Baggrund
Læsetid: 5 min.

Spirende opgør med ensidig økonomisk undervisning

Økonomistuderende lærer ifølge kritikere ikke om centrale teoretikere, der kan bidrage til en forklaring på finanskrisen. Tænkere som Keynes, Marx og Minsky er derfor på vej tilbage på en række britiske universiteter. Men i Danmark er der ikke brug for at ændre på økonomiundervisningen, siger institutleder
Illustration: Katrine Marie Nielsen

Illustration: Katrine Marie Nielsen

Udland
27. november 2013

Selv om finanskrisen har vist, at den økonomiske teori har store huller, har det ikke ændret fundamentalt på den måde, fremtidens økonomer bliver undervist på. Sådan lyder det fra en række britiske økonomistuderende og professorer, der nu har sluttet sig sammen i det såkaldte Post-Crash Economics Society. Her opfordrer de til en mere mangfoldig undervisning på de økonomiske institutter.

Heller ikke på Danmarks ældste økonomistudie – på Københavns Universitet – er der obligatorisk undervisning i den økonomiske teoris historie, og kun hvis man tager et valgfag, der udbydes hver andet semester, kan man lære om den økonomiske teoris fædre.

»Vi glæder os over de studerendes initiativ og opfordrer til, at deres kritik bliver hørt,« skriver en gruppe professorer fra så forskellige universiteter som Kingston, Leeds, Cambridge og Greenwich i et læserbrev i den britiske avis Guardian.

»Studerende kan gennemføre en uddannelse i økonomi uden at have stiftet bekendtskab med teorierne fra Keynes, Marx eller Minsky, og uden at have lært om Den Store Depression.«

Også det britiske finansministerium er engageret i sagen. Ministeriet har lagt til hus til konferencen ’Undervisning i økonomi – burde den ikke afspejle udviklingen gennem de seneste år?’

Jesper Jespersen, der er professor i økonomi ved RUC og i dette semester gæsteforsker ved Churchill College i Cambridge, følger den britiske debat. Han forklarer, at der er opstået en alliance mellem de studerende og underviserne.

»Krisen har mere end noget eksponeret, hvor lang afstand der er mellem de traditionelle lærebøger og så den verden, der udspiller sig for vores øjne,« siger Jesper Jespersen om baggrunden for utilfredsheden.

Jesper Jespersen hæfter sig ved, at det britiske finansministerium og også den britiske centralbank, Bank of England, blander sig i debatten. Det viser, at den har bredt fodfæste. Jesper Jespersen forklarer, at han mener, at det blandt andet er et udtryk for, at der i stigende grad er efterspørgsel efter økonomer med en bredere samfundsmæssig forståelse.

»De fleste økonomer som uddannes, er teknisk utrolig velkvalificerede. De kan opstille en matematisk model for stort set et hvilket som helst problem, der bliver opstillet for dem, og så lave en optimering af på den problemstilling,« siger han.

»Det er jo et håndværk, som i mange tilfælde er nyttigt. Hvis man får en god karakter, så er det udtryk for, at man har en vis logisk sans, kan komme igennem et studium og tilpasse sig de vilkår. Det er en form for manddomsprøve, kan man sige,« mener Jesper Jespersen.

Men skal man lære at forholde sig kritisk til økonomi, så skal man undervises i mere end bare matematik, og lære flere teorier end bare én. Jesper Jespersen taler som de britiske økonomistuderende for et opgør med måden, hvorpå man underviser i økonomi. Det har han gjort før, og han gentager det i en kommentar i dagens avis. »De økonomistuderende skal lære, at menneskelig adfærd kun i begrænset omfang kan sættes på formler,« skriver Jesper Jespersen.

– Kan man – som i Storbritannien – gå gennem økonomistudiet i Danmark uden at lære om Keynes, Marx, Minsky og Den Store Depression?

»Der er den afgørende forskel, at herovre er det kun et treårigt studium. Spørger du, om man i København eller Aarhus kan få en bachelorgrad uden, så er svaret ja. På kandidatdelen er det i høj grad op til dig selv,« siger Jesper Jespersen.

Kritikken affejes i Danmark

Institutleder på økonomistudiet ved Københavns Universitet Christian Schultz afviser kritikken om, at man kan gå igennem økonomistudiet i København uden at lære om de centrale økonomiske teoretikere som Keynes og Minsky. På kandidatdelen kan de økonomistuderende tage det valgfag i teorihistorie, der udbydes hvert andet semester, siger han.

»Vi leverer en meget bred uddannelse. Vi underviser i de økonomiske teorier, som er mainstream på alle verdens universiteter. Og hvis du vil læse marxistisk økonomi, og du kan lokke en underviser til at lave en øvelse i det, så vil vi også gerne undervise i det,« siger han.

