EU vil beskytte investorer i frihandelsaftale

I en mulig transatlantisk frihandelsaftale skal virksomheder og investorer sikres mulighed for erstatning, hvis f.eks. skærpet miljø- og sundhedslovgivning går ud over deres forventede indtjening. Og erstatningssager skal køre ved lukkede tribunaler uden for nationale domstoles regi og med tre private erhvervsadvokater som voldgiftsmænd. Civilsamfundets organisationer raser
Illustration: Katrine Marie Nielsen/iBureauet

Illustration: Katrine Marie Nielsen/iBureauet

28. november 2013

Hvis der er én ting, der vil kunne få de igangværende forhandlinger om en transatlantisk frihandelsaftale mellem EU og USA til at løbe ind i et stormvejr, så er det ISDS.

ISDS?

Investor-State Dispute Settlements. Et system til at håndtere konflikter mellem investorer og stater.

Det er ikke, fordi EU og USA er voldsomt uenige på det punkt. Tværtimod. Begge parter er opsatte på at gøre ISDS til en central del af den påtænkte aftale.

»ISDS er et vigtigt redskab til at beskytte investeringer og derfor til at fremme og sikre økonomisk vækst i EU,« skriver EU-Kommissionen i et faktaark fra oktober.

»Vi har et stærkt ønske om i denne aftale at inddrage den højeste grad af beskyttelse for investorer, sådan som vi har haft det i vore tidligere handelsaftaler,« sagde USA’s ledende forhandler, Daniel Mullaney, da man forleden i Bruxelles afsluttede anden forhandlingsrunde om frihandelsaftalen kaldet TTIP.

Grunden til den forventelige ballade om ISDS er, at mange røster i civilsamfundet er voldsomt imod systemet, samtidig med at stærke røster i amerikansk og europæisk erhvervsliv insisterer kategorisk på det.

»TACD anbefaler, at USA og EU udelukker ISDS fra enhver handelsaftale,« skrev f.eks. det transatlantiske netværk af forbrugerorganisationer, Trans Atlantic Consumer Dialogue, i oktober. Eller som netværkets danske bestyrelsesmedlem Benedicte Federspiel fra Forbrugerrådet, sagde her i avisen forleden: »Det er et forslag, forbrugerorganisationerne er 200 pct. imod. Det skal pilles helt ud.«

Omvendt skrev det amerikanske US Chamber of Commerce – verdens største erhvervsorganisation for tre mio. virksomheder – i maj måned, at man »insisterer på, at USA og EU skal inddrage disse bestemmelser.«

Hvad er ISDS?

Den kontroversielle mekanisme handler om investorers og virksomheders ret til sagsanlæg og mulig erstatning, hvis en stat f.eks. beslutter at stramme regler og lovgivning på en måde, som går ud over den indtjening, de pågældende investorer havde forventninger om.

Det kunne være en energi- eller miljøpolitisk beslutning, som indebærer uventede restriktioner på drift af kulkraftværker. Det kunne være en sundhedsmæssig beslutning om at forbyde bestemte stoffer. Det kunne være særlige krav til cigaretreklamer. Det kunne være indgreb i spillereglerne for finanssektorens virksomheder

I dag kan f.eks. en dansk virksomhed gå til de danske domstole, hvis man i en sådan situation føler sine juridiske rettigheder krænket. I Verdenshandelsorganisationen WTO må en krænket virksomhed eller investor gå til sin egen regering og få den til at rejse sag mod værtslandet, altså en stat mod stat-sag.

I et hastigt voksende antal bilaterale handels- og investeringsaftaler er der imidlertid gennem de senere år indført en adgang for udenlandske investorer til selv direkte at indlede sager mod et værtsland. Og det er vel at mærke sager, som ikke skal føres ved det pågældende lands domstole, men afgøres af særlige, internationale paneler eller tribunaler. Faktisk kan en virksomhed inden for disse investeringsaftaler rejse sag mod en stat ved et tribunal, selv efter at en national domstol forinden måtte have kendt virksomhedens klage og krav ubegrundet. Som i sagen Philip Morris vs. Australien om advarselsmærkning på cigaretpakker, hvor tobaksselskabet tabte ved de australske domstole, men derefter indbragte regeringen for et ISDS-tribunal.

I den forstand bliver tribunalet en højere myndighed end et lands højesteret. Og det giver en udenlandsk investor mere vidtgående rettigheder og beskyttelse end en indenlandsk, fordi sidstnævnte ikke kan bruge ISDS-tribunalet til at rejse sag mod sin egen regering.

