Læsetid: 4 min.

Private vagter er Somalias nye lovløse

Private sikkerhedsvagter på de internationale skibe har gjort en ende på pirateriet langs Somalias kyst. Men vagterne har ofte ingen uddannelse og retter derfor maskinpistolerne mod uskyldige
26. november 2013

Det stigende antal private sikkerhedsvagter på skibene i Adenbugten har gjort det mere sikkert at sejle gennem farvandet ud for Somalias kyst. Men langt fra alle vagter holder sig til at skyde i nødværge, og det har gjort livet farligt for fiskerne i Adenbugten. Selvom der ikke findes nogen officiel opgørelse over, hvem og hvor mange fiskere, der bliver skudt, fordi vagter forveksler dem med pirater, er professor ved det norske Universitet for miljø- og biovidenskab, Stig Jarle Hansen, overbevist om, at det sker.

»Vi har ikke nogen kontrol med, hvad der faktisk sker på skibene, men der gå rygter om kampe, hvor uskyldige fiskere ender som ofre for vagter, der tror, de er pirater. Der har også været beretninger om drab i den yemenesiske presse, men inspektionerne er ikke særlig grundige, og det er et problem,« siger han.

Sidste år skød et spansk skib og et skib fra Taiwan mod hinanden, fordi sikkerhedsvagterne ombord på de to skibe forvekslede hinanden med pirater. Og i øjeblikket kører der en sag mellem Italien og Indien, fordi de statslige, italienske sikkerhedsvagter skød en indisk fisker, de troede var pirat. Vagterne laver fejl, fordi de ikke kan vurdere, hvorvidt det er pirater eller fiskere, de har på sigtekornet, forklarer ph.d. i antropologi ved Duke University Jantin Dua, der har forsket i det somaliske pirateri.

»Jeg har talt med mennesker, som siger, at der ofte bliver skudt på fiskere fra både Somalia og Yemen, måske fordi det er svært at se forskel på pirater og fiskerne, der arbejder i grupper af fire til seks mennesker og ofte er bevæbnede.«

Lige meget om de somaliske fiskere ligner pirater eller ej, har sikkerhedsvagterne ikke ret til at skyde på dem. Problemet er, at de færreste vagter kan navigere i de juridiske regler, som de arbejder under. De har ikke den nødvendige uddannelse.

Dårligt uddannede

De seneste års mange kapringer og gidseltagninger har betydet af antallet af firmaer, der tilbyder sikkerhedsvagter, er eksploderet. Men de eneste officielle krav til vagterne er formuleret af International Chamber of Commerce (ICC). De foreskriver kun, at vagterne er fyldt 20 år, at de har en ren straffeattest, og at de ved, i hvilken ende af maskingeværet kuglen kommer.Til sammenligning må uddannede, danske sikkerhedsvagter, der arbejder herhjemme, ikke være i besiddelse af våben.

De manglende krav kan være problematiske, påpeger lektor i jura ved Syddansk Universitet Birgit Feltmann.

»Hvis du skal være vagt på et skib, er det ikke nok, at du har været soldat i Afghanistan, for der er stor forskel på at bevogte et skib og en base,« siger hun.

Guardian Global Business Security i Aalborg uddanner hvert år vagter i søkendskab og jura. Compliance og Quality manager Søren Matz er skeptisk over for de manglende lovmæssige krav til uddannelsen af bevæbnede vagter på handelsskibe.

»Vagterne har forskellig baggrund og kan være alt fra tidligere soldater til medlemmer af en privat skydeklub. Så længe man ikke stiller krav til uddannelse, vil der være en gråzone, hvor vagter ikke har den fornødne uddannelse til at tage de rigtige beslutninger i kritiske situationer. Overliggeren er ganske simpelt sat for lavt,« siger han.

Udbuddet af vagtfirmaer kombineret med firmaernes svingende kvalitet stiller store krav til rederiernes dømmekraft, når de skal ansætte vagter. Og de ender ofte i dilemmaet mellem at investere i kvalificerede vagter eller spare penge ved at vælge mindre kvalificerede, forklarer Søren Matz.

»Kvaliteten er styret af markedskræfterne, fordi kravene til vagtfirmaerne ikke i nødvendigt omfang er forankret i national lovgivning. Politikerne har overladtdet til rederierne at vurdere vagtfirmaernes kvalitet. Så med den ene hånd overvejer rederierne kvalitetskrav, og med den anden vejer de økonomi, og det er en risikabel position, de ikke bør være i,« siger han.

Den tyske model

I 2012 blev den danske våbenlov ændret på grund af de mange kapringer ud for Afrikas Horn. Siden har politikerne, ligesom deres kolleger i mange andre lande lagt, ansvaret for at finde de rigtige vagtfirmaer over på rederierne. Men på trods af det store ansvar er rederierne godt tilfredse med ordningen. Til spørgsmålet om, hvorvidt rederierne risikerer at gå på kompromis med sikkerheden, når vagtfirmaerne ikke er underlagt lovgivning, svarer chefkonsulent Morten Glamsø fra Danmarks Rederiforening.

»Før skulle vores medlemmer søge om tilladelse, hver eneste gang de skulle have vagter med. Nu er lovgivningen blevet mere operationel, og vi kan anvende vagter på en kvalitetsmæssig måde, så det ikke bliver et politisk anliggende.«

Selvom det kan være en fordel for rederierne at slippe for bureaukratiet, er det vigtigt, at staten stiller krav til vagternes kompetencer, påpeger Birgit Feltmann.

»Det er en balancegang mellem at give fleksibilitet nok til erhverv, samtidig med at man har en eller anden statslig kontrol med, at dem der er om bord på vores skibe, gør det ordentligt,« siger hun.

Storbritannien og USA er de største leverandører af vagter til de internationale skibe. Begge lande har en liberal tilgang til, hvem der håndterer våben og hvor, og ligesom i Danmark overlader de godkendelsen af vagtfirmaerne til rederierne.

I Tyskland er det ikke rederierne, men et statsligt organ, der godkender, hvorvidt vagtvirksomhederne er gode nok. Og det er en god ide, mener Søren Matz, der vil have politikerne til at lægge en linje for, hvad det er for firmaer, de vil have rederierne benytter.

»Der er en general liberalisme på området internationalt, derfor vil vi gerne have, at politikerne forankrer retningslinjer, kvalitetskrav og certificeringer i den nationale lovgivning, så vi slipper for den her gråzone,« siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu