Baggrund
Læsetid: 6 min.

På flugt fra Irans inflation, tortur og besværlige dates

Dårlig økonomi, menneskerettighedskrænkelser og for lidt sjov. Den Islamiske Republik Iran er ikke et sted for ambitiøse unge mænd. Mens Iran forhandler med Vesten om landets atomprogram, forbereder to unge iranske mænd sig på at flygte ud af landet
En iransk ung mand hopper rundt  under Sio-seh Pol-broen i Isfahan, hvor floden er helt tørret ud på grund af tørke.

Ehsan Khosravi

Udland
25. november 2013

Chaufføren er næsten lige så fuld som passagererne, og sikkerhedsselerne duer ikke. Mens knallerter og taxaer snor sig ud og ind mellem hinanden i aftenmørket, gløder cigaretterne stille i den halvkolde bil.

Samir sidder på bagsædet. Han har snakket og skålet hele aftenen, men kigger nu melankolsk ud på Isfahan, Irans tredjestørste by med ca. to millioner indbyggere, hvor han har boet næsten hele sit 28-årige liv. Han hader den, siger han. Og han vil væk.

Mens Iran har forhandlet med Vesten om en atomaftale, har Samir og barndomsvennen Farshid samlet mod til at flygte. De vil væk fra den islamiske republiks undertrykkelse og økonomiske problemer. De vil til Vesten.

»Vores endelige mål er Hollywood. Og vi er villige til at sætte vores liv på spil for at nå det,« siger Samir.

Aftenen inden bilturen er Samir og Farshid taget til et af de mange sørgeoptog for den hellige Imam Hussein, der 10 dage om året fylder Isfahans gader med trommer, sang og sorte flag. Hussein var profeten Muhammeds barnebarn og blev dræbt i slaget ved Karbala i år 680 – det slag der endegyldigt splittede islam imellem sunni og shia.

Men Samir og Farshid er ligeglade med Imam Hussein. De siger det sjældent højt – slet ikke offentligt – men de er ateister. De er kun kommet til aftenens begivenhed for at drikke te og hænge ud med vennerne.

»Læg mærke til maden,« siger Samir på fejlfrit engelsk, da den messende sang ebber ud, og den sortklædte sørgeforsamling bevæger sig hjemad. Alle bærer på en lille, hvid flamingoboks med fladbrød, ris, bønner og tørret dild.

»De kommer kun for at få gratis mad. Se alle de hyklere. Tror du virkelig, at de alle sammen tror på det her,« spørger Samir.

Det er nu ikke så mærkeligt, at mange snupper et gratis måltid mad med hjem. De sidste to år er priserne på alt fra brød til husleje og ejendomspriser i Iran steget eksplosivt, og det presser den iranske middelklasse.

Inflationen er 40 pct., valutaen rialen har mistet to-tredjedele af sin værdi på to år, olieeksporten er faldet, og BNP forventes at falde med to pct. i år. Officielt er arbejdsløsheden 15 pct., men det forlyder, at det reelle tal er langt højere, måske helt op til 40 pct. for unge, men det er – som alt i Iran lige nu – usikkert.

Ifølge Zubair Iqbal, der forsker i Mellemøstens landes økonomi på Middle East Institute i Washington D.C, skyldes de økonomiske problemer dels de internationale sanktioner, dels en fejlslagen økonomisk politik under tidligere præsident Mahmoud Ahmadinejad.

Sanktionerne har betydet, at Iran har mistet fire-fem mia. dollar (21-27 mia. kr.) om måneden, fordi EU og USA har aftaget meget lidt af Irans olie. Desuden har sanktionerne udelukket Irans finansielle sektor fra Vestens finansnetværk, og det har lammet den iranske handel.

»Men Ahmadinejads elendige økonomiske politik har også betydet meget for de økonomiske problemer,« vurderer en anden Iran-ekspert på Middle East Institute Alex Vatanka.

»Han skabte ingen arbejdspladser, inflationen steg, og rialen tabte i værdi,« siger Alex Vatanka.

