Så var der ikke andet at gøre end at overgive sig til atomkraften, mente Informations fotograf under rulleteksterne i Imperial-biografen i København. Det var ment delvist i sjov. Men også kun delvist, fordi Pandoras Promise, der havde premiere på dokumentarfilmfestivalen CPH:dox i går, var så overbevisende i sit budskab om, at atomkraft er svaret, hvis vi vil løse klimaproblemerne, at man næsten ikke kunne sige andet. Så overbevisende, at Vibe Lønstrup og Ellen Østberg fra 2. G på Ordrup Gymnasium i Hellerup, der ankom til biografen som atomkraftmodstandere, i løbet af filmen udviklede sig til atomkrafttilhængere og endte som »atomkrafttilhængere/atomkraftmodstandere med nuancer«. Sådan beskrev de sig selv efter filmen, da atomkrafttilhængere og atomkraftmodstandere havde mødt hinanden.
De sidstnævnte skældte filmen ud for at være rendyrket propaganda, som »var smart lavet«. De første mente, at Niels Bohr ville vende sig i sin grav, hvis han havde vidst, hvordan atomkraften var blevet stigmatiseret i hans eget hjemland. Europaparlamentariker Margrete Auken sad og stønnede og spurgte, hvorfor mon den hed Pandoras Promise - »jo, fordi Pandoras æske er så utrolig smuk, men når man åbner den, så er der ikke andet end rædsler«.
Hun og alle de andre ronkedorer havde en utrolig svær sag mod »alle de smarte atomkraftfortalende familiefædre i filmen«. Imens sad atomkrafttilhænger Thomas Grønlund, der har skrevet en bog om Niels Bohr, med en helt anden tolkning af Pandoras æske. Om at rædslen ikke var atomkraften, men de grønne lobbyister, der prøvede at forhindre den.
»Filmen er lidt for smart,« blev tidligere ingeniør Niels I. Meyer, miljødebattør og indædt atomkraftmodstander ved med at sige og gentog budskabet om, at den oscarvindende instruktør Robert Stone »virkelig havde lavet smart propaganda«. Det budskab var så vigtigt, at han efter filmen hev fat i mig for at give mig sine slides fra oplægget og for at gentage, at atomkraft ikke har nogen gang på jord. Som om han var bange for, at jeg skulle glemme det. Som om det var en mulighed, efter at Greenpeace dagen før filmpremieren havde sendt mig en pdf med titlen Pandoras false promise, og Niels I. Meyer selv efter premieren sendte mig en opfølgende mail med link til sit blogindlæg på videnskab.dk om atomkraftens ikkeeksisterende mulighed for at redde noget som helst.
’Solar not nuclear’
Om filmen er smart? Klart. Fem miljøaktivister fortæller, hvordan den omvendte dem. Richard Rhodes, forfatter bag bogen The making of the Atomic Bomb siger, at han tidligere kun så det, der skulle til for at bevise, at nuklear energi var farlig. Stewart Brand, grundlægger af Whole Earth Catalogue, siger: »Jeg er imod atomkraft, men hvad … hvad nu, hvis det, jeg har tænkt, hele tiden har været forkert.«
»Vi accepterede de fleste af miljøbevægelsens grundlæggende ideer – at vi alle kommer til at begynde at bruge vedvarende energi,« siger klimadebattør Michael Schellenberger fra The Breakthrough Institute og nævner, at det »virkelig tog ekstremt lang tid at forstå, hvor stort spændet mellem fossile energikilder og vedvarende energi var – at man blev nødt til at give atomkraft en chance til.«
Mark Lynas, britisk miljøaktivist fortæller, at »jeg havde en snigende fornemmelse af, at atomkraft blev nødt til at blive en del af løsningen«, men at han ved at fortælle om denne erkendelse satte hele sin kar-riere som miljøaktivist på spil. Gwyneth Cravens fra The New York Times fortæller, hvordan oliefirmaer stod bag kampagner som »Solar not nuclear« for at »redde deres egen røv«.