I tribunalet sidder oftest tre investerings- eller erhvervsadvokater i rollen som voldgiftsmænd – én udpeget af hver af sagens parter samt én udpeget af parterne i fællesskab.

Der er typisk tale om advokater, som på andre tidspunkter udfører opgaver for virksomheder og investorer. Tribunalerne kører som regel sagerne for lukkede døre og uden appelmuligheder.

Konkurrenceparameter

Dette er ISDS-systemet, Investor-State Dispute Settlements. Og det er det system, som EU-Kommissionen og USA’s regering er enige om at indskrive i en mulig TTIP-frihandelsaftale.

»Kommissionen mener, at en investor vil være bedre beskyttet, hvis investeringsaftalen sikrer ISDS oven i stat til stat-konfliktløsning,« skriver EU-Kommissionen i sine faktaark om ordningen.

Man argumenterer med, at de nationale domstole ikke altid sikrer investorerne retfærdighed.

»En investor ønsker måske ikke at tage retslige skridt mod værtslandet ved dets egne domstole, fordi man oplever partiskhed eller mangel på uafhængighed hos disse domstole.«

Dertil kan det ifølge Kommissionen ske, at lokale domstole nægter investorer ret til at indlede sager. Og endelig kan man ikke altid regne med, at de detaljerede bestemmelser i en frihandelsaftale bliver implementeret i de enkelte landes lovgivning.

»Dette er grunden til, at ISDS er af altoverskyggende vigtighed til sikring af, at den beskyttelse, der er garanteret i aftalen, er effektiv,« fastslår EU-Kommissionen.

At sætte beskyttelsen af investorers og virksomheders penge i højsædet afspejler frygten i EU og USA for ikke at kunne fastholde eller tiltrække investeringer. I takt med at adgangen til ISDS bliver en bestanddel af stadig flere bilaterale og regionale frihandelsaftaler, bliver det et konkurrenceparameter, som investorerne kan spille på: ’Hvis ikke jeres frihandelsaftale sikrer os tilstrækkelig beskyttelse af vore investeringer, så foretager vi dem i en anden region, hvor beskyttelsen via adgangen til at anlægge sager og opnå erstatning er bedre.’

Ramaskriget

Inddragelsen af ISDS i de transatlantiske frihandelsforhandlinger har imidlertid udløst et ramaskrig blandt civilsamfundets organisationer.

100 amerikanske og europæiske ngo’er sendte for nylig en fælles appel til USA’s præsident Obama og EU-Kommissionens præsident José Manuel Barroso, hvori de forlanger ISDS-systemet pillet ud af forhandlingerne.

»I betragtning af at USA og EU’s lovgivning og domstole om ejendomsret er solide, er der intet påskud for at tildele udenlandske investorer mere vidtgående rettigheder end indenlandske virksomheder eller at underlægge vore juridiske systemer tribunaler med magt til at plyndre vore statskasser,« skrev ngo’erne.

De og andre frygter, at investorers trusler om erstatningssager ved f.eks. regeringers skærpelse af miljø- eller sundhedsregler vil få landene til at tøve med sådanne politiske skridt.

EU-Kommisionen lægger for sin del vægt på, at »ISDS ikke begrænser EU eller en medlemsstats ret til at lovgive«.

»Et land kan ikke tvinges til at tilbagekalde et tiltag: Det har altid muligheden for i stedet at betale erstatning,« noterer Kommissionen.

Tilsvarende siger handels- og europaminister Nick Hækkerup (S) i et svar til Folketingets Europaudvalg, at »disse hensyn til bl.a. miljø- og sundhedsbeskyttelse står over hensynet til investorernes beskyttelse.«

Kritikernes pointe er, at selve udsigten til at skulle betale millioner eller milliarder i erstatning kan få regeringer til at ryste på hånden, når de lovgiver.

»Virksomheder kan lægge sag an mod miljømæssige, sundhedsmæssige og andre love i offentlighedens interesse, bragt til veje i en demokratisk proces.

Endskønt tribunalerne ikke kan tvinge en regering til at trække sådanne love tilbage, kan truslen om tilkendelse af massive erstatninger have en vis ’afkølende effekt’ på den ansvarlige politikudformning,« skriver det amerikanske Network for Justice in Global Investment i en aktuel rapport om emnet.