Dadelsprit og fraskilte kvinder

Dagen efter sørgeoptoget for Imam Hussein har Farshid inviteret Samir og et par andre venner hjem til sin lejlighed i det østlige Isfahan. Som flertallet af ugifte iranere bor han hos sine forældre, men Farshid har underetagen for sig selv. Der er dækket op med sød te, frugt, iransk slik og en tung, tør, hjerteformet banankage, som Farshids mor har bagt.

Men en liter hjemmebrændt alkohol med 50-60 procents styrke, destilleret på dadler, er aftenens centrale indslag.

Flasken har kostet cirka 60 kroner, for et år siden kunne man have købt den for under 20, fortæller Farshid. Den drikkes kold, ufortyndet og hurtigt. Virkningen indtræffer, og samtalen ændrer karakter. Berusede mænd taler om det samme emne, uanset hvor i verden de befinder sig: Kvinder. For hvordan er det egentlig med mænd og kvinder, når præstestyret ikke efterlader megen plads til flirt og dating?

Samir forklarer, at mange unge iranere dater, ved at to biler kører langsomt ved siden af hinanden med nedrullede ruder – pigerne i én bil og drengene i en anden. En stor del af de unge mænds liv udspiller sig i det hele taget på fire hjul, i bilerne er de for en stund fri for myndighedernes og forældrenes kontrollerende blikke.

– Men hvad gør man med sex, når langt de fleste piger her i landet stadig skal fremvise en jomfruhinde-attest for at kunne blive gift?

»Analsex er virkelig populært. Og så er det godt at kende fraskilte kvinder. Jeg var kærester med en fraskilt i to år,« fortæller Samir og hælder mere dadelsprit i glassene.

Dødsdømt for druk

Straffen for at blive taget med en flaske som den, Samir hælder op fra, er 80 piskeslag. Hvis man da ikke kan bestikke sig ud af klemmen. Sidste år blev to mænd dømt til døden efter deres tredje alkoholdom.

Henrettelser hører til dagens orden i Iran. Amnesty International vurderer, at 1.663 mennesker er blevet henrettet i landet fra 2007 til 2012. Flere af dem var mindreårige og politiske fanger. Kun Kina henretter hvert år flere mennesker end Iran.

Tortur er også udbredt, ligesom piskeslag og amputationer stadig bruges som afstraffelsesmetoder. Ytrings-, presse- og forsamlingsfriheden er voldsomt indskrænket, og politikere og aktivister fængsles uden grund og uden retssag.

»Menneskerettighedssituationen i Iran er alvorlig, og det har den været længe,« siger Faraz Sanei, irananalytiker hos Human Rights Watchs kontor i New York.

Det er dog ikke kun undertrykkelsen, der får Samir og Farshid til at drømme sig til Vesten. Selv om de begge har gode job – Samir er maskiningeniør i et gasfirma, og Farshid er indkøber i en butik og engelsk tolk på deltid – har ingen af dem udsigt til at få fod under eget bord lige foreløbig. Det er »helt umuligt« at købe en lejlighed, fortæller de. Priserne er alt for høje.

»Hvis du gerne vil giftes, skal du have et sted at bo. Men selv hvis vores forældre hjælper os, og det er helt normalt i Iran, har vi ikke råd til at købe vores eget,« siger Farshid.

Samir frygter for sin jobsituation. Han har under et år tilbage af sin ansættelse, og er overbevist om, at han ikke finder et nyt job. Det er svære tider.

Det kan Gary Hufbauer, der er senior fellow ved Institute for International Economics i Washington D.C, bekræfte:

»Livet er svært for middelklassen i de iranske byer. Kun den militære elite og de politiske ledere har et let liv,« siger han.

Flugten

De unge mænd i det østlige Isfahan tømmer glassene og nipper til kagen. I to år har de forberedt sig på at flygte, fortæller de. Nu er planen klar:

En kontakt i Paris inviterer Samir og Farshid til en fiktiv, arbejdsrelateret konference, som skaffer dem visum til Frankrig. Så køber de en enkeltbillet til Charles de Gaulle-lufthavnen, brænder deres iranske pas ved ankomsten, køber et falsk EU-pas af den franske kontakt og rejser videre til London. Her vandrer de ind på en politistation og fortæller en opdigtet historie om, at de er flygtet for at konvertere til kristendommen.

