Baggrund
Læsetid: 5 min.

USA’s budget-kollaps er blot et forspil til gældens himmelflugt

Om to uger rammer USA igen det lovbestemte gældsloft. Det er et langt større drama end tirsdagens nedlukning af den statslige sektor, fordi det handler om mulig amerikansk betalingsstandsning for første gang i historien. Spørgsmålet er, hvem der blinker først: Obama eller republikanerne
Præsident Barack Obama underskrev i går særlige aktstykker for at kunne aflønne statslige ansatte, her er det Pay Our Military Act, som sikrer fortsat løn- og tillægsudbetalinger til alle i USA’s væbnede styrker indtil fianasloven for 2014 er på plads.

Peter Souza

Udland
2. oktober 2013

Da USA’s regering i går sendte over 800.000 af sine medarbejdere hjem, fordi låget på statskassen nu er smækket i, var det straks topnyheden overalt i amerikanske medier. CNN berettede bl.a., hvordan Frihedsgudinden på Liberty Island nu lukker og slukker, ligesom The Washington Monument, National Gallery of Art, The Smithsonian og andre af i alt 400 museer og nationalparker gør det. Dertil kommer en lang liste af offentlige myndigheder og regeringskontorer – heriblandt den amerikanske miljøstyrelse, dele af det offentlige sundhedssystem, NASA, det meste af finansministeriet etc. 1,3 mio. såkaldt ’essentielle medarbejdere’ i det offentlige har dog fået besked på fortsat at passe deres arbejde, selv om det kan trække ud med at få udbetalt løn.

De praktiske vanskeligheder og uroen i den amerikanske offentlighed er dog ikke andet end et simpelt forspil til det, der om et par uger i værste fald kan blive, hvad finansmarkedsanalytikere kalder »katastrofalt« for den amerikanske økonomi og destabiliserende for de internationale finansmarkeder. Det gælder dramaet om det lovfæstede amerikanske gældsloft, som vil blive sprængt den 17. oktober, og hvor der råder samme politiske lammelse som i den dagsaktuelle strid om statsbudgettet.

Obamacare i klemme

I budgetstriden har det handlet om Kongressens forpligtelse til en gang om året at vedtage nødvendige bevillinger til driften af statens mange institutioner. Uden en sådan vedtagelse inden i går – den 1. oktober – har statsinstitutionerne ikke penge og må lukke.

Denne gang insisterede det republikanske flertal i Repræsentanternes Hus på, at nye penge skulle ledsages af en udskydelse af dele af præsident Obamas sundhedsreform – Obamacare – i et år. Et rent politisk-taktisk krav, eftersom pengene til netop dette formål faktisk er bevilget af Kongressen ved en tidligere lejlighed.

Sent mandag aften stemte Kongressens andet kammer, Senatet, der har demokratisk flertal, imidlertid imod denne budgetlov med dens ’gidseltagning’ af Obamacare.

I går stemte flertallet i Repræsentanternes Hus så for at nedsætte en fælles kongreskomité med det formål at finde et kompromis i en fart. Det afviste demokraterne prompte med henvisning til, at man ikke forhandler under tvang. Obamacare er vedtaget og skal ikke ofres på det taktiske spils alter.

Dramatikken til trods er det ikke første gang, den amerikanske stat er bragt i denne situation. Hele 17 gange siden 1976 har de offentlige myndigheder måtte lukke helt eller delvist ned, fordi pengene ikke forhandlet på plads – senest i 1995-96, hvor lammelsen varede rekordlænge: 21 dage. I den aktuelle situation venter de fleste, at krisen bliver kort, og at republikanerne ender med at bøje af, fordi det har sin pris, hvad angår vælgeranseelse at holde statens institutioner lukket.

Misligholdelse

Kongressens manglende evne til at handle fremkalder imidlertid dybe panderynker, når det gælder den næste forhindring: Gældsloftet.

