Læsetid: 3 min.

Demokrati på thailandsk er for de få

Mens vrede demonstranter marcherer gennem Bangkoks gader og skaber trafikkaos og bekymring for gadekampe, toner konturerne af et krav om en nyt slags demokrati frem bag slagordene. Ikke et vestligt demokrati, men et styre båret af få ledere og med den thailandske konge som øverste moralske kompas
Demonstranter trodsede regnen i Bangkok i går.

Damir Sagolj

27. november 2013

Der er sat en scene op, hvor en mand står og spiller fløjte. Tilhørerne har medbragt tæpper og flag, og utrættelige frivillige går rundt i mængden og deler vand og mad ud. Det ligner en festival, men bag scenen tårner en hvid kontorbygning sig op og minder demonstranterne om virkeligheden: Det er Finansministeriet, og tilhørerne er ikke på udflugt -de sidder ned, fordi de har tænkt sig at blive her.

Demonstranterne kræver regeringens afgang, og derfor har de belejret Finansministeriet og fire andre ministerier i byen. Men det er ikke det eneste: I den buldrende retorik fra demonstrations-lederne lyder kravet om, at hele systemet skal reformeres – det skal ikke være flertallet, der bestemmer i Thailand.

»Demokrati er ikke flertalsstyre. Demokrati er, at minoriteten laver love, at landetskalstyres af en minoritet, der lever op til en høj moralsk standard, og som gavner hele folket, « forklarer fløjtespilleren Tanis Sriglindee, da han er færdig med at underholde tilhørerne med sine toner fra scenen.

» Vi har ét mål nu. Vi skal af med regeringen, regeringens venner, deres firmaer, det hele. Bagefter kan vi samle thaierne,« mener han.

Folkevalgte er korrupte

Det er ikke noget nyt. Der er – og har længe været – en konservativ, feudalistisk strømning i Thailand, der ikke ønsker klassisk demokrati, lyder det fra Marc Saxer, direktør for Friedrich Ebert Stiftung Thailand og forfatter til rapporten ’How Can Thailand Overcome its Transformation Crisis? – A Strategy for Democratic Change’.

»Logikken er, at demonstranterne mener, at politikerne er korrupte. Og thaierne vil ikke have et korrupt samfund. Så de stiller spørgsmålet: Hvordan kom de korrupte politikere til magten? Svaret er: De blev valgt. Og dem, der valgte dem var folket – de fattige, de uciviliserede, de uuddannede. Så derfor må vi suspendere folkets rettigheder og uddanne dem først, så de forstår, hvad de gør,« forklarer han.

Det er det, Sriglindee og hans meddemonstranter kæmper for i Bangkoks gader i øjeblikket.

Konsekvensen af den logik er, at hele systemet må reformeres, og det skal ske med magthavere med en høj moral som ledere. Og disse magthavere skal ikke vælges, de skal istedetudpeges.

Den vej er ikke vejen mod demokrati i Thailand – snarere tværtimod. Men det er ikke så underligt, for Sydøstasien er ikke en synderligt demokratisk region, forklarer Saxer:

»Hvis man kigger på naboerne, Malaysia, Singapore, Kina og andre lande, så er det tydeligt, at det er muligt at modernisere en økonomi med en autoritær model. Det er en meget populær diskurs, « siger han.

Både Malaysia, Singapore og Kina har stærke økonomier med stabil vækst, og ingen af de tre lande kan defineres som demokratier i vestlig forstand.

»Så der er indimellem folk i regionen, som arbejder hen imod den autoritære model. Og hvis ikke de demokratiske kræfter får organiseret nok mennesker, så er et autoritært regime ikke utænkeligt,« siger han.

Diktatur eller demokrati

Det thailandske samfund hviler på tre grundpiller – monarkiet, folket og religionen – og hvor lande som Danmark sætter den folkelige grundpillehøjt, har Thailand større vægt på monarkiet. Samtidig er det thailandske samfund opbygget meget hierarkisk, så det er ikke en uhørt tankegang, at en udvalgt, moralsk elite bestemmer over resten af samfundet. I Bangkok udspiller der sig derfor et opgøri øjeblikket. Ikke med regeringen som sådan, men mellem den konservative feudalistiske elite, som fra scener i hele byen kræver mere indflydelse til monarkiet og mindretalsvælde ogdet demokratiske system, Thailand har– til de demonstrerendes store utilfredshed – og som den siddende regering til magten har bragt.

Og det kan gå begge veje, mener Saxer: »Det er lidt selvmodsigende. Der er et strukturelt krav imod demokratisering, men samtidig er der en tendens til at etablere et autoritært regime. Vi kan ikke vide, hvilken af de to strømninger, der vil vinde,« siger han.

I Finansministeriets gård er det dog tydeligt, hvilken af de to retninger, der er mest populær. Mens Tanis Sriglindee, fløjtespilleren, gør sig klar til at indtage scenen igen, er 23-årige Jaruwat Duangjino på vej ned mod madboderne for at få frokost. Han arbejder for regeringen som ansat på Provinsernes Elektricitetsvæsen, men han ser alligevel gerne, at systemet bliver lavet om.