Der er flere eksempler på, at iranere er blevet dømt til døden for at konvertere væk fra islam. Samir og Farshid håber, at Storbritannien vil give dem asyl på den baggrund. De kender folk, det er lykkedes for, fortæller de. Senere vil de videre til USA. Hvis planen lykkes, vil en computerskærm blive deres eneste kontakt til forældre, søskende og venner. Det bliver hårdt, erkender de.

»Jeg kommer til at savne dem. Selvfølgelig. Det er det værste. Men det er der ikke noget at gøre ved,« siger Samir.

Samir og Farshid er ikke de eneste iranere med flugtplaner. Irananalytiker hos Amnesty Internationals hovedkontor i London, Drewery Dyke, fortæller, at Iran har oplevet en massiv brain drain siden 2009, hvor Ahmadinejad efter omfattende valgsvindel blev genvalgt som præsident. Særligt til USA, Australien og Tyskland.

»De, der flygter, er unge, de er veluddannede, de lærer sproget i det nye land relativt hurtigt, og de er som regel ikke ekstremistiske på nogen måde. Alt kører for dem,« siger Drewery Dyke.

Det berusede selskab fra Farshids lejlighed stopper bilen ved bredden af Zayande-floden. Gaderne er tomme, byen lukker ned klokken 23. Her er ingen koncerter eller caféliv, ingen dansesteder, ingen gadefester, ingen kulturevents.

»Vi har 10 dage, hvor vi sørger, og en halv dag, hvor vi fester. Den fordeling siger alt om vores kultur,« siger Samir.

»Der er ikke meget sjov her.«

Samir og Farshid er opdigtede navne. Redaktionen er bekendt med deres sande identitet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jette M. Abildgaard

''Dårlig økonomi, menneskerettigheds- krænkelser og for lidt sjov''

Da jeg laeste denn saetning, var jeg ovrbevist om det maatte vaere Danmark, men maaske jeg kan laese den samme saetning om netop Danmark i en Iransk avis!?

Bjarne Nielsen, Henrik Darlie, Amir Sabzian, Navid Rezaie , Rune Petersen, Brian Pietersen, Poul Eriksen, Jens Overgaard Bjerre og Carsten Søndergaard anbefalede denne kommentar
Carsten Søndergaard

Aha. Erkendelsen af en galoperende inflation er tilsyneladende baggrunden for atomaftalen.

Og trist at notere sig, at vestens overfladiske glimmer har stjernestatus helt ind bag lukkede regimers mure.
»Vores endelige mål er Hollywood. Og vi er villige til at sætte vores liv på spil for at nå det,« siger Samir.

Bjarne Nielsen, Amir Sabzian, Brian Pietersen, Hugo Pieterse og Poul Eriksen anbefalede denne kommentar
Jens Overgaard Bjerre

»Livet er svært for middelklassen i de iranske byer. Kun den militære elite og de politiske ledere har et let liv,« siger han.

Er der ingen arbejderklasse i Iran, eller tæller den slet ikke med i dette mærkelige indskudte citat fra en ukendt amerikansk forsker. Det virker som om at det er synd for de to fyre, at de ikke kan drikke. Men så kan de måske ryge sig en 'fed' og læse om vesten som straffer for for den slags. Og undres over Danmarks høje selvmordsprocent og mange alkoholiske dødsfald.

Det er som om at artiklens forfatter sætter et vestligt lands kulturelle skabelon ned over et andet land med en anden kultur. Og det duer da vist ikke.

Bjarne Nielsen, Per Torbensen, Karsten Aaen, Amir Sabzian, Rune Petersen, Brian Pietersen og Poul Eriksen anbefalede denne kommentar
Niels P Sønderskov

Det er sgu lige før man må anbefale Jette, Carsten og Jens at emigrere til Iran.

Christel Gruner-Olesen, Jens Haushøj og Mikkel Madsen anbefalede denne kommentar
Brian Pietersen

Jeg vil sige til de to der, jamen rejs, hvis mange andre er tilfredse med landet som det er og i ikke er, så savner de jer nok ikke.