Christian Schultz forklarer, at man ikke har lavet de store ændringer på studiet efter krisen. »Det mener vi ikke, at der er behov for,« siger han.

Men i takt med at den megen forskning om den finansielle krise udvikles, så vil det også ændre undervisningen, siger han. »Der er masser af forskning i de finansielle kriser, og det er forskning, der langsomt sniger sig ind i undervisningen.«

Men et grundlæggende opgør med den måde, man underviser i økonomi på, er der ikke brug for.

»Det vil være absurd at smide hundrede års akkumuleret viden ud på grund af krisen. Der er dele af økonomisk teori, der ikke virker så godt, og dele, der virker rigtig godt. Men der er ikke meget nyt i, at det kapitalistiske system af og til går ud i en alvorlig krise. Det har vi set mange gange før,« siger Christian Schultz.

Han mener, at universitets ansvar er at sikre, »at der her i landet undervises i økonomisk teori, som der undervises i den på alverdens universiteter – og på højt plan.«

Det gør man i København ved, at der de tre første år undervises en masse i mainstream økonomisk teori. På kandidatdelen er der mulighed for at gå til yderområderne. Og de ph.d.-studerende »sidder og nørkler ude på forskningskanten«, forklarer Christian Schultz.

»Jeg synes ikke, at vi er så snævre. Jeg synes, det er en fejlfortolkning.«

I Danmark stiftede en gruppe økonomistuderende sidste år foreningen Kritiske Politter, der på linje med de utilfredse britiske studerende ønsker større diversitet i undervisningen.

»For mange af os har det været frustrerende, at modellernes svagheder og alternativerne til dem ikke diskuteres. Der foregår tydeligvis et opbrud i den virkelige verden, og hvis ikke det påvirker den undervisning, vi får, så får det konsekvenser for vores kvalifikationer,« sagde en af initiativtagerne, Kristoffer Jensen, i maj 2012 til Information.

Tilfredse arbejdsgiver

Christian Schultz fortæller, at han ikke har haft en dialog med Kritiske Politter. For da han inviterede dem til møde, dukkede de ifølge hans forklaring aldrig op.

Den udlægning genkender de dog ikke i Kritiske Politter, der siger, at de har haft en uformel drøftelse med Christian Schultz og den daværende studieleder i november sidste år, ligesom de har fremsendt forslag til, hvordan de helt konkret mener, at økonomiuddannelsen burde ændres.

Som et eksempel på, at Økonomisk Institut har en bred forskningsprofil, fremhæver Christian Schultz forskningscentret for såkaldt Imperfect Knowledge Economics (IKE). Centret, der ledes af professor Katarina Juselius, angriber den traditionelle teori-antagelse om rationelle forventninger. IKE-centret er en del af det såkaldte ’Institute for New Economic Thinking’. Det er finansieret af finansmanden og milliardæren George Soros, og ’Institute for New Economic Thinking’ står også bag en del af debatten i Storbritannien. Og så fremhæver Christian Schultz, at der er stor efterspørgsel på de kandidater, som bliver uddannet på Økonomisk Institut.

»Blandt dimittenderne har vi selv i finanskrisens buldrende rædselsværk én procent dimittendarbejdsløshed,« siger han. »Det fortæller mig, at det i hvert fald er en uddannelse, som arbejdsgiverne synes er nyttig, og som giver folk job.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

»Det fortæller mig, at det i hvert fald er en uddannelse, som arbejdsgiverne synes er nyttig, og som giver folk job.«

Der er heller ikke noget mere irriterende end en elev, der stiller kvalificerede kritiske spørgsmål.

Karsten Aaen, Morten Lind, Daniel Mikkelsen, Tune Revgsaard Nielsen, Matias Tinghus, Peter Ole Kvint, Carsten Søndergaard, Olaf Tehrani, Brian Pietersen, Claus Jørgensen, Henrik Darlie, Dorthe Dencker, Claus Oreskov, morten Hansen, Jens Falkesgaard, Torben K L Jensen, Thorbjørn Thiesen, Steffen Gliese og Viggo Helth anbefalede denne kommentar

"Men der er ikke meget nyt i, at det kapitalistiske system af og til går ud i en alvorlig krise. Det har vi set mange gange før"

"men" det tidligere sagte annuleres. Der udtrykkes ikke nogen interesse for at redefinere økonomi til andet end det "kapitalistiske" systems bevarelse.

Karsten Aaen, Morten Lind, morten Hansen, Jens Falkesgaard og Sabine Behrmann anbefalede denne kommentar
Sabine Behrmann

Viggo Heith

Nu bliver man jo ikke nogen stor økonomisk visionær af at læse økonomi. Lige så lidt som man bliver filosof af at læse filosofi.

