Læsetid: 4 min.

Lee Myung-bak: Inkarnationen af Republic of Construction

Arkitekten bag Sydkoreas ’grøn vækst’-strategi og GGGI, den tidligere præsident Lee Myung-bak, indledte sin karriere i landets magtfulde byggebranche – og nogle vil mene, at han aldrig forlod den. I 2008 blev han et globalt symbol på den nye grønne kapitalisme; i dag er hans eftermæle skæmmet af miljøkatastrofer, korruptions- og bestikkelsessager
Lee Myung-bak blev som 35-årig, i 1976, administrerende direktør for Hyundai Engineering & Construction. Senere tog den politiske karriere over, og i 2008 blev han taget i ed som præsident. Den nu 71-årige Lee Myung-bak forlod præsidentembedet i februar.

Jung Yeon-Je

21. oktober 2013

Det første store byggeprojekt, Sydkoreas tidligere præsident Lee Myung-bak iværksatte i løbet af sin politiske karriere, kostede 281 millioner dollar. Det var i 2002-2006, mens Lee Myung-bak, der har fået tilnavnet ’bulldozeren’, var borgmester i millionbyen Seoul.

Mere end 20 milliarder dollar har hans andet store byggeprojekt, iværksat i hans tid som præsident 2007-2012, hidtil kostet – og intet tyder på, at regningen endnu er betalt. Til fælles har de to projekter, at de handler om floder og såkaldt grøn vækst. Til fælles har de også, at gevinsten er røget direkte i lommerne på landets magtfulde byggevirksomheder, f.eks. Samsung, Daewoo, Daelim, Hyundai.

Lee Myung-bak blev som 35-årig, i 1976, administrerende direktør for Hyundai Engineering & Construction. I 1992 blev han valgt til Sydkoreas nationalforsamling og i 2002 til borgmester for landets hovedstad, Seoul. Fra denne post fik han lejlighed til at tilgodese sine gamle kolleger i byggebranchen med megaprojektet Cheonggyecheon: Åbningen af en af de floder, der engang løb gennem Seoul, men som under militærdiktatoren Park Chung-hee’s lyn-industrialisering var blevet asfalteret og forvandlet til hovedfærdselsåre. I samme ånd satte Lee Myung-bak gang i en rekonstruktion af Cheonggyecheon. Boligkvarterer blev jævnet med jorden, og butikker blev eksproprieret og de handlende henvist til afsidesliggende dele af byen.

Et par meter under gadeplan løber nu – ved hjælp af pumpesystemerpå en bund af beton og med asfalterede gangstier på hver side – en slags flod gennem Seouls centrale handelskvarter. Ifølge tilhængere har genetableringen af Cheong-gyecheon skabt et tiltrængt åndehul for mennesker og dyr i megabyen. Ifølge kritikere er den kunstige flod snarere en økologisk katastrofe såvel som en økonomisk belastning. Havde Lee Myung-bak grebet det mere tålmodigt an, kunne det oprindelige økosystem omkring floden have været genetableret, hævder miljøorganisationer.

I stedet stiger vedligeholdelsesomkostningerne år for år til glæde for landets chaebols – de gigantkonglomerater, som blev skabt ud af ingenting i de årtier, hvor effektive femårsplaner katapulterede Syd-korea fra Koreakrigens aske til en plads blandt den nye verdens økonomisk førende nationer. Lee Myung-bak er om nogen et barn af chaebol-æraen.

Daglejersønnen blev præsident

Historien om Lee Myung-bak fortælles gerne som et ’rags to riches’-eventyr: Som søn af en fattig daglejerfamilie trak den unge mand sig selv op ved håret, sikrede sig en plads på et af landets elite-universiteter, og efter en kort afstikker til studenterpolitik – og tre måneder i fængsel for deltagelse i protester mod diktatoren Park Chung-hee – skaffede den driftige unge mand sig en stilling og senere direktørpost i den dengang ny-startede virksomhed Hyundai.

Da han 27 år senere indledte sin politiske karriere, var hans afdeling, Hyundai Construction & Engineering, vokset fra 90 ansatte til 160.000 ansatte. Lee Myung-baks egen formue blev ved hans tiltrædelse som præsident i 2008 opgjort til 37 millioner dollar.