Om godt 14 dage kan USA stå i den situation, at man har daglige fordringer fra diverse kreditorer på 60 mia. dollar, men kun 30 mia. dollar i hånden. Det kan indebære, at den amerikanske låntagning og gældsætning må øges for at få enderne til at nå sammen. Ifølge Kongressens budgetkontor tegner det til, at kun 84 pct. af udgifterne i budgetår 2014 kan dækkes af skatte- og andre statslige indtægter – resten må dækkes via nye lån. Det er imidlertid forbudt.

USA har nemlig et lovfæstet loft for gældens størrelse på 16,7 billioner dollar – (16.700 milliarder kr.), og det loft vil blive ramt den 17. oktober. Efter den dag kan den amerikanske stat altså ikke længere betale sine regninger – man må for første gang gå i delvis betalingsstandsning i den forstand, at nogle kreditorer ikke vil kunne få deres tilgodehavender. Eller også må man med øjeblikkelig virkning skære de løbende statslige udgifter dramatisk ned, så gælden ikke vokser – ifølge kreditvurderingsbureauet Moody’s vil den øges med hele 38 pct., hvis præsidenten prioriterer at opretholde evnen til løbende rentebetaling til USA’s långivere.

»Betaler han renterne på gælden og skærer samtidig udgifterne ned, vil hundreder milliarder af dollar forsvinde ud af den amerikanske økonomi, sende tusinder i arbejdsløshed og frarøve mange andre deres pensionscheck, sundhedsforsikring og grundlæggende ydelser.

Hvis han (omvendt) holder op med at betale renter på lån, vil USA gå i betalingsstandsning. Dette vil ikke alene øge rentesatserne og koste skatteyderne hundreder milliarder af dollar, men vil også kunne udløse en finansiel panik som nedsmeltningen i 2008,« skriver professor Eric Posner, University of Chicago, i netmediet Slate.

Han antyder, at markedet for salg og tilbagekøb af statsobligationer med en omsætning på fem-ti billioner dollar kan kollapse og trække banksektoren med sig ned, hvis USA misligholder sine lån.

»Lad os være helt klare: At overskride gældsloftet vil være en katastrofe,« skriver tilsvarende analytikere fra investeringsbanken RBC Capital Markets i Financial Times.

Hvem blinker først?

Der er én anden mulighed: At se stort på loven. Det vil sige vedtage en ny lov, der tillader USA’s gæld at vokse til endnu højere niveauer via et nyt gældsloft. Sådan som den siddende præsident og Kongressen – uanset flertallets politiske farve – har gjort det igen og igen de seneste 30 år: Hver gang gælden var ved at blive ’ulovlig’, tilpassede man loven frem for at stoppe gældsvæksten. Det skete sidst i 2011 under Barack Obama. Og i realiteten igen sidste år via en såkaldt ’midlertidig suspendering’ af gældsloftet.

Foreløbig siger såvel præsidenten som republikanerne i Kongressen, at man ikke vil hæve gældsloftet. Formanden for Repræsentanternes Hus, republikaneren John Boehner, har gjort det klart, at man kun vil gøre det, hvis Obama giver indrømmelser på andre fronter i form af amputering af Obamacare, større offentlige nedskæringer m.m.

Obama har på sin side anklaget den republikanske Tea Party-bevægelse for at ville lukke hele USA’s økonomi ned ved at true med amerikansk betalingsstandsning »blot for at udsætte præsidenten for afpresning.«

På de betingelser bliver der ingen forhandlinger om gældsloftet, har Obama forsikret.

Alligevel forventer de fleste iagttagere, at gældsloftet bliver øget yderligere. Ingen vil, når det kommer til stykket, tage ansvar for at bringe USA i delvis betalingsstandsning. Antagelig sker det under stor dramatik og uro på de finansielle markeder lige op til fristen den 17. oktober. Og enten ved at republikanerne giver efter og godkender en ny gældslov uden betingelser, eller ved at præsidenten trodser kongresflertallet ved at udstede en præsidentiel ordre om suspendering af gældsloftet.

