Læsetid: 3 min.

’Det er røveri ved højlys dag’

Etiopien har udlejet store dele af sin landbrugsjord til udenlandske investorer. Det har ført til stor fødevarehandel og brutale overgreb på lokalbefolkningen, siger menneskerettighedsorganisationer
En familie sidder ved siden af en hytte i Gambella-provinsen, hvor 700 mennesker i marts 2012 blev genhuset af regeringen.

Jenny Vaughan

25. oktober 2013

De udenlandske selskaber tager ikke kun markerne, men også folks livsgrundlag,« siger Obang Metho. Han er født og opvokset i Gambella-området i Etiopien, hvor næsten halvdelen af landbrugsjorden er taget fra lokalbefolkningen og i stedet overgivet til udenlandske selskaber, som sender de dyrkede afgrøder ud af Etiopien.

»De giver landbrugsjorden til kineserne, araberne og inderne i stedet for at bruge den til at brødføde det etiopiske folk,« siger Obang Metho om det etiopiske styre. Metho er i dag leder i aktivistgruppen Solidarity Movement for a New Ethiopia.

Som Information i tirsdags beskrev, har velstående nationer gennem opkøb eller leje lagt beslag på enorme landområder i fattigere lande, bl.a. for at sikre deres egen fødevareforsyning. Det har ødelæggende effekter, specielt for afrikanske lande, der giver afkald på store dele af deres landbrugsjord, da langt størstedelen af afgrøderne, der produceres på jorden, bliver sendt ud af værtslandene, også selv om de lider af fødevaremangel.

Den udvikling kan mærkes i Etiopien. I slutningen af sidste år meddelte landets regering, at den har udlejet mere end 225.000 hektar landbrugsjord til udenlandske investorer, som har spenderet mere end 2 mia. dollar på lejeaftalerne. Og tidligere i år bekræftede regeringen, at den vil udleje yderligere 3,3 mio. hektar til udenlandske selskaber. Ifølge regeringen er det lige netop det, der skal til for at sikre landbrugsudvikling, en forbedret fødevareproduktion og skabelsen af arbejdspladser.

Men flere menneskerettighedsgrupper mener, at udviklingen ikke har haft nogen positiv indflydelse på lokalsamfundene. Human Rights Watch siger, at den etiopiske regering har tvangsforflyttet titusinder af etiopiere for at være i stand til at udleje jord til investorer fra især Saudi-Arabien og Indien.

»Regeringens manglende evne til at tilbyde fødevarehjælp til de tvangsforflyttede mennesker har forårsaget en fastgroet mangel på mad og i flere tilfælde hungersnød,« skriver menneskerettighedsorganisationen i en rapport.

The Oakland Institute, en amerikansk tænketank, påstår, at Etiopiens udlejning af jord har ført til »menneskerettighedsbrud og tvangsforflytning af over en million etiopiere«, og at regeringen har gjort sig skyldig i drab, tæv og voldtægt i forsøget på at få lokalbefolkninger til at opgive modstand mod tvangsforflytning.

Ingen lokal gavn

Den etiopiske regering benægter anklagerne. Og samtidig siger regeringen, at de udenlandske investeringer, som følger med udlejningen af landjorden, er med til at udvikle landets landbrug, forbedre fødevareproduktionen og er med til at skabe job.

At det er tilfældet, har regeringen dog ikke ført bevis for. Som Michael Kugelman fra Wilson Center, en tænketank i Washington, som forsker i netop denne problematik, sagde i Information i tirsdags: »Oftest bliver der ikke skabt nye lokale job, og der er ingen teknologioverførsel, og i de fleste tilfælde ender de udenlandske investorer med at eksportere alle fødevarerne tilbage til deres hjemlande. Dermed skabes ingen udvikling i lokalsamfundene, og værtslandenes egen fødevaresikkerhed eroderes.«

Ifølge undersøgelser blev brugsretten for mellem 0,7 og 1,75 procent af verdens totale landbrugsareal mellem 2002 og 2012 overført fra hovedsageligt fattige til velstående lande. Ifølge en nylig rapport fra bistandsorganisationen Oxfam International finder mere end 60 procent af opkøb eller leje af jord i Afrika sted i egne med alvorlige sultproblemer, og det er oftest resultatet af uigennemsigtige aftaler mellem udenlandske virksomheder og lokale autokratiske regeringer. Oxfam vurderer, at landbrugsjorden, som udenlandske investorer har lagt beslag på mellem 2000 og 2010, potentielt ville kunne have brødfødt en milliard mennesker i lande med fødevaremangel.

