Læsetid: 4 min.

Hvor kommer overvågningsdataene fra?

Afsløringer af NSA’s masseindsamling af millioner af teledata har været fremme i både Spanien, Italien, Frankrig, Tyskland, Brasilien, Indien og Norge. Afsløringerne er baseret på de samme lækkede dokumenter, men både Norge og Danmark afviser nu blankt, at de lækkede dokumenter skulle vise amerikansk overvågning af deres landes borgere
Chef for E-tjenesten i Norge, Kjell Grandhagen, afviste tidligere på ugen norske Dagbladetshistorie om, at ’USA har overvåget 33 millioner norske mobilsamtaler’. FOTO: NTB/Scanpix

Chef for E-tjenesten i Norge, Kjell Grandhagen, afviste tidligere på ugen norske Dagbladetshistorie om, at ’USA har overvåget 33 millioner norske mobilsamtaler’. FOTO: NTB/Scanpix

23. november 2013

Har NSA overvåget millioner af europæiske borgere gennem indsamling af data om telefonopkald? Det spørgsmål er endt i en mediekrig om forståelsen af lækkede dokumenter fra den amerikanske efterretningstjeneste NSA. Journalisterne bag historierne mener, at de lækkede dokumenter viser, at NSA spionerer mod europæiske borgere, mens flere europæiske efterretningstjenester hævder, det drejer sig om oplysninger, de selv indsamler i krigszoner, og deler med deres samarbejdspartnere.

Sagen accelererede da norske Dagbladet tirsdag kunne afsløre, at »USA overvågede 33 millioner norske mobilsamtaler«. Men artiklen blev pure afvist af den norske pendant til FE.

»Jeg tror ikke, at I har haft fuld adgang til informationerne, som findes om dette program, for i vores tilfælde så registrerer det altså ikke indsamling i Norge eller mod Norge, men det som norsk efterretningstjeneste har hentet og delt med amerikanerne i tredjeland,« sagde Kjell Grandhagen, chef for E-tjenesten i Norge. Få timer senere punkterede Dagbladets chefredaktør historien, og indrømmede at de kunne have misforstået tallene.

Den norske ballade fik Forsvarets Efterretningstjeneste til at reagere, og tjenestens chef Thomas Ahrenkiel gik højst usædvanligt ud selv og fortalte i Politiken, at der kunne komme en tilsvarende lækage om Danmark. Men også her vil det ifølge FE-chefen ikke handle om NSA-overvågning af danske borgere:

»Det drejer sig om indhentning af telekommunikation i forhold til et konfliktområde i udlandet, hvor FE støtter de danske styrkers operationer,« sagde han til Politiken.

»Jeg kan bestemt ikke afvise, at en tilsvarende historie som i Norge vil kunne komme frem i Danmark, og i en størrelsesorden, der ikke afviger væsentligt fra sagen i Norge. Derfor vil jeg gerne slå fast, at det ikke handler om amerikansk masseovervågning af dansk mobiltelefoni. Der er derimod tale om indhentet telekommunikation, der er foretaget af FE i udlandet, og som derefter deles.«

Hvor kommer data fra?

Sagens omdrejningspunkt er programmet Boundless Informant, som er NSA’s big data-værktøj til at få overblik over metadata, som indsamles fra 504 indsamlingspunkter globalt. Det viser på oversigtskort og grafer for de enkelte lande, hvor mange dataforekomster der indsamles lige nu, og hvor meget der er indsamlet over en bestemt periode:»Vi bruger det til at holde styr på, hvor meget vi indsamler, hvor, og hvilke autoriteter, der har givet lov til det,« har Edward Snowden fortalt.

De store mængder data – primært fra mobiltelefoni og internet – bruges til at analysere mønstre og lokalisere potentielle mål, som f.eks. terrorister. Spørgsmålet er om disse metadata – data om telefonsamtaler og internetkommunikation – er indsamlet i samarbejde med landene, og hvor de stammer fra.

Ifølge Guardian var særligt de amerikanske data genstand for magtkampe mellem NSA og amerikanske tilsynsorganer inden Snowden stod frem. NSA’s talskvinde Judith Emmel udtalte som reaktion på Guardians første artikel, at det teknisk set er umuligt »med sikkerhed at identificere alle deltageres fysiske lokation i en given samtale. Det er stadig tilfældet«.