Herefter går det over stok og sten om atomkraftværkernes historie, om det første kommercielle værk i Idaho, hvordan det radioaktive udslip i 1979 i Three Mile Island skete. Sikkerheden? Ikke noget problem. Affaldet? Heller ikke. Angsten for nukleart udslip? Næsten grundløs. Angsten for stråling? Overdrevet.
Der bliver vist rundt i Tjernobyl, Fukushima og Three Mile Island. En geigertæller bliver taget kloden rundt – til Paris, London og New York – og den viser, at den naturlige baggrundsstråling i Brasilien overstiger Fukushimas efter atomulykken. Der bliver talt med forskere, indbyggere og miljøaktivister om den teknologi, vi frygter mest og om tankerne – eller utopierne – om, at vi kan bygge reaktorer, der er 100 pct. sikre, kontrollerbare og affaldsneutrale.
»Det var interessant,« sagde Vibe Lønstrup fra Ordrup Gymnasium. »Jeg var slet ikke klar over, at der var så mange gode ting at sige om atomkraft. Der er ikke noget CO2-udslip. Det er ikke så farligt. Men det er klart: Det er en propagandafilm.«
En film, hvor man bagefter ikke ved, om alt det, man altid har troet på, er sandt, eller om det er falsk.
Fukushima - A Global Threat That Requires A Global Response
The Post-Fukushima Nuclear Industry: A Case Study in Institutional Self-Deception
Der findes ikke et blivende deponi for brugte atombrændsler noget sted i verden.
Jeg har også besøgt Tjernobyl og gået rundt med pippende geigertæller i den evakuerede by Pripjat med engang 50.000 indbyggere. Det fik en til at tænke på de begravede kulturer i Mexicos jungler, blot meget mere forfærdeligt med sin nutidighed og med sin legeplads og sit pariserhjul, der skulle have været indviet dagen efter eksplosionen.
Det er min overbevisning, at det var katastrofen i 1986, der med sine enorme menneskelige og økonomiske omkostninger og tabet af tillid til statsmagten var den afgørende årsag til Sovjetunionens fald. Fukushima, en stadigt igangværende katastrofe, der indtil nu har sendt flere bequerel stråling ud end Tjernobyl, kan i værste (men ikke usandsynlige) fald også bringe Japan i knæ med evakuering af Tokio og det hele.
Intet af dette er nyt. Så det må være udtryk for en endnu større rædsel for klimaopvarmningen og dens konsekvenser, når disse forskere nu anbefaler atomkraften som det mindste onde, uagtet at den selv i den bedste af alle verdener vil føre til flere katastrofer som Tjernobyl og Fukushima.
En vision for lobbyister og politikere, hvis højeste mål er opretholdelsen af status quo. Manglen på fantasi er ubegribelig.
Det er værd at notere sig at, hver gang man forhindrer opførelsen af et atomkraftværk så opfører man en tilsvarende mængde kraftværker med forsile brændstoffer. Det er ikke sådan at folk sparer på strømmen fordi man blokerer for opførelsen af værkerne.
Jeg ser ikke nogle massiv indsats for en drastisk reduktion af energiforbruget. Kun en manisk modstand mod atomkraften og fantasifulde drømme om et bæredygtigt samfund. Det kniber alvorligt med reele konstruktive resultater fra den kant.
Bevares, der er efterhånden kommet noget sol og vind energi, men atomkraft modstandernes primære resultat er større CO2 udledninger. Det faktum er de nødt til at forholde sig til. I 40 år har de aktivt fremmet større CO2 udledninger og når de kigger i spejlet så er det George Bush & Co. der griner tilbage.
I 40 år har de forhindret udviklingen af nuklear teknologi der er nødvendig for at rede vores røv på klimaområdet. Det kan meget vel være for sent nu. MEN de gamle atommodstandere er vel døde af alderdom når vi andre høster frugterne af deres indsats.
mennesker er ikke dygtige nok til at lave så farlige ting, så jeg protestere i al evighed.
en anden ting... der bliver heller ik lavet noget der errigtgodt...de bliver garanteret ik lavet til at holde mere end 50år..og al beregninger ud fra statistkker...fra hva der kan ske...og sikkerhedsfaktorer og levetider.... det er mennesker der regner, det er farligt med disse ting.