»Jeg er ikke imod investeringer,« siger Obang Metho. »Men jeg er imod røveri ved højlys dag. Disse udenlandske selskaber opsnapper jord på hele det afrikanske kontinent uden at betale særlig meget for det. De lokale bliver smidt væk, og de hyrer ikke lokale arbejdere.«

»I Gambella bliver størstedelen af afgrøderne sendt ud af landet, og det selv om Etiopien lider af fødevaremangel. Det giver ingen mening,« siger Metho. »De eneste i Etiopien, som nyder godt af lejeaftalerne, er den korrupte regering. De udenlandske røvere kan kun komme ind i Etiopien, fordi regeringen åbner døren for dem.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • lars abildgaard
  • Brian Pietersen
  • Torben Ernst
  • Carsten Munk
  • Tom Paamand
  • Per Pendikel
  • Jens Høybye
  • Ervin Lazar
  • Olaf Tehrani
  • Fraus Dolus
  • Holger Madsen
  • Niels-Holger Nielsen
  • Bill Atkins
lars abildgaard, Brian Pietersen, Torben Ernst, Carsten Munk, Tom Paamand, Per Pendikel, Jens Høybye, Ervin Lazar, Olaf Tehrani, Fraus Dolus, Holger Madsen, Niels-Holger Nielsen og Bill Atkins anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Holger Nielsen

I en forlængst hedengangen tid havde man noget der hed quislinge, kompradorborgerskaber og klientstater. Men det slap vi da heldigvis af med sammen med imperialismen.

lars abildgaard, Brian Pietersen, Poul Eriksen, Rasmus Kongshøj, Lise Lotte Rahbek, Filo Butcher og Niels Engelsted anbefalede denne kommentar

Velkommen til fremtidens Afrika, hvor USA, Rusland og Kina vil kæmpe om jorden og ressourcerne - men ikke om menneskene...

Karsten Aaen, Carsten Munk, Filo Butcher og Nichlas Moth anbefalede denne kommentar

så vidt, jeg kan læse af denne artikel...
nævnes selskaberne at være fra Saudi-Arabien, Indien og Kina.
-------------------------------------------------------------------------------
nedenstående link er fra 2009 - 2012:

http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/427312:Udland--Salg-af-jord-ska...

http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/310061:Udland--Rige-lande-skaff...

http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/450763:Den-tredje-verden--Landh...

Bortset fra at jeg fordømmer denne neokolonialistiske landgrabbing på det kraftigste, hvorfor kan vores udviklingshjælp ikke lave det, som disse investorer åbenbart nemt kan gøre til en indbringende forretning, i lande hvor sult nærmest er institutionaliseret?

Jeg ville tro at man for en brøkdel af omkostningerne for vores "krig mod terror" kunne gøre det samme som disse landhajer: leje jord, etablere en velfungerende og effektiv fødevareproduktion som integrerer de lokale befolkninger, skaber arbejdspladser, fødevaresikkerhed og måske endda økonomisk overskud.

Hvor svært kan det egentligt være?

Birger Johansen, Leo Nygaard, lars abildgaard, Brian Pietersen, Poul Eriksen, Carsten Munk, randi christiansen, Rasmus Kongshøj og Jens Overgaard Bjerre anbefalede denne kommentar

"Hvor svært kan det egentligt være?"
------------------------------------
Måske er vi ikke så gode nok til at støtte ren korrupte regimer......
citat fra 2007: "Under sit besøg i Sudan tidligere på ugen donerede Kinas præsident 12,9 millioner dollar til et nyt præsidentpalads i Khartoum..."

Aleksander Laursen

Every nation seem superior to other Nations, that breef patriotism, and wars!

Så længe nationer er selvstændige og så længe kapitalismen har verdensbefolkningen i sit jerngreb, vil det kun handle om at rage til sig. Ikke mindst for at tilfredsstille egne befolkningers behov i form af fødevarer men det handler mere om at tilfredsstille den nationale magtelite med yderligere vækst på tegnepungen.

