Læsetid: 2 min.

Præsidentvalg i Honduras er langtfra afgjort

Mellemamerikas politisk mest skrøbelige land valgte søndag en ny præsident. Spidskandidaten fra det regerende parti har erklæret sig som vinder, men oppositionen nægter foreløbigt at anerkende resultatet
26. november 2013

Tusinde af støtter af den tidligere præsident Manuel ’Mel’ Zelaya, der blev afsat ved et kup i 2009, har i månedsvis talt dagene til søndagens præsidentvalg i Honduras. Et valg, hvor ex-præsidentens hustru, Xiomara Castro de Zelaya, udfordrede landets traditionelle politiske partier.

Ifølge de første officielle resultater fra de honduranske valgmyndigheder, hvor der er optalt knap 55 procent af stemmerne, lykkes det imidlertid ikke Xiomara Castro de Zelaya at vinde valget. Og selv om næsten seks procentpoint skiller hende fra den selvudråbte vinder, Juan Orlando Hernández, er det tvivlsomt, om det nye politiske parti, Libre, og de mange tilhængere vil acceptere et eventuelt nederlag. I et land undermineret af korruption og styret af junglelov er der heller ikke grund til at have alt for stor tillid til myndighederne. Valgets formodede vinder har da også de seneste måneder brugt en del energi på at bejle til landets militær og politi, der i tilfælde af kaos tvinges til at vælge side.

På valgnatten søndag sagde Manuel Zelaya, at »resultatet slet ikke passer med de målinger, som vi (partiet Libre, red.) har foretaget«, og at »der har været alt for mange uforklarlige begivenheder« til, at de kan acceptere, Juan Orlando Hernández har vundet. Han kaldte valget for »et røveri«.

En rodet og farlig affære

Manuel Zelaya blev som siddende præsident kuppet i juni 2009, da han udfordrede det lille mellemamerikanske lands politiske og økonomiske strukturer ved at varsle et opgør med landets forfatning.

Den daværende præsident havde året forinden fået indlemmet Honduras i den latinamerikanske samarbejdsorganisation af socialistiske lande, ALBA, anført af Venezuela og dets nu afdøde leder Hugo Chávez. Mere end ideen om at revidere landets forfatning, var det medlemskabet af ALBA, der dengang gjorde mange af landets traditionelle magter nervøse.

Honduras er i dag verdens mest voldelige land med omkring 90 mord pr. 100.000 indbyggere. Store illegale pengesummer florerer i landet, hvor det skønnes at et sted mellem 85 og 90 procent af al kokain passerer på vej fra Sydamerika mod markederne i USA.

De to rivaliserende mellemamerikanske bander, Mara Salvatrucha 13 og Mara 18, kæmper om ethvert bebygget område i landet, der terroriseres med kidnapninger, afpresning, voldtægter og mord. To tredjedele af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen, og landets økonomi, der hovedsageligt er baseret på simpel industri og plantagedrift, styres af ganske få, men særdeles rige familier.

Honduras er en krudttønde, hvor selv meget små magtforrykkelser kan udløse et socialt eller politisk oprør.

Usikkerhed følger

Derfor er mandag, dagen derpå, dagen, hvor alt kan ske. Xiomara Castro de Zelaya har i dag kl. 18 dansk tid (i går, red.) indkaldt til pressemøde i hovedstaden, Tegucigalpa, hvor hun og partiet vil tage stilling til valgresultatet.

Det var på forhånd frygtet, at der ville opstå tvivl om resultatet, og i dagene op til valget har mange familier valgt at hamstre forsyninger af mad og benzin. Efter kuppet i 2009 var landet paralyseret i mere end en måned. Denne gang er mobiliseringen fra oppositionen langt stærkere, og tvivl om valgresultatet kan udløse uro.

Tirsdag forventes valgobservatører fra EU og Organisationen af Amerikanske Stater, OEA, at offentliggøre deres rapporter om valgets forløb. Indtil videre forlyder det, at valget er foregået rimelig frit og fair, men også med de sædvanlige stemmekøb, der altid har præget valgene i Honduras.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu