Hun tager imod på toppen af landsstyrets nye lokaler med glasfacade mod Nuuk-fjorden. En anelse uvant for årstiden har de ansatte flere gange i ugens løb set hvaler smutte igennem det isblå vand, der kun brydes af små toppede ismassiver.
Landsstyreformand Aleqa Hammond fortæller med glæde, at hendes råstofminister netop er vendt hjem fra en rejse til Kina. Hvad han måtte have taget med hjem af kontakter eller kontrakter, fremgår ikke, men Aleqa Hammond bruger rejsen som vidnesbyrd om, at Grønland i disse år åbner sig mod verden, og at verden i disse år åbner sig mod Grønland.
Sidste år blev der sat rekord i antallet af ambassadører på høflighedsbesøg i Nuuk, og den rekord vil blive slået igen i år, forsikrer Aleqa Hammond:
»Grønland er blevet et spændende land, alle gerne vil være venner med. Der kommer ambassadører rejsende hertil fra hele verden. Vi er interessante, fordi alle ved, at Arktis bliver det næste store marked. Alle vil have deres del af kagen, når det sker,« siger Aleqa Hammond.
Men der kan gå betydeligt længere tid, før den kage er klar til at blive skåret, end den politiske debat ofte giver indtryk af. I København – og resten af Danmark – tales der stort set kun om, at kineserne kommer. De kommer i tusindtal, og de kommer efter uran og alt muligt andet utrygt og uhyggeligt, der gør Grønland til forlæg for stadig flere af tidens thrillere og kriminalromaner.
Det er alt sammen korrekt. Kineserne kommer. Formentlig. Men i første omgang er de på besøg for at sondere mulighederne. For nylig blev den første aftale om forsøg med udvinding af jern indgået med London Mining, men endnu har projektet ikke materialiseret sig i hverken tilrejsende kinesere eller minedrift af nogen art.
I de kommende år ser Aleqa Hammond Canada og Island som de to nærmeste samarbejdspartnere ved siden af Danmark. Her og nu handler den grønlandske virkelighed nemlig om at styrke turismen og et fiskerierhverv, der på alle måder er under hårdt pres.
Selv om Aleqa Hammond er en stolt kvinde, der hellere taler om Grønlands lyse fremtidsperspektiver, så kan hun ikke løbe fra de kolossale udfordringer med et alt for ringe uddannelsesniveau, uløste sociale problemer og et retssystem i undtagelsestilstand. Hun kan heller ikke løbe fra, at Grønland i overskuelig fremtid vil være afhængig af det bloktilskud i omegnen af 3,6 milliarder kroner, der årligt leveres over finansloven.
Løsningen, ikke problemet
Men frem for at tale om problemerne insisterer Aleqa Hammond på at tale alt det gode frem, alle løsningerne og alle mulighederne. Og de er betydelige.
Hvis Grønland i dag har et lokalt og regionalt problem, så stiller landet med en fremtidig løsning på et globalt problem. Indlandsisens smelten på grund af den globale opvarmning forårsaget af blandt andet CO2-udledning fra fossile brændstoffer.
»Vi har både problemet og løsningen på problemet,« fastslår Aleqa Hammond.
Løsningen er blandt andet udvinding af de sjældne jordarter med blandt andet uran som biprodukt – der som et af de få steder på jorden findes i Grønland. Med den nye selvstyrelov har grønlænderne fået retten til deres egen undergrund, og den ret har Aleqa Hammond tænkt sig at håndhæve.
Efter heftig politisk uenighed valgte et snævert flertal i landsstyret for nylig at ophæve den såkaldte nultolerance over for uran. Beslutningen har splittet såvel politikere som indbyggere, men for Aleqa Hammond er der ingen tvivl om, at det er et stort skridt frem for hendes land.
»Det åbner en helt unik situation for Grønland,« siger hun.
Præcis hvor unik er der dog forskellig opfattelse af, alt efter om man sidder i regeringskontorerne i Nuuk eller på Slotsholmen i København. For ét er selvstyrelov, noget andet er den kendsgerning, at udenrigspolitikken sammen med sikkerheds- og justitsområdet fortsat sorterer under rigsfællesskabet.
Uran og sikkerhed
Spørgsmålet er så blot, om – og i givet fald hvornår – udvinding af uran kan og bør betragtes ud fra et sikkerhedspolitisk perspektiv. I Nuuk ønsker Aleqa Hammond at adskille, hvad den danske regering i København mener hører sammen:
»Der er uenighed om, hvornår Danmark skal ind over, hvis vi udvinder sjældne jordarter med uran som biprodukt. Jeg kan godt forstå, at Danmark gerne vil blande sig og kalde det udenrigs- og sikkerheds-politik. Men Danmark skal respektere, at selvstyret har rettighederne til alle naturressourcer i Grønland. Vi vil gerne samarbejde med Danmark, men det er os, der har kompetencerne og rettighederne,« siger hun.
