Læsetid: 8 min.

New York drejer skarpt til venstre

I dag vælger newyorkerne den venstreorienterede demokrat og tidligere sandinisttilhænger Bill de Blasio som afløser for Wall Street-milliardæren Michael Bloomberg. Den kommende borgmester lover bedre velfærd, legalisering af dokumentløse immigranter og højere skat på de velhavende
Under borgmester Michael Bloomberg er det gamle industrikvarter DUMBO i Brooklyn blevet et hipt og mondænt område, hvor nytilflyttede familier på søndage kan give deres børn en tur i en fransk importeret karrusel (i baggrunden). Et par hundrede meter fra DUMBO lever newyorkere i dyb fattigdom.

Under borgmester Michael Bloomberg er det gamle industrikvarter DUMBO i Brooklyn blevet et hipt og mondænt område, hvor nytilflyttede familier på søndage kan give deres børn en tur i en fransk importeret karrusel (i baggrunden). Et par hundrede meter fra DUMBO lever newyorkere i dyb fattigdom.

Mikkel Møller Jørgensen

5. november 2013

Hver dag krydser en 62-årig sort herre den usynlige linje, som deler det fattige og det velhavende New York. Når Charles går fra sit hjem i det sociale boligbyggeri Farragut Houses i Brooklyn og bevæger sig 200 meter ned ad York Street, passerer han en åben, indhegnet parkeringsplads og står så pludselig ved indgangen til et nyligt renoveret, hipt og mondænt hi-tech og kunstnerkvarter. I folkemunde kendes kvarteret som DUMBO eller Down Under Manhattan Bridge Overpass.

»Se den høje boligejendom derovre,« siger Charles og løfter sin stok.

»Der arbejdede jeg som dørvogter i seks år. En femværelses lejlighed koster 5.000 dollar om måneden (25.000 kr.). Her i det sociale boligbyggeri har min søster en fireværelses lejlighed, og hun har dårligt råd til at betale huslejen på 600 dollar.«

Kløften mellem de to byer i metropolen – den ene fattig, den anden velhavende – er næppe dybere og mere nærværende end i det ingenmandsland – parkeringspladsen – der markerer skellet mellem de ni tårnhøje Farragut Houses og DUMBO-kvarteret.

Det er den fortælling om to byer, ’A Tale of Two Cities’, inspireret af Charles Dickens’ kendte roman med samme titel, som den demokratiske politiker Bill de Blasio har haft som slogan, siden han sidste år entrerede dysten om at blive New Yorks næste borgmester.

De Blasio er en to meter høj og ranglet politiker af venstreorienteret observans. New Yorks medier og politiske eksperter levnede ham kun ringe chancer for at vinde det demokratiske primærvalg, endsige at blive borgmester, da han stillede op sidste år. Men de Blasios valgslogan og politiske program – der bedst kan beskrives som socialdemokratisk – har givet kandidaten usædvanlig opbakning fra newyorkerne.

Første demokrat i 20 år

Efter 12 år med mediebaronen og mangemilliardæren Michael Bloomberg i sadlen, er newyorkerne nu rede til at skifte hest og vælge en politiker, der i sine unge dage yndede at kalde sig »demokratisk socialist«, til at tackle storbyens voksende sociale og økonomiske udfordringer.

Ikke alene vandt Bill de Blasio suverænt demokraternes primærvalg i september på baggrund af en Bloomberg-kritisk kampagne mod en håndfuld mere kendte modkandidater, som alle afholdt sig fra at kritisere den siddende borgmester.

Og ved borgmestervalget i dag ventes Bill de Blasio at besejre den republikanske modkandidat, Joe Lhota, med en historisk overlegen margin på 40 procentpoint, hvis meningsmålingerne står til troende.

Hvis de Blasio som forudset vinder, vil han blive New Yorks første demokratiske borgmester, siden den sorte politiker David Dinkins måtte vige posten i 1994 til den hårdtslående lov-og-orden-republikaner Rudy Giuliani. Den partiuafhængige rigmand Michael Bloomberg efterfulgte Giuliani i 2001.

Nogle iagttagere mener, at valget af de Blasio markerer et ryk mod venstre i det demokratisk parti, der er blevet mere midtsøgende og erhvervsvenligt under Bill Clinton og Barack Obama.

»Vi ser en drejning mod venstre inden for det demokratiske parti lige nu,« mener Robert Borosage, medgrundlægger af den progressive tænketank Campaign for America’s Future.

»Den gamle finans- og erhvervsvenlige fløj er på vej ud af billedet. Unge demokratiske vælgere er usikre på deres økonomiske fremtid og vil have mere social tryghed,« skriver Borosage i The Nation Magazine.

