Læsetid: 5 min.

En irsk succeshistorie – men succes for hvem?

Irland vil i december som det første EU-land forlade IMF’s internationale låneprogram og vende tilbage til det globale lånemarked. Både EU og den irske regering mener, at landets tilbagevenden retfærdiggør den stramme krisestyringspolitik. Irlands gæld vokser dog stadig, og dermed fortsætter nedskæringerne, påpeger iagttagere
Irlands gæld var tårnhøj, da finanskrisen havde ramt Europa, og landet måtte indgå i et låneprogram med EU med benhårde nedskæringer som følge. Det program forlader Irland nu. Men der er ikke mere velstand i udsigt for almindelige irere, vurderer eksperter.

Peter Muhly

15. november 2013

Søndag den 15. december 2013 vil uden tvivl blive indskrevet i Irlands i forvejen dramatiske historiebøger. Den dag vil landet nemlig forlade det internationale låneprogram, som siden 2010 har sikret, at det kunne finansiere sig selv. Det annoncerede premierminister Enda Kenny i går: »Dette er den rigtige beslutning for Irland, og nu er det rette tidspunkt at træffe denne beslutning,« sagde han i en meddelelse til landets parlament i går formiddag.

»Dette er det sidste i en række skridt, der vil bringe Irland tilbage til normale økonomiske, budgetmæssige og finansieringsmæssige vilkår. Som de fleste suveræne eurozonelande vil vi fra 2014 være i en position, hvor vi kan finansiere os selv på normal vis på markederne,« tilføjede han.

En succesfuld tilbagevenden til det internationale lånemarked vil ikke kun være en sejr for Irland, som dermed vil genvinde sin økonomiske uafhængighed. Det er afgørende for hele EU, påpeger iagttagere.

»Det er enormt vigtigt for EU-ledelsen at kunne sige: ’Se, det kan lade sig gøre’,« siger Andy Storey, lektor i politik og internationale relationer på University College Dublin, til Information.

Hugo Brady, analytiker i tænketanken Centre for European Reform i London, er enig: »Berlin og Bruxelles har et desperat behov for at kunne vise, at den hårde økonomiske medicin, de har udskrevet i løbet af gældskrisen i eurozonen, virker, og Irland er deres bedste chance for en succeshistorie,« skriver Grant i en analyse.

EU’s toppolitikere har da heller ikke været langsomme til at hævde, at den irske historie beviser, at den stramme økonomiske spareplan – der af kritikere er blevet beskyldt for at kvæle væksten og skabe arbejdsløshed i programlandene – er en succes.

»Irland har gjort, hvad Irland måtte gøre, og nu er alt fint,« sagde den tyske finansminister Wolfgang Schäuble for nylig.

EU’s økonomikommissær, Olli Rehn, vurderede i forrige måned, at »den betingede støtte har været med til at levere et økonomisk omslag til det bedre« i Irland og Spanien – sidstnævnte forventes at afslutte sit låneprogram i starten af 2014.

Thomas Klau, leder af tænketanken European Council on Foreign Relations Paris-kontor, vil dog ikke gå så vidt som til at erklære alt for fint.

»Selvfølgelig er det en succes, at Irland forlader låneprogrammet, men samtidig står det klart, at ikke alle den irske økonomis problemer er blevet løst. Manglen på vækst, den høje arbejdsløshed og gældsbyrden er stadigvæk presserende problemer,« siger Klau til Information.

Andy Storey mener heller ikke, at den stramme økonomiske politik, der blev påtvunget landet som betingelse for nødlånet, kan beskrives som en succes.

»Kenny har sagt, at ’nødsituationen er slut’ – men for hvem? Det er sandt, at regeringen ikke længere står i en finansieringskrise, men for almindelige mennesker er nødsituationen ikke slut. De skal stadigvæk betale af på gælden – både deres egen og statens,« siger han.