Det er godt nok skævt. Atommodstandernes argumenter bogtaveligt klippet i småstykker og serveret, så det lyder fjollet, overfor veludfoldede pro-atomkraft argumenter. Sådan serverer man ikke en sag, hvis man tror på sine egne argumenters gyldighed. Det svarer til at illustrere en artikel om nogen ved kun at vælge billeder, hvor de har munden åben.
Uanset sagens meritter er det her et uvederhæftigt hatchet job, ikke et debatindlæg. En så vigtig debat har fortjent bedre.
Kære John Rohde Jensen
Når du laver en kausalitet ved at skrive at "atomkraft modstandernes primære resultat er større CO2 udledninger." og "I 40 år har de aktivt fremmet større CO2 udledninger" samt "I 40 år har de forhindret udviklingen af nuklear teknologi " - tilskriver du dem en magt og en intention, som de på ingen måde har.
Jeg savner dit belæg (=sandhedsbevis) for disse argumenter/disse påstande - så er du ikke sød at lægge det bevis frem der understøtter din påstand. Om ikke andet for at vise at du er en redelig debatør!
Havde atomkraft modstanderne haft en sådan magt - ville der for lang tid siden været sket en prioritering og udbygning af af bæredygtige vedvarende enegifremstillingsmetoder. Hvilket ville have gjort at vi ikke stod med en kæmpe klimakrise foran os - hvor vi smider alle problemerne vi har skabt i vor nutid over til børnene og deres børn og børnebørnebørn.
Men den magt have atomkraftmodstanderne - selvom forskningen dengang som nu viser at det sagtens kan lade sig gøre. Det kan du læse mere om her:
http://www.ceesa.plan.aau.dk/
Så da befolkninger (demokratierne) forståeligt nok - ikke har villet påtage sig urimelige risikoer og bære finsieringsbyrden - har der ikke været et markedsincitament til at udbygge akraften.
Hvis akraften havde været så sikkert - hvis deponerings, nedrivnings og bortskaffelsesproblemerne var løst og dette tilsammen med driften gav en økonomisk fordel - ville det private marked have set en (økonomisk indtjenings) fordel og leveret akraftværker der kunne sælge strøm til borgerne. Men det er ikke en situation der eksisterer, da disse problemer ikke er løst og at det ikke er muligt at bygge akraftværker uden at borgerne selv skyder en bestydelig kapital ind i byggelsen af disse samtidigt med at de skal løbe risiciene.
Jeg synes du skal læse artiklen på videnskab.dk omhandlende dette problem - og forholde dig til den - så kan vi får en saglig debat. du finder den her: http://videnskab.dk/blog/har-kernekraft-en-global-rolle
Med venlig hislen
Gorm Friborg MPA
Gorm,
Jeg gider ikke gå ind i den debat. Det er skønne spildte kræfter, som jeg kan bruge bedre på andre ting. Det er den samme leg, hver gang. Enten bliver det følelser vs. videnskab eller også bliver det mudderkastning vedr. kilders validitet. Det lyder som om det bliver den sidste model når det gælder vores debat.
Artiklen på videnskab.dk er blot en tynd reference til en anden rapport, som ikke er tilgængelig. Til gengæld kan jeg se at pågældende rapport er lavet af hippierne på institut 4 på AUC. Dem kender jeg kun alt for godt fra deres udgydelser de sidste 20 år.
Det er kynisk, men jeg har allerede afskrevet al rationel indgriben overfor CO2 problematiken. Det er et klassisk eksempel på "Tragedy of the commons" og et der kræver samarbejde fra HELE jordens på trods af de hver især har incitamenter der peger i den modsatte retning.
Du er ekstremt velkommen til at modbevise denne opfattelse med HANDLING. Ord er en fattig erstatning for handling.
Pt. interesserer jeg mig mest for, hvordan vi kan leve i en verden med dramatiske temperatur stigninger.