Aleksander Laursen

Can Øzden: ''Velkommen til fremtidens Afrika, hvor USA, Rusland og Kina vil kæmpe om jorden og ressourcerne - men ikke om menneskene...''

Velkommen til dagens mellemøsten! Her er Syrien et fantastisk eksempel, fordi stormagter kun diskuterer interessetaktik, som i det tidligere Jugoslavien, Libyen, Afghanistan og Irak. Menneskene kommer altid i sidste ende, først resurser, geopolitik, regimeskift og dernæst (nogle) mennesker.

Fraus Dolus, Brian Pietersen, Carsten Munk, Karsten Aaen og Britta Hansen anbefalede denne kommentar
Lars Kristensen

Problemet er FN's menneskerettighedserklæring og i særdeleshed dens artikel 17, som lyder:

1. Enhver har ret til at eje ejendom såvel alene som i fællig med andre.
2. Ingen må vilkårligt berøves sin ejendom.

Artiklen skulle i stedet for have lydt:

1. Ethvert mennesker har ret til jord, hvorpå det kan dyrke sin egen og sin families føde.
2. Intet menneske kan fratages jord, hvorpå det dyrker sin egen og sin families føde.

Aleksander Laursen, lars abildgaard, Brian Pietersen, Karsten Aaen, Poul Eriksen, Jørn Petersen, Carsten Munk, Tom Paamand, Britta Hansen og Claus Jensen anbefalede denne kommentar
Jens Overgaard Bjerre

Det undrer mig, som også Filo Butcher, at den udviklingshjælp, som der bliver givet til Etiopien ikke kan hjælpe befolkningen til at få jord, som de kan dyrke og leve af. Er det en slags genkristning og nymoralsk indlæring, som pengene går til?

Birger Johansen, Carsten Munk, Brian Pietersen, Peter Ole Kvint og Filo Butcher anbefalede denne kommentar

Jeg ville endda tilføje: "intet menneske har ret til at eje jord."

Hele ideen at nogle mennesker kan EJE stykker af den planet vi allesammen bliver født på, og som er den eneste vi har, synes jeg, er pervers.

Langt de fleste tilfælde af jord-ejerskab kan dybest, og historisk set, føres tilbage til forbryderiske handlinger som tyveri, bedrag, forræderi, mord, folkemord etc.

Så hvad vi ser i dagens Afrika er bare en fortsættelse af de kære, gamle traditioner for landgrabbing.

Lise Lotte Rahbek, Carsten Mortensen, Leo Nygaard og Katrine Visby anbefalede denne kommentar
Bjarne Kristiansen

Bekymrede historier om bådflygtningenes ulykkelige skæbne og stigende antal. En justitsminister, der vender ryggen til problemet og på strudsemaner trækker Dublinaftalen op om ørerne, men ellers forsikrer og forsikrer om alt det man har gjort, og at man bare skal hjælpe nærområderne (ræk mig min brækpose!).
Hvordan løse et problem, hvis årsag man ikke vil tage fat på: tyveriet (v.hj.af korrupte afrikanske regeringer) af almindelige menneskers jord og livsgrundlag gennem generationer!?
Det er en udenrigspolitisk kamp med store magtfulde nationer som modspillere, der skal tages. Fra EUs, de enkelte medlemsstaters og FNs side. Den bliver svær! men fri os for vammel udenomssnak.

Når mennesker er i nød, gør de oprør eller flytter sig. Den historie er eviggyldig.

Peter Ole Kvint

Christian Friis Bach er landmand og kæmper for at hver landmand skal eje sin egen jordlod ligesom ham selv. Men fremgangsmåden i ulandene er at det er kvinderne som i fældeskab dyrker jorden. Hvilket vil sige at han tager jorden fra kvinderne og giver den til mændene, og jorden bliver derefter pantsat eller belånt til en godsejer, eller jorden bliver stjålet af en embedsmand, sætter sit navn på skøderne. Hvis embedsmanden ikke selv kan dyrke jorden så kan alle købe den. Befolkningen få valget imellem at arbejde som daglejere på deres egen jord eller de kan flytte ind i byernes slum.