Så i realiteten handler det nok om, hvem der i det fortsatte pokerspil blinker først.

Og uanset hvem, kan man gå ud fra, at USA’s statsgæld får lov at fortsætte sin himmelflugt.

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niels-Simon Larsen

Drama på verdensscenen. Så længe nogle gerne vil låne amerikanerne penge, går det vel. Det er jo en slags pyramidespil, der foregår, og alle håber på, at det lige varer deres tid ud.

Jens H. C. Andersen, Daniel Hansen, Filo Butcher, Morten Lind og Henrik Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Engelsted

Det giver godt fjernsyn, hvis man har Bloomberg i sin pakke. I øjeblikket er en hedgefond-manager ved at sammenligne 17. oktober med en asteroide, der er på vej mod jorden. Så kan det ikke blive mere spændende.

Benny Jensen, Henning Søndergaard, Henrik Nielsen og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
Dan Johannesson

Fjolser, begge parter burde kun tænke på en ting: Nationens og borgernes trivsel. Hele konflikt diskursen er INFANTIL. Voksne mennesker sætter sig i krisetid, ned sammen og finder LØSNINGER, hverken mere eller mindre.
Det er for alvorligt til parti politik.

Alan Strandbygaard, Carsten Mortensen, Vivi Rindom, Morten Lind, Peter Ravn Mikkelsen, Henrik Nielsen, Henrik Darlie, Jens Falkesgaard og Helge Berg anbefalede denne kommentar

Jeg vil dog gerne henholde mig til Sydbanks kommentar til mulige konsekvenser af nuværende budgetkrise i USA - Et "skuldertræk".

SÅ kort tid efter finanskrisen buldrede for fulde hammer globalt - har finansverden åbenbart fået det indtryk, at indsprøjtninger til nationale finansielle problemer, sker pr. automatik. At banker af en vis størrelse er "Too big to fall or fail". Danske Bank har for nyeligt anset, ihvertfal finanskrisen som værende afværget.

Helt klart at bankerne igen sover trygt om natten igen, vel vidende at den "skjulte dagsorden" - om uendelige insprøjtninger af "kunstig økonomi" kører uanfægtet - men LP'en har drejet endnu en omgang - og der bliver flået og revet grundigt i soklerne på den Neoliberalistiske verdensorden.

Lad os se om den går denne her gang også - spændende

Rasmus Kongshøj, Orla Finn Pedersen, Carsten Mortensen, Morten Lind, Jens Falkesgaard og Peter Taitto anbefalede denne kommentar

Se Jørgen Ørstrøm Møllers udmærkede forelæsning om gælds-problemstillingen her...
http://www.dr.dk/DR2/Danskernes+akademi/Oekonomi_Ledelse/VL_Doegn_2011/2...

Ulf Timmermann, Mihail Larsen, Niels-Simon Larsen og Kalle Nielsen anbefalede denne kommentar

Dan:

"Fjolser, begge parter burde kun tænke på en ting: Nationens og borgernes trivsel.".

Nu er Ted Cruz jo født i CANADA af cubanske, eksil-cubanske, forældre. Så hans patriotisme, i forhold til USA, kan nok ligge på et meget lille sted.

I øvrigt - hvis I nogensinde skulle spørge jer selv, hvorfor Fidel har siddet hvor han sad i mere end 50 år, så tænk på Ted Cruz.

Og spørg jer selv: Hvis jeg var cubaner, ville jeg så slippe hundredevis af Ted Cruz-typer løs på min ø?

Svaret giver vist sig selv.

jeg er som sådan enig med Dan, er de her Republikanere en nation for sig selv, at de bare glemte at fortælle det til resten af verden?, snakke om at skyde sig selv i foden/save den gren over man sidder på. Forhåbentlig finder disse gode herrer ud af at begynde at opføre sig som voksne, ansvarlige mennesker igen, og gør det som er godt for USA's befolkning og ikke alt det fløj-halløj.