Denne afkølende effekt på lysten til at lovgive og regulere er for længst blevet påpeget i global kontekst af FN’s handelsorganisation UNCTAD, der bruger udtrykket ’regulatory chill’.

Chillfaktoren

Et eksempel er Sydkorea, som sidste år udskød en planlagt afgiftsregulering til fremme af biler med lav CO2-udledning, fordi afgiften var på kollisionskurs med frihandelsaftalen mellem Sydkorea og USA. Aftalen definerer CO2-grænser for biler som en teknisk handelshindring, og en afgift kunne derfor have udløst erstatningssager fra amerikanske bilproducenter.

Canadas regering har tidligere trukket et forslag om skærpede advarsler mod rygning på cigaretpakker tilbage efter trusler om at få en ISDS-sag på halsen, og i en stadig verserende sag bruger tobaksgiganten Philip Morris sit schweiziske datterselskab og en investeringsaftale mellem Schweiz og Uruguay i et tilsvarende forsøg på at stoppe den uruguayanske regerings beslutning om at lade advarsler mod rygning fylde 80 pct. af cigaretpakkens overflade.

Thomas J. Bollyky, seniorforsker ved det amerikanske Council of Foreign Relations, siger, at tobaksselskaberne på denne måde vil afskrække lande fra at skærpe deres indsats mod rygning.

»Tobaksselskaberne bruger handels- og investeringsaftaler til at true og tyrannisere og til at indlede handelssager mod u-lande, der forsøger at indføre samme restriktioner på reklamer og mærkning, som allerede gælder i de fleste i-lande,« siger han til finansmediet Bloomberg.

UNCTAD viser i en ny opgørelse, at antallet af indledte ISDS-sager vokser år for år – fra én sag rejst i 1987 til 58 nye sager i 2012. I alt havde investorer frem til i år indledt 514 kendte erstatningssager – med det hidtil højeste erstatningskrav mod en stat på 114 mia. dollar og den indtil nu højeste tilkendte erstatning på 1,77 mia. dollar, som sidste år gik til Occidental Petroleum i en sag mod Ecuador. De fleste sager rejses mod u-lande af selskaber fra i-lande. Af afsluttede sager har investorerne ifølge UNCTAD vundet 31 pct., stater 42 pct. – resten er endt med forlig.

UNCTAD bemærker, at erstatninger kan »udøve et betydeligt pres på offentlige finanser og potentielt demotivere lovgivning i offentlighedens interesse«.

Hvor er logikken?

Blandt kritikere er der forskellige holdninger til, i hvilken grad virksomheder skal kunne søge erstatning, når statslig regulering i almenvellets interesse – sundhed, miljø etc. – rammer virksomhedens mulighed for fremtidig fortjeneste fra en given produktion. Hvad der imidlertid over en bred kam ophidser sindene er, at det med ISDS-modellen foregår uden for de nationale retssystemer, bag lukkede døre, uden appelmuligheder og med private erhvervs- og investeringsadvokater som voldgiftsmænd.

»Vækst i globale retstvister sikrer store checks til advokatfirmaer,« skrev New York Times i overskriften til en artikel om et dusin specialiserede advokatvirksomheder i USA, der optræder i ISDS-tribunalerne. Bruxelles-ngo’en Corporate Europe Observatory angiver betalingen til de private advokater til op til 1.000 dollar i timen, hvilket er med til at gøre ISDS-sager langt dyrere for staterne end tilsvarende sager ved en national domstol.

Modstanderne af ISDS som en del af en transatlantisk frihandelsaftale – heriblandt også den amerikanske sammenslutning af fagforbund AFL-CIO – vil have voldgiftssager fastholdt i det nationale retssystem. Når EU-Kommissionen argumenterer med, at investorer kan opfatte nationale domstole som partiske, at investorerne ikke altid kan få lov at rejse sager ved disse domstole og at lande ikke altid implementerer investeringsaftaler i national lov, får det den britiske it-journalist og -forfatter Glyn Moody til at minde om, at TTIP jo skal være en aftale alene mellem EU og USA.

»Siger EU-Kommissionen, at de amerikanske domstole er partiske eller savner uafhængighed? Det håber jeg (EU’s handelskommissær) Karel De Gucht vil forklare, når han forhandler med sin amerikanske modpart. Og siger Kommissionen, at investorer ikke kan få adgang til lokale domstole i USA? Og mener Kommissionen, at USA vil have alt besværet med at forhandle denne kæmpestore aftale – og så bare ignorere dens indhold?«.

 

Seneste artikler

  • Hormonbøfferne, klorkyllingerne og det transatlantiske kultursammenstød

    23. december 2013
    Den største barriere i frihandels-forhandlingerne mellem USA og EU er det forskellige syn på fødevaresikkerhed, forbrugersundhed og miljø. Industrien lægger pres på EU for at bløde op på forsigtighedsprincippet
  • Politikere i vildrede om farer ved frihandelsaftale

    17. december 2013
    Kun få politikere kan svare på, hvad ISDS eller reguleringsråd er, selvom samtlige partierne i maj gav mandat til, at Europakommissionen kan forhandle en frihandelsaftale med USA
  • Fortroligt oplæg: Med frihandelsaftale får USA indflydelse på danske love

    16. december 2013
    En frihandelsaftale mellem USA og EU skal ikke bare harmonisere gældende regler, men også sikre fælles fodslag, når der i fremtiden skal laves nye amerikanske og europæiske – herunder danske – love med relevans for et nyt transatlantisk indre marked. Det skriver EU-Kommissionen i et fortroligt oplæg til den forhandlingsrunde, der starter i Washington i dag

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Kommentarer

Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek

Hvad der imidlertid over en bred kam ophidser sindene er, at det med ISDS-modellen foregår uden for de nationale retssystemer, bag lukkede døre, uden appelmuligheder og med private erhvervs- og investeringsadvokater som voldgiftsmænd.

De er jo skingrende sindssyge. Det er imod enhver demokratisk ide og ville lamme natonalstaters sidste rester af selvbestemmelse.
Hvor kan man melde sin protest?

Brugerbillede for Michael Madsen

Det illustrerer i HD hvorfor det er nødvendigt at rydde op i vores eget system. Dem der både kan være ansat til at varetage danske borgeres liv og levned (tjenere/politikere) og samtidig synes at EU bør have fuld råderet over vores livsbetingelser - burde finde sig et manuelt arbejde(.....)

Mvh

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torben Selch

@Bill Atkins
Nogen har sendt en mail til nogen i EU, som i udgangspunktet er for frihandelsaftaler generelt, og som har stemt for, i det nuværende forløb i EU. Vedkommende har ikke fået præsenteret problematikken dernede, som det har fremgået i Informations forrige artikel om TTIP og i artiklen fra The Guardian og denne. Vedkommende ville bore i det relevante input, og kunne øjensynlig godt se muligheden for at demokratiet bliver sat helt ud af spillet. Vedkommende har fået mailet nærværende artikel også.

Brugerbillede for John Fredsted

Jeg er fuldstændig paf. Men det er vel sådan, det nødvendigvis måtte ende, når man vælger at basere vækst på stadig voksende kreditter. Jeg kan ikke - sikkert helt naivt, men fred være med det - lade være med at fantasere om, hvilken helt anderledes situation vi (Danmark, Unionen, etc.) mon kunne have befundet os i, hvis vi ikke havde gældsat os så dybt, som vi nu har: Levestandarden ville selvsagt have været lavere, end den er nu, men vi ville have været langt mere herre i eget hus, frem for som nu at skulle hoppe og springe for kreditorerne.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Det er jo ikke kapitalisme, når firmaerne ikke vil underlægge sig markedets love og lukke, hvis de ikke kan få deres lort afsat.
I det hele taget er det jo det stik modsatte af demokratisk styring, der sker. Demokratiet skal beskytte borgerne imod de mørke drifter, der fører til snyd, grådighed, parasitisme og magtbrynde - ved at holde erhvervslivet i meget kort snor, så det opfylder sit formål: at bringe varer og tjenesteydelser frem til dem, der efterspørger dem.
Kapitalismen udarter altid til det modsatte: at folk bliver spændt for alle de mørke drifters kærre og alting på den måde mister sit rationale.
Men man burde selvfølgelig sørge for i stedet at hjælpe virksomhederne, så de ikke kan påberåbe sig "at løbe risikoen". Det er deres eneste argument for at skulle tjene så mange mere end alle andre, så lad os tage det fra dem: ingen europæisk virksomhed skal være nødt til at lukke med forarmelse for ejerne til følge.
Til gengæld skal de svindelaffærer, der foregår med konkursrytteri straffes med landsforvisning til Skt. Helena, subsidiært Elba.

anbefalede denne kommentar