Med en beslutning i Kongressen i USA om at hæve det amerikanske gældsloft vil man afværge en øjeblikkelig betalingsstandsning og dermed truslen om en umiddelbar global finanskrise. Men samtidig vil man have taget endnu et skridt mod det, der med usvigelig sikkerhed bliver en amerikansk statsbankerot inden for en 10-årig horisont.
Det mener den danske økonom, tidligere departementschef og ambassadør Jørgen Ørstrøm Møller.
»USA’s problem er, at man kører med en samfundsmodel, man ikke vil betale for,« siger Ørstrøm Møller, professor ved Singapore Management University og Copenhagen Business School samt forfatter til en lang række bøger om den globale økonomi, herunder den netop udsendte The Global Economy in Transition, Debt and Resource Scarcities.
Hans skepsis over for de amerikanske beslutningstageres evne til at bringe orden i husholdningsregnskabet baserer sig både på de aktuelle tildragelser i Kongressen og på de historiske erfaringer.
»For mig er både analysen og løsningen enkel. Siden 1961 har USA kun fem gange haft overskud på statsbudgettet. Siden 1981 har USA kun to gange haft overskud på betalingsbalancen. Hvis man simplificerer en lille smule, betyder det, at det politiske flertal i USA ønsker at opretholde en samfundsmodel, der koster omkring 25 pct. af nationalindkomsten, men ikke vil betale mere end 20 pct. for det. Det har man gjort i, jeg ved ikke hvor mange år, og det har man hidtil kunnet låne sig til. Nu nærmer man sig imidlertid et kritisk punkt for statsgældens størrelse i forhold til det amerikanske BNP,« siger Jørgen Ørstrøm Møller.
I går aftes var den amerikanske forbundsstats gæld nået op på 16.964.054.000.000 dollar, det vil sige over grænsen på 16,7 billioner dollar, som det indtil nu gældende gældsloft definerer. Siden 1980 er den nationale gæld vokset og vokset både i absolutte tal og som andel af BNP – med et par gode år sidst i 1990’erne som eneste undtagelse. I samme periode har Kongressen rutinemæssigt hævet gældsloftet 39 gange.
I dag udgør den totale nationale gæld i USA omkring 105 pct. af BNP. Fraregner man den del, som udgøres af gæld internt mellem forskellige dele af regeringen, er procentandelen 73 pct.
»Det betyder, at rentebyrderne og afdragsforpligtelserne begynder at blive så store, at de tynger statsbudgettet. Og det problem kan kun løses på én måde: Ved en bred og langsigtet politisk aftale, en slags New Deal ligesom den, præsident Roosevelt sikrede i 1930’ernes kriseramte USA. En aftale, hvor man lægger en plan for at skære i statens udgiftsbudget over de næste 10-20 år, samtidig med at man øger finansieringen ved at sætte skatterne op. Via en sådan langsigtet, gradvis løsning skal der bygges bro mellem udgifter og indtægter. Det er den eneste måde at gøre det på, men det er der nul udsigt til, sker i USA,« mener Ørstrøm Møller.
»Derfor kan man med meget stor sikkerhed sige, at USA styrer mod en økonomisk og social katastrofe, som i løbet af de næste 10 år vil føre til et kollaps, til bankerot. Man kan ikke sige præcist, hvordan det vil udspille sig, men det er helt sikkert, at der ud af dette kommer fortsat låntagning og stigende renteudgifter på statsbudgettet.«
Himmelflugten
Jørgen Ørstrøm Møller henholder sig til analyser som den seneste fra US Congressional Budget Office, der siger, at »forbundsregeringen i perioden 2009-2012 registrerede de største budgetunderskud i forhold til økonomiens størrelse siden 1946 med den nationale gælds himmelflugt som konsekvens.«
Gældens størrelse som andel af BNP – de 73 pct. – »er højere end på noget tidspunkt i USA’s historie bortset fra en kort periode omkring Anden Verdenskrig og dobbelt så stor som procentandelen i 2007,« skriver budgetkontoret. Med gældende lovgivning vil både gældens og budgetunderskuddets andel af BNP falde en smule de kommende år, men »efter det vil voksende underskud ende med at skubbe gælden tilbage over det aktuelle høje niveau.«
Om 25 år – måske før – vil gælden således ifølge kongreskontoret være nået op over 100 pct. af BNP som konsekvens af stigende renteudgifter på de statslige lån samt stigende udgifter på social- og sundhedsområdet. Budgetunderskuddet vil tilsvarende nå 6,5 pct. af BNP, »større end i noget år mellem 1947 og 2008,« hedder det i analysen.
»Den nationale gæld vil vokse hurtigere end BNP, en kurs som i sidste ende ikke vil holde.«
Trods rapporter som denne trænger situationens alvor ikke ind, mener Ørstrøm Møller.
»Hvis du taler med amerikanere om gæld og underskud på statsfinanserne, er det, som om det ikke eksisterer. De forstår ordene, men ikke hvad det betyder for dem. Derfor bliver problemet større og større,« siger han.
’Tipping point’
Det er, når omverdenens tillid til USA’s kreditværdighed begynder at svigte, at det for alvor kan gå galt.
»Kreditorerne og udlandet begynder jo at tænke, at der er et eller andet helt galt, og det kommer til udtryk i renten på de lån, den amerikanske stat må optage.