Heinrich R. Jørgensen, Tom Paamand og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

»De giver landbrugsjorden til kineserne, araberne og inderne i stedet for at bruge den til at brødføde det etiopiske folk,« Ok, så slipper vesten som den store onde ubytter denne gang.

- Men til syvende og sidst er det den Etiopiske regering, som har hovedansvaret for at sælge ud af sine ressourcer. Men mon ikke det kaster en skilling af til det hårdt trængte Etiopiske politikere?

Lidt absurd ikke - Først lejer den Etiopiske regering kæmpe store landbrugsarealer ud til udenlandske inverstore samtidig ned vi i vesten holder indsamlinger og TV shows for indsamling af penge til hungersnød i det selvsamme lande.

- Korruptions i verdensklasse unden side stykke.

Troels Ingvartsen, Carsten Munk, Karsten Aaen og ellen nielsen anbefalede denne kommentar

"Det er røveri ved højlys dag". Ja det er rigtig sørgelig, men det har desværre været Afrika historie de sidste 400 år, et af de smukkeste kontinenter i denne verden. Ja det er et rigtig godt spørgsmål, den bistand som danmark/verden skulle have givet til Afrika i sidste 40-50 år, hvorfor har det ikke udviklet Afrika. Hvorfor skal de multinationale have ret til at udsuge alt af værdi ud af Afrika, uden at det hjælper de Afrikanske befolkninger.

lars abildgaard, Karsten Aaen og Kjeld Hansen anbefalede denne kommentar

De danske politikere - har ændret strategi siden VKO sadlede om, så det kun var investeringer i vækst mål. Så det kommer selvsagt ikke lokalbefolkningen til gavn.

Samtidig håndplukker man kvoterne, så det er kun de mest udsatte, der sidder tilbage med aben. Det er så forfejlet en politik, helt uden logik. Konsekvenserne er selvfølgelig katastrofale.

"Hvorfor skal de multinationale have ret til at udsuge alt af værdi ud af Afrika, uden at det hjælper de Afrikanske befolkninger."
--------------------------------
@ kristen carsten munk
Her er der tilsyneladende ikke tale om multinationale selskaber,
men nationale selskaber fra bl.a. Saudi-Arabien, Kina og Indien....

Ellen Nielsen

Det er korrekt at artiklen handler om nogle land. Som jeg ser de problemer Afrika har historisk, Så startede det med slaveriet, hvor det var Europa og nogle Arabiskeland,
der havde meget travlt med at flytte slaver. Derefter blev Afrika en koloni, hvor der blev
slået nogle vilkårlige streger, en dag i Berlin. De Afrikanske land har mere eller mindre været frie og selvstændige siden 60 erne. Jeg tænker at historien er ved at gentage sig, vi er der, Kina, Indien, og Sikkert mange andre lande. De eneste der ikke får noget ud af det er Afrikanerne.

Preben Haagensen

Afrikas problemer historisk og slaveriet. Vel, europæernes rolle i slavehandelen foregik i det der hedder trekantshandelen, en historisk afgrænset periode, hvor europæerne købte slaverne af de lokale stammer. Arabernes eller muslimernes rolle var til gengæld betydelig mere aktiv, i det de selv gik på jagt og indfangede slaverne, og det var ikke kun i Afrika, men også i Europa hvor milloner i tidens løb blev gjort til slaver. Desværre var de afrikanske slaver under muslimerne ikke så heldige som deres brødre der kom til Amerika i det de konsekvent blev kastrerede så de ingen efterkommer fik, mens beviset for de slaver der kom til den nye verden, er de millioner og atter milloner af afrikanere der lever i syd og nordamerika.
Jeg forstår nu bedre hvorfor kineserne er i gang med, at bygge afrikas største dæmning i Etiopien (som måske kan føre til en krig med Egypten, hvis denne tager for meget af nilens vand) kineserne skal åbenbart bruge nilens vand i den tørre årstid, til at vande den indkøbte landbrugsjord.
Det er ikke kun landbrugsjord kinserne er ude efter, men også afrikas råstoffer,og de smører i stor stil de afrikanske ledere for, at nå deres mål, og er ligeglade med hvilken kaliber de forskellige styrer har.
Kineserne er i dag forhadt i store dele af Afrika, af de som ikke har meget til dagen og vejen, i det kineserne ikke skaber arbejde, men ødelægger den hjemlige afrikanske industri, med deres billige kopier af afrikanernes produktion, ja selvfølgelig, er mange afrikanere glade for de billige kinesiske varer produceret i Kina, men det skaffer intet arbejde i Afrika.
Der er mange faretegn omkring den nye store imperialistiske/ kapitalistiske stormagt i østasien Kina. Først vil de gerne sætte sig på alle øerne i det sydkinesiske hav, så de kan kræve havområdet for sig selv. Dernæst er de ude på, at vende alle de store floder der udspringer på det tibetanske højland, og som bringer vand til Indien og sydøstasien, så vandet kommer til at gå ind i Kina, hvis det sker har vi krigen i Asien før eller senere.