»Vi skal genopbygge Thailand fra bunden. Nye regler, nye love,«siger han.

Han mener dog ikke, det tilkommer ham at gætte på, hvem der skal sidde i premierministerens stol, hvis det lykkes demonstranterne at vælte regeringen. På spørgsmålet om, hvem han gerne ser som premierminister for sit land, svarer han blot:»Det arbejder de på.«

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

"demonstranterne mener, at politikerne er korrupte"

nej, de ved at politikerne er korrupte, og at 'demokratiet' orkestreres, bl.a. gennem fænomener som cirkus thaksin men også gennem direkte handel med stemmer. Korrupte vælgere giver korrupte politikere.

Men mange thaier vil ikke ledes af en berlusconi-type, derfor er de på gaden.

Henrik Darlie
28. november, 2013 - 08:55 #

"Men mange thaier vil ikke ledes af en berlusconi-type, derfor er de på gaden"

Dem som er på gaden er en lille veluddannet elite (gule), som frygter for deres velstand. Langt den største del af den Thailandske befolkning på ca. 63.000.000 mennesker er tilhører ikke denne elite af selvbestaltede moralens vogtere.

De (røde) tilhører den store del af befolkningen, som har haft enorm gavn af den demokratisk valgte Thaksin Shinawatra. Han har tilført dem velstand og muligheder, som de ellers kun har kunnet drømme om.

Det faktum føler den gule elite som en trussel mod deres velstand og de ønsker at fratage de røde stemmeretten. Det siger sig selv, at de fattige røde har en anden opfattelse af hvem der tjener deres interesse bedst en de gule har.

Men det gør ikke de røde til en flok ubegavede ignoranter, som ikke forstår konsekvenserne af deres handlinger sådan som de røde påstår.

- Tværtimod.

kjeld siger:

"Dem som er på gaden er en lille veluddannet elite"

Nej det er ikke, det er fortrinsvis middelklasse, og middelklassen vokser stadig.
Faktisk er der rigtigt mange gule, særligt i de store byer, og især i det sydlige thailand.
Og de er sammen med royalisterne, som der også er rigtig mange af.

Thaksin og de røde er især populære i landdistrikterne nordpå, hvor korruption er et livsvilkår - det er en slags små høvdinge samfund, og tilhængerne er ganske rigtigt dårligt uddannede - men de kan se tv. bl.a. har de gennem i flere år set 'cirkus thaksin'.

Thailænderne bør hurtigst muligt gives det autoritære, stærk-mand regime, de længes efter, og som de er så unikt konstituerede for. Demokrati er alt for svært at håndtere,

@claus

demokrati er en umulighed, hvis ikke man smider forbrydere i spjældet, nøjagtigt som vi ser det i vores del af verden.

Thaksin rejser iøvrigt rundt på et eu-pas. Hvordan kan det gå til ?
Det er måske et udtryk for demokrati ?

Hvis man vil forstå hvad der foregår i thailand er man nødt til at dykke ned i landets historie. Og så vil man se at kongemagten har været en slags moralsk kompas siden Rama 5, Chulalongkorn, der indførte et retssystem efter vestligt (belgisk) forbillede (politiet, som Rama 5 også grundlagde, er iøvrigt efter dansk forbillede). Siden dengang har der været heftige konflikter omkring det. Domstolenes uafhængighed er noget der ligger Rama 9, Bhumipol meget på sinde, og han gentager igen og igen, "oprethold loven" og gør hvad han kan for at formane dommerne, det kan man se hvis man gør sig den ulejlighed at læse hans taler.

Uden lov og orden - intet demokrati.
Uden retfærdighed - ingen fred.

Chok dee khrap khon thai.

Henrik Darlie:

Jeg er ikke Thaksin-fan, men netop det, du siger med kongen som "moralsk kompas", indeholder den side af den thailandske psyke, der evigt synes at have brug for en farmand. Jeg ser heller ikke nogen tegn på, at autoritetstroen, den til dyd ophøjede mangel på viden og analytisk-kritiske evner, den daglige korruption, den næsten patologiske aversion mod at tage ansvar for noget som helst, den altoverskyggende livsambition om at vinde i lotteriet og frem for alt det, man eufemistisk kalder "nationalistiske tendenser", er ved at ændre sig til det bedre på trods af den voksende velstand og kontakt til omverdenen.

Her er rig jordbund for at et åbenlyst, aggressivt autoritært regime kan vokse frem.

På mange måder minder Thailand om USA.

claus siger:

"den næsten patologiske aversion mod at tage ansvar for noget som helst"

haha, du har da vist ondt et eller andet sted.

"På mange måder minder Thailand om USA."

ja, der er også varmt nogle steder, de har jord under fødderne, vand løber nedad osv. Man forstår at du har sat dig ind i tingene. At så usa, igennem tiden, måske har haft for megen betydning i området er en anden sag. men man kan jo stadig håbe at det kan ændres.