Der er meget, meget lidt at forsvare i det land, og jeg forstår virkelig ikke de forsøg, der er på at relativisere situationen ved at sammenligne den med Danmark og vesten. Hvis det ligner et diktatur og handler som et diktatur, ja så ER det nok også et diktatur..!!

Iran i dag er ikke et hak bedre end Ægypten under Mubarak, Libyen under Ghaddafi og Saudi Arabien. Dette blev tydeligt under valget tilbage i 2009, hvor folk omsider havde fået spat af undertrykkelsen, valgsvindlen, den oldnordiske sexualmoral og den generelle mangel på muligheder for den brede arbejder- og middelklassen.

Jette M. Abildgaard

Niels P Sønderskov,

Tak for raadet Niels.

En af mine veninder laver dokumentar og, har faktisk vaeret i Iran en del gange....hver eneste gang blevet behandlet uendeligt paent og ved du hvad? Hun skal ikke engang kunne talte Iransk med det samme hun krydser graensen til landet og, ej heller skal hun assimilere eller integrere sig......det eneste man har bedt hende om er, at baere et loest hovedtoerklaede.....hvilket hun ioevrigt har gjort med glaede fordi det har vaeret ulideligt varmt de gange hun har vaeret i landet....

Ioevrigt er det jo Danmark jeg omtaler i mit indlaeg...ikke Iran.........

Bjarne Nielsen, Peter Hansen, Karsten Aaen og Navid Rezaie anbefalede denne kommentar

Bare det at man bruger "flygte" og ikke "rejse", burde få folk til at afstå fra bortforklaringer og relativeringer !

Der er vist ikke den store grund til at tage Iran i forsvar !

Mikkel Madsen og Christel Gruner-Olesen anbefalede denne kommentar

Carsten Søndergaard@

"Og trist at notere sig, at vestens overfladiske glimmer har stjernestatus helt ind bag lukkede regimers mure."

Ja det er da i sanhed tragisk at unge mænd foretrækker og drømmer om et relativt frit liv i USA, fremfor det paradis af påbud og offentlige henrettelser de nyder den dag idag.

At der i vesten er masser af indholdsløs glitter er en ret banal iagttagelse, men at det skulle være tragisk at mennesker i en langt mere håbløs sitatuation drømmer herom kan jeg ikke se.

Derudover er selv et sted som L.A eller Hollywood mere end blot tomme kalorier og plastic - Trods alt.

Mikkel Madsen og Christel Gruner-Olesen anbefalede denne kommentar

På trods af at Iran samt 5+1 landende har lavet en historisk aftale som vi alle hilser velkommen synes Christian Ågård Bennike at det er vigtiger at skrive sådan en lang meningsløs artikel om to fyre fra Iran som gerne vil til Hollywood, Vor Herre bevares...

Carsten Søndergaard

" Ja det er da i sanhed tragisk at unge mænd foretrækker og drømmer om et relativt frit liv i USA, fremfor det paradis af påbud og offentlige henrettelser de nyder den dag idag."

Men henrettelser der ikke forgår offentligt er helt iorden?

Et frit Usa uden påbud:
http://www.youtube.com/watch?v=v4ltTmp8xto

In your dreams

Hvorfor denne sammenligning med USA ?.

Det drejer sig om flugt, ikke om at rejse frit !

Mig bekendt kan enhver iraner da rejse hvorhen han vil, hvis han kan få et visum til det land han ønsker at rejse til.

Ud over det er han jo ikke forfulgt af myndighederne, det er bare forbudt at drikke alkohol, lige som der er forbudt at ryge hash i Danmark, straffen er bare en del hårdere i Iran end her.

Jer er selv "flygtet" til Sverige fordi min levestandard blev forbedret en hel del, frem for at blive i Danmark, ser dog ikke mig selv som flygtning.

Bjarne Nielsen, Jette M. Abildgaard og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Husk nu at Iran ikke er gode venner med USA. Man bør derfor betragte landet som et paradis, og gå meget langt for at forsvaret regimets handlinger, ud fra devisen om at min fjendes fjende er min ven.

Peter Hansen.

Prøv du at google "iranske flygtninge i Danmark" og du vil finde mange links.