For et år siden var renten på en 10-årig amerikansk statsobligation 1,3 pct. – nu er den 2,7 pct. og stigende. Man kan med sikkerhed sige, at om 10 år vil netto-renteudgifterne af den amerikanske statsgæld mindst være 3,4 pct. af BNP – det svarer til ca. 20 pct. af det føderale budget i dag. Hvor skal de penge komme fra,« spørger Ørstrøm Møller.
Økonomer diskuterer ihærdigt, hvor smertegrænsen går, altså hvad der er det tipping point for gældens størrelse som andel af BNP, over hvilket markedets aktører begynder at afhænde deres amerikanske statsobligationer, renten stiger, og situationen løber løbsk. En gruppe økonomer har i en analyse for US Monetary Policy Forum peget på et tipping point på 80 pct. af BNP. Andre har andre bud, og omstændighederne er forskellige fra land til land.
For fyrretyvende gang
»Sund fornuft tilsiger, at der er et tipping point, hvor også amerikanere begynder at spørge: Hvad ender det her med? Og da det jo må ende med, at statens gæld skal betales – f.eks. ved at præsidenten indkræver højere skatter – begynder folk at spare. Og så går økonomien i stå, og USA kastes måske tilbage i recession.«Nogle vil mene, at der i lyset af analysen fra Kongressens budgetkontor er tid nok til at vende kursen og etablere en mere ansvarlig amerikansk politik. Men Ørstrøm Møller finder ikke grund til optimisme i den hidtidige politiske adfærd.
»Begge lejre i Kongressen virker totalt virkelighedsfjerne. Der er ingen som helst udsigt til, at nogen af partierne endsige præsidenten ser i øjnene, at man kører med en samfundsmodel, som man ikke vil betale for. Før de tager stilling til det, er det ret ligegyldigt, hvad de gør af krumspring.«
»Dette er forfærdeligt for USA og resten af verden,« siger Jørgen Ørstrøm Møller.
»USA’s kreditorer – heriblandt Kina – vil jo gerne hjælpe, men de kan ikke, når USA ikke vil gøre noget selv. Det er ikke resten af verden, der tvinger USA ud i denne situation. Det er USA, der insisterer på at køre sig selv ned.«
Den danske iagttager, Jørgen Ørstrøm, regnede forud for aftenens forhandlinger med, at Kongressen skyder problemet foran sig ved for fyrretyvende gang siden 1960 at hæve gældsloftet for en kort periode på omkring tre måneder.
»Og det er ikke nogen løsning. Men det betyder, at du kan genoptrykke dette interview til den tid.«
»USA’s problem er, at man kører med en samfundsmodel, man ikke vil betale for,«
Tja...
Måske er det begyndelsen til enden. Finanssektorenes seddelpresser skal til at arbejde hurtigere og brænder sansynligvis sammen. Selv med de Radikales ihærdige opbakning til finansdynastierne er tiden knap og måske er det bedst at hæve sin pension mens tid er.
Og så, iøvrigt, kan det være hensigtsmæssigt at forberede den u-undgåelige situation. Også for verdens mest forgældede befolkning - den Danske - vil det være en fordel, at tage hul på diskutionen om den nødvendige omstilling.
Vi kan også overlade det til markedskræfterne: Mafia, rockere, militsenheder m.f. at udrede problemerne, som følger i kølvandet på Danske Banks konkurs der resulterer i en Dansk bankerot.
Det bliver en tid, hvor ordenspolitiet ikke rækker langt og nationalstaten bliver vanskelig at få øje på.
Men man skal selvfølgelig ikke tage sorgerne på forskud.
Vi kan vente og se hvad der sker.
Det går jo (bortset fra alle dem der mister - og har mistet deres ret til - erstatning ved ledighed og bortset fra titusindvis af gamle som lever i armod og menesker i nød, som fastholdes af blandt andet en urimelig hjælp og kontanthjælp og børn der i stigende grad vokser op uden barndom og hundredetusindvis af danskere der lever i reel fattigdom og mange andre, som det heller ikke går for og drikker sig til døde og overlever på lykkepiller. Med det går trods alt).
Fakisk kan det forventes, at USA klarer en bankerot bedre, end man vil gøre det i et land som Danmark. som lever på illusionen om egen fortræffelighed, bygget på et perspektiv fra 30erne, men som i virkeligheden blev forladt engang i slutningen af '70erne og '80erne og hvor end ikke rester er tilbage.
En ny økonomisk samfunds(verdens)orden er det tiltrængt at tage hul på.
For en gangs skyld et indlæg om det rigtige problem - som ikke er gældsloftet, men gælden.
Det er surrealistisk at høre medierne, senest Kåre Quist i nyhederne her til aften, udlægge det som noget positivt, at gældsloftet skal forhøjes, "så USA kan betale deres gæld".
Man betaler altså ikke sit overtræk på kassekreditten ved at tage et nyt lån på kreditkortet...
Et godt beskrivende eksempel på, hvorfor det ikke på nogen som helst måde dur, heller ikke i Danmark, at sætte skatten ned for at få råd til velfærd.
Det er på tide at USA´s ene procent begynder at betale skat til samfundet.
Landets rige og stenrige medborgere og virksomheder betaler ikke synderlig meget i skat. Hvis de overhovedet betaler noget.
Uligheden bare stiger og stiger mens statsgælden vokser.
Vi har da lært, at den dygtige, veluddannede, lovlydige, hårdtarbejdende, bundsolide, traditionsbundne middel- og højere arbejderklasse og dens med driftigheden kombinerede sparsommelighed er fundamentet for såvel USA's som Danmarks enestående fremgange.