Siden har artikler, der beskriver indsamling af metadata fra Tyskland, Brasilien, Indien, Frankrig, Spanien, Holland og senest Norge, vakt stort postyr, og flere af efterretningstjenesterne har afvist, at der er tale om overvågning rettet mod landets egne borgere. Norge mest markant, hvilket tilsyneladende ledte FE-chef Thomas Ahrenkiel frem i lyset for at undgå »misforståelser« i forbindelse med en potentiel lækage om Danmark. Ser man nærmere på, hvad Thomas Ahrenkiel sagde, melder nye spørgsmål sig. I modsætning til den norske efterretningschef, der fortalte, at data var indsamlet i tredjeland, fortæller han:

»Indhentningen er således ikke rettet mod danske statsborgere; det er indhentning rettet mod forhold i udlandet, og det sker i fuld overensstemmelse med dansk lovgivning. Skulle der være danskrelaterede data, så har vi nogle filtre, der renser dem for danske informationer, inden de udleveres til partnere,« sagde Ahrenkiel til Politiken.

Han siger ikke, hvor indhentningen foregår, eller hvorvidt danskere er del af den (f.eks. i forbindelse med internationale samtaler). Bare at den er »rettet mod udlandet«. Hvordan filtre kan sikre, at data om danskere frasorteres inden overførslen af millioner af registreringer hver dag, bliver heller ikke nærmere forklaret. Et modigt synspunkt i lyset af, at NSA – der må regnes som førende på feltet –ikke kan garantere noget lignende overfor det amerikanske senat.

Hvorfor så stor modstrid?

Det store spørgsmål er dog først og fremmest, hvorfor der er så stor modstrid mellem de to efterretningschefers udlægninger, og den måde, NSA selv beskriver overvågningsprogrammet. Journalisten Glenn Greenwald, der har arbejdet på historierne om Boundless Informant, påpeger det underlige i, at NSA skulle udtrykke sig direkte forkert om sit eget program. Han henviser til et NSA-dokument, hvor der står:

»Værktøjet gør det muligt for brugeren at vælge et land på et kort og se metadatamængden og detaljerne om indsamlingen mod det land«. Ifølge beskrivelsen i de lækkede dokumenter viser Boundless Informant, hvor mange millioner dataposter, NSA har tilgængelige for hvert enkelt land. Da værktøjet netop bruges til at skabe overblik over, hvilke landes kommunikation, NSA har data om, virker det ulogisk, at data om Afghanistan skulle fremgå under andre lande som Norge eller Danmark. Som bevis for dette bragte Dagbladet i går en ny slide med titlen ’Afghanistan’, der viser, at 30 millioner metadata blev indsamlet i samme periode som i Norge.

»Selvfølgelig tæller NSA den kommunikation, de indsamler om Afghanistan under den slide, der hedder ’Afghanistan’– og ikke på slides der hedder ’Spanien’ eller ’Norge’,« skriver Greenwald i Dagbladet.

/

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Espen Bøgh
  • Jesper Wendt
  • Mogens Ritsholm
Espen Bøgh, Jesper Wendt og Mogens Ritsholm anbefalede denne artikel

Kommentarer

Noget kunne tyde på, at CSC spiller en rolle i indsamling af data om danskerne. En artikel i søndagens Politiken indledes sådan:

"Lad os forestille os, at Danmark er et puslespil.

Et puslespil, som forestiller alle danskeres dybeste hemmeligheder og mest følsomme oplysninger. På brikkerne kan man se informationer om forskellige danskeres seksuelle forhold, politiske og religiøse overbevisning, tilknytning til foreninger, sociale problemer og helbreds- og misbrugsoplysninger."

http://politiken.dk/forbrugogliv/digitalt/internet/ECE2141334/csc-har-op...

Fra artiklen:
CSC oplyser i en skriftlig kommentar til Politiken, at »det er CSC’s helt klare politik at udføre alle dele af sin virksomhed i nøje overensstemmelse både med lovene i USA og i alle de lande, hvor CSC opererer, herunder naturligvis Danmark«.
Ja-Enhver ved jo at USA helt klare holdning officielt er: Vi gør hvad der skal til for at sikre USA mod "terror" - ALT.
Og som det også fremgik at et Snowdon dokument - er USA er indstillet på at indsamle informationer, også udenom deres allieredes viden, om nødvendigt.

Mogens Ritsholm

God artikel.

Ja, sagen er stadig ganske uklar. Hvad er det for oplysninger, hvad bruges de til og hvordan indsamles de?

I denne søgen er det en god ide at holde øje med mængderne.

Det har været anført, at NSA har 20 trillioner records alene om USA, og de gemmer dem i flere år.

http://www.youtube.com/watch?v=r_J5cXp4XUI

Den danske logningsbekendtgørelse giver mindst 1 trillion poster om danskerne på 1 år via sessionslogning, og USA er mere end 50 gange større.

NSAs registrering i USA er altså betydeligt mindre end den danske registrering af sessioner på internet efter logningsbekendtgørelsen.

Men hvad er det så NSA registrerer ? De har tilsyneladende ikke noget, der matcher den danske registrering i omfang.

Og det kan jeg godt forstå. For den danske sessionslogning er helt nytteløs - især da den kun kan udleveres for enkeltpersoner efter dommerkendelse.