Andy Storey påpeger desuden, at landets gældsbyrde som resultat af lånepakken og et fald i bruttonationalproduktet (BNP) blot vokser og vokser:

»Irlands gæld i forhold til BNP vokser stadig – i år er den nået op på 125 procent af BNP.«

Social pris

Som i de øvrige programlande – Grækenland, Portugal, Cypern og Spanien – har Irland oplevet voksende arbejdsløshed og fattigdom som følge af de hårde nedskæringer. Ikke desto mindre mener EU-ledelsen, at det irske eksempel viser, at nedskæringspolitikken har virket efter hensigten – nemlig at genoprette landets kreditværdighed, så tilliden i de internationale lånemarkeder er vendt tilbage. I marts testede Irland sin kreditværdighed ved at udstede nogle statsobligationer, der blev solgt til en rente på 4,15 procent – langt fra de 8,93 procent i november 2010, der fik staten til at ansøge om et kriselån på 85 mia. euro, hovedparten fra EU og den Internationale Valutafond (IMF).

»De europæiske institutioner synes at konkludere, at den gennemførte politik har ført til nogle meget positive resultater. De sociale omkostninger har været betydelige, men man føler, at de er blevet dæmpet af programmer, der har hjulpet dem i størst nød,« siger Thomas Klau.

Selv mener han, at »en række gavnlige tiltag er blevet gennemført«, hvilket har været med til at forhindre krisen i at brede sig yderligere, »men den samlede politik har ikke skabt et tilfredsstillende resultat«.

»Det økonomiske, sociale og politiske billede er langtfra tilfredsstillende,« mener han.

Andy Storey er enig: »Landets ungdomsarbejdsløshed er eksploderet, 300.000 irere – de fleste unge – er emigreret siden 2009, det hjemlige forbrug er faldet, og folks personlige gæld er vokset. Irlands sociale struktur er blevet væsentligt beskadiget som resultat af denne succeshistorie,« siger han og tilføjer, at »alternative politikker, hvor økonomien var blevet stimuleret, kunne have ført til et mere favorabelt resultat«.

»Irland er måske økonomisk mere stabil i dag end for tre år siden, men det er en stabilitet baseret på stagnation.«

Irland unik

Mange iagttagere påpeger desuden, at det vil være svært for de øvrige programlande at lære ret meget af det irske – og senere det spanske – eksempel. I begge tilfælde var statens gæld ikke noget problem, indtil landenes banksektorer brød sammen som følge af byggesektorens kollaps. Irland er desuden – ifølge økonom Simon Tilford fra Centre for European Reform – en »yderst fleksibel, eksportbaseret økonomi med en høj grad af social sammenhængskraft og god regeringsførelse« modsat f.eks. Grækenland.

»Hvis ikke Irland kan sikre, at strategien bliver en succes, er det svært at se, hvem i eurozonen der kan,« udtaler han til New York Times.

Klau er enig i, at Irland har nogle fordele sammenlignet med de øvrige programlande, bl.a. er det »et engelsktalende land«. Sproget og en lav selskabsskab på 12,5 procent har gjort Irland særdeles attraktivt for udenlandske virksomheder, der ønsker fodfæste inden for EU.

Andy Storey har svært ved at se, at de øvrige programlande kan lære ret meget af den irske regerings slaviske implementering af kravene forbundet med den internationale lånepakke.

»De kan lære, at det er muligt at nå til enden af regnbuen, men det er vigtigt, at de opdager, at der ikke er en pose guld for enden af den,« siger han med henvisning til, at Irlands voksende gæld betyder, at de økonomiske nedskæringer fortsætter.

Irlands eksisterende lån vil ifølge irske medier først være afbetalt i 2042, medmindre landet får hel eller delvis gældslettelse inden da.

»Vores finansminister har netop præsenteret os for det syvende nedskæringsbudget i træk, så afslutningen på låneprogrammet er ikke nogen afslutning for almindelige mennesker. De fleste irere anser ikke den 15. december for nogen særlig dag og med god grund, for det kommer ikke til at gøre nogen forskel for dem,« siger Andy Storey.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Espen Bøgh
Espen Bøgh anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

Det er en stor for Irland, at de har vist sig at kunne klare sig selv og opnå den nødvendige finansiering på ordinære markedsvilkår.
Det er lige modsat grækernes hylen, skrigen og jamren, for at få andre til at betale for sig. Det er så sølle.