Hammond mener således, at alle juridiske spørgsmål vil kunne afklares med en samarbejdsaftale, der gør det klart, om og i givet fald hvornår Danmark skal ind over kontrollen med en eventuel produktion af uran.
»Vi har på tegnebrættet, hvordan vi skal gøre det i forhold til kontrolinstanser. Jeg regner med, at vi tager initiativ til en aftale i slutningen af året eller begyndelsen af det kommende år,« siger hun.
Ligeledes er det forskellige opfattelser af grænsedragningen for selvstyrets politiske beføjelser, når det kommer til den såkaldte storskalalov. Den betinger en særskilt lovgivning ved projekter med et samlet budget på over fem milliarder kroner. Det er der enighed om. Men der er uenighed om, hvorvidt en sådan lov kræver behandling i det danske Folketing, eller om det er op til selvstyret. Sagen er nemlig den, at udlændingeområdet – og dermed arbejdstilladelser til udenlandsk arbejdskraft – fortsat hidrører under rigsfællesskabet. Men ifølge Aleqa Hammond er der ingen tvivl:
»Der er jo altid strid om alting, men det har vist sig, at storskala-loven ikke skal igennem Folketinget,« fastslår hun.
Drømmen om selvstændighed
Aleqa Hammond er kendt som kvinden, der har en drøm for sig selv og sit land: at se Grønland gennemføre den endelige løsrivelse fra Danmark. Ikke mere bloktilskud. Ikke mere bistand. Ikke mere dansk indblanding.
Hun drømmer om at se det grønlandske flag gå til tops på Grønlands nye nationaldag. Hun drømmer om at synge Grønlands nye nationalsang på Grønlands nye nationaldag.
»Jeg kan ikke forestille mig nogen smukkere dag. Den dag har jeg sat mig for at opleve,« siger den 48-årige politiker, der understreger, at »hun regner også med at blive 100 år«.
Aleqa Hammond er en stolt kvinde. Hun er stolt på egne vegne og på sit folks vegne, og den stolthed har hun gjort til nerven i sit politiske projekt.
»Jeg bryder mig ikke om, at vi skal være afhængige af bloktilskud. Vi har ikke bedt Danmark om at kolonisere os og komme her og plante flaget. Men hvad med de skide 3,6 milliarder kroner (det årlige bloktilskud, red.)? Kan vi ikke bare udvikle noget selv? Jo, men det er ikke bare lige at gøre det,« erkender hun.
Det afholder hende dog ikke fra allerede at regere Grønland, som var det et selvstændigt land med en selvstændig udenrigspolitik: »Jeg tænker og handler som en leder af et selvstændigt land. Jeg laver nation building og alt muligt andet. Ønsket om selvstændighed er stærkt stigende, og det danske sprog ændrer i disse år status. Jeg så gerne, at engelsk kom op på lige fod med dansk.«
Aleqa Hammond siger, at hun personligt har taget det bedste fra sin inuitiske baggrund og kombineret det med det bedste fra Danmark:
»Det har gjort mig til den, jeg er i dag.«
Hammond tøver dog, når hun skal svare på, hvad der er det bedste, hun har fået fra Danmark.
»Jah, det er bøf med bløde løg og brun sovs,« siger hun med en grin:
»Jeg er bedre end de fleste danskere til at lave brun sovs. Den smager nemlig rigtig godt også til hvalbøffer.«
chrje@information
Wilken
Grundlovens § 19 stk. 1 siger bl.a. :Kongen ( og dvs regeringen ) handler på rigets vegne i mellemfolkelige anliggender. Uden folketingets samtykke kan han dog ikke foretage nogen handling, der forøger eller indskrænker rigets område, eller .....osv
Denne formulering betyder modsætningsvist at det altså godt kan lade sig gøre at indskrænke rigets område, hvis bare folketinget samtykker heri og altså give Grønland selvstændighed uden dansk folkeafstemning. Det er også det helt officielle synspunkt.
Ellen Nielsen:
Man ved godt at anerkendelsen af grønlænderne som et eget / oprindeligt folk i henhold til folkeretten giver ret til bl.a. at gøre sig selvstændigt, men det der har undret mig er at man kan gennemløbe en sådan udvikling fra siden 1953 at være normale danske statsborgere til i 1979 med hjemmestyret at være-som det formuleres- et særligt folkesamfund i det danske rige og til nu med selvstyreloven fra 2009 at blive et oprindeligt folk. Bliver man mere oprindelig som tiden går ? og hvilken betydning har det for de ca. 18000 'grønlændere' i Danmark som så pludselig også tilhører gruppen : oprindelige folk ?
Nu er det dog retstilstanden som ikke kan ændres og jeg har en stærk fornemmelse af at det vil blive hilst velkomment fra dansk side, hvis Grønland blev selvstændigt hurtigst muligt. Danmark har ingen overordnet interesse i at have et geopolitisk engagement i Grønland eller i Arktis i det hele taget og jo længere tid der går jo dyrere bliver det at leve op til 'æren'
Udover de vanskeligheder og forhandlinger med Danmark det kræver at opnå denne selvstændige status slår det mig pludseligt, at USA måske slet ikke vil kunne acceptere noget sådant og derfor vil modarbejde dette fordi man måske så nødsages til at overtage danske forpligtelser i.f.t. Grønland som man har været vant til at Danmark klarede til beskyttelse af amerikanske interesser.
Så hende den oprindelige eskimoiske kvinde med den brune sovs står måske med helt uforudsete problemer der overstiger det vanvittige i at ønske Grønland løsrevet fra den folkeretlige og økonomiske tilknytning til rigsfællesskabet med Danmark.
Som en lokal, så bekræfter jeres synspunkter, alle mine fordomme omkring danskerne i Danmark. I slynger påstande ud, som I overhovede ikke har forstand på. Sæt jer ind i tingene før I kommer med "ekspertudtalelser" vedrørende Grønland. Læs lidt om G50, G60, Fødselskriteriet og de links, som Jonas Nielsen har i sit indlæg. Så får I måske lidt bedre forståelse for Aleqa Hammond's lyst til Selvstændighed. Jeg må understrege, at jeg, rent politisk, er på den anden side af skalaen, iforhold til Aleqa. Omkring bloktilskudet, hvor I påstår, at vi skylder jer en masse penge. Så skal I lige tage højde for, at pengene er kommet lige ned i jeres lommer igen, ved at alle vores varer bliver importeret fra Danmark. Ved at tusindvis af danskere har fyldt lommerne op, med formuer, de har tjent på, at "hjælpe" grønlænderne igennem årtier, for så at rejse tilbage til Dk. Ikke mindst Thulebasen, som var/er en af de mest strategisk vigtige baser i verden, for amerikanerne. I årtier, har vi spurgt den danske regering omkring de økonomiske forhold vedrørende basen, uden at få svar. Det skal siges, at amerikanerne betaler 2-3 cifrede MILLIARD beløb om året, for deres baser i Tyrkiet. Men nej, det er altid grønlændernes skyld og vi skal bare være taknemlige for jeres hjælp.
Her til sidst, vil jeg bare sige, at jeg har mange danske venner heroppe, er bare træt af "koloniherrerne" i Danmark
Territorialretten til Grønland er afklaret endeligt......
Grundloven sikre mig og alle andre danske statsborgere retten til at bestemme ved en folkeafstemning, om denne ret skal overgå til en anden. Det er juraen. Det er FAKTA. Det mange her giver udtryk for er, den fejlagtige opfattelse, at Grønland bare kan frigøre sig hvis de har lyst og selv vil. Det kan de IKKE og det ændre sig ikke af, at en Landsstyreformand selv ønsker, som artiklen fint beskriver..
@ Mandatar Torben Wilken.
Du skrev ovenstående citat - 19. november, 2013 - 15:11 #
Vil det sige,
at alle danske statsborgere: færinge, grønlændere og "syddanskere"skal ud i en fælles folkeafstemning,
før Færøerne eller Grønland kan opnå fuld, national selvstændighed?
ellen nielsen: Se Steen Marrs indlæg ovenfor. Det kræver kun vedtagelse i Folketinget at afgive en del af riget. Rent praktisk tror jeg nu alligevel man vil gøre det i forbindelse med en grundlovsændring (som kræver folkeafstemning), da man ellers vil have paragraffer i Grundloven der står og "flagrer" - eks. den om at fire pladser i Folketinget vælges på Færøerne og Grønland. Men Torben Wilken tager fejl når han meget bombastisk påstår at han har krav på en folkeafstemning om selve selvstændighedsspørgsmålet.
John Eldevig:
Der florerer mange dumme myter i Grønland, ligesom der gør i Danmark. At sige at vi får bloktilskuddet "igen" er jo rent til grin da vi for de penge der kommer igen samtidig afgiver en masse varer som grønlænderne forbruger - de kommer aldrig igen. Hvis jeg giver dig 5 kr. og du for de 5 kr. køber en sodavand af mig og drikker den, så er jeg samlet set blevet en sodavand fattigere. Med hensyn til den fortærskede skrøne om Thule-basen må du gerne vise mig et eneste seriøst eksempel på at nogen "har spurgt den danske regering omkring de økonomiske forhold vedrørende basen, uden at få svar". Efter alt og dømme er det blot en klassisk konspirationsteori.
Ellevild
Det er umuligt at bevise at noget ikke eksisterer og derfor lever myten om amerikansk betaling til Danmark for Thulebasen, som blev oprettet under 2.VK. Tal på omkring 14 milliarder kr om året flyver i luften altså ganget med 70 år. Det lyder ikke sandsynligt.
Det lyder heller ikke sandsynligt, at USA under krigen skulle have ladet sig presse af Danmark under tysk besættelse til at betale for basen og i tiden efter krigen hvor Danmark med nød og næppe kvalificerede sig til at blive optaget i de allieredes kreds.
Man må appellere til en vis realitetssans her.
Forsvarsaftalen fra 1951 og dens udbygning i 2003 og som Grønland i øvrigt er medunderskriver af og derfor både kender og er bundet af indeholder intet om lejebetaling.
Danmark har ikke tjent i betydningen haft overskud fra sin virksomhed. I 'gamle dage' blev indtægterne anvendt til betaling af aktiviteter i Grønland, som dermed i en vis forstand finansierede sig selv på det niveau man kunne opnå hermed.
Efter hjemmestyret fik Grønland tilskud svarende til det hidtidige danske ansvarsområder kostede staten ved overtagelsen i dyrtidsreguleret form og til årlige og senere to-årige nyforhandling.
Det står Grønland frit for at a anvende dette tilskud til egne formål og også lade dem dække områder som staten ikke tidligere havde ansvar for og med risiko for at forsømme visse områder som det er sket med vedligeholdelse af bygningsmassen f.eks. Det er helt Grønlands ansvar og det giver i hvert fald ikke nogen fortjeneste til Danmark, at Grønland for noget af tilskuddet vælger at købe, lad os sige en bil. Modværdien af tilskuddet står jo nu i Grønland og er ikke vendt tilbage til statskassen. Jo bevares bilforhandlerens fortjeneste som hvis bilen var købt i Canada den canadiske bilsælgers ditto.
Så siger du at de slemme danskere har slæbt formuer hjem fra Grønland - fra deres lønninger ? Men husk nu lige at bloktilskuddet også har været anvendt til disse lønninger som siden 1974 er skattepligtige og har været anvendt til betaling af husleje, el, varme og indkøb i butikker mv og i øvrigt repræsenterer den værdi deres lønnede arbejde har skabt og som befinder sig i Grønland.
Man behøver ikke læse G 50 eller G 60 ( det har jeg nu gjort i bidder ) betænkningen for at forstå , at de med deres forslag til nyordninger af især den økonomiske indretning af det grønlandske samfund har skabt stor uenighed og mange frustrationer. På mange måde virker det umuligt a t skabe en relevant økonomi, men hvis selvstændighed skulle hjælpe tager man altså fejl.
Den kendte økonom Lise Lyck er inde på at umuligheden måske kunne adresseres ved netop flere indtægter fra mineraler mv samtidig med at store råstofindtægter jo samtidig får alle lokale priser på husleje mad mv til at stige til skade for konkurrenceevnen og de grønlændere der ikke bliver part i råstofudviklingen.
Under alle omstændigheder kan Grønland efter en folkeafstemning dér med et kvalitativt flertal og efter godkendelse i folketinget formelt gøre sig selvstændig uden ændring af den danske grundlov, som jo så ikke gælder i Grønland længere og derfor ikke opretholder grønlandsk repræsentation i folketinget.
Der er heller ikke værnepligt længere selvom det står i grundloven apropos Federers bemærkning.
Under alle omstændigheder kan Grønland efter en folkeafstemning dér med et kvalitativt flertal og efter godkendelse i folketinget formelt gøre sig selvstændig uden ændring af den danske grundlov.....
@ steen marr
Sådan mener jeg også, at sagen står med indførelse af Selvstyreloven..
og ikke som bl.a. Torben Wilken mener..!
Vent og se.Udover aller de problemer jeg her har trukket fremm kan man altid fortolke. Spørgsmåler er bare hvilken fortolkning der vil stå tilbage.
Jeg føler mig overbevist om, at ingen dansk regering vil våve pelsen og undæaden en Folkeafstemning som der er tradition for i sådanne sager i Danmark.
Sider