Jeg kan se at vi også skal have titlerne på nu.
John Rohde Jensen
Master in Science of Engineering
John Rohde Jensen, du nævner the tragedy of the commons, der var den mest citerede videnskabelige artikel i 1968, fordi dens ophavsmand Garret Harding begejstrede neoliberalismens fortrop ved med et tænkt eksempel og en forsimplet argumentation at "bevise", at kollektive løsninger med nødvendighed var døden, mens private var det eneste, der kunne fungere.
Jeg håber, at du er klar over, at denne neoliberalistiske darling er blevet gendrevet, som historisk og faktuel ukorrekt, så du ikke fremover dummer dig. The tragedy of the commons blev gendrevet af økonomen Elinor Ostrom, der af samme grund fik Nobelprisen i 2009.
http://tierneylab.blogs.nytimes.com/2009/10/15/the-non-tragedy-of-the-co...
Jeg elsker, når forkæmpere for miljørigtig politik griber til økonomiske argumenter mod atomkraft. For økonomi er klart vigtigere end miljøet...?
Atomkraft er stabilt. Vind og sol er ustabilt. Man har ikke teknologien til at opbevare overskydende energi i det omfang, der er nødvendigt for at få stabilt output fra et så ustabilt input. Derfor kan vind og sol ikke komme i nærheden af at dække behovet. Det kan atomkraft.
Men det er ikke det private, der skal stå for det. Sikkerhed og stabilitet skal vægtes højere end profit, så det er klart en opgave for staten.
Godt forsøgt Niels,
Det er historisk korrekt at farmere rent faktisk kan finde ud af at lave regler for græsning af et fælles område. Men der er langt derfra og så til CO2 forureningen af atmosfæren.
Når det gælder græsningen så er det synligt, hvem der har for mange køer. Antallet af aktører er lille, problemet er lokalt og derfor kan gruppepres fungere. Hvad du kalder en kollektiv løsning er reelt gruppepres.
Det er min påstand (Nobelpris eller ej) at når synderen kan skjule sin identitet, marken er global og skaden først er synlig efter mange år så fungerer gruppepres ikke.
Jeg vil med glæde modbevises, men de handlinger jeg ser bestyrker min påstand.
Ifm. Chernobyl arbejdede jeg med isotoper og røntgenstråling på Fysisk Institut på KVL, mens jeg studerede bla. Isotopteknik og Helsefysik. Dengang var jeg ikke i tvivl om, hvor farligt og modbydeligt atomkraft kunne være, når noget gik galt. Specielt efter at have hørt fra nogle af russerne på værket, hvad der egentlig skete den nat i 1986.
Det gjorde mig til stor modstander af atomkraft, og jeg kan stadig ikke få øje på større helte i historien, end de brændmænd (liquidators), som kravlede op på taget af reaktorbygningen, og med fødderne skubbede blottede brændselselementer ned igennem hullet i taget.
Uden deres indsats, havde katastrofen været langt værre for omgivelserne, og vi skylder dem alle vores dybeste tak og respekt. De lavede selv deres beskyttelse af blyplader, uden den store effekt. Strålingen var så kraftig at man kunne smage den, og mange af dem døde bagefter.
Derpå gik der mange år, og i mellemtiden arbejdede jeg bla. med fossilfyrede kraftværker, og indså at de formentlig havde slået mange flere mennesker ihjel end atomkraft. Da klimadebatten eksploderede havde jeg næsten glemt Chernobyl, og var på grænsen til at acceptere atomkraft fordi det var en reel måde at sænke CO2 udslippet på.
Så kom Fukushima, og qua min fortid fulgte jeg meget med i arbejdet med at redde reaktorerne. Det var forstemmende at se Tepco's bortforklaringer på noget som reelt truede (og truer) Tokyo. Jeg gad godt se nogle af topfolkene fra Tepco gå ind og løse de problemer de har nu, iført hjemmelavede nossebeskyttere, i stedet for at stå og pive til diverse pressekonferencer, mens arbejde længere nede i hierakiet bakser rundt i radioaktivt vand.