Folk, der gør karriere inden for universitetet, udmærker sig jo som regel netop ikke ved at være de mest originale tænkere. Det kan systemet ikke rumme.

Morten Lind, Daniel Mikkelsen, Tune Revgsaard Nielsen, Evan Knudsen, Claus Jørgensen, morten Hansen, Michael Madsen, Søren Jørgensen, Viggo Helth, Thorbjørn Thiesen og Torben Selch anbefalede denne kommentar

Det er fuldkommen ligegyldigt, om der er job i erhvervslivet til kandidater, der uddannes for at kunne forholde sig kritisk til de herskende dogmer i samfundet. De skal ikke uddannes til erhvervslivet, de skal uddannes til forskning og undervisning.

Morten Lind, Daniel Mikkelsen, Carsten Munk, Carsten Søndergaard, Sascha Olinsson, arne poulsen, Michael Madsen, Jens Falkesgaard, Kim Houmøller, Peter Jensen, Jens Thaarup Nyberg, Niels-Holger Nielsen, Torben K L Jensen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar

Jeg henvendte mig til Kenneth Praefke da jeg læste artiklen, for at berette om den forening jeg selv har været med til at starte på Århus Universitet, kaldet "Det Samfundsøkonomiske Selskab" (vi findes selvfølgelig på facebook).

Hvad der ikke nævnes i artiklen her, er at Kritiske Politter formåede at inspirere os i Århus, til at rejse os og efterspørge mere pluralisme og refleksion af økonomisk teori. Vores reception tiltrak næsten 100 økonomi-studerende en mørk mandag aften, og vi oplever tiltagende interesse for vort foretagende. Vi har derudover på Oecon-studiet nu som en ny ting fået obligatorisk videnskabsteori og valgfrit økonomisk idehistorie på hhv, 6. og 5. semester. Det må siges at være fremskridt!

Modsat Kritiske Politter, har vi valgt ikke at forsøge at påvirke undervisningen direkte. Vi vil hellere fokusere på at præsentere de studerende for de alternative strømninger inden for den økonomiske teori, og stille spørgsmålstegn ved nogle af de centrale økonomiske dogmer, som i undervisningen ofte tages for givet. Vi forsøger at vække de studerendes indre motivation for at forstå økonomi bredere og bedre. Økonomisk teori har så stor betydning for al politik, at økonomistuderende i dag er nødt til at forstå implikationerne, mulighederne og begrænsningerne ved de antagelser og fremgangsmåder vi lærer!

Men Rom blev ikke bygget på en dag, og selvom udviklingen er stagneret i København, så har den sat gang i debatten i Århus, og forhåbentlig vil det også manifestere sig i Roskilde, Aalborg og Syddansk Universitet!

Karsten Aaen, Morten Lind, Lise Lotte Rahbek, Daniel Mikkelsen, Carsten Søndergaard, Brian Pietersen, Janus Agerbo, Anders Thorseth, Sascha Olinsson, Kasper Andreasen, Claus Oreskov, Michael Madsen, Jens Falkesgaard, Maria Jensen, John Liebach, Bill Atkins, Thorbjørn Thiesen, Flemming Scheel Andersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Søren Jørgensen

Christian Schultz siger, at der ingen grund er til at ændre undervisning pga. af krisen.
Implicit siger han at der ingen grund er til at ændre systemet pga. af krisen.
Hvad Christian Schultz belejligt ikke nævner er, at vi siden 1800 tallet har haft økonomiske kriser ca. hver 10 år. I større eller mindre omfang. Måske han selv har brug for en smule økonomi historie.

På toppen af samfundet sidder der en fed bankmand og bebyrder menneskeligheden med sin enevælde og grådighed. Få ham væk.

Indfør rentefri-penge ligesom Lincoln(greenback dollars) gjorde under borgerkrigen i USA eller ligesom England(The Tally stick) gjorde i mere end 700 år, da deres imperium var allermest velfungerende.
Indfør krav om "full reserve loaning", og lad pengetrykkeriet kommer under demokratisk kontrol.

Karsten Aaen, Morten Lind, Daniel Mikkelsen, Tune Revgsaard Nielsen, Brian Pietersen, Sascha Olinsson, Jens Falkesgaard og Torben Selch anbefalede denne kommentar
Søren Jørgensen

*menneskeheden

Tror også at en af de store synder gennem århundrede er indbegrebet af "rente". Dels har det medført at borgere med intention om at skabe nye virksomheder, er blevet slavebundet. Desuden er pengenes købmænd, blevet en for stor sugende parasit på den samlede samfundsmæssige værdikæde.