»De unge vil have den rene progressive vare – ledere som de Blasio, der vil lade de velhavende betale for gratis børnehave for alle newyorkere via højere skatter, og som vil have byggeentreprenører til at opføre boligejendomme til familier med lav indkomst.«

Venstrepopulisme i storbyerne

Tendensen begrænser sig til USA’s storbyer, hvor de sociale problemer tårner sig op og kalder på løsninger. De midtsøgende og konservative vælgere findes i større tal i forstæderne og længere ude i den amerikanske provins. I New York er kun en ud af ti vælgere registreret som republikaner.

Spørgsmålet er, om en sejr til socialdemokraten de Blasio vil være første skridt i en forandring af det ellers højredrejede politiske landskab i USA. Det tvivler den politiske kommentator og lektor på Columbia University Thomas Edsall på.

»De Blasios valgprogram er et bemærkelsesværdigt dokument – en liste over venstreorienterede principper, som ingen betydningsfuld politiker har gjort sig til talsmand for i flere årtier,« skriver Edsall i en blog på The New York Times.

»Men det er svært at forestille sig, at styrkelsen af den progressive fløj i det demokratiske parti rent faktisk vil slå igennem på landsplan,« vurdere Edsall.

Han forudser dog, at venstrepopulismen vil blive en vigtig politisk faktor i andre amerikanske storbyer. Tilsvarende New York skal indbyggerne i Boston i dag også vælge borgmester. Her står valget mellem de to progressive demokratiske kandidater, der kom ind som nr. 1 og nr. 2 i første runde. En kandidat fra det republikanske parti er ikke engang repræsenteret.

De fattige 46 pct.

New York adskiller sig på et væsentligt punkt fra andre amerikanske storbyer. Her er kontrasten mellem de 400.000 dollarmillionærer og de fire millioner mennesker, der lever under eller nær fattigdomsgrænsen, langt skarpere. Den resterende befolkning på godt 3,5 mio. udgøres overvejende af en middelklasse, hvis gennemsnitsindkomst har været fastfrosset gennem to årtier.

Charles fra det sociale boligbyggeri er et typisk eksempel på, hvordan New Yorks farvede indbyggere kæmper imod svære økonomiske odds. De farvede udgør over halvdelen af New Yorks indbyggere, og næsten alle de familier, der lever under eller nær den officielle fattigdomsgrænse, er enten sorte eller latinoer.

Ifølge byens udviklingsorganisation, Center for Economic Opportunity, etableret af afgående borgmester Bloomberg, lever 46 procent af alle newyorkere under fattige kår.

For 10 år siden ville Charles næppe have anset sig selv som fattig. Dengang arbejdede han i møbelfirmaet Abraham & Strauss i det kvarter, der nu kaldes DUMBO. Han var medlem af en fagforening og havde en rimelig god indkomst, dog aldrig nok til at få råd til at flytte ud af det sociale boligbyggeri.

I 2006 mistede han sin stilling og blev ansat som dørvagt i den nyopførte moderne boligejendom på York Street nær hans bopæl. Også i denne stilling nød Charles – der ikke ønsker sit efternavn i avisen – godt af medlemskab i en fagforening og en relativt billig sygesikring. Men hans chef – en immigrant fra Malta – beskyldte ham for at skulke, og han blev fyret. Fagforeningen lagde sag an og vandt. Charles fik udbetalt erstatning, men i en alder af 62 har han svært ved at finde et nyt job.

»Den eneste måde, jeg kan klare mig på, er ved at tære på en pensionsopsparing, som mine tidligere arbejdsgivere ydede bidrag til. Men mit budget er meget stramt – lige til dagen og vejen,« siger Charles.

Mondænt kvarter

Charles er nu nået til udkanten af DUMBO på sin spadseretur. Gadebilledet domineres af unge velklædte kvinder og mænd, nogle af dem på cykler med smarte hjelme på hovedet. Nede ad Jay Street ligger en forretning med økologiske fødevarer, og i cafeen Brooklyn Roasting Co. på hjørnet af John Street sidder forretningsdrivende begravet bag deres computere og smartphones. Priserne her er langt over Charles’ formåen. I supermarkedet Foragers koster broccoli 65 kr. kiloet og tomater 30 kr. kiloet. Gennem vinduet hos danske BoConcept på Front Street kan man få indblik i, hvordan de nye indbyggere i DUMBO indretter sig i deres lejligheder.