Jeg kan personligt fortælle at jeg blev lidt skræmt, da jeg for få år siden erfarede at næsten alle mine kolleger fra Fysisk Institut er døde idag. Sikkert af naturlige årsager. Men vi ved desværre ekstremt lidt om, hvad stråling har af virkninger på organismen på længere sigt. Bla. fordi det er svært at lave forsøg. Indtil Chernobyl, var estimaterne baseret på de tidlige røntgenlæger, Hiroshima, Nakasaki og en formodning om at kurven skar i 0,0.
I sin tid gik Chernobyl udover samerne i Nord Skandinavien, fordi renerne lige pludselig var for radioaktive til at man kunne sælge kødet fra dem. Her brugte man et klassisk trick og hævede grænseværdierne. Så kunne samerne sælge deres kød igen.
Kald mig gerne konspiratorisk (det er ikke så slemt efter Snowden), men det er påfaldende at man skiftede måleenheder efter Chernobyl, og at der reelt ikke er lavet en undersøgelse af, hvor mange mennesker katastrofen kostede livet. Tallene svinger vildt mellem ca. 100 og 100.000.
Der er ingen tvivl at vi er nødt til at finde en løsning på CO2 problematikken. Hvis vi kan sende mennesker til månen, bygge partikelacceleratorer og lave stealth fly med atombomber i lasten, må vi kunne hoste op med en bedre løsning end atomkraft. Det er den gode gamle med at tisse i bukserne når man fryser.
Hvis vi kan sende mennesker til månen, bygge partikelacceleratorer og lave stealth fly med atombomber i lasten, må vi kunne hoste op med en bedre løsning end atomkraft.
Indtil videre er det ikke sket. Så skal vi bare vente?
Nej det ville være dumt bare at vente :)
http://www.youtube.com/watch?v=XiPgsesupDQ
Malin Schmidt skriver:
"En film, hvor man bagefter ikke ved, om alt det, man altid har troet på, er sandt, eller om det er falsk."
Det kunne man så lige undersøge, inden man videreformidler propagandaen.
Hvordan mon a-kraft tager sig ud i forhold til VE, hvis vi tager eksternaliteterne i den økonomiske ligning?
Hvad ville 1 kWt elektricitet produceret på at A-kraftværk koste, hvis vi indregner omkostningerne forbundet med opbevaring og kontrol af det radioaktive affald i min. 50.000 år?
Eller hvis vi hypotetisk indregnede præmier til de forsikringer, der måtte til for dække de skader, der vil opstå som følge af ulykker eller de atomkrige, vi desværre med en vis stor sandsynlighed må imødese, når atomteknologien spredes?
Nå. Det er vel lige så politisk urealistisk at indføre atomkraft, som det er teknisk og politisk urealistisk at indføre alle de sindssygt gode forslag, der er på tegnebordet og som ingen ved virker i virkeligheden.
Vi må vel bare bygge diger mod vand og flygtninge.
Atomkraft er IKKE CO2-neutralt som industrien gerne vil bilde os ind. Hele forsyningskæden er enormt forurenende, Både hvad angår CO2 og den almindelige meget giftige forarbejdning af uranmalm til brændselsstave.
Når man samtidigt ser på hvor mange af verdens a-kraftværker som er over 30 år gamle, og derfor nærmer sig pensionsalderen, vil det ikke engang være realistisk at tro at vi kan nå at bygge nye reaktorer til erstatning for de gamle, og slet ikke forøge kapaciteten yderligere. Sagsbehandling og byggeperiode vil tilsammen umuliggøre noget som bare kommer i nærheden af at tilbyde et realistisk bud på fremtidens energiforsyning. Atomkraft er på tilbagetog.
Se dette link til statusrapport om verdens atomkraftforsyning 2013. Graferne alene taler et meget tydeligt sprog: http://www.worldnuclearreport.org/IMG/pdf/20130716msc-worldnuclearreport...
Henrik Klausen
08. november, 2013 - 17:51
Skriver:
...Atomkraft er stabilt. Vind og sol er ustabilt.