Morten Lind, Lise Lotte Rahbek, Tune Revgsaard Nielsen, Brian Pietersen, Claus Jørgensen, Henrik Darlie, Michael Madsen, Jens Falkesgaard, Kim Houmøller, Torben K L Jensen, Thorbjørn Thiesen, Steffen Gliese og Søren Jørgensen anbefalede denne kommentar

Det lyder simpelthen, som om økonomi-studiet har frasagt sig al ret til at blive betragtet som et universitetsfag, når man i den grad ensidigt underviser ud fra tvivlsomme ideologiske positioner. Universitetet skal frigøre ånden og skabe grundlaget for kritisk stillingtagen og forandring. Det lyder nærmest, som om økonomi har fået lov at udvikle sig til en sekt.

Morten Lind, Olav Bo Hessellund, Carsten Munk, Carsten Søndergaard, Janus Agerbo, Henrik Darlie, arne poulsen, Jens Falkesgaard, Maria Jensen, Jens Thaarup Nyberg og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Nej, Michael Pedersen, det skulle de da aldeles ikke. De skulle tilbydes nogle forsknings- og undervisningsstillinger.

Morten Lind, Carsten Søndergaard og Bill Atkins anbefalede denne kommentar

Halleluja vrøvl for folk der tror på systemet. Ganske få familier ejer de frie penge, og hvis man tror at der er system eller retfærdighed i det økonomiske amokløb mod verdens udslettelse, så kan man da skrive lange analyser om Marx`s analyser af uldpriserne i Survey, eller Keynes teorier, der konstant er blevet tilbagevist af virkeligheden.
Alle eksisterende systemer er kampen mod naturen, og nu er vi her i Vandbæreren, hvor vi skal overleve i symbiose med naturen.

Det vil være absurd at smide hundrede års akkumuleret viden ud på grund af krisen. Der er dele af økonomisk teori, der ikke virker så godt, og dele, der virker rigtig godt. Men der er ikke meget nyt i, at det kapitalistiske system af og til går ud i en alvorlig krise. Det har vi set mange gange før,« siger Christian Schultz.".

Med andre ord, siden der ikke er noget nyt i, at kapitalismen regelmæssigt selvdestruerer, og siden vi stadig ikke kan forudsige eller afværge denne selvdestruktive adfærd i vores modeller trods hundrede års akkumuleret viden, er der ingen grund til at lave om på det.

Utroligt!

Der er 2 muligheder, enten har Christian Schultz ingen anelse om, hvad videnskab går ud på, og hvad den er til for, eller han opfatter kapitalisme som et naturfænomen på linje med vejret, som jo også af og til går ud i en voldsom storm.

I begge tilfælde ville det måske kunne hjælpe på Schultz' gigantiske uvidenhed, hvis han kunne overbevises om, at både verdens- og økonomihistorien er mere en 100 år gammel.

Morten Lind, Lise Lotte Rahbek, Olav Bo Hessellund, Tune Revgsaard Nielsen, Carsten Søndergaard, Henrik Darlie, arne poulsen, Laurids Hedaa, Søren Rehhoff, Jens Falkesgaard, Peter Jensen, Maria Jensen, Niels-Holger Nielsen, Jens Thaarup Nyberg, Torben K L Jensen, Thorbjørn Thiesen, Flemming Scheel Andersen, Niels Engelsted, Søren Jørgensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Hvis du tror, Ib Hansen, at det er det, der ligger i Vandmandens tegn, lider du af en udtalt begrebsforvirring - der i øvrigt passer vældig godt med tegnet og dets grundlæggende desorienterede tilgang til den faktisk eksisterende virkelighed.

Til alle der taler for rentefri penge: Jeg er villig til at være pioner indenfor området og stiller således frivilligt og ganske vederlagsfrit op som låntager i 10 årige rentefri lån!

En fornuftig forklaring på hvorfor kapitalismekritikken ikke rigtig fører til noget

http://www.youtube.com/watch?v=IgR6uaVqWsQ

Jon Ellendersen

Det er næsten umuligt at forstå nutiden, kender vi ikke fortiden. Derfor er det yderst kritisabelt at man på økonomiuddannelsen bilder sig ind, man kan navigere i nutiden ved kun at ligge og rode med nuet. At forstå den nuværende situation og de senere tiders tumulter i EU f.x. med den spinkle baggrund, kun at kende de nyeste teorier, at forstå regneark og kunne danse tango med matematiske formler, kræver en indsigt, som kun én person formår at præstere, hvis man altså tror på Gud.
Vi alene vide er verdens til alle tider mest naive udgangspunkt for al slags uddannelse og forskning.

