.«
Sidste år måtte Peter Marullo pludselig begynde at betale en forsikringspræmie på 85 dollar om måneden. Det skete, fordi han havde fordoblet sin indkomst til 20.000 dollar om året.
Trods sin unge alder og en lille risiko for at blive ramt af en alvorlig sygdom, føler Marullo, at sygesikringen er pengene værd.
»Hvis jeg undlader at tegne en forsikring, skal det nok passe, at jeg bliver syg af et eller andet. Så er det bedre at indskrive sig for ikke at skulle gå rundt og bekymre sig om at blive syg og ikke have dækning.«
Obama-reformens debut
Tirsdag i sidste uge fik alle unge amerikanere tilbudt præcis samme ordning, som den Marullo og andre beboere i Massachusetts har nydt godt af i snart seks år.
Det var nemlig dagen, hvor den væsentligste komponent i præsident Barack Obamas sundhedsreform – at vælge forsikringsselskab og -plan – havde sin debut online og på lokale kontorer i de 50 delstater. Det indebærer, at amerikanere uden forsikring nu kan søge om sygesikring fra et forsikringsselskab på den nylancerede onlinebørs og samtidig opnå et eventuelt tilskud fra det offentlige, alt afhængig af ansøgerens forventede indkomst i 2014. De, der i forvejen har privat sygesikring, kan også gå ind på børsen og lede efter et billigere tilbud.
Tirsdag 1. oktober var tilfældigvis også den dag, hvor en ny finanslov skulle have været vedtaget i Kongressen. Men det skete ikke, fordi modstandere af sundhedsreformen i det republikanske parti forlangte, at forbundsstatens tilskud til mindrebemidlede forsikringstagere skulle udskydes et år. Som betingelse for at undgå et offentligt betalingsstop krævede republikanerne, at en ny skat på salg af medicinsk udstyr blev annulleret.
Begge republikanske krav blev afvist af Barack Obama og demokraterne i Kongressen. Det førte til det offentlige betalingsstop i store dele af forbundsstatens administration, som siden har ligget øde hen.
Men uden betydelige tilskud fra forbundsstaten vil sundhedsreformen, som er kendt under navnet Obamacare, aldrig kunne gennemføres.
»Republikanerne har taget Obamacare som gidsel,« mener Peter Marullo.
»Det minder mig om spillefilmen Die Hard, hvor nogle terrorister tager gæsterne ved en julefrokost som gidsler, og politibetjenten John McClane befrier dem. Det er ærgerligt, vi ikke har en McClane til at klare paragraffer i dag.«
Bødestraf
Om Obamas sundhedsreform bliver en succes afhænger i høj grad af de unge amerikaneres vilje til at tegne den obligatoriske sundhedsforsikring.
De, der ikke er skrevet op inden 31. marts 2014, vil blive pålagt at betale en bøde på 100 dollar, som trækkes fra i selvangivelsen. Men bøden er så lille, at nogle unge formentlig vil foretrække at betale 100 dollar i bøde fremfor 2.000 dollar i årlig sygesikringspræmie. I 2016 vil bøden stige til 600 dollar. I Massachusetts er bøden for at stå uden for ordningen i dag 600 dollar.
James Hall, 33, var én af dem, der kom i klemme, da den obligatoriske sygesikring blev indført i Massachusetts i 2007. I dag bliver Halls forsikringspræmie delvist betalt af hans arbejdsgiver, Home Team, et flyttefirma i Needham. Men på sin tidligere arbejdsplads skulle James Hall selv betale for sygesikring.
»Min indkomst var for høj til at få tilskud fra staten, men for lav til at jeg havde råd til at betale præmien,« fortæller Hall.
Så han følte sig som en lus imellem to negle.
»Jeg var tvunget til at betale en bøde på 600 dollar. Det var virkelig irriterende.«
Hall mener, at sundhedsreformen aldrig vil komme til at fungere optimalt.
»Efter min mening burde vi indføre det samme system som i Canada, hvor alle har gratis adgang til sundhedspleje finansieret af skatteborgerne,« siger flyttemanden.
En lappeløsning
Under valgkampen op til præsidentvalget i 2008 foreslog demokraterne at indføre et mere enkelt nationalt sundhedssystem, hvor folk indbetaler en forsikringspræmie, der er proportional med deres årsindtægt. Men modviljen imod den model var for stor i både politiske kredse og i hospitalssektoren til, at forslaget kunne vinde opbakning.
I stedet måtte Obama gå på kompromis og gennem sin reform søge at lappe på det eksisterende system, der er et sammensurium af private, nonprofit og offentligt finansierede ordninger.
Det er hensigten, at Obamacare økonomisk set skal hvile i sig selv. Det opnås bl.a. ved at få 30 mio. amerikanere i lav- og mellemindkomstgruppen til at tegne en sygesikring hos et privat forsikringsselskab med tilskud fra det offentlige. Særligt attraktive er de unge forsikringstagere. De er mindre tilbøjelige til at søge læge og bliver sjældent ramt af en alvorlig og udgiftskrævende sygdom. Indtægten fra deres præmier vil derfor delvist dække udgifterne til pleje af ældre og udsatte grupper med større risiko for at blive ramt af sygdom.
Samtidig er det håbet, at den universelle sygesikring vil nedbringe de amerikanske hospitalers udgifter til behandling af uforsikrede patienter og bidrage til et fald i de meget høje priser på omsorg i USA. Uforsikrede amerikanere bruger ofte hospitalernes skadestuer til at opnå gratis pleje for ikke-akutte sygdomme, fordi hospitalerne ikke må afvise dem.
Vil hellere betale bøde
Den store udfordring bliver utvivlsomt at få millioner af unge amerikanere til at åbne tegnebogen og betale en præmie på flere hundrede dollar om måneden.
»Jeg har masser af venner, der arbejder som selvstændige, og som foretrækker at betale bøden. De mener ikke, de har råd til at betale forsikringspræmien,« siger arkitekt Dan Ollila, der arbejder på en tegnestue i Somerville, Massachusetts.
Ollila begyndte på sit job tidligere i år. Inden da var hans indkomst så lav, at han kvalificerede sig til subsidieret sygesikring i Massachusetts. Med tilskuddet kostede det ham 200 dollar om måneden at være dækket ind.
Det er Obama-regeringens håb, at de nye sygesikringsbørser – hvor man kan vælge mellem konkurrerende ordninger tilbudt af forsikringsselskaberne – vil tiltrække forsikringstagere, som ønsker at få sænket deres præmie. Det vil frigøre penge til forbrug og dermed øge den økonomiske aktivitet.
Obamacare kan også på utilsigtet vis være til gavn for nuværende forsikringstagere. Det gælder f.eks. Kathleen Wade, 40, som i lang tid har ventet på en ny nyre.
»Kun donorer med forsikring får dækket udgifterne til at få fjernet en nyre. Så jo flere der har en forsikring, desto større er chancen for, at jeg kan få en ny nyre,« siger Wade.
En anden og væsentlig følge af reformen ventes at blive, at færre amerikanere vil dø af en ubehandlet sygdom.
»Alt for mange uden forsikring tør ikke søge lægehjælp af frygt for at blive ruineret efter en operation. Så de dør bare,« forklarer Wade.
twitter:@martinburcharth