Mikkel Madsen og Christel Gruner-Olesen anbefalede denne kommentar

Emil Arneholt

Lever du endnu under den "kolde Krig" ?
USA er ikke min fjende, men jeg selv kunne ikke tænke mig at leve i et "Teokrati", hvor det er præstestyret, der bestemmer, hvad der er Guds vilje.
Du glemmer vidst, hvad der skete med de venstreorienterede efter revolutionen i Iran, - de havde kæmpet sammen mod shaen, men de religiøse kuppede de venstreorienterede, og gav dem valget mellem at omvende sig, eller blive hængt.
Sådan et styre støtter du, blot fordi du er blevet forblændet af gammelkommunistisk propaganda mod USA.
Lær dog at tænke selv !

Arneholt og Boye er på samme hold, men forstår ikke helt hinanden. Ser frem til Arneholts svar.

Carsten

Nu er mit udgangspunkt denne artikel, hvor man åbenbart sidestiller sig som flygtning, fordi man ikke er enig med den iranske alkohol politik.
Det har intet med flugt at gøre

Jeg må hellere flygte til Holland fordi der risikere jeg ikke fængsel eller bøde for at ha omgang med hash. bah bah

Don't do the crime if you can't do the time.

Peter dog.

I et ordenligt land kan man rejse frit, uanset hvad.

Også bare fordi man er uenig med en ført politik !

http://www.berejst.dk/333363/Iran.htm

"Vi mærkede allerede stemningen, da vi steg ombord i Iran Air-flyet i Kastrup Lufthavn. Vi var de eneste passagerer med blå øjne og leverpostejsfarvet hår, og de andre passagerer talte næsten alle sammen iransk sammen. Undervejs på den ca. 5 timer lange flyvetur talte vi med flere unge danske iranere. som var interesserede i, hvorfor vi skulle til Iran, og gav os nogle gode tips til rejsen."

Hvem er det der ikke kan rejse

Peter H.

Har du slet ikke læst artiklen ?

Mikkel Madsen, Christel Gruner-Olesen og Bjarke Charlie Serritslev anbefalede denne kommentar

Sohn.

Måske fangede Boye ikke ironien !

Jo da, to gange nu..

Og det eneste jeg stadig kommer frem til, er at disse to vil opdigte en historie for at få asyl i vesten, selv om de ikke har brug for asyl!

Peter H.

Har de ikke brug for asyl ?

Hvordan mener du ellers de kan forlade Iran for altid ?
Et er at rejse ud på ferie noget andet er at forlade landet.

Alle der ønsker at forlade Iran for altid, er nødt til at flygte og opnå opholdstilladelse i et andet land.
I et ordenligt land kan man i ro og mag henvende sig på diverse ambassader , søge om visum og opholdstilladelse, eventuelt forhøre sig om Greencard-ordninger.
Her er der ikke brug for at agere i det skjulte eller søge om asyl for at slippe væk fra diktatoriske regimer.

Jeg forstår udmærket de mange mennesker der gerne vil væk fra det teokratiske diktatur i Iran. Det gør du så ikke !

Mikkel Madsen og Christel Gruner-Olesen anbefalede denne kommentar
Carsten Søndergaard

Peter Hansen 12:39

Bare for god ordens skyld: Det var ikke mig, men Jens Haushøj, der forsøgte at fremstille USA som et frit land.

Bjarke Charlie Serritslev

»Analsex er virkelig populært. Og så er det godt at kende fraskilte kvinder. Jeg var kærester med en fraskilt i to år,« fortæller Samir og hælder mere dadelsprit i glassene.

Man kan som nogen, undrer sig over deres ønske om at søge mod USA. Man kan som andre overveje om det er Danmark der bliver omtalt i tekstens start, og om det samme står om Danmark i en Iransk avis.

Men citatet her over, belyser vel i virkeligheden meget fint, hvorfor man som ung iraner, ser USA som landet at søge til. Man forbinder vesten med frihed. Det er et Et sted hvor man ikke skal fremvise jomfruhindeattest, et sted hvor man ikke risikerer pisk eller dødsstraf for alkohol forseelser, og sidst, men garanteret ikke mindst, et sted hvor man bare kan være.

