Nyhed
Læsetid: 5 min.

Oprydningen på Fukushima-værket er på vej ind i en kritisk fase

I denne måned indledes arbejdet med at fjerne over 1.500 brændselselementer fra Japans jordskælvs- og tsunamiramte atomkraftværk – en farlig og risikabel operation, som aldrig har været prøvet før
Udland
9. november 2013
I disse dage bevæger Japan sig ind i den hidtil mest kritiske fase i bestræbelserne på at rydde op efter den værste nukleare ulykke i landets historie. Oprydningsarbejdet på Fukushima-værket forventes at tage flere år.

Kimimasa Mayama

Når man kigger ned på den glasagtige overflade, der dækker bassinet af brugte brændselselementer i Reaktorbygning 4 på Fukushima Daiichi-værket, kan man let komme til at undervurdere, hvor stor en fare, der udgår fra dets ekstremt giftige indhold i dets grumsede dybder.

Men dette højt beliggende isolerede hjørne af det havarerede a-kraftværk er nu i centrum for global opmærksomhed. For i disse dage bevæger Japan sig ind i den hidtil mest kritiske fase i bestræbelserne på at rydde op efter den værste nukleare ulykke i landets historie.

Selskabet, der driver a-værket, Tepco (Tokyo Electric Power) begynder nemlig arbejdet med at fjerne de 1.500 brændselsstave i bassinet som et første skridt i en afviklingsproces, der forventes at ville strække sig over mindst tre årtier.

Torsdag var The Guardian vidne til Tepcos forberedelser til en aldrig tidligere prøvet operation, som – hævder kritikere – risikerer at ende i en katastrofe.

Faren for, at reaktoren skal blive ramt af et nyt jordskælv eller andre naturkatastrofer har imidlertid gjort fjernelsen af brændselsstavene – 1.331 brugte og 202 nye – til en hastesag. Skulle der komme endnu et jordskælv i størrelsen 9,0 på Richterskalaen som det, der ramte værket 11. marts 2011, vil brændselsbassinet kunne kollapse fuldstændig, og det vil ifølge nogle eksperter kunne betyde, at store mængder radioaktivitet vil lække op i atmosfæren. Tepcos egne eksperter hævder dog, at værkets strukturer er blevet forbedret, så de er stærke nok til at modstå endnu et jordskælv.

Nedtoner frygt for ny katastrofe

Reaktor nr. 4 var lukket ned på grund af serviceeftersyn, da jordskælvet og den efterfølgende tsunami ramte, men en brinteksplosion nogle dage senere blæste taget af og udsatte brændselsbassinet, der ligger 30 meter over jordens overflade, for vind og vejr.

I de 32 måneder, der er gået siden katastrofen, har arbejdere forstærket reaktorbygningen og dækket den med en stor stålkappe. Tepcos eksperter medgiver dog, at fjernelsen af det radioaktive brændsel indebærer betydelige risici, navnligt hvis stavene kolliderer med hinanden, eller der går hul på dem.

»Hvis vandstanden af en eller anden grund skulle falde, vil stavene hurtigt blive varmet op,« siger Takashi Hara, en Tepco-medarbejder med ekspertise i fjernelse af brændsel.

Der er også frygt for, at nogle uranpiller i brændselsstavene kan være beskadiget, om end Tepco ikke hidtil har fundet tegn på dette. Manden, som skal stå i spidsen for den farlige opgave, nedtoner frygten for en ny ulykke:

»Potentialet for en ny katastrofe er meget tæt på at være ikke-eksisterende,« siger værkchef Akira Ono.

»At fjerne brugt brændsel er noget, man gør på ethvert normalt atomkraftkraftværk, og det udstyr og de metoder, vi bruger her, er ikke så meget anderledes.«

Alligevel er det, der på ikke-havarerede atomkraftværker ville være en rutineprocedure, i nogen udstrækning ukendt land på Fukushima Daiichi.

En nykonstrueret kran, der skal manøvrere rundt med brændslet, må således betjenes manuelt i stedet for automatisk, fordi stavsamlingerne ikke er der, hvor de normalt skulle være. Samtidig er bassinet oversået med småfragmenter efter eksplosionen. Hvert et parti stave vil blive placeret i vandtætte tromler, der vil blive sænket til jordoverfladeniveau og derefter transporteret videre til deponering i et sikkert lager i nærheden.

Tepco siger, at dette arbejde vil kunne påbegyndes allerede i næste uge, og man håber, at opgaven vil kunne være afsluttet ved udgangen af næste år.

Ikke den eneste udfordring

De risici, som er forbundet med operationen, har dog fået formanden for Japans nukleare tilsynsmyndighed, Shunichi Tanaka, til at mane til ekstrem forsigtighed:

»Processen involverer en betydelig risiko,« skal han have advaret Tepcos bestyrelsesformand, Naomi Hirose. »På en måde er dette mere risikabelt end den radioaktive vandkrise.«

Nogle atomkrafteksperter hævder, at Tepco, der blev massivt kritiseret for sin utilstrækkelige indsats i forbindelse med at dæmme op for udledningen af massive mængder forurenet vand i Stillehavet, bevidst underspiller operationens risici.