Middelklassen er altså enten muteret moralsk i uheldig retning i takt med stigende antal tatoveringer, eller også er det lykkedes reklamebranchen og finansverdenen at få den til at afsværge fordums dyder, især sparsommeligheden, der jo nu nærmest er kriminel.
En gruppe medarbejdere fra firmaet WSR Sales rydder det værste rod og ragelse fra hjem, der er gået på tvangsauktion i Californien
For mig at se er der bestemt ikke tale om "rod og ragelse", men vigtige velholdte personlige ejendele, som de kriseramte mennesker ikke har kunnet tage med sig der hen hvor de nu befinder sig...
Her har vi diskussionen om de berømte 90 % af BNP,som et skæringstal for holdbarheden af gæld.Er der nogle af i klogeåger,der kan fortælle mig hvordan det kan lade sig gøre for Japan at bedrive den såkaldte Abenomics med en gæld på 237 % af BNP.Det går tilsyneladende bare der ud af.
Både USA og Europa er i høj grad ved at miste både deres økonomiske fortrin og deres teknologiske og kapitalmæssige muligheder.
Det er simpelt hen samfundsmodellen, som tiden og udviklingen er løbet fra, og medens alt andet udvikler i stadig højere tempo, tilpasser men sig ikke til udviklingen, og er nu i en fuldstændig statisk statement. Og politikerne samt især storkapitalen, der virkelig har noget at tabe, vil simpelt hen ikke se denne sandhed i øjnene.
Medens Europa og USA ikke blot stagnerer, - den tid er forbi, for nu kører man simpelt hen baglæns, så tordner den økonomiske udvikling frem i stort set alle lavlønslandene. Og det vil give os andre baghjul om blot 7-10 år.
Og al politikersnak om at øge beskæftigelsen - eller ligefrem genskabe den fulde beskæftigelse er simpelt hen tom snak. Efterhånden er det 42 år siden man havde nærlig fuld beskæftigelse. Og trods dum-naive eller måske populistiske politikere har lovet fuld beskæftigelse lige siden, er man for hvert år kommer længere og længere bort fra målet.
.
Her er et perspektiv fra verdensbankens whistleblower:
http://www.youtube.com/watch?v=4hgA9j-4dB0
Mere usaglig propaganda mod keynesianisme, lige efter Niall Ferguson. Hvad med, om Information en gang imellem interviewer en økonom, der har haft korrekte forudsigelser om økonomiens udvikling de seneste fem-ti år. Check f.eks. Ørstrøm fra 2011 om, hvor godt de europæiske spareplaner vil virke:
Mange mente, at eurozonens politik ville føre til økonomisk tilbageslag af dimensioner. Sådan er det ikke gået. I oktober 2010 anslog IMF væksten i eurozonen til 1,5 procent for 2011, i seneste prognose for få uger siden er den sat til 1,6 procent. Til sammenligning er USAs vækstskøn reduceret fra 2,3 procent til 1,5 procent.
www.b.dk/kronikker/euroens-overlevelseskamp
Hvad der skete - eurozonen: Gross domestic product across the 17-nation eurozone grew by 0.3% in the second quarter, according to official estimates released Wednesday. That's the first time the region has grown since the third quarter of 2011, and compares with a decline of 0.3% in the first quarter of 2013.
Hvad der skete - USA: U.S. real GDP by state grew 2.5 percent in 2012 after a 1.6 percent increase in 2011.
bea.gov/newsreleases/regional/gdp_state/gsp_newsrelease.htm
money.cnn.com/news/economy/continued.html?iid=SF_E_LN
Folk som Ørstrøm er skyld i millionvis af arbejdsløse europæere. Han burde skamme sig, men det gør han nok ikke.
Måske har USA allerede tabt sin status som verdensledende på grund af komplet uansvarlige politikere.
For problemet USA er nu, om man overhovedet kan have tillid til de amerikanske politikere efter dette. For kan man ikke det, kan man heller ikke have tillid til den amerikanske doller som valuta. Og det er faktisk en meget vigtig valuta omkring varehandel - især energi, hvilket har giver USA en stort fordel gennem mange år.
Og hvad siger USA´s største långiver - Kina, der har ca. 35% af USA´s gældsbeviser? Har de forståelse for, at uansvarlige politikere øger deres økonomiske risiko markant?
Kina har for længst overhalet USA som verdens største vareeksportør - også til syd- og mellemamerika, og er i øvrigt godt igang med at sætte sig på verdens mineralresourcer. Formentlig vil denne udvikling bestyrke Kina om, at deres valuta må sættes i stedes for den amerikanske ved varehandel.
Og hvis Kina svinger om, og nu også bliver totalt dominerende på valutaområdet, hvad så med de syge EU-lande som Spanien, Portugal, Grækenland, Italien, Rumænien osv. For de har jo ligesom USA og Danmark lånt penge i Kina, som de nu har stor gæld til. Og hvordan vil en verdensdominerende Kina behandle sine låntagere - formentlig ikke med forståelse.
Endvidere: Ørstrøm kan ikke engang forstå, at USAs obligationer har højere renter, fordi USAs vækst er højere.
Jo lavere vækst, jo mindre er der at investere i, og så ryger pengene i obligationer, hvilket får renterne til at falde. Jo højere vækst, jo mere er der at investere i, og så ryger pengene fra obligationer til diverse udlæg / aktiver, hvilket får renterne til at stige. Det var derfor, at renterne gik helt i bund, da krisen var værst, uden at inflationen kom løbende.