.. glemte at nævne, at det er gang på gang det yderste, yderste højrefløj republikanere som vinder/kaprer debatten om sygesikring til alle amerikanske borgere, så hiver de skrækken om at de rødeste-af-de-rødeste-CCCP-hard-line-kommunister(som forresten hører sagaen til for CCCP eksisterer jo ikke mere) er ved at overtage USA, retorikken i USA's politik er nogle gange mildest talt skinger, hvor at den yderste højrefløj åbenbart(med succes) stadigvæk kan hive gloserne frem fra den 'kolde krig' og skræmme befolkningen med den store 'kommunist-bussemand' som kommer og kollektiviserer ALT imens folk ligger og sover, som forresten er en grov overdrivelse, der er en lang vej fra sygesikring og så et statsligt regime og gulag.

USA må for tiden være det ultimative levende eksempel på, at lav skat og erhvervsindflydelse på det politiske system er ren gift for demokratiudviklingen og den økonomiske lighed.

Michael Madsen, Rasmus Kongshøj, Daniel Hansen, Thomas Borghus, Keld Sandkvist, Henning Søndergaard, Torben Nielsen, Carsten Mortensen, Filo Butcher, Peter Andersen, Torben K L Jensen, Morten Lind, peter fonnesbech, Per Torbensen, Tue Romanow, Henrik Nielsen, Henrik Jensen, Janus Agerbo, Jens Falkesgaard, Jens Kofoed og Jesper Wendt anbefalede denne kommentar

Supplering til Olaf 11:02
Fra kommentartråden under videoen:
"For de historisk interesserede skal det kort nævnes, at amerikanerne uden større besvær selv finansierede deres egen (samt delvist andres) indsats under Den anden Verdenskrig.
I runde tal blev knap halvdelen af udgifterne dækket ind gennem en ny, føderal, progressiv kildeskat og den anden halvdel gennem udstedelse af lavtforrentede krigsobligationer (som det var en patriotisk pligt at erhverve).
Det skal bemærkes, at marginalskatten for lavest lønnede var over 20 procent, mens de største indkomster blev beskattet med op til 94 procent.
"
- Viser bare igen, igen, at når rigdommene bruges fordel for fællesskabet, så kan et land meget - man glemte så bare opskriften på ekstraordinære resultater efter krigen...

Rasmus Kongshøj, Flemming Scheel Andersen og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar

Selv fanden burde få en åbenbaring.

Europas barn, der voksede op og blev et monster.
Den "amerikanske drøm" blev et mareridt.
Sådan går det når man ikke vogter sig for højreekstremisme og gangstervælde.

Tina Skivild, Rasmus Kongshøj, Torben Nielsen, Ulf Timmermann, Per Torbensen, lars abildgaard, Lykke Johansen og Henrik Nielsen anbefalede denne kommentar

Vesten er færdig. Helt færdig. Rejs ud.

"I øjeblikket er en hedgefond-manager ved at sammenligne 17. oktober med en asteroide", skriver Niels Engelsted. Vedkommende lever da godt nok i sin helt egen lille, hjernevaskede verden. Godt nok kan delvise sammenbrud af vore finansielle systemer være voldsomme, men det kan da på ingen måde sammenlignes med en asteroide, der har potentialet til at udslette stort set alt højerestående liv på denne planet. Mon ikke vedkommende tilskriver sin metier lidt større vigtighed, end den egentlig har? Mon ikke vedkommende skulle tage ud på en mørk eng, lægge sig i græsset ned, og så kigge op på Mælkevejen ovenover for at få sat tingene lidt i perspektiv?

Hvorfor er denne artikel interessant? Synes nogle her, den er interessant? Skulle USA gå fallit nu, eller hvad? hvme forestiller sig, at USA selv ikke vil hæve loftet, og dermed gå fallit? Selvfølgelig vil de bare hæve loftet. Stor ståhej for ingenting.