Henrik Petersen

Hvilken glæde har man af, at ens land kan låne penge på det internationale marked, hvis man ikke kan forsørge sig selv fordi man ikke har et arbejde?

lars abildgaard, Keld Sandkvist, Jan Bisp Zarghami, Rasmus Kongshøj, Jesper Wendt og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Måske nedenstående giver et signal om hvorfor visse lande kan, og hvorfor alle snart ikke mere kan.
http://www.skm.dk/skatteomraadet/talogstatistik/menu/4607.html
De europæiske stater, på nær nogle få - bevæger sig jo mod en selskabs skat på 0.
Igen et tegn på at samlet holdes virksomheder oppe ved mindre og mindre skat til opretholdelse af velfærden.

På overfladen ser det godt ud i bankernes enøjede prognoser, men der spises af velfærdsstaternes muligheder for at skabe råderum for fremtidens arbejdspladser, og derved yderlige mangel på skattegrundlag.

Vi spiser af samfundets opsparing - og er begyndet af æde af den træstamme som fører op til alle de grene vi hver især sidder på.

Irlands umiddelbare fordel er at det er et skattemæssigt casinoland med 12% i selskabsskat. Den da alle de andre lande i EU gør det samme, falder de sammen.

Espen Bøgh, Karsten Aaen, lars abildgaard, Rasmus Kongshøj og Brian Pietersen anbefalede denne kommentar

Irland kan næppe betegnes som en succeshistorie for EU blot fordi landet træder ud af IMF låneprogrammet, og i stedet indtræder i det almindelige lånemarked.
- Det er bare et andet sted man låner penge til statens underfinansierede drift, og som trods dette øger landets gæld fortsat.

Jeg kan ikke lade være med at sammenligne den i EU indefra kommende hyldet med Bakkens Professor Tribini der med mikrofonen i hånden på sin stadeplads sagde;
"Hvis de mine damer og herrer tror det er svindel kan jeg forsikre dem om det ikke er tilfældet, det er derimod det rene humbug"!

Irlandske politikeres magthigen fik dem til omkring går 2000 at love alt og alle 40 % i skat, men undlod samtidig at fortælle vælgerne, at mankoen af skatteindtægter i statskassen ved denne manøvre skulle finansieres med lån, lån, og atter lån, hvilket ende med Irlandske politikeres tiggergang til EU i 2008 for et lån på 85 mia. EURO.

Store dele af Irlands krise var således politisk selvskabte grundet magtbegæret efter regeringsmagten.

Selvbedraget i EU vil snart vise sig når Irland igen kommer rendende med tiggerskålen i hånden til EU, når den internationale långrænse og tålmodighed ikke længere vil give lån til lave renter fordi låneprocenten fortsat stiger og stiger uden BNP vokser(det der skal betale lånene og renterne)

Karsten Aaen, lars abildgaard, Gert Romme og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

Ingen taler dem imod længere, det er den egentlige katastrofe. Kritikken er typisk tandløs, eller fejlagtig. God artikel Mette, det er trods alt noget.

Men hvordan bekæmper man noget der har vokset sig så totalitært, som de vestlige økonomiske regimer? MAO, sultede millioner ihjel ifølge Vesten, hvad er Irlands undskyldning?

Espen Bøgh, lars abildgaard og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

Nu ledes Irland jo af et Fine Gael, et kristelig-katolsk-konservativt parti. Og konsernative vælger jo typisk at lade stå til, og lade de rå markedskrafter gøre det beskidte arbejdet.

Og beskidt arbejde skal jo gøres i denne sag, for Irlands økonomi er absolut ikke på vej op. Arbejdsløsheden er således lige så enorm som antallet af husvilde familier, og antallet af forladte huse der er til salg.

Ja faktisk, selv med en selskabsskat på blot 10% samt en veluddannet og billig arbejdskraft, er der ikke mange lyspunkter i Irland i øjeblikket.

I denne sag fristes man til at fastslå, at man har den regering, man fortjener. Men synd er det for den irske befolkning, medens en af skurkene bag de oppustede boligpriser, Den Danske Bank, blot kan trække sig ud, og lade sig kompensere af de danske skatteydere.

Per Torbensen, Espen Bøgh, Karsten Aaen og Keld Sandkvist anbefalede denne kommentar