Morten Lind, Carsten Søndergaard, Claus Jørgensen, Torben Selch og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Rockefeller har udtalt:
" .. if someone.....characterizing my family and me as 'internationalists' and of conspiring with others around the world to build a more integrated global political and economic structure — one world, if you will. If that is the charge, I stand guilty, and I am proud of it."

Hvis man tror at "uhyrets" udspring ligger dybt begravet i den amerikanske sjæl, så tager man fejl. Dette system - som grunlæggende er skabt af personer i den angelsaksiske verden - benytter bare USA som midlertidig base, da den amerikanske stat er et yderst belejligt sted at være - hvor uvidenhed om den globale verden er til at få øje på - og hvor påvirkning af frygt-propaganda har let spil. dette økonomiske, politiske og militær jerngreb, flyder uhindret rundt bag diplomatiske pas, i USA og Europa.

Isolerer man økonomiske teorier, og bygger økonomiske modeller som svar på kriser og mulige opture - rammer man aldrig bullseye. Tingene er simpelthen parallelforskudt - og indtil den forvirring går op for omverdenen, går alle "eksperter" simpelhen og skyder med pile der ikke rammer skiven.

Morten Lind, Jens Falkesgaard og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Videnskab evaluerer, den forudsiger ikke.

Søren Jørgensen

@ Torben

"Competition is a sin.

John D. Rockefeller

Thorbjørn Thiesen

Christian Schulz's udtalelser i denne forbindelse, er et tydeligt eksempel på den evne mainstream økonomerne har til at ignorere en hver form for kritik En artikel i The Guardian forleden dag, gjorde opmærksom på at mainstream økonomerne har tabt kampen på det frie marked, der er flere og flere der ikke vil købe konceptet. Det er klart erhvervslivet elsker de økonomer der kommer fra KU, de er uddannet til at varetage de riges og erhvervslivets interesser.
Der bliver også henvist til store universiteter i udlandet. Det er en joke. Store universiteter i USA er støttet af private penge, så donatorerne har maksimal indflydelse på undervisningen. Så jo der er al mulig grund til at tage den økonomiske politik og undervisning op til revision.

Karsten Aaen, Brian Pietersen, Michael Madsen, Jens Falkesgaard, Flemming Scheel Andersen og Niels-Holger Nielsen anbefalede denne kommentar

Hva` mæ fremtiden.
Herman E. Daly om Nødvendighedens Økonomi - Steady-state economy.
En øko-økonom, som også forholder sig til finanskriser.

Jens Thaarup Nyberg

Claus Jensen:
"...siden vi stadig ikke kan forudsige eller afværge denne selvdestruktive adfærd i vores modeller ... "
Kan vi ikke det? Så vidt jeg husker blev krisen i ´70-´80erne forudsagt.

Jens Thaarup Nyberg

Det undrer mig, er der ikke tid til selvstudie længere, i en universitetsuddannelse.

Søren Jørgensen

@ Jens Nyberg

Der var også mange økonomer der forudsagde denne krise. Kriser er ikke svære at forudsige. Systemet er videnskabeligt designet til at gå ned med jævne mellemrum.
Jeg mener Marx regnede ud af systemet i gennemsnit ville bryde sammen hver 11. år.

Brian Pietersen, Jens Thaarup Nyberg, Steffen Gliese, Torben Selch, Tue Romanow og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Både Keynes, Minsky og Marx burde være selvskrevne kandidater til økonomistudiet i dagens Danmark, og kan ikke erstattes af den selvretfærdiggørende sætning; "»Blandt dimittenderne har vi selv i finanskrisens buldrende rædselsværk én procent dimittendarbejdsløshed,« siger han. »Det fortæller mig, at det i hvert fald er en uddannelse, som arbejdsgiverne synes er nyttig, og som giver folk job.«

Karsten Aaen, Carsten Søndergaard, Brian Pietersen, Janus Agerbo, Jens Thaarup Nyberg, Steffen Gliese og Jens Falkesgaard anbefalede denne kommentar
Jens Falkesgaard

"Det gør man i København ved, at der de tre første år undervises en masse i mainstream økonomisk teori. På kandidatdelen er der mulighed for at gå til yderområderne. Og de ph.d.-studerende »sidder og nørkler ude på forskningskanten«, forklarer Christian Schultz."

Så først bruger man tre (eller flere) år på at indoktrinere de studerende med mainstream teori, og så giver man dem "mulighed" for at se på noget andet bagefter...?!?

*suk*

Brian Pietersen, Claus Jørgensen, Michael Madsen, Laurids Hedaa, Jens Thaarup Nyberg, Søren Jørgensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Det er simpelthen ikke en universitetsuddannelse, man tilbyder, må man konstatere.

