Læsetid: 3 min.

FN: Klimaændringer vil æde væksten

Det lækkede resumé til den næste rapport fra FN’s Klimapanel fortæller om en verden, hvor den globale opvarmning fører til dæmpet økonomisk vækst, større fattigdom, øget ulighed og skærpede konflikter
4. november 2013

Hvis udledningen af drivhusgasser og den globale opvarmning ikke bliver bremset i nær fremtid, vil klimaændringerne undergrave den økonomiske vækst, levevilkårene og den internationale sikkerhed.

Det er meldingen i en lækket version af resumeet af den næste rapport fra FN’s klimapanel, IPCC (Intergovernmental Panel on Climate Change). Rapporten, der ifølge planen skal offentliggøres i marts 2014, følger op på klimapanelets første delrapport fra september om omfanget af de menneskeskabte klimaændringer. Den kommende rapport beskriver de sandsynlige konsekvenser.

»Gennem det 21. århundrede vil konsekvenserne af klimaændringer bremse økonomisk vækst og fattigdomsbekæmpelse, yderligere bringe fødevaresikkerheden i fare og skabe nye fattigdomsfælder, det sidste specielt i byområder og begyndende hot spots for sult,« hedder det i det lækkede resumé.

»Klimaændringer vil forstærke fattigdom i lande med lav- og lavere middelindkomst samt skabe nye lommer af fattigdom i højere middelklasse- og højindkomstlande, som vil resultere i tiltagende ulighed.«

IPCC-rapportens modelberegninger peger på, at en global temperaturstigning på 2,5 grader vil indebære samlede økonomiske tab på 0,2-2 pct. af den globale indkomst.

»Tabene vil vokse med større opvarmning, men der er ringe viden om de økonomiske konsekvenser over 3,5 grader,« påpeger forskerne.

De anslår den økonomiske skadevirkning ved udledning af ét ton CO2 til at være »mellem nogle få dollar og adskillige hundrede dollar pr. ton kulstof.«

I 2012 blev der globalt udledt 34,5 milliarder ton CO2.

Værst for madproduktionen

De økonomiske tab vil opstå af en række årsager knyttet til opvarmning og ekstreme vejrfænomener, men vil ikke mindst slå igennem på fødevareproduktionen.

»Uden tilpasning forudses lokale temperaturstigninger på én grad eller mere i forhold til de førindustrielle niveauer at have negative konsekvenser for udbyttet af de store afgrøder – hvede, ris og majs – i tropiske og tempererede zoner, endskønt enkeltstående egne måske kan opnå fordele.«

»Disse vurderede konsekvenser vil indtræffe i en situation med stigende behov for afgrøder, med stigningen skønnet til at udgøre omkring 14 pct. pr. årti frem til 2050,« advarer IPCC.

Altså: Verden behøver stedse mere mad, men evnen til at producere den kan falde.

Om konsekvenserne af opvarmningen i byerne siger klimapanelet:

»Hedebølger, ekstrem nedbør, oversvømmelser inde i landet og ved kyster samt tørke og knaphed på vand udgør risici i byområder for mennesker, fast ejendom, økonomier og økosystemer og en øget risiko for dem, der mangler basal infrastruktur og service eller lever i udsatte områder.«

Forringede eller destabiliserede levevilkår vil også få konsekvenser for flygtningestrømme, social stabilitet og sikkerhedssituationen landene og regionerne imellem, fremgår det.

»Klimaændringer øger indirekte risici for voldelige konflikter i form af borgerkrig, vold internt i befolkningsgrupper og voldelige protester ved at forstærke veldokumenterede drivkræfter bag sådanne konflikter såsom fattigdom og økonomiske kriser,« vurderer rapporten.

Budgettet snart brugt

IPCC’s første delrapport, der blev offentliggjort i september, gjorde det klart, at det globale ’budget’ for udledning af CO2, der kan sikre, at opvarmningen stopper ved to grader, vil være opbrugt om mindre end 30 år, hvis den nuværende trend i udledningerne fortsætter.

Formanden for holdet, der lavede første delrapport, professor Thomas Stocker, har vurderet, at hvis den globale klimapolitiske indsats først får kurven for CO2-udledninger til at vende i 2020, skal der fra da af reduceres med 3,2 pct. hvert eneste år og globalt i lang tid fremover.

En netop offentliggjort rapport fra Hollands miljøstyrelse, fortæller, at de globale udledninger i 2012 ’kun’ steg med 1,1 pct., selv om den globale økonomi voksede med 3,5 pct.

Det er en mærkbart lavere CO2-vækst end gennemsnittet for det seneste årti på 2,9 pct., og det kan ifølge den hollandske rapport være tegn på en begyndende ’afkobling’ mellem økonomisk vækst og CO2-udledning som følge af et skift fra fossil til grøn energi.

I 2010 og 2011 steg CO2-udledningerne dog med henholdsvis 4,5 og tre pct., så det er ifølge den hollandske miljøstyrelse endnu usikkert, om 2012-udledningerne er udtryk for en ny tendens.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Pia Qu
  • John Fredsted
  • Niels-Holger Nielsen
Pia Qu, John Fredsted og Niels-Holger Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Allan Christensen

Det er en ulykke af dimensioner om den traditionelle teknologiudvikling herunder udviklingen af kemiske sprøjtemidler og atomkraft ikke har bidraget til, at vi på så kort tid har kunnet få så megen velfærd, pædagogik og miljøteknologi med så uventet få ødelæggende konsekvenser for naturen og vore efterkommeres fremtidsudsigter til følge.

Allan Christensen

Hvis vores nuværende forbrug af computerkraft skulle have været realiseret med radiorørsteknologi fra 1950erne så ville samtlige forekomster af fossile brændstoffer sandsynligvis allerede været brændt af og endt i atmosfæren som kuldioxid.