Læsetid: 3 min.

Europa mister magt uden ny sikkerhedsstrategi

Politikere og eksperter efterlyser en ny europæisk sikkerhedsstrategi. For EU’s troværdighed er allerede skadet, mener sikkerhedsekspert, og manglen på en strategi kan få langsigtede konsekvenser
18. november 2013

Flere ledende europæiske sikkerhedseksperter og politikere mener, det er på tide med en ny europæisk sikkerhedsstrategi, 10 år efter at den nuværende strategi blev forfattet.

Tænketanken European Council on Foreign Relations pointerer i en ny rapport – som det blev beskrevet i Information torsdag – at den nuværende forældede strategi »holder Europa tilbage« med det resultat, at EU »mister magt og indflydelse i verden i et alarmerende tempo«. ECFR opfordrer derfor de europæiske stats- og regeringschefer til at bruge topmødet i december til at »bestille en større strategisk nytænkning«. Topmødet er det første siden 2008, der er øremærket sikkerhedspolitik.

Sikkerhedsekspert Roderick Parkes, leder af Polish Institute of International Affairs’ EU-program, er enig i behovet for en diskussion i EU.

»Manglen på en strategi betyder, at EU forspilder en masse chancer (for at yde indflydelse, red.), og det kan man ikke slippe af sted med i verden, som den udvikler sig i dag. Det vil få langsigtede konsekvenser,« siger han til Information over telefonen fra Warszawa.

Daniel Keohane, sikkerheds-ekspert ved tænketanken FRIDE i Spanien, er enig og påpeger, at »der ikke er nogen tvivl om, at EU’s troværdighed på globalt plan er blevet skadet af dens sløve svar på den økonomiske krise«.

»Hvis vi ser fremad, vil EU derfor nyde gavn af at udvikle en ny udenrigspolitisk strategi af mindst tre årsager: dets eksisterende strategi er forældet og for snævert fokuseret (…); magtforholdet i verden er i hastig forandring i takt med, at den økonomiske magt skifter fra Vesten til resten af verden; og USA er mindre og mindre interesseret i europæisk sikkerhed på et tidspunkt, hvor Europas nærområde bliver mere og mere turbulent,« skriver han i en analyse.

Mangelfuld strategi

Sven Biscop fra tænketanken Egmont, Royal Institute for International Relations i Bruxelles, mener, problemet er, at 2003-strategien er »mangelfuld«.

»En mere fuldstændig strategi ville kunne hjælpe maskineriet med at overvinde nogle af manglerne i EU’s udenrigspolitik, så den kan leve op til sit fulde potentiale. En strategi har en multiplicerende effekt,« skriver Biscop i analysen Raiders of the Lost Art: Strategy-Making in Europe.

Eksperternes efterlysning bakkes op af flere europæiske politikere. Især i de baltiske og central- og østeuropæiske lande er der et ønske om en ny strategi, eftersom den eksisterende strategi blev forfattet, inden de blev medlemmer af EU i 2004. I en tale til Europaparlamentet i sidste måned efterlyste Juozas Olekas, forsvarsminister for formandslandet Litauen, en evaluering af den nuværende strategi: »I evalueringen af strategien bør europæerne tænke ud over problemerne i vores eget nærområde. Vi kan ikke ignorere det faktum, at USA, som i årtier har haft betydelige styrker i Vesteuropa, i fremtiden vil fokusere i stigende grad på andre dele af verden,« sagde Olekas.

»Derfor må Europa genoverveje sin globale rolle, inklusive den rolle som militær magt spiller i dens strategi,« tilføjede han.

De europæiske parlamentarikere opfordrede selv i en pressemeddelelse i oktober EU’s stats- og regeringsledere til at gøre december-topmødet til »begyndelsen på en vedvarende diskussion på højeste politiske niveau snarere end en isoleret begivenhed«. Parlamentet ønsker bl.a., at den »europæiske sikkerhedsstrategi fra 2003 bliver opdateret og fokuseret mere på nærområdet«.

Ifølge EU-formand Herman van Rompuys taleskriver, Luuk van Middelaar, vil december-topmødet imidlertid »ikke føre til en ny strategi«, men i stedet koncentrere sig om konkrete forslag til øget samarbejde landene imellem.

Det mener sikkerhedsekspert Roderick Parkes er en stor fejl: »Som konsekvens af eurokrisen og Syrien, hvor Rusland trådte til, er der opstået en tro på, at det fungerer at tage tingene, som de kommer, og derfor er der skepsis i forhold til at udarbejde en storslået strategi. Men det vil komme tilbage og forfølge os,« siger han.

»Hvis vi ikke får en strategi, vil det ikke føre til, at vi ikke vil handle, men det vil betyde, at vi vil kaste vores vægt rundt på den forkerte måde og være halvt involveret i mange regioner.«

Biscop er enig og pointerer i sin analyse, at EU nok kan »undgå at diskutere strategi, men som en udenrigspolitisk aktør kan den ikke undgå at udføre strategi«.

»Selv det at vælge ikke at gøre noget er stadig en strategisk handling (…). Der er større chance for en positiv effekt, når beslutningstagerne debatterer og beslutter strategien forinden,« påpeger han.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

Juozas Olekas har måske ret i, at Europa må genoverveje sin globale rolle, inklusive den rolle som militær magt spiller i dens strategi.
Men det ville for Danmarks vedkommende betyde endnu en folkeafstemning om vores undtagelser.
Det er bare ikke til bære at skulle høre på Johanne Schmidt-Nielsens og Morten Messersschmidts tirader. OK - man kan selvfølge slå over på en anden kanal.