Carsten Søndergaard, Brian Pietersen, Claus Jørgensen og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne kommentar

Jens Thaarup Nyberg, Søren Jørgensen, Peter Hansen:

Man kan meget aktuelt gå ind hos de Kritiske Politter (endelig ikke at forveksle med politiske kritter!) få syn for sagn i en ganske udmærket mainstream gennemgang af problermen med mainstream-modellerne og mainstream-økonomernes medskyldighed i miseren

http://kritiskepolitter.dk/Materialer.html
The finansial crisis and the systemic failure of the economics profession

Selvfølgelig var der økonomer, der forudsagde kriser generelt, og nogle kriser mere specifikt, men de falder næsten pr. definition uden for mainstream.

Og selvfølgelig skal videnskab kunne forudsige i den forstand, at en teori eller en model forudsiger et resultat, der, hvis forudsigelsen er sand, kan bekræfte (eller i hvert fald ikke afkræfter) teorien eller modellen.

Det har mainstream økonomer intet problem med at forstå, når f.eks. Marx' manglende evne til at forudsige den præcise dato for arbejdernes vellykkede overtagelse af produktionsmidlerne, hvilket de mener invaliderer hele hans kapitalismekritik, jf. Christian Schultz, for hvem økonomiske teorier fra før 1913 ingen rolle spiller i vores akkumulerede viden.

Men når Schultz og co., som trækker på "100 års akkumuleret viden", der ikke var tilgængelig for Marx, end ikke kan fortælle os, om det regner udenfor i dag, er der derimod ingen grund til bekymring.Erhverslivet hyrer jo, og systemsammenbrud er blot en uvedkommende eksternalitet.

Søren Kristensen

Bill Atkins.
Jeg tror såmænd gerne professorerne finder kvalificerede kritiske spørgsmål interessante. Men hvis erhvervslivet ude hos arbejdsgiverne opfatter en sådan evne hos de unge som handicap er det i bedste fald spil af tid at træne den. Man kunne jo let komme til at gøre dem bjørnetjeneste.

(Bjørnetjeneste i den gammeldags betydning: noget som egentlige ikke er i modtagerens interesse.)

I øvrigt står det jo enhver frit for at tænke selv - også universitetsstuderende og med dagens teknologi er der jo intet der forhindrer de unge i at høre Marx mens de jokker.

Søren Kristensen

jogger - for pokker.

Søren Kristensen, tak for at sætte det på spidsen, så enhver kan forstå, at vi systematisk afskaffer den højst opnåelige viden for at blive bissekræmmere.

Søren Jørgensen

@Claus Jensen

Selv mainstream-økonomer kan forudsige de økonomiske kriser. Måske ikke de helt nyudklækkede økonomer, men de mere erfarne burde kunne.

Jeg er ikke akademiker, men selv jeg kan forudsige, at der snart kommer en ny krise. Det er ikke svært når du forstår rentens natur, og pengesystemets indretning. Måske de økonomi studerende kunne lave lidt selvstudie og danne sig en mening selvstændigt?

Jeg mener ikke at økonomerne mangler nogen ny viden for at ændre systemet. Alt nødvendig information og empiri forlægger allerede, det er bare et spørgsmål gør brug af den.

Denne kamp for et nyt og stabilt økonomisk system er tudse gammel. Diskussionen er så gammel, at de økonomi studerende nu skal bruge hjælp til at genopdage de samme argumenter, som så mange andre før dem har frembragt.

Det økonomiske system er hierarkisk ombygget, ligesom alle vores andre systemer, for det nemlig noget vi mennesker kan forholde os til. Kontrollen og styringen med de elementer der er vitale for økonomien er skødesløs blevet afhændet til dem øverst i hierarkiet, som f.eks. renten. Eller nye kapitalbestemmelser osv.

Jeg tror ikke problemet er ikke viden eller mangel på viden, det mere hvilke intentioner du har med din viden.

Søren Jørgensen

Og hvis nogen over dig, i dit hierarki siger noget, så er dette per definition sandt.
At tvivle på økonomiguden er bespottelse. Så når BIS siger hæv renten, så hæver vi renten. Når BIS siger sænk renten, så sænker vi renten. Hvis BIS siger ny kapitalkrav, jamen så afmontere vi heller hele vores velfærdsystem, end at stille os tvivlende.

Vi mennesker tror på vores ledere, det nok biologisk grundet. Noget der i virkeligheden godt kan vise sig at være kontra evolutionært.

Jens Thaarup Nyberg

Claus Jensen:
"... arbejdernes vellykkede overtagelse af produktionsmidlerne ...", kan vel dårligt være andet end en konsekvens af Marx´ historieopfattelse, men det er jo så også en uvedkommende externalitet (?)