Det forholder sig omvendt.
A-kraft er ustabilt, hvilket fremgår af de ovenfor omtalte ulykker.
Sol-kraft er stabilt.
Jorden modtager konstant og stabilt, døgnet rundt, 500.000 terawatt energi fra solen, hvilket er cirka 25.000 gange vores totale energiforbrug på omkring 20 terawatt.
Vind og bølger er, lige som alt vejr og klima. sekundære effekter af solens energi, derfor mere uberegnelige.
Grunden til at vi ikke i større udstrækning bruger den primære sol-energi, er, efter min bedste overbevisning, at den er gratis og altså ikke nær så profitabelt som fossil og a-kraft.
Den historiske ekspropriation af fællederne
En yderligere uddybning til Niels Engelsteds korrekte påstand om at Garret Harding for længst er tilbagevist, faktisk længe før (se fx. Karl Marx om den oprindelige akkumulation) han opfandt sin egen version af fælledernes historie. Her Ian Angus fra 2008:
The Myth of the Tragedy of the Commons
Aflivning af den underliggende skrøne om atomkraft
Atomkraft er mindre CO2-forurenende end kul, og muligvis også gas, men har altså et betragteligt CO2-aftryk. Det er en kendsgerning som atomkrafttilhængere alt for ofte glemmer.
Atomkraft er ikke CO2-neutral!
Umiddelbart ovenfor: Jeg ser nu, at Morten Rasmussen har været der, men livsfarlige farlige skrøner kan ikke dementeres for ofte.
Det der bla. gør vind- og solenergi problematisk i det nuværende produktionsparadigme er deres svingende produktion. Biomasse, gas og kul kan i en nødvendig overgangsperiode mens produktionen omlægges til bæredygtighed bruges til at udligne disse svingninger. Det kan atomkraft ikke! Atomkraft er alt for dyr at drosle ned og skrue op for, og i øvrigt går det alt for langsomt til at det ville have nogen praktisk værdi. Atomkraftværker skal køre hele tiden. Derfor vil de komme til at udgøre en del af den konstante energiforsyning, hvor den investerings- og volumenmæssigt vil bidrage til at fortrænge eller tilbageholde ægte vedvarende energi. For hensigten om en total CO2-fri energiproduktion er atomkraften hvad en flodhest ville være i Den Kongelige Ballet.
Der er ingen grund til at diskutere atomkraft, den har alligevel ikke en chance i DK pt. Det er langt mere presserende at diskutere den vedvarende energis egne problemer, og hvorledes den passer til et kapitalistisk forbrugersamfund. Se fx. denne artikel:
Bæredygtigheds bla bla
Ingenting er bæredygtigt under kapitalismen.
Niels-Holger Nielsen
"Det der bla. gør vind- og solenergi problematisk i det nuværende produktionsparadigme er deres svingende produktion."
Hvilket rigtigt nok er det vi har fået at vide i 30 år.
Hvad synes du om :
http://sun-well.dk/historien/den-forste-solbrond
http://www.dr.dk/Nyheder/Viden/Miljoe/2013/08/Foerst_efter_40_aar_tror_m...
Det var chokerende læsning for mig, om overbeviste mig om, endnu engang, at vort system på ingen måde er egnet til at løse nogle af de problemer vi som samfund står overfor, så længe penge er motivet bag alle vore handlinger.
Flemming, du kan lave varme med en brønd, men du kan ikke få elektricitet.
Niels-Holger Nielsen
Jeg havde min færden ude omkring i det danske land i tiden efter "energikrisen" i 70erne, hvor der i hver en lille by på landet var ensmed, der flikkede sin model at brændeovne sammen.
I hver anden by biksede smeden eller andre driftige mennesker med at hive energi ud af vinden, inden staten først kvalte disse initiativer med anpartsspekulationer, regulativer og restriktioner.
Først skulle vindmøllerne være objekter for skatteinvesteringer som trusserederier og da først deres reelle pottienatile var bevist, skulle industriproduktion sikres igennem restriktioner på andet end store møller, produceret i stordrift.