Men snarere end et eventyr om daglejersønnen, der blev præsident, er historien om Lee Myung-bak en fortælling om et land, hvor stort set hele befolkningen var forarmet efter først den japanske besættelse og siden den sovjet-amerikansk orkestrerede borgerkrig – og hvor få blev meget rige meget hurtigt under den hyperkapitalisme, der bragte landet på fode.

Drivkraften i Sydkoreas rekordhurtige opstigen på den globale økonomiske rangstige var ikke mindst den byggeindustri, som Lee Myung-bak er formet af, og som har udviklet sig til et altædende maskineri.

Da fortidens slumbebyggelser var blevet erstattet af lejlighedskomplekser, og chaebols som Hyundai manglede noget at rive i, sørgede blandt andre Lee Myung-bak for, at møllen startede forfra: Som Seoul-borgmester genintroducerede han det såkaldte ’New Town’-koncept, og kvadratkilometervis af fungerende boligkvarterer blev jævnet med jorden for at bygge nyt, mens tomme grunde blev plastret til med højhuse, som ingen vidste, hvad man skulle bruge til.

Ti år senere satte den nuværende Seoul-borgmester Park Won-soon – den første fra landets opposition, som har beklædt det magtfulde embede i millionbyen – en stopper for New Town-projekterne, hvilket fik hans popularitet til at dale hos landets chaebols og tilsvarende til at stige hos byens indbyggere. I mellemtiden havde Lee Myung-bak fundet andre og større græsgange.

International anerkendelse

Som landets præsident lancerede Lee Myung-bak i 2008 sin Green Growth Agenda, der straks vakte begejstring ikke blot hos landets chaebols, men også hos andre industrialiserede lande og hos UNEP (FN’s Miljøprogram og Miljøorganisation), der roste den tidligere Hyundai-direktør for hans visionære plan om at koordinere erhvervslivets og planetens interesser.

De to primære komponenter i Lee Myung-baks grønne agenda er udbygning af atomkraftværkerne i Sydkorea og eksport af atomreaktorer til u-lande samt det nu skandaleramte byggeeventyr Four Major Rivers Restoration Project.

Lee Myung-bak er både som Hyundai-direktør og politiker blevet kritiseret af fagforeninger, sociale bevægelser og miljøorganisationer, men først da han forlod præsident-embedet i februar 2013 til fordel for partifællen Park Geun-hye (datter af diktator Park Chung-hee), begyndte han og hans nærmeste at komme i modvind fra magtens side.

Siden har hver uge budt på nye skandaler fra Lee Myung-baks regeringstid: manipulerede rapporter om sikkerheden i landets atomkraftværker, bestikkelse og ulov-lige underhåndaftaler, kreativ bogføring i ’bulldozerens’ families virksomheder samt miljømæssigt katastrofale konsekvenser af Four Rivers-projektet.

Gennem hele sit liv og levned har Lee Myung-bak inkarneret filosofien bag Republic of Construction, som organisationer som OECD og Verdensbanken har kaldt et økonomisk mirakel, og som den danske regering – bl.a. gennem samarbejdet i Global Green Growth Institute – har indgået strategisk partnerskab med. Nu begynder skeletterne at rasle ud af skabet.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • morten Hansen
  • Tom Paamand
  • Claus Høeg
  • Gaderummet Regnbuen
  • Ivan Gullev
  • Kalle Nielsen
  • Jan Weis
  • Aksel Gasbjerg
  • Morten Kjeldgaard
morten Hansen, Tom Paamand, Claus Høeg, Gaderummet Regnbuen, Ivan Gullev, Kalle Nielsen, Jan Weis, Aksel Gasbjerg og Morten Kjeldgaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Gad nok vide, hvad den lille mand fra Græsted vidste om alt dette - om en fremmed mand fra Østen - der var så venlig at hænge en medalje på den til lejligheden grønne mand - men de tog vel bare røven på ham og gjorde ham til direktør efter fiaskoen på COP 15 - givetvis efter adskillige afbud fra bedre informerede emner ...

Peter Andersen

jamen, "Banging"-Løkke havde tidl. vist gode takter på den internationale scene.
Bilagsrod - sprogforvirring - hemmelige hovedbestyrelser - overforbrug osv.
"The real thing" med tomme kalorier.

Dejligt at Information også tager denne vinkel på føljeton'en om Løkkes og Venstres komplette mangel få regeringsduelighed.