Vi - dansk landbrug - udfolder sig i Østeuropa/Ukraine. Præcis hvordan, ved jeg ikke, herunder ang. ejerforhold.
Men angiveligt til landenes gavn og i fuld overensstemmelse med de lokale landmænd og demokratiske myndigheder.
Det kan lade sig gøre, fordi alle parter går ind for sagen.

Hvis korrupte regimer vil skade deres egen befolkninger via samvittighedsløse slyngler, kan vi intet gøre. Aktion gennem FN tvinger ikke disse indere og saudier, som er udenfor moralsk og juridisk rækkevidde.

Peter Ole Kvint

Filo Butcher: "hvorfor kan vores udviklingshjælp ikke lave det, som disse investorer åbenbart nemt kan gøre til en indbringende forretning, i lande hvor sult nærmest er institutionaliseret?"

Det er ikke sikkert at investorerne får deres penge til at yngle, men og ideen er at lave store landbrug og eksporter alt, så der bliver mindre mad til de lokale.

Problemet er også at sunde og raske kvinder imellem 15 og 40 føder et barn om året, så at befolkningstallet modsvare høst udbyttet. Det er mekanismen bag sult og fattigdom.

Peter Ole Kvint

Filo Butcher: "Jeg ville tro at man for en brøkdel af omkostningerne for vores "krig mod terror" kunne gøre det samme som disse landhajer: leje jord, etablere en velfungerende og effektiv fødevareproduktion som integrerer de lokale befolkninger, skaber arbejdspladser, fødevaresikkerhed og måske endda økonomisk overskud. Hvor svært kan det egentligt være?"

Svaret er at det er svært nok på Færøerne og i Grønland. Eller i Italien og Grækenland, for den sags skyld.
I Udviklingslande så kræver udvikling, at man kan fyre chefen når han misbruger sin magt. Dette gælder på alle niveauer. Og det kræver en form for kolonisering.

Henning Wettendorff

http://information.dk/476442

Dagens GGGI-historie handler egentlig mere om Danidas ændrede kurs i de senere år og slutter således:
"Vi må have tiltro til, at Danida udviser omhu med de endog meget store klimabevillinger til udenlandske organisationer, fonde og private firmaer. Også selv om det hedder ’joint ventures’, ’private-public partnerships’, ’business to business’, ’inclusive green growth’ og andre fikse ting. Vi håber ikke, at Danida – en bistandsorganisation med tradition for topkarakterer i internationale evalueringer – i sin iver efter at spare fagfolk, uvilje mod selv at implementere, og appetit på erhvervsliv og outsourcing er blevet et popsmart investeringsselskab. Sporene fra GGGI skræmmer."

Hvis den bagvedliggende strategi med alle disse tilsyneladende uproduktive møder og konferencer handler om at få 'green growth' på WTO-agendaen til december på Bali, så gætter jeg på, at GGGI vil have gjort sit til at bl.a. biobrændstoffer kommer med i kredsen af produkter der omfattes af en mulig, grøn frihandelsaftale. Så giver tingene da lidt mening, - og mission vil nærmest være accomplished, selv om donorlandene skulle vælge at trække støtten til GGGI fremover.

Hvor en sådan aftale ville stille Ethiopiens fattige landbefolkning kan jeg have mine tvivl om.

Karen von Sydow

Problemet er ikke de selskaber, der ønsker at investere i Etiopien (og store dele af Afrika generelt), men de uden sidestykke groteske og gennemkorrupte afrikanske regeringer, der på ingen måde kærer sig om deres egen befolkning og stjæler ulandsbistanden. Det er sygt.