Hvis man som dansker ikke forstår alvoren i disse unge menneskers liv, og kampen for noget bedre, eller ønsket om asyl, og villigheden til at gøre alt for at opnå disse. Koste - hvad det koste vil. Ja, så har vi sgu større problemer end Iran. En befolkning uden hjerte, ære eller sympati, er i mine øjne det værste der kan overgå et land.

For mit vedkommende kan jeg sige: Tak for en god artikel, og belysning at et vigtigt emne. Retten til et værdigt liv, ligegyldigt hvem du er, og hvor du er fra!

Mikkel Madsen, Christel Gruner-Olesen og Troels Ken Pedersen anbefalede denne kommentar

En sammenskruet artikel, der skal vedligeholde de gamle fordomme og stereotyper om Iran, set far et par idioter.

Navid Rezaie , Bjarne Nielsen og Jette M. Abildgaard anbefalede denne kommentar

Når nu Danmark bliver nævnt, så det da langt fra sikkert at de 2 (eller mange andre der gerne vil forlade Iran for evigt) ville kunne få asyl i Danmark; Eller i USA forden sags skyld.

Men for alle os der mener at menneskerettighederne er universelle, så er det ganske forståeligt at de vil forsøge.

Det er ikke kun folk der er personligt forfulgte der ønsker at forlade diktaturstater; Det er som bekendt også folk der ønsker at leve i samfund hvor de er frie til at ytre sig, have meninger, være anderledes troende og anderledes seksuelt orienteret.

Held og lykke til alle der tager chancen og forsøger sig med flugt.

En kontakt i Paris inviterer Samir og Farshid til en fiktiv, arbejdsrelateret konference, som skaffer dem visum til Frankrig. Så køber de en enkeltbillet til Charles de Gaulle-lufthavnen, brænder deres iranske pas ved ankomsten, køber et falsk EU-pas af den franske kontakt og rejser videre til London. Her vandrer de ind på en politistation og fortæller en opdigtet historie om, at de er flygtet for at konvertere til kristendommen.

'Personlig forfulgt' flygtninge?

Ellen.

Er der nogen her der påstår at de 2 er personligt forfulgte ?

Påstår de selv det ?

Troels Ken Pedersen

Jeg har svært ved at have ondt af at folk vil væk fra et sted, hvor man bliver pisket for alkoholbesiddelse, og folk skal stille deres underliv til inspektion.

Og ja, analsex er virkeligt populært. Også i det højrefløjskristne USA, som disse to unge iranere vil flygte til! Især i Bibelbæltet i USA! I ved der hvor de rigtige usanere bor....dem det tror på Bibelens ord som fundamentet for staten, og nogle af dem vil såmænd også gerne have en national/officiel religion i USA (kristendom selvfølgelig).

Og faktisk finder jeg det dobbelt tragi-komisk at disse unge iranere nævner biler som unge menneskers mødested; præcis det samme sker i USA, når de unge er mellem 16- 21 år. Intet er der for disse mennesker......i dette store land....stort set. Bilerne bliver så deres redning. Make out hills er der stort set alle vegne nær byerne......

Jo, Iran og USA er skam ens på mange måder....

og forskelligt på mange måder også...

men hvorfor drømmer de dog om at komme til USA, disse to unge iranere....

Carsten H

Nej de har ikke brug for asyl, asyl er noget man giver mennesker der er udsat for
forfølgelse pga. race, religion, nationalitet, politisk holdning eller sociale tilhørsforhold,
dødsstraf, tortur eller anden umenneskelig og nedværdigende behandling.

Hvor har du det fra at man ikke må forlade Iran for altid?

http://www.berejst.dk/333363/Iran.htm
Alle de iraner der var om bord på dette fly, sidder så i fængsel?

http://www.b.dk/verden/unge-vender-irans-revolution-ryggen
Denne iranske kvinde boede 13 år i Usa, hvorefter hun rejse hjem, hun sidder måske osse i fængsel og hendes historie er fremkommet efter tortur.