Ørstrøm må næsten også have været en af dem, der forudsagde hyperinflation for nogle år siden, ligesom Ferguson.
Og ja, som Torben Jensen påpeger, så har Japan det fint med gæld på 240% af BNP. Sådan er det, når man låner i sin egen valuta...
Det er oplysende at at høre hvad Ulrik Bie (Cheføkonom, Nykredit Markets) sagde i Deadline i går: Hvis jeg var økonomisk diktator kunne jeg hurtigt løse problemerne, men kongressen kan nok ikke.
Det er ikke et ordret citat, men det var det han sagde, hør det selv: http://www.dr.dk/tv/se/deadline/deadline-409#!/ (08:44)
Det var lige efter at han havde promoveret udnyttelsen af skiffergas
Det fortæller meget om hvad finansmarkederne mener om demokrati. Det står jo bare i vejen for de løsninger, som gør finansmarkederne i stand til at ødelægge vores klode i et stadig større tempo.
.
Hvordan ser 2014 ud for Danmark, har bankpakke 6, sat et punktum for Danmarks finanskrise og sikret danskernes nærmeste fremtid, med denne pakke nummer 6 i rækken, eller er Tea Party bevægelsens indflydelse på det amerikanske politiske system, en påmindelse om Folketingets manglende forståelse af problemerne i finansverdenen, udstillet ved en gentagelse af store dele af den sidste finanskrise, kan komme når som helst, selv fra en politisk Tea Party bevægelse med 1776 patriotisme, fra den anden side af dammen.
Tidligere departementschef og ambassadør Jørgen Ørstrøm Møller, kunne have sagt et par ord om Nationalbankens rolle og de systemiske finanssekskaber her og i udlandet.
Torben Jensen, det er et internt japansk anliggende. Men der er naturligvis også grænser der.
@Høybye
Bemærk, at Ørstrøms løsning er to-delt: "En aftale, hvor man lægger en plan for at skære i statens udgiftsbudget over de næste 10-20 år, samtidig med at man øger finansieringen ved at sætte skatterne op", så en isolering af problemet til for lav skat er muligvis bekvemt, men den anden del er mindst ligeså vigtig.
I Danmark har var bare ikke mere mulighed for at skrue mere på skatten, da vi allerede brandbeskattes såvel direkte som indirekte, så der er kun offentlige effektiviseringer (aka skære i budgettet) tilbage. Det gode er dog, at vore gældsproblemer heldigvis er i en lidt anden division end USAs.
Dette er begyndelsen til enden for dollaren som eneste reservevaluta. Det er derfor man er ved at sætte fuld knald på den nordatlantiske sammensmeltning, men det vil ikke kunne holde historiens flodbølge tilbage. BRICS-landene og deres mange protegeer vil ikke længere betale regningen for de gamle imperialistmagters dominans af handel og finans. Det klogeste ville nok være at søge en verdensomspændende løsning, som alle kan leve med, men det kommer til at koste privilegier.
Prøv at læse denne leder fra søndagens Xinhua online:
Commentary: U.S. fiscal failure warrants a de-Americanized world
Be shure Mr. Oerstroem Moeller, sitting i Singapore, has read it. The writing on the wall.
Ørstøm prøver at tage Roosevelt til indtægt for austerity, så behøver man vist ikke læse videre for at forstå, at det er neoliberal jul nu. Og siden der åbenbart kun er 3 måneder til det næste debt ceiling cirkus, kan man godt frygte, at julen kommer til at vare lige til påske.
Der er kun en ting ved den "aktuelle amerikanske samfundsmodel" og dets "betalingsevne og vilje", der er noget i vejen med i forhold til statsgælden, og det er de riges manglende vilje til at betale for noget som helst, kapitalens manglende patriotisme. Evnen er der skam.
Tror jeg går ned i banken og søger om at få sat kassekreditten op. Hvor længe går den?
Hvornår begynder de rige at betale skat? Hvis det skulle ske, vil gælden forsvinde over en årrække. Det vil IKKE ske i USA lige som i Danmark, og det totale økonomiske ragnarok indtræffer!
@Kim
Jeg ved ikke, om jeg er en af de omtalte rige, men blot for god ordens skyld, så betalte 362.000 bare i indkomstskat sidste år, så lidt bidrages der alligevel :o)
...... held og lykke nede i banken !
USA's krige sendte landet ud i dyb økonomiske krise
I 2003 var jeg 4 år efter Irakkrigens udbrud i Washenton D.C. Her mødte jeg en diplomat fra et latinamerikansk land, som konstaterede, at USA var på økonomiske afveje. Efter hans opfattelse var man i gang med en krig for lånte penge fra Kina.
Jeg kan ikke afgøre om udsagnet er rigtigt i den forstand, at man kun lånte pengene i Kina. Men uanset hvor man har lånt pengene til at føre en krig, så iværksatte USA med præsident Bush og hans rådgivere i spidsen en blandingskrig med såvel militær som private firmaer ved fronten og til lønninger, som ikke tåler sammenligning med tidligere krige.
Herefter iværksatte man krigen mod Afghanistan. Også for lånte penge. En krig mod et land, som blev begyndelsen til enden af Sovjetunionen.
Krigene blev ført i slipstrømmen af d. 11. september terrorangrebet i New York, hvor USA's patriotisme overskyggede al rationalitet.