Men Charles bevæger sig aldrig ind i hjertet af kvarteret. »Min bank ligger i udkanten,« siger han. »Bortset fra det er jeg da glad for, at Rudy Giuliani satte politiet ind her i DUMBO og fik ryddet alle de kriminelle og de prostituerede af vejen. Nu kan man i det mindste gå på gaden uden at være i livsfare,« siger Charles, inden han krydser over Jay Street.

»Problemet er, at alt det nye, du ser her, er for de andre. Bloomberg har intet gjort for os. Sådan har det altid været.«

Charles agter at sætte krydset ved Bill de Blasio: »Men jeg forventer ikke noget. Jeg tror, han forstår, at vi fattige har brug for en saltvandsindsprøjtning. Ellers overlever vi ikke. Jeg mener, vi dør bare. Det gør de andre ikke,« siger han og peger demonstrativt ind mod DUMBO’s hjerte.

De Blasios baggrund

På papiret har de Blasio en god baggrund til at blive underklassens repræsentant på tinge. Hans forældre var venstreintellektuelle. Som ung arbejdede han for en ngo-gruppe, der støttede sandinisterne i Nicaragua; han nærede åbent sympati for Castro-brødrenes styre i Cuba.

Efter tre embedsperioder som byrådsmedlem fra Brooklyn indfriede han i 2009 et valgløfte om at gå frivilligt. I 2010 blev han valgt til New York Citys ombudsmand, som taler lejeres og forbrugeres sag og hjælper borgere med klager over bystyrets service.

De Blasio er desuden fagbevægelsens mand i en by, hvor 25 pct. af arbejdsstyrken er organiseret mod en tiendedel på landsplan.

»Han bliver opfattet som balanceret og fair over for lønmodtagerne. Det har vi set i hans hverv som ombudsmand,« siger Edwin Diaz fra 1199 SEIU – en fagforening, der repræsenterer ansatte i sundhedssektoren.

Borgmesterkandidatens politiske program, One New York, Rising Together, oplister storbyens største udfordringer og fortæller, hvad de Blasio konkret agter at gøre for at løse dem.

Mange af punkterne er selvindlysende – bedre uddannelse og offentlig transport, lavere husleje og mindre kriminalitet, mere miljøbeskyttelse og bedre vilkår for de ældre. Andre er kontroversielle, eksempelvis et forslag om at udstede et id-kort til dokumentløse immigranter og gøre dem berettigede til at tage kørekort.

Den underliggende filosofi er dog ikke til at tage fejl af.

»Det handler om at fordele velstanden. De rige skal give til de fattige. De Blasio står på arbejdernes, immigranternes, lejernes, skolelærernes, de ældres og de fattiges side. Han vil genoplive velfærdssamfundets værdier,« mener Thomas Edsall.

’De rige forstår det ikke’

Én af de Blasios tidligere kolleger fra New Yorks byråd, Andy King, deler stort set denne opfattelse af kandidaten.

»Det var ikke en overraskelse for mig, da han lancerede sin valgkamp med temaet om de to byer, der lever side om side i New York. Bill har altid forsvaret de fattige og nedtrådte og samtidig ført en dialog med de magtfulde,« siger Andy King en aften i sit hovedkvarter i Bronx, en bydel nord for Manhattan.

»Han forstår, at det ikke er millionærerne, der gør rent i skyskraberne, henter affald og tager sig af de syge på hospitalerne. New Yorks rige kan slet ikke sætte sig ind i den verden. Bloomberg har ikke været en dårlig borgmester, men han tilhører den ene procent rige. De Blasio tilhører de 99 procent,« siger King.

»Hvordan kan en familie, der betaler 50.000 dollar for en børnehaveplads i Manhattan forstå, hvordan man overlever med en timeløn på 40 kr. i timen?«

Andy King var det første byrådsmedlem, der gav tilsagn om at støtte Bill de Blasio på et tidspunkt, hvor de Blasio lå bagerst i meningsmålingerne.

»Det var hans mod til at kritisere Bloomberg for at forholde sig passivt over for den voksende kløft mellem velhavere og fattige, som tiltrak mig,« forklarer det sorte byrådsmedlem.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Filo Butcher
  • Claus Piculell
  • Peter Brandt
  • Jette M. Abildgaard
  • Jesper Wendt
Filo Butcher, Claus Piculell, Peter Brandt, Jette M. Abildgaard og Jesper Wendt anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels Engelsted

I'll be damned, almost to good to be true!

Thomas Tanghus, Lau Dam Mortensen, Tilde Klindt, Mihail Larsen, Torben Selch, Troels Kirk, Brian Pietersen og Merete Jung-Jensen anbefalede denne kommentar
Leopold Galicki

Måske var overraskelsesmomentet i 2008, da Obama blev valgt som USA's præsident ikke så stort som ved dette nu valg af Bill de Blasio som New Yorks borgmester, men "what a difference will it make"?

