Læsetid: 5 min.

Palæstinensiske fanger udsmugler sæd fra fængslet

Gazas første ’fængselsbaby’ kommer til verden til januar – på Vestbredden er der allerede født tre og flere på vej. Metoden er reagensglasbehandling, men for at det kan lykkes, skal fangernes friske sæd først forbi den strikse israelske kontrol
Den palæstinensiske baby, Muhanad, og hans mor i barselssengen på Vestbredden. Han er en af de tre drengebørn, der er kommet til verden takket være sæd fra faderen, der er blevet smuglet ud af fængslet og få timer efter befrugtede moderens æg i reagensglas.

Jaafar Ashtiyeh

18. oktober 2013

Hana al-Za’anin og hendes mand, Tamer, har ikke kunnet se hinanden i øjnene, endsige have nogen fysisk kontakt i næsten syv år. Alligevel glæder det unge palæstinensiske par sig til, at deres første barn kommer til verden til januar.

Barnet – en dreng, der allerede har fået navnet Hassan – er ikke en ny slags mirakel, men frugten af en kombination af moderne lægevidenskab og gammeldags list.

Han blev undfanget, fordi det lykkedes at udsmugle Tamers sæd ud af et israelsk fængsel og forbi den omhyggelige kontrol ved det militære tjekpoint ind til Gaza. Og herefter at bruge den til at befrugte et æg udtaget fra Hana på en fertilitetsklinik i Gaza By og derefter at transplantere de delte celler af det spæde foster ind i hendes livmoder.

Hassan vil således blive en af de første ’fængselsbabyer’, som bliver født i Gaza. Men På Vestbredden er mindst tre spædbørn kommet til verden som følge af et ’sædudsmuglings’-fænomen, der vinder frem i kraft af en fælles forståelse mellem kvinder, som higer efter at blive mødre til deres fængslede mænds børn, og læger, som er villige til at rådgive om sædtransport og yde reagensglasbehandling (IVF – in vitro-befrugtning) uden de store omkostninger eller endda gratis.

Snesevis af palæstinensiske fangers hustruer, herunder flere i Gaza, rapporteres således at være gravide.

Ifølge Abdul-Karim al-Hindawi, den russiskuddannede fertilitetslæge, som hjalp Za’anin til at blive gravid, er proceduren ganske ligetil.

»Hun er som alle andre kvinder, der ønsker sig at blive gravide. Det eneste problem var at få fat på sæden. Det tog omkring seks timer at få den frem, og det er usædvanligt for levedygtige sædceller at være uden for kroppen så længe,« fortæller han i sin private klinik i Gaza By.

Sæd i et glas og ned i bh’en

»Vi gav familien nogle praktiske råd om, hvordan de skulle opbevare sæden. Det bedste er at emballere den i en frysepose eller et lille pipetteglas og transportere den mellem brysterne, hvor der er varmt og mørkt. Så kan vi nedfryse den, så snart den ankommer,« siger han.

Za’anin og hendes svigerforældre ønsker ikke at oplyse nærmere enkeltheder om udsmuglingsmetoden fra det israelske højsikkerhedsfængsel, hvor Tamer er indsat. Men en anden familie kan have været involveret, pakket sæden og skjult den i en almindelig hverdagsgenstand i fængslets besøgsafdeling.

Den 26-årige vordende mor fortæller, at hun blev inspireret til at søge hjælp på Al-Basma-fertilitetscentret efter at have hørt om et fængselsbarn, der blev født på Vestbredden. Za’anin har ikke set sin mand, siden han blev dømt for at være medlem af den militante organisation Islamisk Jihad og kendt skyldig i fire tilfælde af mordforsøg. Israel nægter hende tilladelse til at besøge ham, så hun var henvist til at få Tamer overtalt i telefonen.

»Han blev virkelig overrasket, da jeg spurgte. For han havde også hørt om den her mulighed, og havde selv villet spørge mig. Men han troede, at folk nok bare ville undre sig over, hvordan jeg kunne blive gravid med en mand i fængslet. Men da jeg spurgte ham, sagde han ja med det samme,« fortæller hun i familiens hjem i Beit Hanoun.

»Jeg følte mig meget sikker på, at alt ville gå godt, jeg ved ikke hvorfor,« siger Za’anin.

»Jeg ringede til Tamer for at fortælle ham, at jeg var gravid, og jeg kunne høre ham juble. Vi er meget glade. Jeg har brug for at blive mor. Enhver kvinde har brug for at blive gift og få børn. I vores samfund er dette en kvindes ypperligste rolle.«

Tusinder har fængslede mænd

Kun to måneder efter parrets bryllup i 2006 måtte den i dag 28-årige Tamer ryge i israelsk fængsel, hvor allerede to af Za’anins brødre sidder.

En tredje af hendes brødre blev dræbt i 2004. Hendes mands familie tager for givet, at han vil blive nødt til at afsone den fulde straf på 12 års fængsel.

Za’anin har dog fået tilladelse til at besøge sin mand én gang, efter at hun blev gravid. Men det afviste hun at gøre. Hun var bange for, at fængslernes røntgenapparat og sikkerhedsscannere skulle skade hendes foster.

Igennem de seneste årtier har hundredtusinder af familier i Gaza og på Vestbredden oplevet at få en slægtning fængslet.

Ifølge Addameer, en palæstinensisk fængselsfangeorganisation, sad der i sidste måned 5.007 palæstinensere i israelske fængsler og forvaringscentre, herunder 12 kvinder og 180 mindreårige drenge.

De palæstinensiske politiske ledere insisterer på at løsladelse af langtidsfangerne skal opfyldes, før man vil vende tilbage til fredsforhandlingerne i år.

Den første gruppe fanger blev da også løsladt i august, og det næste hold på af 25 ud af i alt 104 vil blive sat på fri fod ved udgangen af denne måned.

Vestbreddens tre drengebabyer

Også i Nablus på Vestbredden har fertilitetsekspert Salem Abu Khaizaran hjulpet fangers hustruer til at blive gravide ved hjælp af sæd udsmuglet fra fængslet. Tre babyer, alle drenge, er blevet født på Razan Medical Centre.

En talskvinde for Israels fængselstjeneste siger, at der ikke foreligger nogen beviser for, at sæd er blevet smuglet ud af fængsler.

»Vi tvivler på, at dette kan gøres på grund af de sikkerhedsregler, der gælder for besøgende til palæstinensiske fanger. Vi tvivler på, at nogen kan være blevet gravid på den måde,« siger hun. Tilbage i Gaza fortæller Hindawi, at alle palæstinensere føler solidaritet med fangerne og deres familier.

»Jeg er bare glad for at kunne gøre noget for at hjælpe«, siger han. Efter at have udført IVF-behandlingen med rabat, håber han på selv at kunne være med ved Za’anins babys fødsel.

For Za’anin var 12 år simpelthen for lang tid at vente på et barn. Men hun har ikke planer om at gentage smugleroplevelsen.

»Når Hassan er født, kan jeg godt vente i fem år med at blive gravid igen,« siger hun.

Hun håber at kunne tage sin nyfødte søn med, så han kan møde sin far, om end det vil afhænge af, at de israelske myndigheder giver tilladelse. Og i sidste ende vil hun også fortælle Hassan historien om hans undfangelse.

»Selvfølgelig vil jeg fortælle ham det, for jeg er stolt over det. Og jeg vil have, han skal vide det.«

 

© The Guardian og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der bor 1,7 million på 360 km2, altså nogenlunde samme størrelse som Langeland, og ca. halvdelen er under 15 år gamle, så de har helt sikkert brug for fertilitetsklinikker der.