Det er 22% af udlandsgælden Gert. ca. 1,2 bn.$
---
Japans arbejdsmarked har været stagneret siden 90'erne, så derudaf er vist lidt letkøbt. Men korrekt at de rige spinner guld mens resten forarmes, men det er jo ikke et sundt perspektiv for et samfund. Verdens samlede BNP stiger fortsat, men værdien af pengene synes ikke at svare overens med virkeligheden, der jo er baseret på tillid, når først lydmuren bryder - vil konsekvenserne være uoverskuelige. Der er ganske enkelt ikke dækning for alle de gældspenge. Samtidig fortsætter man devalueringen.
Asien kommer ingen vegne uden de to største økonomier i verden - USA og Europa, nu må i lige ned og finde kontaktlinsen. Der er slet ikke ordnede forhold i de dele af verden som vi kender det, det er på vej, ingen tvivl, men det er skrøbeligt. Så stabilitet er helt afgørende, som Holger er inde på tør kineserne ikke sidde på hænderne. De har endda - Kina og Japan - i fællesskab forsøgt at påvirke USA. Samtlige BRICS har lidt hårde nedjusteringer i vækst skøn, Som svarer ganske fint til nedgangen i Europa over de senere år.
Der skal jo være nogle til at købe deres bling, og det bliver ikke bønder med hø i træskoene. Så fortsæt endelig med at demontere middelklassen i Europa, men jeg anbefaler man køber våben for pengene. Skattelettelser til eliten, vil ikke holde pøblen for døren. Det er måske ikke helt tilfældigt, at USA har etableret deres første drone-base i Tyskland.
Hvis nu resten af verden stoppede med, at investere i militært isenkram, så er de færdige næste år. Bullets are overrated.
@morten Hansen
Det passer simpelt ikke hvad du siger, - men det lyder godt.
Den ”ene procent” betaler faktisk 22.3% af skatterne ifølge CBO, mens de overøste 10% betalte over 70% a skatterne. Problemet ligger nok mere i at 50% a befolkning ikke bidrager i form af skatter.
Jeg synes ellers at Lars Løkkes bilag er væsentlig vigtigere for hele verdensøkonomien!
Wendt: "Asien kommer ingen vegne uden de to største økonomier i verden - USA og Europa, nu må i lige ned og finde kontaktlinsen."
Som jeg forstår artiklen så er det også dem der skulle trække stikket, dvs. de skal save deres egen gren over? Altså kina er nærmest tvunget til at blive ved med at sponsorer USA eller hur?
I USA er der en nem test for, om man er mellem the rich or the rest. Hvis man har del i de 95 % af indkomstforøgelsen siden 2009, så er man 1-procenter. Hvis man ligger og slås om de resterende 5 % indkomstforøgelse, så er man 99-procenter
Det er vel næppe svært at se, hvor man passende kunne hente noget ekstra skat for at hjælpe dem, der ikke er positioneret så godt i bailout og recovery-strukturen.
Hvad man gjorde i sin salomoniske visdom i kølvandet på sidste års debt ceiling cirkus var at lave nogle små justeringer i toppen, såsom at hæve topskatten fra 35 % til 39,6 %, men broderparten bliver taget fra payroll-skatten som ikke er spor progressiv - den er ens for alle og kun går op til $113,000, så den repræsenterer en forsvindende lille procentdel af den samlede indkomst for 1-procenterne, men mærkes uforholdsmæssigt hårdt af den almindelige lønmodtager - med massive 30 %:
As of Jan. 1, the payroll tax that funds Social Security was raised two percentage points to its 2010 level of 6.2 percent. It is also by far the biggest component—$125 billion of the $190 billion—in tax increases approved by Congress to fend off a bigger wave of tax hikes from the "fiscal cliff."
Som med al god austerity-politik taber de svagest stillede selvfølgelig både på karusellerne og gyngerne, for samtidig med at man øger skatten, der finansierer Social Security, med 30 %, meddeler man, at man også er nødt til at skære i selvsamme Social Security, fordi der ingen penge er. . .
Billedet ville ikke være komplet uden at føje spot til skade: Grunden til at der nu ingen penge er til Social Security (som allerede er brugerbetalt frem til mindst 2021) er, at Treasury har "lånt" af Social Security-fonden til ting som skattelettelser, bailouts og stimulus, således, at de rige i toppen ikke skulle betale mere end allerhøjst nødvendigt og derfor har været i stand til at springe tilbage fra finanskrisen som en fjeder - de samme rige i toppen, som nu har benyttet krisen, de selv mærkede så lidt til til at forstærke deres angreb på Social Security-programmet.
Et fint billede på fordelingen af "evne" og "vilje" til at betale i den "aktuelle amerikanske samfundsmodel".
Danmark er sårbar, for Danmark er et lille land, med mange finansinstituioner der er systemiske, der ikke kan gå ned uden, at trække alle med ned.
USA er en ustabil boble under økonomien, for USA kan ikke producerer sig ud af gælden, produktionen er flyttet til Kina mf., en udvikling der breder sig, man kan populært sagt sige, at USA's vilje er i Kinas lomme.
Nationalbanken og folketinget har ansvar, for et sikkert økonomisk Danmark.
@Frida Henningsen De rige er virksomhederne, der sender milliarder i skattely hvert eneste år. Men smart at føle sig ramt, når fokus bør ligge et helt andet sted.