"I et ordenligt land kan man i ro og mag henvende sig på diverse ambassader , søge om visum og opholdstilladelse, eventuelt forhøre sig om Greencard-ordninger.
Her er der ikke brug for at agere i det skjulte eller søge om asyl for at slippe væk fra diktatoriske regimer."

Hmm hvordan får en iraner så et visum til Danmark når han skal holde ferie, når nu han ikke må henvende sig til den danske ambassade.

Peter H.

Jeg tror ikke helt du forstår problematikken !.

De 2 og mange flere Iranere der ønsker at forlade Iran for altid, har ganske enkelt brug for asyl/opholdstilladelse i et andet land.
Ellers er de jo nødt til at rejse hjem igen.

Og det ønsker mange Iranere jo netop ikke, idet de hellere vil leve som frie mennesker i et frit land.
Forstår du ikke deres ønske om dette ?

Carsten H

"Alle der ønsker at forlade Iran for altid, er nødt til at flygte og opnå opholdstilladelse i et andet land"

Nej alle der ønsker at forlade Iran for altid, er nød til at rejse og opnå opholdstilladelse i et andet land. Det er jo ikke den iranske stat der står for opholdstilladelse til det land en person ønsker at bosætte sig i.

Peter h.

!!!!

Som skrevet er det ikke sikkert at de 2 (og mange andre der ønsker at forlade det iranske diktatur) opnår opholdstilladelse. Men det er dog deres eneste chance !

Derfor har de 2 (+mange flere) jo brug for asyl!.

Det kan da ikke være så svært at forstå .

PS: Forstår du folks ønsker om at ville leve som frie mennesker i et frit land ?

Christel Gruner-Olesen

@Karsten
http://de.wikipedia.org/wiki/Irano-Amerikaner

USA (især i Kalifornien) huser det største iranske samfund uden for Iran. Der kan man leve som iraner i et frit land. Mange ikke religiøse iraner har drømt om det i årtier.
Mange af de beretninger jeg har hørt fra iranske flygninge i DK og DE mindede mig om overvågning i DDR. Der var det også svært, at finde et "rum" hvor man kunne sige sin ærlige mening (der ikke var konform med systemet). Og i Iran handler dette vist ikke kun om alkohol !

Der er tusinder der er flygtet fra Iran.

Mon Peter Hansen og meningsfæller mener at disse flygtninge blot havde kunne henvende sig på diverse ambassader for at søge permanent opholdstilladelse ?.

I så fald vil jeg da anbefale samtlig Iranere der har et ønske om at leve som frie mennesker i et frit land om at komme i gang med henvendelserne. Også de 2 omtalte fra artiklen.

De Iranske myndigheder vil , hvis Peter Hansen og meningsfæller har ret, jo ikke stille sig i vejen for denne folkevandring !

Korrekt men du for det til at lyde som om det er den iranske stat der forbyder iranere at rejse.

Hvis de 2 vil til vesten er der andre måder, det skal ikke ske på bekostning af andre der virkeligt har brug for asyl.

"Forstår du folks ønsker om at ville leve som frie mennesker i et frit land ?"
Den må du gerne uddybe!

Peter Hansen.

Måske du gerne vil have mine ytringer til at lyde som du gerne vil høre dem ?.

Hvorfor uddybe det indlysende ?.

Nå; Disse to iraner fra artiklen + rigtigt mange andre der er flygtet fra det iranske præstestyrer har gjort dette for at leve som frie mennesker i frie lande.
Har du forståelse for dette ?

PS: Hvilke andre måder vil du pege på ?

Er frihed for dig det at vi sidder her og skriver, imens alt der bliver skrevet bliver gemt og overvåget?
Eller når du taler i din mobil, så er det frihed, at varigheden og den du taler med samt hvor du er, bliver registreret.

Forklar mig venligst hvad forskellen på det frie USA og det ikke frie Iran er, ud over Sprog og religion.

Er det frihed at man bliver straffet for at ryge en fed?
Er det frihed at man kan blive straffet for at være påvirket, selv om man ikke er det?

Pet Hansen.

Dine relativeringer er håbløse !.

Og jeg må konstatere at du viger uden om mit spørgsmål.