USA vil så gå fallit senere. Men først når gældsloftet har nået 30 gange det nuværende niveau. Det vil forgælde sig ihjel, men den gæld, det har nu, er ikke noget, landet vil lade sig gå fallit på baggrund af.

Det er normalt kreditorer der forårsager en fallit.

Peter
Prøv fx at se den video Olof 11:02 linker til. I slutningen taler han faktisk om betydningen for Europa / Danmark i et scenarium hvor USA aftaler en gældsnedsættelse med Kina (jeg har ikke kompetence til at vurdere sandsynlighed).

Michael Kongstad Nielsen

Man kan se, at Obama skriver med venstre hånd, at slipseknuden er slap, at der mangler en pen i penalhuset, og at han har glemt at aflevere morgenens urinprøve.

De ærede debattører har vel ikke glemt i de få år siden sidste gældsloft"krise", hvad dette kabukiteater går ud på?

Obama er Wall Street's mand i etnisk demokratklæder, hvis job det er at få gjort Wall Street's økonomiske agenda og den Evige Krig til at se bipartisan og progressiv ud.

Baggrund for stykket: En kunstig krise - den bedste slags.

Skurk: Den ekstreme Tea Party fløj

Helten Obama modsætter sig tappert de urealistiske Tea Party-trusler om pure at nægte at forhøje gældsloftet, men er dog "nødsaget", fornuftig og praktisk som han, til at gå på kompromis med sin egen blødende-hjerte idealisme, være realistisk søge mod "midten" og give republikanerne indrømmelser til gengæld for at "redde" landet og resterne af dets sociale sikkerhedsnet.

Resultatet bliver "moderate" nedskæringer i det offentlige, forringelse af social security, forringelser for de lavestlønnede osv., afhængigt af, hvad man har udset sig i denne omgang både fra demokratisk og republikansk side.

Alle parter, selv skurkene i dramaet, får lov til at forsvare deres principper, de fattige osv., Wall Street får den austerity-politk gennemført, som de har betalt Obama for, og den amerikanske befolkning er endnu engang blevet distraheret fra deres virkelige problemer og den nye omgang puleri, de har lagt bagdel til for i stedet at bekymre sig om den illusoriske gældsloft-meteor.

For Avengers fans er hele forestillingen opsummeret her - gæt selv hvem der er hvem:

http://www.youtube.com/watch?v=1txy90Qe7qc

Michael Madsen, Daniel Hansen, randi christiansen, Bill Atkins, Torben Nielsen, Carsten Mortensen og Morten Lind anbefalede denne kommentar

Man kan sagtens skabe vækst ....

når man gør det for lånte penge. De fleste af os er imponerede over USAs relativt høje vækstrate (i forhold til Europa), og denne vækst har stået på i årtier. Men hvad nu, hvis den er finansieret ved en stadig større gældsætning? Og ved en særdeles liberal omgang med seddelpressen? Og hvad nu, hvis befolkningen har vænnet sig til denne levefod for lånte penge?

Det sidste er specielt interessant i et samfund, hvor populismen har frit løb og den kritiske eftertanke frister en farefuld skæbne. Almindelige amerikanere vil ikke finde sig i en nedsættelse af forbruget eller forhøjelse af skatterne – uanset om æggehovederne kan fortælle dem, at deres levefod er baseret på økonomisk låntagning og økologisk uansvarlighed.

Takket være det særlige, amerikanske valgsystem, hvor det med økonomiske midler i ryggen er mulig at FORHINDRE folk i at blive valgt (ved negative og ofte løgnagtige TV- og radio-reklamer), så har en fanatisk højrefløj taget den amerikanske kongres som gidsel. Idiotien kan fortsætte.

Torben Nielsen, Kalle Nielsen, Dan Johannesson, Per Torbensen og Marianne Rasmussen anbefalede denne kommentar
Peter Andersen

Det ville være meget smartere, hvis de valgte Supermand
til præsident, så slap vi for alt det demokrati-fis.