Utroligt dumt spørgsmål hvor NSA får oplysningerne fra, dem får de skam fra CSC, PET og andre danske myndigheder der gladeligt sælger og vidergive oplysninger under den mindste smule pres.

Morten Andersen, Hugo Pieterse, Torben Selch, Sup Aya Laya, Søren Bro, Michael Madsen og Rune Petersen anbefalede denne kommentar
Mogens Ritsholm

@mikkel serup

Hvis CSC eller andre udleverer personlige data om danskerne er det dybt ulovligt. Vil det ikke være alt for farligt? Og det er vel ikke ligefrem kundevenligt for CSC.

PET har ingen opsamling af data ud over dem, som de selv genererer.

Tag nu fakta som de foreligger.

FE har indrømmet, at de opsamler data om udlandet i samme omfang som angivet i Norge. Altså mindst 30 mill. pr måned. Og som i Norge anføres det, at det er lovligt.

Den mest sandsynlige forklaring på disse præmisser er stadig, at data opsamles fra kabelanlæg mellem Danmark og udlandet samt internationale forbindelser, der passerer Danmark (fra et internationalt anlæg til et andet). FE siger oven i købet på deres hjemmeside, at de har en sådan aktivitet kaldet SIGINT.

http://fe-ddis.dk/Opgaver/Efterretningstjeneste/Pages/Efterretningstjene...

I givet fald sker det ikke i strandkanterne men på terminerende og transitterende stationer inde i landet, som f. eks. Kolding IV og Albertslund.

Det er ikke ulovligt, så længe der ikke er tale om aflytning af dansk kommunikation fra en dansker i Danmark til en anden dansker i Danmark.

Det ved de godt. Derfor har både Norges og Danmarks efterretningstjenester pointeret, at man ikke aflytter egne borgere. For så ville det være istrid med respektive grundlove og telehemmeligheden.

Men hvis det foregår på nævnte måde, hvordan får man så frasorteret den interne danske kommunikation, der ofte ryger ud på de internationale forbindelser?

Og hvis man anser det for lovligt, hvorfor er man så ikke mere åben om aktiviteten som i Sverige?

Når Sverige kan lovgive om metoden (FRA-loven) med et tilsyn uden at resultaterne kompromitteres, bør det vel ikke være så hemmeligt i Danmark og Norge?

Hemmeligholdelsen giver bare anledning til vilde formodninger, som den, du gav udtryk for.

Flemming Scheel Andersen

Da vi solgte Kommunedata, TDC og andre dele af vor infrastruktur F.eks. til højestbydende (tak Nyrup), er der så nogen der er så ubegribelig naive at tro vi bevarede kontrollen med samme infrastruktur og kunne hindre eller beskytte oplysninger af vor kommunikation???

Tsk, tsk tsk,

Morten Andersen, Niels Mosbak, Hugo Pieterse, Rune Petersen, Sup Aya Laya, Michael Madsen og Peter Ole Kvint anbefalede denne kommentar

Som Glenn Greenwald høfligt uddyber: "NSA-files repeatedly show collection of data 'against countries' - not 'from'".

Anders Feder, Niels Mosbak, Jesper Wendt og Søren Bro anbefalede denne kommentar
Alan Strandbygaard

"...men både Norge og Danmark afviser nu blankt, at de lækkede dokumenter skulle vise amerikansk overvågning af deres landes borgere."

Hold op! Står der idiot i min pande?

Det drejer sig jo ikke om at noget kan 'bevises'. Det her er ikke et teknisk spørgsmål om hvorvidt man kan skubbe ansvaret fra sig og holde hånden over noget.

Vi skal have det frem i lyset - på tværs af venskaber og aftaler mellem lande.
Fatter i ikke at det er jert lands borgere der kommer i første række?

Morten Andersen, Hugo Pieterse, Rune Petersen, Michael Madsen og Peter Ole Kvint anbefalede denne kommentar

Mogens R

Ja det er dybt alvorligt og ulovligt, men hvornår har det sidst stoppet nogen.

Undskyld mig men jeg har læst nok hemmelig stemplet dokumenter fra den kolde krig til at vide at ulovligheder stater imellem er normen og ikke undtagelsen. Og det vil ærligt talt undre mig hvis man har ændret procedure fordi det ligepludselig ikke er lovligt.

Ja PET sidder kun med egne indsamlede data, lig venligst mærke til ordet indsamlet, det betyder basalt set at de kan vide alt de kunne ønske sig at vide, for med terror lovgivningen er der lavet en ladeport i lovgivningen der gør at PET stortset kan gøre og indsamle hvad der passer dem, så længe det er pga. en terror trussel. Et begreb der foriøvrigt er blevet så fortyndet de seneste år, meget belejligt for PET må man sige.

Og nej det er ikke spor farligt, det har man forhindret ved at lave frister for hvornår hemmelighedstemplet dokumenter må udgives.