Eller har det været en lykke at gå fra Løkke til Thorning?

Benny Jensen, Troels Kirk og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Superstormen "Sandy" fik skyllet de rige ind i baglandet. Klimaforandringer skaber politiske forandringer.

Rasmus Kongshøj

Det lyder opmuntrende, men jeg vil nu alligevel vente med at hive champagnen frem, til der ligger nogle konkrete resultater. Man skal ikke have meget fantasi for at forestille sig at en socialdemokrat som de Blasio laver en Thorning, når først han skal til at være "ansvarlig".

Morten Lind, Torben Selch, Aleksander Laursen, Jette M. Abildgaard og Jesper Wendt anbefalede denne kommentar

Om 4-8 år kan de så genvælge en konservativ som så skal rydde op efter socialisterne. Det er ikke første gang det er sket i NY historie, sidste gang det skete hed personen Rudy Giuliani.

Det interessante er, at folk ikke bliver klogere? Men det er jo nok også derfor, at der
personer som han en masse og en masse som har ingenting. Folk vil narres!!

Vise ord fra Margaret Thatcher:
"The problem with socialism is that eventually you run out of other people's money.”

Lars Petersen,

The problem with capitalism is that eventually it runs out of people who can be exploited.

Sasha Andersen, Steffen Gliese, Søren Roepstorff, Karsten Aaen, Mathias Vang Vestergaard, Mikael Flarup Bagger, Hans Larsen, Henrik Nielsen, Keld Sandkvist, Marianne Rasmussen, Morten Lind, Kjeld Pyrdol Nielsen, Mads Popowitz, Aske Skov Andersen, Rasmus Kongshøj og Helene Nørgaard Knudsen anbefalede denne kommentar
Rasmus Kongshøj

@ Lars Petersen:

Problemet med finanskrisen er, at bankerne er løbet tør for andre folks penge.

Steffen Gliese, Søren Roepstorff, Mathias Vang Vestergaard, Filo Butcher, Henrik Nielsen, Lasse Glavind og Ole Hansen anbefalede denne kommentar

Som Nordahl Grieg skrev det i 1930'erne: "Ung må verden endnu være!" Men i det mindste er der små lyspunkter rundt omkring - så der er nok alligevel håb endnu.

@ Lars Petersen:

"Vise ord fra Margaret Thatcher:
"The problem with socialism is that eventually you run out of other people's money.”

Ja og problemet med kapitalisme er omvendt at du før eller siden løb tør for andre landes ressourcer.

Iøvrigt en kende ironisk at bringe ovenstående citat på bane i kølvandet på storkapitalens nedsmeltning, der som bekendt blev betalt med andre folks penge!

Steffen Gliese, Karsten Aaen, Henrik Nielsen, Morten Lind og Mads Popowitz anbefalede denne kommentar

Jens Haushøj:
"Vise ord fra Margaret Thatcher:
"The problem with socialism is that eventually you run out of other people's money.”

Det samme kan du da vist også sige om den ukontrollerede kapitalismen.

Begge ideologier kræver politisk kontrol og mandsmod - ellers strander de begge.

Problemet med Thatchers definition er, at hun opererer med, at nogle legitimt er kommet til større andele af samfundets output - og det gør socialister heldigvis ikke.

Jette M. Abildgaard

Bill Atkins,

Haabet er lyssegroent Bill Atkins...

Lad os haaber der er overlevende til at opleve glaederne.....i oejeblikket ser det desvaerre ikke saa lovende ud med dette.......i hvert fald ikke i Danmark (og EU) ...vel??

"Ja og problemet med kapitalisme er omvendt at du før eller siden løb tør for andre landes ressourcer"

Og derfor regulerer man kapitalismen, når konsekvenserne af et frit marked bliver for ekstreme. Det ændrer dog ikke på, at den økonomiske bæredygtighed går mod 0 (sovjetiske tilstande), når skatteprocenten går mod 100.

Jette M. Abildgaard

Bill Atkins,

Undskyld, jeg havde ikke set dit spoergsmaal......jeg tror jeg taenkte paa det Europaeiske Folkedrab mens jeg skrev min kommentar (hvis de naar at slagte alle foer Occupy bliver faerdige, hjaelper det jo ikke saa meget....), men...lad det ligge lige for nu, for.....du naevner Occupy....tag et kig her:

http://www.occupycooperative.com/

See....now we're talking.....slowly but surely.... ;)