Andreas Trägårdh

Der er ingen løsning. Og måden hvorved USA har sat sig så ualmindelig ubekvemt til rette er decideret kriminel. Systemet er gennem korrupt.

USA har brug for Putin. Da jeg så i "Putin og Vesten" hvordan manden lod en gruppe milliardærer der havde lukket en fabrik, med tusindvis af arbejdsløse til følge, stå skoleret og simpelt hen mobbede dem til at genåbne fabrikken, tabte jeg mælet. Det var da et sprog de herrer oligarker udmærket kunne forstå.

Og efter han havde tvunget den sidste milliardær til at skrive under, satte han prikken på i-et ved at kræve sin kuglepen tilbage.

Daniel Hansen, randi christiansen, Per Torbensen, Henrik Darlie og Carsten Mortensen anbefalede denne kommentar
steen ingvard nielsen

Jeg har et godt forslag inddrag f.eks. 30 mia. dollars mere i skat. Lav samarbejde om at stoppe skattely.

randi christiansen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar

Det er vel Japan, Kina og nogle arabiske lande, der køber ( eller har købt) de amerikanske "gældsbeviser". og dermed finansierer USA.

Så længe kreditorerne har tiltro til, at den amerikanske produktivitet på sigt kan sikre tilbagebetaling af gælden, så "hænger det sammen" - svigter tiltroen er det ned ad bakke for den amerikanske samt en række andre landes økonomier.

Så er der nogle "ikke-økonomiske " faktorer, der spiller ind, og for USA's vedkommende "forstyrrer" en klassisk økonomisk analyse med tilhørende klassisk konklusion - eksempelvis :
1) USA synes at arbejde målbevidst på igen at blive uafhængig af energiimport.
2) Et svækkelse af USA vil have en negativ sikkerhedspolitisk effekt for bl a navnlig Japan, og visse arabiske lande
3) Der er p t ingen duelige alternativer til USA's dollar som tilflugtsvaluta, når der er politiske kriser i en eller anden region.
4) Man laver ikke en "fogedforretning" mod verdens stærkeste militære magt ( - hvem skulle ellers holde låget på i konflikterne mellem Israel/palæstinenserne , Pakistan/Indien, Kina/Taiwan , Nordkorea/Sydkorea, Indonesien/Kina o s v - hverken EU eller andre kan p t klare samme sikkerhedspolitiske opgaver i denne verden.)

og der er en række andre ikke-økonomiske elementer, der indgår i "l den amerikanske ligning" - det er ret kompliceret at få styr på, da det kræver både økonomisk, socioøkonomisk, politisk, psykologisk og kulturel indsigt plus sikkert en del andre kundskaber.

Georg Christensen

Endnu et amerikansk (sigøjneri) komediespil for "ingenting".

Spillet er forlængst åbnet, forsikret på uvidenhedens forsikringstagere, dig og mig, er forlængst begyndt.

Kun "?", står tilbage. Hvem vinder, og hvem taber? Forsikringen er betalt af dig og mig.

Artiklen påstår at 16,7 billioner dollar = 16.700 milliarder kr. Det er vist ikke helt korrekt.

"Pyramidespil" er nok det bedste og mest præcise udtryk blandt kommentarene.

Jacob Svendsen

Hvor USA dog rager mig det mindste. Boykot og ignorér landet helt og aldeles. Hvorfor så stor dækning af det elendige land?

peter fonnesbech

Det er ikke fordi , jeg har tænkt mig at lancere en ny konspirations teori.

Men dagen efter tv-serien " Breaking Bad" sluttede med en forventelig masakre og et sammenbrud, bliver store dele af den amerikanske stasapparat lukket ned.

Er her en skjult eller bare symbolsk sammenhæng.

Or are they just starting to " Break Bad ".

Peter Andersen

Nok mere, Breaking the Bank.

@Daniel Hansen

En billion er på dansk og (britisk) engelsk lig med tusind milliarder.

En billion er på amerikansk engelsk lig med en milliard.

Andreas Trägårdh