Den samlede volumen i verdensmarkedet i pengepolitiken, er en anden boble, mange milioner handler med aktier, gæld i alle afskygninger, hver dag i et marked, der er underminere af organiseret kriminalitet, daglig produktion af penge af kriminelle, populært sagt banditter i habitter.
@Lars Petersen
Du skal nok lige kigge de tal efter engang mere. Det er fejlagtige talking points.
For det første er det skammeligt, at 1% betaler mindre pr. tjente dollar end de, der ikke tjenere milioner, når de så rager mere end 93% af tilvæksten til sig, så må man undres over at der ikke er opstået revolutionære tilstande i USA endnu.
De 50% du nævner er Føderal indkomst skat, som man altså skal tjene et vist beløb for at betale. Der betales stadig skat i form a bla. payroll og VAT. kilde<>
Men de neoliberale har været gode til at sprede deres propaganda, så mange ikke kan se, hvem det er der udplyndre samfundene og sender millioner ud i unødvendig fattigdom.
Gæld er finanskapitalens hjerteblod, og i en epoke, hvor finanskapitalen har taget over, må gælden vokse ellers...
Gæld er også en forudsætning for at den nu overhalede industrikapitalisme, der lever af vareproduktion, kan holde sig oven vande. Varemængdens værdi må med nødvendighed være større end lønsummen for at gøre plads for profitten, kun gennem kredit kan den arbejdende befolkning derfor aftage det producerede og produktionen fortsætte.
Gæld er altså en livsbetingelse for både finans- og industrikapitalisme, og hvis den kapitalistiske økonomi skal vokse, må gælden vokse, uagtet at det i længden er umuligt.
Jeg kan ikke se, at der er nogen udvej fra dette. Balancerede budgetter gennem sænket offentligt forbrug og højere skatter er ihvertfald ikke løsningen, og jeg forstår ikke, at man overhovedet taler om det. Måske er misforholdet bare for stort mellem virkeligheden og de Pondus- og lille købmandmodeller, man har i sit hoved og som i en uendelighed gentages af medier og politikere. Men fantasiverdener brister præcis som bobler til sidst. Det bliver spændende, hvordan det vil folde sig ud. 10 år siger Ørstrøm, det er snart.
Det hedder vist " den interne modsætning i akkumulation af kapital" Marx har aldrig været mere aktuel end nu, i dette sidste stadie af kapitalismen.
Er Ørstrøm Møller anti-Keynesianer?
Som bekendt skabte Keynes sin økonomiske teori på baggrund af den depression, der fulgte på krakket på Wall Street. For at forebygge, at markedets cykliske kriser skulle blive for voldsomme og samfundsdestabiliserende, foreslog han en statslig intervention i form af en regulering af pengemængden.
Regulering af pengemængden er netop, hvad den amerikanske regering har foretaget (ladet foretage) de sidste mange år som modvægt mod den finansielle krise - men også før.
Når Ørstrøm Møller nu hiver i bremsen, så er han altså anti-Keynesianer? Det kan godt være, men ikke af den grund, som det åbenbart her skal forstås. Selv Keynes var ikke fortaler for, at staten skulle føre en konsekvent underbudgetteret politik i årevis for at holde hånden under manglende skattereformer eller en permanent krigs-økonomi – eller begge dele på én gang.
Det så man i 1920'erne, hvor seddelpressen kørte i højere og højere tempo. Hvis jeg har forstået Ørstrøm Møller korrekt, så siger han ganske enkelt, at USA ikke kan ophæve tyngdeloven eller gå på vandet ved bare at trykke flere pengesedler til at betale sine udenlandske lån. Hvis det var muligt, så vil jeg da bestemt anbefale vores egen nationalbanke at trykke så mange sedler, at de kan regne ned over det ganske land.
Penge betragtes af nogle af denne tråds bidragsydere som noget så inferiørt, at der er grund at sætte dem i anførelsestegn. Det kan forstås på flere måder. De afgørende værdier er naturligvis ikke sedlerne som sedler, men den bag ved liggende produktion. Som 'almen ækvivalent' er sedlerne imidlertid fortsat virkelige, og hvis deres 'værdi' står i et skærende misforhold til produktionen, så bryder systemet før eller siden sammen. Det er jo ikke Matador-penge.
@Houmøller
Sangen om millioner i skattely hører vi tit - det kniber straks mere med hug- og stikfast dokumentation.
Niels Engelsted:
Vejen ud af kapitalismens intrinsiske modsætninger, inklusive gældsmodtningen er dens hyppige kriser - hvor voldsom en krise bliver, og hvem der fortrinsvis rammes, er hvad man kan prøve at påvirke
Rettelse til min post ovenfor: Jeg skrev payroll-skatten blev forhjøet med 30 % den blev i virkeligheden forhøjet med næsten 50 %, således at forhøjelsen nu udgør 30 % af den samlede skat.
I serien på TV om fattigdomsfælden, eller hvad det er den hedder, kunne man lave et afsnit om USA. Det er jo den samme historie om dumhed og uansvarlighed.
Niels Engelsted 17. oktober, 2013 - 10:24
Det er ikke muligt, at give op, kloden drejer alligevel.
Gældssaneringsbehovet International har ikke været større, men det er symptom behandling, det er dog et faktum, at verden ikke kan leve med, verdens størst økonomi USA, på overførselsindkomst i alt evighed, når investeringen ender i død gæld, der ikke kan tilbagebetaltes, det er uholdbart i længden.