Denne politik sikrede kontrollen med mennesker, der ellers kunne have været frie af bindinger og desuden have givet samfundet vigtige bidrag, der havde hindret den suppedas vi nu sidder i.
Havde man oveni fremmet dette initiativ, med retten til et stykke markjord et stykke fra beboelseshuse i småbyer og fritliggende huse, lempelige investeringsmuligheder m.m., så havde en meget stor del at vort energiforbrug allerede været dækket af denne mulighed alene.
Der har i tidens løb været masser af initiativer, til at producere alternativ energi, der jo så hverken skaffede afgifts kroner i kassen og gav den ønskede kontrol med menneskers gøren og laden.
Vi kunne for længst have været totalt energi og co2neutrale, hvis det var det spørgsmålet drejede sig alene om.
Hverken lavteknologiske muligheder som bølgeenergi , geotermisk opvarmning eller højteknologisk som fissionsenergi eller fotosynteseefterligning, har modtaget midler af den simple grund at nuværende afhængighed af produkter der let kan kontrolleres passer div. regeringer fint.
Derfor begraves alle initiativer til at gøre mulighederne afhængigheden større i dynger af krav, regulativer og detaillovgivning.
Miljøet hives kun frem ved festlige lejligheder, så som valg eller krisestyring, for det har ikke politikernes interesse, for så var tingene gjort for længst.
Du rammer hovedet på sømmet, Flemming!
Der er ikke nævneværdige økologiske fordele ved kernekraft. Man sparer lidt på CO2 i forhold til de fossile kilder, men påtager betaler en enorm pris omkring sikkerhed, radioaktivt affald og nedlæggelse af kraftværker, hvor vi endnu ikke har fundet brugbare løsninger.
Der er en smule bedre forsyningssikkerhed på kernekraft i forhold til vedvarende kilder, men nu om dage er det noget vi let (meget let!) kan planlægge og samarbejde os omkring.
Sammenlignet med både vedvarende og fossile energikilder er kernekraft tilmed ekstremt dyrt - vi har endnu tilgode at et eneste kernekraftværk, noget sted på planeten, fungere uden massiv, ofte hemmeligholdt, støtte.
Kernekraft er primært interessant som energikilde fordi det forudsætter en centralistisk samfundsstruktur med fokus på magt, kontrol og orden.
Hov jeg glemmer korrekturen, beklager.
Der er ikke nævneværdige økologiske fordele ved kernekraft. Man sparer lidt på CO2 i forhold til de fossile kilder, men betaler tilgengæld en enorm pris omkring sikkerhed, bortskaffelse af radioaktivt affald og nedlæggelse af kraftværker, hvor vi endnu ikke har fundet brugbare løsninger.
I guder. Problemet er global opvarmning ved udledning af drivhusgasser, ikke bortskaffelse af radioaktivt affald.
"Sparer lidt på co2"
Hvis alle oecd-lande havde frankrigs niveau af drivhusgasudledning, ville problemerne være meget mindre.
"Solkraft er stabilt"
Sig det til hospitalerne, der vll få blackouts uden alle gas- og kulværkene, der skal kompensere for den voldsomt ustabile elproduktion.
"Hele Forsyningskæden er enormt forurenende"
Og hvad f tror du den er for brydningen og forarbejdningen af alle de metaller og kemikalier, der skal i vindmøller og solcelleanlæg? Tror du, at spildproduktet er mælkebøtter og solskin?
I er ikke andet end en bunke wankere. I tager det lige så useriøst som højrefløjen, og det kan man se af alle jeres links til fine skrivebordsplaner, der aldrig er afprøvet i storskala, hvis overhovedet. Men det ville helt klart virke, hvis bare ikke storkapitalen stillede sig i vejen!!!!!
(Bortset fra den massive statsstøtte til sol og vind, som sikkert også er del af sammensværgelsen. Who holds back the electric car?...)
Det er komplicerede sager Henrik...ikke mærkeligt at det går over din forstand!
På klimaets vegne: Gå ad h til.