Hvis du ikke kan se forskel på det iranske teokratiske diktatur og USA, så må jeg undres.
Bare det faktum at folk flygter fra Iran til USA og ikke omvendt burde være rigeligt dokumentation.

PS: Jeg går dog ud fra, at du trods alt ikke er så sort/hvid-synet, at du tror jeg bryder mig særligt om USA bare fordi jeg er arg modstander af enhver form for diktaturer.

mikkel madsen "oldnordisk seksualmoral" i iran? hmmm

Kan jeg påberåbe mig at være politisk flygtning, fordi jeg som dansker ikke bare kan flytte til Californien?
Nej vel?
Den danske stat ville aldrig forhindre mig i at rejse dertil, men som alm. dansker har jeg stort set ingen chancer for at opnå opholdstilladelse der, med mindre jeg gifter mig med en amerikanker og ægteskabet anerkendes af myndighederne.

En kollega er gift med en tyrkisk mand. Det var ikke Tyrkiet, der holdt på ham, men den danske stat, der både krævede ægteskab og økonomisk bestikkelse, før han fik lov at være her. Det tog lang tid, spænding og besvær.

Men hvis nogle forkælede, individualistiske unge mænd med ambitioner om et liv i luksus erklærer at ville begå kriminalitet for at få ophold i vesten, så har Information plads til en følelsesbetonet artikel om de to stakler?

"http://www.berejst.dk/333363/Iran.htm
Alle de iraner der var om bord på dette fly, sidder så i fængsel?"

Nej, ligeså lidt som alle kineserne på Beijing-Kastrup sidder i fængsel.

Det har bare IKKE noget at gøre med hvorvidt landet er et menneskerettighedsbrydende diktatur eller ej.
For det er det, det er der egentlig ikke nogen grund til at blive ved med at padle rundt i.

Det med diktaturet bliver jo i øvrigt også netop BEKRÆFTET i rejseberetningen ( http://www.berejst.dk/333363/Iran.htm ).

"Efter at han havde stået lidt og viftet med kameraet, var der en vagt der råbte af Tim og rystede med geværet. En taxi-chauffør pegede på vores kamera og satte hænderne samme for at symbolisere håndjern eller anholdelse"

OG
"Rundt omkring på husmure og på plakater langs vejene ses billeder af mennesker og hvide duer. Det er martyrer, der døde i 80'erne i krigen mod Irak, og der er billeder overalt af ayatollahen i gadebilledet. En mere barsk form for propaganda, der virkelig rystede os, var et tv-indslag midt i primetime. Det viste en ca. 14-årig dreng, der hev splitten af en håndgranat og løb ind under en tank, hvorefter drengen og tanken eksploderede. Det hele var krydret med festlig musik, og det gav det indtryk, at en sådan handling er en super ide."

OG
"Kønnene er strengt adskilt, selv lufthavnene har forskellige indgange for mænd og kvinde".

Det lyder lidt som en uskøn blanding af DDR og Taleban.

Men ja, folk kan jo være venlige nok ansigt til ansigt, uanset hvor man er i verdenen. Det var folk også i Kina, da jeg rejste der. Det er bare ikke det, diskussionen går på.

@ Carsten Hansen

Påstår de selv det ?

Det mener jeg helt klart, at de to omtalte mænd har til hensigt
at blive betragtet som (personlig forfulgt)
Her vandrer de ind på en politistation og fortæller en opdigtet historie om, at de er flygtet for at konvertere til kristendommen.
Hvorfor mon de først vil gøre dette i England (Amnesty Internationals har hovedkontor i London) og ikke Frankrig?

Ellen.

Jamen det er jo ikke pointen !

Grunden til at de vil forsøge at fremstille sig selv som personligt forfulgte er jo, at det stort set er deres eneste chance for at få permanent opholdstilladelse i et frit land.

De er da udmærket klar over at de ikke er personligt forfulgte . Men derfor kan de jo godt have et stærkt ønske om at få sig et værdigt liv.

@ Carsten Hansen
Jeg er ikke enig i,
at netop disse to unge mænd har et "uværdigt" liv - efter deres beskrivelse,
men jeg tror gerne, at der er mange andre i Iran som har et uværdigt liv!

Sider