Vi står over for, oprydning i finanssektoren i Danmark, kontrolleret boble kontrol, hvis vi har ansvarlig Nationalbank og ansvarlige politikkere, slut med finansielle institutioner, der opfører sig som en stat i staten og er for store til at gå ned, også de elskede pensionsfonde.
Ansvarlig handling på konkrete problemer, vi bliver fattigere nu, men går ikke med ned når de største fejler.
Man kan vælge at tie problemerne væk, til den dag det går galt, hvilket politikkerne og Nationalbanken så bære ansvaret for, når den dag kommer.
Jeg er sådan set enig i overskriftens præmis ... dog mener jeg at en tidshorisont på 10 år er alt for meget. Jeg tipper på mellem 1 og 2 år.
Alle de her modeller og fremskrivninger går ud fra at der er vækst i systemet...at det er business as usual. Det ved vi det ikke er. Plus flere og flere handelspartnere dropper dollars som mellemled.
Det seneste er at Kina og Europa har droppet dollaren: http://money.cnn.com/2013/10/10/news/economy/ecb-china-currency/
Kina er blevet mere og mere åben i sin kritik af USA...de gør det også nemt for dem at droppe dollaren sådan som de fucker rundt i øjeblikket.
Jeg bliver overrasket hvis vi kommer ud af 2014 uden massive omvæltninger.
Det måske endnu mere skræmmende perspektiv er så, at USA nok ikke lægger sig ned og accepterer en fallit. Deres selvforståelse som supermagt og deres befolknings pres for at opretholde "the american dream" koblet med det faktum at USA har større militær magt end resten af verden tilsammen kan næsten kun resultere i ubehageligheder. Man tør næsten ikke tænke tanken til ende.
Frida Henningsen
For mig er der himmelråbende forskel på som i Danmark at lave besparelser for at financiere skattelettelser og ved nagation kalde det velfærd, hvor man i USA til alle tider har haft lave skatter, for siden 1980 ved lån at financiere den føderale stats stigende udgifter.
I USA, og ihvertfald i staten New York og kommunen Yorktown Hights betaler 79 årige skolelærer og selv pensionister stadig skoleskat (en skat der opkræves separat bl. a. andre separate lokale skatter).
Altså systemet er stort set som i Danmark, bortset fra at i USA er den føderale skat allerede bevidst ikke stor nok til at financiere det af befolkningen krævede forbrug samtidig med, at der blandt mange selvsamme forbrugere kræves/tordnes føderale ufinancierede skattelettelser, kun finansierede ved optagelse af lån, og som konstant må forhøjes ved lån hos verdenssamfundet.
Den føderale skat skal ikke hæves ret mange %, for at være i tråd med det forbrug, der truer verdenssamfundet.
Til jer der mener at der ikke går 10 år, men at det bliver snart, måske allerede i det nye år, hvad er det helt præcist der gør at I mener dette? Hvilke indikatorer er der og kommer der?
@Frida Henningsen
Den store 'nyhed' der stadig ruller vedr. offshore.
http://www.icij.org/tags/offshore-finance
Her er en nem og overskuelig grafisk fremstilling af tingenes tilstand i USA og hvad vi kan forvente her i landet hvis vi ikke forhindrer det.
Jeg må indrømme at præsentationen er pænt america loves you i tilrettelæggelsen: paryk, solbrun og hvide tænder. Men fuck - ud i det:
http://www.activistpost.com/2013/10/the-biggest-scam-in-history-of-manki...
Som nationaløkonomisk analfabet må man undre sig over, hvordan kineserne kan låne så mange penge ud, hvad de kræver i rente og afdrag, og over hvornår de taber tålmodigheden og siger stop.
Hvor meget af USA ejer Kina, når pantet kræves indløst.
Verdens eneste supermagt, som snart ikke kan betale skolelærere og soldaters løn ?? Eller super big bang.
Leo,
kineserne har styr på økonomien. Politisk styr.
Det betyder vel bare at USA bliver nødsaget til at lave en god stor krig - ala Afghanistan og Irak - hvorefter alle de lande, som blev smadret totalt og befriet skal betale omkostningerne til krigene samt give amerikanske firmaer kontrakterne på genopbyggelsen af de respektive lande...
Og vi skal, naturligvis, være med som da Danmark var USAs lille bitch i Irak krigen og derved fik A.P. Møller jo kontrakterne med at skibe materiel imellem USA og Irak - det gav APM en fordobling af børsværdien.
de hæver gældsloftet så de rige kan plyndre videre...og når det hele bryder sammen så er der en masse fattige som forsat skal betale prisen...
der er mange danskere med samme samfundssyn.
@Philip B. Johnsen
"Man kan vælge at tie problemerne væk, til den dag det går galt, hvilket politikkerne og Nationalbanken så bære ansvaret for, når den dag kommer."
Måske du så artiklen omkring Bernstein's dybe skyldfølelse og refleksion, eller nærmere mangel på samme.
Hvis ikke, får du lige linket her :)
http://www.information.dk/473107
Jeg prøver at beskrive hvorfor Danmark ikke har sikret sig, på nogen måde mod finanskrisen, der kommer næste gang, Nationalbanken har beskrevet, hvad der skete i 2008.
Nationalbanken 2011.
"Nationalbankens pengepolitiske instrumenter giver pengeinstitutterne stor fleksibilitet med hensyn til at opnå likviditet mod sikkerhed. Ved markedsoperationerne er der adgang for alle penge- og realkreditinstitutter, der kan opnå den mængde lån, som de efterspørger, til fast rente mod sikkerhed i et stort sikkerhedsgrundlag."