Niels Mosbak og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Internationale regler, vil være det eneste der kan dæmme op for dette anarki. Det er nok lettere at søge løsningen, end svarene, for svaret er ikke entydigt, men en myriade af muligheder, både for praktisering og omgængelighed.

Men problematikken er simpelthen ikke, hvad der kan tilskrives fornuftig terror-relateret overvågning. Den ér derimod, at indsamling af metadata kan anvendes til så meget andet end legitim demokratisk adfærd. Som eksempelvis forfølgelse af politiske modstandere eller folk, man på fordomsfuldvis eller på inkompetencens vilkår opfatter forkert, hvilket af naturlige årsager peger i retning af de traditionelt regeringsbærende partier for miseren. Anliggendet er såre enkelt: i kriminelle sager, følg pengene; i politiske sammenhænge - følg ideologien, i sær den neoliberale. Det er i disse forbindelse, at diskvalifikation har vist sig virksom. Og som der ikke er nogen gyldige grunde til at antage ikke skulle finde sted.

Tværtimod er der rigeligt eksempler på, at den politiske elite har skeletter i skabet, når det drejer sig om utidig overvågning af den politiske venstrefløj. Derudover tillige et retssikkerhedsmæssigt problem, der angår demokratiets individer, altså dig og mig (også benævnt: offentligheden). CSC ikke mindst i den anledning. Her hævdes det fra virksomhedens side, at såvel amerikansk som dansk lovgivning overholdes. Altså at man tjener to herrer. Og det forekommer jo i sig selv mere end suspekt.

Nu er der så småt ved at komme hul på de afsløringer, som drejer sig om danske forhold som udløber af Snowdon-afsløringerne, og det ser allerede ikke særligt godt ud i den brede offentligheds interesse-optik. Såfremt der viser sig yderligere problemer i dette kølvand, må offentlighedens mistillid til de politiske spin-regimer fra de regeringsbærende partiers rækker måske nok forstå, at naiviteten fra offentlighedens side har sine grænser. Eksempel: ACTA. Men offentligheden har andre kræfter at sætte i spil, når den mødes med en magt-arrogance, der forudsætter, at vi er førbare, dumme, naive og uden analytiske kompetencer, der langt overskrider de embedsmænd, som man har spændt for de ideologiske eksperimenter, som vi for tiden er konfronteret med...

Med venlig hilsen

Morten Andersen, Mikkel Nielsen og Niels Mosbak anbefalede denne kommentar
Morten Andersen

Så kom dagen. Den dag hvor det kan være nok.

Jeg slukker min tlf. Den bliver tændt en gang i døgnet, for at modtage beskeder, og svare dem der vil mig noget.

Jeg har anskaffet mig købt taletidskort - betalt kontant. Til fortotlige samtaler

Mit Dankort bliver kun brugt til at hæve kontnater en gang om måneden. Der betales altid kontant.

Min formuer er hævet fra banken og er blevet "gravet ned", et sikkert sted.

Mit internet er konsekvent slukket, med mindre jeg brækker mig som her, eller skal tjekke mail, og læse nyheder

Der bliver kun ytret meninger her - og jeg er sikker på de bliver læst...og bemærket.

Jeg overvejer at begynde at maskerere mig, når jeg færdes offentligt. Men det er et brud på straffeloven.

Jeg går kun på E-boks, en gang om året.

Jeg vil gerne have lov at være i fred.

Morten Andersen

...Og længe leve Edward Snowden.

Mange mange tak! Jeg tager hatten af. Modigt og FLOT stykke arbejde Edward. Jeg synes du har fortjent at være en helt.

Problemet er ikke al den overvågning, vi tidligere gisnede om, og nu får beviser på - men hvorledes de indhøstede oplysninger bliver brugt. De bliver ikke fremlagt åbent som beviser under retssager, for det ville afsløre for meget om dem. Kommissionerne herhjemme har afdækket et lille hjørne af deres politiske brug, hvor aflytningen af et lovligt politisk parti blev brugt til diskret at undergrave dette. DKPere fik tilsendt fiktivt interne nyhedsbreve, hvor løgne effektivt blev krydret med virkeligheden fra aflytningerne, som også blev givet videre til samarbejdsvillige journalister.

USA er noget kvikkere end Danmark, selvom deres kompetence oprindeligt blev udviklet i nært samarbejde med den danske ekspert Arne Sejr fra 1947. Nu om dage er politikerne ikke helt så vigtige, så mon ikke også virksomhederne bag de store milliardhandler nu vildledes gennem en solid del af den slags omhyggeligt udformet desinformation, baseret på tæt overvågning. Vi ved at NSA og mange andre lytter med, men vi ved fortsat alt for lidt om brugen af det indhøstede. Og nej, "kampen mod terror" er ikke hovedmålet.