Henrik Darlie:

Hvis du ikke ved, at thailændere er rædselsslagne for, og for det meste ude af stand til at påtage eller føle et ansvar, så kender jeg nogen, der gerne vil låne penge af dig til et forretningsprojekt, bygge et nyt hus til dig alt inklusive eller påtage sig at passe på dine mest værdifulde ejendele et par måneder.

Du kunne også gå ind på en hvilken som helst blog og læse syndfloden af indlæg om samme og relaterede emner, uden tvivl alle skrevet af racistiske farang med ondt et eller andet sted.

Thailand minder om USA på den måde, at thailændere er gjort til perfekte, evigt gældstyngede forbrugere.

Lægger du nu de to ting sammen, så har du yndlingsundskyldningen fra hver enste thailandske barpige, som sidder og har travlt med at chatte med en mulig lotterigevinst, nemlig at hendes forældre har sat sig i gæld, at de ikke kan overskue ansvaret, og at hun derfor er nødt til at ordne sagerne, hvilket altid betyder at smutte fra den kedelige børnepasning (det er selvfølgelig ikke engang på tale, at faren skulle påtage sig noget ansvar) og rigtigt arbejde for at slå sig løs i nattelivet. Smartphonen, hun chatter på, er selvfølgelig nyeste model og også købt på afbetaling over 6 måneder, og da mor og far så, hvor godt forretningen går for hende, har de lige benyttet lejligheden til at sætte sig i fornyet massiv gæld, osv. osv.

Nu kan man nok gætte, hvad svaret på dette vil blive, så for en ordens skyld, min introduktion til Thailand var i den anden ende af det sociale spektrum, 2 år som engelsklærer for de riges børn på universitetet. Hvis der er noget sted, jeg har ondt, så er det, hvad jeg oplevede af arbejdsmoral og ansvar hos dem.

@claus

Mine erfaringer siger mig at thaier ikke skal måles med vestlig målestok.
Og også at man ikke kan skære alle over en kam (det vidste jeg nu i forvejen).
Så vidt jeg er orienteret så er thaiernes gæld væsentligt mindre end hvad der er almindeligt i vesten, og det ser også ud til at gældscirkusset er noget som især typer som thaksin er fortaler for.
Barpigerne har iøvrigt ret meget at gøre med usa.
Det du skriver om arbejdsmoral og ansvar passer på mange af dem, men bestemt ikke på alle. Måske man kunne vove påstanden at netop de gule falder udenfor din kategorisering.

Henrik Darlie:

Jeg kan ikke helt gennemskue, hvordan det hænger sammen, men faktum er, at alle thaier, jeg kender, uanset socialt lag (undtagen de allerrigeste måske), er forgældede. Mere end os? Næppe. Men vi sidder også med andre lønninger, et andet sikkerhedsnet og for Danmarks vedkommende store opsparinger til a t holde balancen.

Det er prioriteringerne hos dem, der ikke har råd, der får nakkehårene til at rejse sig på gode protestanter - det og manglen på disciplin, evnen til at lægge en fornuftig langsigtet plan og holde sig til den, så lillesøster ikke også behøver at prostituere sig, når storesøster går på pension.

Dette gælder først og fremmest nord og nordøstområderne selvfølgelig, og hykleriet er til at tage og føle på, når Bangkokeliten beklager sig over, at bondebefolkningen er dumme og uvidende. Det er jo pr. design, at disse arbejdere bliver holdt i uvidenhed, så det overskud, de producerer, kan kanaiseres ind til den Bangkok- og andre storbyeliter, som skummer eksportfløden, og det meste anden fløde også.

Nu hvorTaksin effektivt har formået at spænde de laveste klasser for sin egen vogn, er det kun et naturligt skridt at fratage dem deres stemmeret. Det var aldrig meningen, at de skulle være fuldgyldige medlemmer af demokratiet - altså præcis ligesom med de fattige og farvede i USA. Og når de på den måde kan styres af en enkelt mand til at få reel indflydelse på "demokratiske" valg, er det et faresignal for alle eliter. Pøblen skulle nødig gå hen og blive bevidst om sin magt.

Som svar på dine punkter: Nej vi kan ikke generalisere og ikke ud fra vestlige normer, men vi skal heller ikke helt afholde os fra at kritisere af lutter politisk korrekthed. Og ja, Taksin er en folkeforfører, en af den udbyttende elite, som bare har været specielt dygtig til at appellere til landbefolkningen. med sine forskellige populistiske stunts, ikke mindst ved at introducere Taksin-lotteriet, som jo nærmest gjorde ham til en afgud hos de fattige i ånden.

Om han kan tage nogen ære for varige forbedringer, ved jeg ikke, men det er mit indtryk, at han er en modbydelig karakter, som man nemt kunne forestille sig ville gro et lille overskæg, hvis tiderne skifter i den retning.