Nationalbanken 2011 fortsat.
"Krisen udsprang af markedet for boliglån til mindre kreditværdige amerikanske boligejere (subprime-markedet). Flere amerikanske banker, men også andre landes banker havde investeret i aktiver, som var eksponeret over for det amerikanske boligmarked, hvor der var stigende tab. Aktiverne var desuden ofte komplekse finansielle instrumenter, hvor den reelle eksponering var vanskelig at gennemskue. Disse forhold medvirkede til, at bankerne blev usikre på modparternes kreditværdighed og deres egen likviditetssituation, og de blev tilbageholdende med at låne ud på pengemarkedet.
Nøglen til at forstå spredningen af krisen er bankernes store afhængighed af finansiering på de internationale penge- og kapitalmarkeder og den tætte integration af markederne. Flere banker i en række lande anvendte således i stort og stigende omfang kort finansiering i udenlandsk valuta, især dollar, via de internationale pengemarkeder. Under krisen i efteråret 2008 opstod der mangel på dollar, da amerikanske banker blev tilbageholdende med at låne ud til bl.a. europæiske banker. De havde selv brug for dollarlikviditet og var bekymrede for de europæiske bankers kreditværdighed.
Den hurtige spredning af krisen skal ses i lyset af, at flere af de store internationale banker, som var centrale i kreditformidlingen på tværs af valutaer, blev hårdt ramt af problemerne på det amerikanske boligmarked. Det betød, at de i stort omfang lukkede for deres internationale pengemarkedsudlån."
OK?
Efteråret 2008
Ingen sikkerhed for lån i dollar, hvis dollarswapmarkedet lukkede ned, et oppustet boligmarked, dårlige udlån og systemiske pengeinstitutter. Spekulative lån uden uden reel sikkerhed i de finansielle institutioner tynger sektoren i efteråret 2008, hvis lånene nu uden sikkerhed, blive forlangt tilbagebetalt, vil Danmark muligvis gå statsbankerot.
Idag efteråret 2013
Ingen sikkerhed for lån i dollar, hvis dollarswapmarkedet lukkede ned, eller hvis marked krakker, eventuelt, som en konsekvens af, at USA ikke betaler de regninger der er forfaldet, dertil et fortsat oppustet boligmarked med kunstig høje priser for, at holde danskerne solvente, dårlige udlån som "afdrag fri lån" bare navnet bør få Nationalbanken til at gyse og fortsat systemiske danske pengeinstitutter der ikke kan gå fallit uden at trække resten af landet med.
Dertil kommer.
Højfrekvente automatiseret handel, kaldet (algoritmer) har ændret børser til casinoer, hvilket har gjort aktiehandel til en vandvittig leg, med en mere eller mindre konstant risiko for et globalt krak.
Automatiseret handel kan handle ti tussende aktie i sekundet, udløst af computere der ser et mønster i marked, agere med salg, det kan opfanges af andre computere i finanssystemet, et andet sted i verden der starter et salg af aktier, nu har vi en kædereaktion der kan kollapse markedet.
Jeg mener en kontrolleret punktering af finansbobbelen er, at foretrække frem for et krak, krakket kommer sikkert ikke i dag eller i morgen, men dagen kommer, det er alle enige om.
Opdeling af verdens systemiske finansinstituioner frivilligt, hurtigt og uden og undtagelser er recepten, det har historien lært finansverdenen og alle os andre, gennem den sidste krise, men staten i staten finanssektoren gør det ikke frivilligt, så ansvarlige og modige politikkere må gå foran, hvornår får vi dem på banen, det bliver det store spørgsmål, til den næste krise rammer verden.
kontrolleret punktering, betyder en økonomi der bygger på nye penge, der har reel verdi.
Lektien er, vi "intet" har lært, af en regning på DKK. 400mia. prisen for den sidste finanskrise, at Bjarne Corydon bør overveje, at finde mere sikre investorer til DONG, frem for højfrekvens automatiseret handel, casino investeringsfirmaer, som The Goldman Sachs Group, Inc.
Højfrekvente algoritme handel er ikke ulovligt, det er blot tåbeligt, for det underminere tilliden til verdensmarkedet, så efter som der kan ikke være nogen tvivl om, at tilliden der er hjørnestenen i et fungerende finansmarket, er højfrekvente automatiske handler tåbelige men super indbringende, for de kyniske super grådige spekulanter.
Nationalbanken 2011 Penge- og valutamarkedet
under krisen. Link: http://www.nationalbanken.dk/C1256BE2005737D3/side/4BD697F3CF893C20C1257...$file/kap02.htm
Den fatale situation for Danske Bank i 2008 erkender Peter Straarup dog først i 2010.
Efteråret 2008 kalder Danske Banks øverste chef Peter Straarup det for:
”den mest skræmmende i min karriere” med henvisning til, at dollarswapmarkedet lukkede ned, og det begyndte at blive svært at veksle fra en valuta til en anden.
http://www.business.dk/finans/danske-bank-mindre-vaerd-end-bankpakke-laan
http://finans.borsen.dk/artikel/1/195433/%20straarup_danske_bank_var_doe...
Den japanske gæld er mere end 2 x BNP. Renten på de japanske 30 års statsobligationer er 1,63 %.....
Lasse: og er det nogensinde gået galt for Japan!
Sider