Har iøvrigt lige læst at det oplyses hos AC - Akademikerne, der blandt nyuddannede akademikere er 28 % stadig ledige et år efter afsluttet uddannelse.

http://www.ac.dk/politik/tvaergaaende-politiske-emner/finanslov-fejler-f...

Det begynder at snærpe til med at finde løsninger.

Søren Jørgensen

For at være fair, makroøkonomi er så komplekst, med så mange faktorer, der kan spille ind, at præcise forudsigelser kan være menneskeligt umuligt.

Det være sagt, så står mange mainstream økonomer stadig med håret og deres modeller i postkassen og klør sig i hovedet over, hvad der gik galt i 2007-8. Christian Schultz mener ikke, der er noget usædvanligt ved den smule sammenbrud og krise, der stadig ingen ende har i udsigt. Men the Fed snakker ikke desto mindre om, at vi er i "new territory" og pumper uhørte mængder af matadorpenge ud i økonomien blot for a give skinnet af, at den holder næsen over vande.

Larry Summers, Obama's førstevalg til Fed Chairman, diskuterer nu åbent, hvordan the Fed kan klare den næste krise ved at køre med negativ rente:

Over the past 50 years, the Federal Reserve has cut short-term interest rates during recessions to spur economic growth, but a new problem has arisen recently.
The Fed cut the rate to zero, but we still have had a slow recovery.
The problem is that the natural interest rate — where investment and savings bring about full employment — is now negative. However, the Fed cannot cut the nominal rate below zero because people will choose to hoard money instead of putting it in the bank. This is called the zero lower bound and has reduced the power of Fed policy.

Dette er manden, hvis job normalt er at putte et glad fjæs på problemerne. Et af hans seriøse forslag til, hvordan vi kan halte videre i det, han forudser vil være "an economy in which the zero nominal interest rate is a chronic and systemic inhibitor of economic activities, holding our economies back below their potential", dvs. redde kapitalismen fra sig selv, er helt at afskaffe fysiske penge:

We could also move to a cashless society where all money is electronic. This would make it impossible to hoard cash outside the bank, allowing the Fed to cut interest rates to below zero, spurring people to spend more.
http://www.businessinsider.com/larry-summers-imf-speech-on-the-zero-lowe...

Men intet at se her, passer blot gaden, for ifølge Schultz: »Der er masser af forskning i de finansielle kriser, og det er forskning, der langsomt sniger sig ind i undervisningen.«

Jeg går ud fra, at Zero Lower Bound Management vil være at finde på side 2 i næste års intro til de nye økonomistuderende, lige efter den med, at økonomistudiet handler om, hvordan vi fordeler Chronically Scarce Resources.

Jens Thaarup Nyberg:

Fra Wiki:

"In economics, an externality is a cost or benefit which affects a party who did not choose to incur that cost or benefit"

Dvs., hvis Wall Streets finansielle transaktioner truer med at vælte hele verdensøkonomien, er dette den umiddelbare cost-benefit analyse uvedkommende og bliver som regel ikke medtaget i beregningerne. 2008-krisen er en sådan eksternalitet for den ramte i flæng især dem, der ikke havde noget med sagen at gøre.

Marx's historisk forudsigelser kan stadig vise sig at blive sande, problemet er, at han og Engels optimistisk forventede, at det ville ske allerede i deres levetid, og i mellemtiden har verden rykket sig gevaldigt. Det har ikke noget med eksternalitet i den tekniske betydning at gøre.

... Eller misforstod jeg, mener du, at arbejderrevolutionen ville være en eksternalitet i forhold til kapitalisternes økonomiske beregninger og modeller?

I så fald en positiv eksternalitet :-)

Søren Jørgensen

@ Claus

Jeg tager alt hvad der kommer fra FED, BIS, ECB osv. med en gran salt. De er manipulerende. Iøvrigt mener jeg ikke det har noget med makroøkonomi at gøre. Inflationen på det amerikanske boligmarked var tydelig, og konsekvenserne logiske.

At gør renten negativ eller nul hjælper jo intet. Kun hvis man beslutter helt at afskaffe renten permanent. Pengen hobber sig op i de private banker, fordi de kan låne penge billigt af centralbanken, men samtidigt skal de være endnu mere påpasselig med låne ud. Det hæmmer økonomien, som så må hjælpes på af endnu mere "deficits spending"

Du kan ikke redde et marked der er oversvømmet i lånte penge, ved at oversvømme det yderligere med lånte penge. Det tror jeg ikke..

Søren Jørgensen

@ Claus

Jeg synes det er spild af tid at beskæftige sig med makroøkonomiske forhold, når det er tydeligt at selve rammerne for økonomien er ved at give efter.