»En opgave som denne er aldrig løst i praksis før, så selvfølgelig er den ekstremt farlig,« siger Charles Perrow, professor emeritus ved Yale University.

»Jeg ville være mindre urolig, hvis eksperter fra andre lande fik lov til at inspicere forholdene, komme med anbefalinger og overvåge processen. Eller bedre endnu: stå for arbejdet. Snarere end at skade Japans nationale stolthed ville et sådant skridt styrke andre nationers tiltro til, at Tepco evner at bestride dette arbejde.«

Shaun Burnie, en nuklear konsulent, siger, at Tepco »klart har demonstreret inkompetence i forhold til oprydningen. Spørgsmålet er: Kan vi have tiltro til, at Tepcos plan er den bedste og mindst risikable?« siger han.

»De må fjerne brændslet så hurtigt, som muligt. Faren for, at skader på bygningen kan få bassinet til at bryde sammen, er større end faren ved at lade brændslet blive, hvor det er. Risikoen for, at operationen vil mislykkes i en eller anden grad, må, bedømt ud fra størrelsens udfordring og Tepcos hidtidige indsats, siges at være ganske reel,« tilføjer han.

Duale Klein, tidligere formand for USA’s nukleare lovkommission og formand for Tepcos nukleare reformkomité, siger, at fjernelsen af det brugte brændsel vil være »en sand milepæl«.

»Ingeniørerne har med den brændselshåndteringsenhed, de har designet til brug for det brugte brændsel i bassin nr. 4, udvist stor kreativitet,« vurderer Klein.

At bortskaffe brændsel er ikke den eneste udfordring, de 6.000 arbejdere, der kæmper for at gøre Fukushima Daiichi sikkert, står overfor. Store dele af værket er stadig et kaos af rør og kabler – påmindelser om, at dette var den værste atomare krise siden Tjernobyl-værkets nedsmeltning. Rørene fører vand fra de beskadigede reaktorer til den såkaldte dekontamineringsfacilitet, hvor radioaktive stoffer som cæsium fjernes. Det 3,4 kvadratkilometer store område huser nu over 1.000 lagertanke med et samlet indhold på 350.000 ton forurenet vand. Mere skov ryddes for at skabe plads til flere tanke.

Nær kystlinjen er de rustne, forvredne rester af køretøjer, som tsunamien fejede til side, efterladt præcis, hvor kæmpebølgen slap dem. Arbejderne har rettet deres udelte opmærksomhed imod at styrke værkets evne til at modstå en eventuel ny tsunami og dæmme op for yderligere udledning af giftigt vand i Stillehavet. Selv hvis alt går efter planen, vil en sikring af reaktor nr. 4 kun være første skridt. At fjerne smeltet brændsel fra de tre naboreaktorer, der blev ramt af nedsmeltninger, vil kræve yderligere seks år. Strålingsniveauet i disse reaktorer er stadig for højt til, at mennesker kan nærme sig, og forsøg på at indsætte robotter for at finde frem til det smeltede brændsels eksakte placering, er slået fejl.

I betragtning af de potentielle farer, som venter forude, kan håndtering af brugte brændselsstave vise sig at være Japans mindste bekymring.

 

© The Guardian og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Allan Christensen

Hvornår anerkender modstanderne af traditionel teknologiudvikling den kæmpe indsats hvormed det hidtil er lykkedes at afbøde de allerværste ødelæggende konsekvenser af folks evindelige krav om højere lønninger, lavere skatter, og mere og mere velstand og velfærd for en stadig lavere arbejdsindsats.

I forordet til indlægget 'klimaforskere: ja tak til atomkraft' den 8 november, benytter Malin Schmidt udtrykket 'overraskende' om at 4 klimaforskere siger ja tak til atomkraft. Det er da utroligt opmuntrende når mennesker der hidtil har obstrueret bestræbelserne på at forhindre det forventede økologiske ragnarok pludselig ændrer opfattelse og gerne vil have del i glæden over at gøre noget godt for naturen og vore efterkommere.

Det burde efterhånden være gået op for folk at de frygtede uventede konsekvenser af atomkraft er voldsomt overdrevne som det fremgår af indlægget om oprydningen på Fukushima værket.

Det er en ulykke af dimensioner om den traditionelle teknologiudvikling herunder udviklingen af atomkraft og kemiske sprøjtemidler ikke har bidraget til, at vi på så kort tid har kunnet få så megen velfærd, pædagogik og miljøteknologi med så uventet få ødelæggende konsekvenser for naturen og vore efterkommeres fremtidsudsigter til følge

Torben K L Jensen

A walk in the park

Den højtpriste Niels Bohrs uansvarlige fund og forskning af atomer har - selv i fredstid - medført så enorme ulykker med døde og genetisk ødelæggelse, at enhver videre snak om a-kraft burde moraliseres i lighed med Hitler og nazismen.