Georg Christensen

Det danske undervisningssystem er så langt bagefter hvad et undervisnings systemt er istand til at byde på. Det sover simpelthen i timen, i diktaturets velbefindethed.

Hvis dette udsagn tilhører en form for sandhed, kan konklusionen kun være "katastrofal".

Uddannelse bør ikke dirigeres af "diktatore", men i frihed udvikle sig, overalt , som forholdene tillader, mere "selvbestemmelses ret" er ønskværdigt.

Højtuddannede velformulerende polit "idioter" kan med "ord" ikke ændre uddannelsnevouet, kun (en form for, (følt, desværre lidt uvirkelig), form for frihed kan bevirke fremskridt.

Søren Jørgensen:

Jeg har ikke givet noget bud på, om dette vil virke, jeg gætter sikkert alligevel forkert. Min pointe var blot, at man er ude i stadig mere desperate tiltag for at sparke gang i økonomien, samtidig med at man fejrer "recovery" på Wall Street og KU.

Det seneste forslag er altså at straffe folk med negativ rente for hver en øre, der ikke går til hæmningsløst forbrug.

Søren Jørgensen

@Claus
I så fald misforstod jeg blot din kommentar, og jeg erklære mig enig!

Jeg tror modstanden mod at indse, at vores system er for fejlbehæftet, skyldes at systemet er en integreret del af "nogens" identitet.

Det ville føles som et personligt nederlag for folk som Christian Schultz og andre, at indse, at alt hvad de hidtil har undervist i og troet på, er det rene nonsens. Men det er en barriere vi som samfund må overkomme i en fart!

Når evolutionen bringer os socialismen, fordi fornuften trods alt vinder til sidst, vil det først og fremmest være pga. udbredt kedsomhed over det tomme forbrug, der endelig har afsløret sig som variationer over et banalt tema.

Jens Thaarup Nyberg

Claus Jensen:
I fohold til økonomistudiet strikte, er vel Marx´historieopfattelse en uvedkommende externalitet. 8-)

Jens Thaarup Nyberg

Claus Jensen:
"Marx's historisk forudsigelser kan stadig vise sig at blive sande ..."
Ja, man kan ligefrem sige, de viser sig sande, forsåvidt som der blev forudsagt gentagende økonomiske kriser, nedbrydningen af naturgrundlaget, opbrydning af de familierne og nivellering til proletarniveau ( lønmodtager ) for flere, hvis ikke nogen gjorde oprør.

Jens Thaarup Nyberg

Claus Jensen:
"... , allowing the Fed to cut interest rates to below zero, spurring people to spend more."
Hvad er de ude i, ´brug dine penge, eller vi ta´r dem´, ?
Så skal vi da hurtigt få en naturalieøkonomi - med slaver!

@ Claus Jensen:

Du skriver, at
"... hvis Wall Streets finansielle transaktioner truer med at vælte hele verdensøkonomien, er dette den umiddelbare cost-benefit analyse uvedkommende og bliver som regel ikke medtaget i beregningerne. 2008-krisen er en sådan eksternalitet for den ramte i flæng især dem, der ikke havde noget med sagen at gøre."

Eksternaliteter vil netop blive medregnet i en cost-benefit-analyse, da sådan en analyse har til hensigt at medregne alle gevinster og omkostninger inklusiv dem, der rammer aktører, som ikke aktivt agerer i markedet, der skaber eksternaliteten. Et illustrativt eksempel er en cost-benefit-analyse af en motorvej, hvor naboerne til vejen bliver påvirket af partikel- og støjforurening. Det er en eksternalitet, hvilket medregnes i sådan en analyse.

Ang. en pengepolitisk nulrente så er det ikke ligefrem et nyt problem. Keynes beskrev problemet (om end en smule løst), men det blev lagt på hylden, da det ikke rigtig var noget man observerede i den virkelige verden selv om renterne var lave under Den Store Depression. Japans kedelige oplevelserne i 1990'erne (og stadig i dag) pustede nyt liv i forskningen i pengepolitik ved den nedre grænse, og mange af de store, vestlige økonomier har siden krisens start haft meget lave pengepolitiske renter, så det er igen et aktuelt emne. Bliver man så undervist i dette på økonomistudiet? Ja, det gør man faktisk allerede på andet semester, men det står godt nok ikke på side 2 i lærebogen.

Rasmus Larsen:

Jeg må henvise dig dels til definitionen på en eksternalitet (du er velkommen til at kalde en analyse, der ikke medtager eksternaliteter, noget andet end cost/benefit, det ikke var det vigtige) og Larry Summers tale, hvis vi skal snakke om den samme ting.

Sider