Baggrund
Læsetid: 5 min.

Spirende opgør med ensidig økonomisk undervisning

Økonomistuderende lærer ifølge kritikere ikke om centrale teoretikere, der kan bidrage til en forklaring på finanskrisen. Tænkere som Keynes, Marx og Minsky er derfor på vej tilbage på en række britiske universiteter. Men i Danmark er der ikke brug for at ændre på økonomiundervisningen, siger institutleder
Illustration: Katrine Marie Nielsen

Illustration: Katrine Marie Nielsen

Udland
27. november 2013

Selv om finanskrisen har vist, at den økonomiske teori har store huller, har det ikke ændret fundamentalt på den måde, fremtidens økonomer bliver undervist på. Sådan lyder det fra en række britiske økonomistuderende og professorer, der nu har sluttet sig sammen i det såkaldte Post-Crash Economics Society. Her opfordrer de til en mere mangfoldig undervisning på de økonomiske institutter.

Heller ikke på Danmarks ældste økonomistudie – på Københavns Universitet – er der obligatorisk undervisning i den økonomiske teoris historie, og kun hvis man tager et valgfag, der udbydes hver andet semester, kan man lære om den økonomiske teoris fædre.

»Vi glæder os over de studerendes initiativ og opfordrer til, at deres kritik bliver hørt,« skriver en gruppe professorer fra så forskellige universiteter som Kingston, Leeds, Cambridge og Greenwich i et læserbrev i den britiske avis Guardian.

»Studerende kan gennemføre en uddannelse i økonomi uden at have stiftet bekendtskab med teorierne fra Keynes, Marx eller Minsky, og uden at have lært om Den Store Depression.«

Også det britiske finansministerium er engageret i sagen. Ministeriet har lagt til hus til konferencen ’Undervisning i økonomi – burde den ikke afspejle udviklingen gennem de seneste år?’

Jesper Jespersen, der er professor i økonomi ved RUC og i dette semester gæsteforsker ved Churchill College i Cambridge, følger den britiske debat. Han forklarer, at der er opstået en alliance mellem de studerende og underviserne.

»Krisen har mere end noget eksponeret, hvor lang afstand der er mellem de traditionelle lærebøger og så den verden, der udspiller sig for vores øjne,« siger Jesper Jespersen om baggrunden for utilfredsheden.

Jesper Jespersen hæfter sig ved, at det britiske finansministerium og også den britiske centralbank, Bank of England, blander sig i debatten. Det viser, at den har bredt fodfæste. Jesper Jespersen forklarer, at han mener, at det blandt andet er et udtryk for, at der i stigende grad er efterspørgsel efter økonomer med en bredere samfundsmæssig forståelse.

»De fleste økonomer som uddannes, er teknisk utrolig velkvalificerede. De kan opstille en matematisk model for stort set et hvilket som helst problem, der bliver opstillet for dem, og så lave en optimering af på den problemstilling,« siger han.

»Det er jo et håndværk, som i mange tilfælde er nyttigt. Hvis man får en god karakter, så er det udtryk for, at man har en vis logisk sans, kan komme igennem et studium og tilpasse sig de vilkår. Det er en form for manddomsprøve, kan man sige,« mener Jesper Jespersen.

Men skal man lære at forholde sig kritisk til økonomi, så skal man undervises i mere end bare matematik, og lære flere teorier end bare én. Jesper Jespersen taler som de britiske økonomistuderende for et opgør med måden, hvorpå man underviser i økonomi. Det har han gjort før, og han gentager det i en kommentar i dagens avis. »De økonomistuderende skal lære, at menneskelig adfærd kun i begrænset omfang kan sættes på formler,« skriver Jesper Jespersen.

– Kan man – som i Storbritannien – gå gennem økonomistudiet i Danmark uden at lære om Keynes, Marx, Minsky og Den Store Depression?

»Der er den afgørende forskel, at herovre er det kun et treårigt studium. Spørger du, om man i København eller Aarhus kan få en bachelorgrad uden, så er svaret ja. På kandidatdelen er det i høj grad op til dig selv,« siger Jesper Jespersen.

Kritikken affejes i Danmark

Institutleder på økonomistudiet ved Københavns Universitet Christian Schultz afviser kritikken om, at man kan gå igennem økonomistudiet i København uden at lære om de centrale økonomiske teoretikere som Keynes og Minsky. På kandidatdelen kan de økonomistuderende tage det valgfag i teorihistorie, der udbydes hvert andet semester, siger han.

»Vi leverer en meget bred uddannelse. Vi underviser i de økonomiske teorier, som er mainstream på alle verdens universiteter. Og hvis du vil læse marxistisk økonomi, og du kan lokke en underviser til at lave en øvelse i det, så vil vi også gerne undervise i det,« siger han.

Christian Schultz forklarer, at man ikke har lavet de store ændringer på studiet efter krisen. »Det mener vi ikke, at der er behov for,« siger han.

Men i takt med at den megen forskning om den finansielle krise udvikles, så vil det også ændre undervisningen, siger han. »Der er masser af forskning i de finansielle kriser, og det er forskning, der langsomt sniger sig ind i undervisningen.«

Men et grundlæggende opgør med den måde, man underviser i økonomi på, er der ikke brug for.

»Det vil være absurd at smide hundrede års akkumuleret viden ud på grund af krisen. Der er dele af økonomisk teori, der ikke virker så godt, og dele, der virker rigtig godt. Men der er ikke meget nyt i, at det kapitalistiske system af og til går ud i en alvorlig krise. Det har vi set mange gange før,« siger Christian Schultz.

Han mener, at universitets ansvar er at sikre, »at der her i landet undervises i økonomisk teori, som der undervises i den på alverdens universiteter – og på højt plan.«

Det gør man i København ved, at der de tre første år undervises en masse i mainstream økonomisk teori. På kandidatdelen er der mulighed for at gå til yderområderne. Og de ph.d.-studerende »sidder og nørkler ude på forskningskanten«, forklarer Christian Schultz.

»Jeg synes ikke, at vi er så snævre. Jeg synes, det er en fejlfortolkning.«

I Danmark stiftede en gruppe økonomistuderende sidste år foreningen Kritiske Politter, der på linje med de utilfredse britiske studerende ønsker større diversitet i undervisningen.

»For mange af os har det været frustrerende, at modellernes svagheder og alternativerne til dem ikke diskuteres. Der foregår tydeligvis et opbrud i den virkelige verden, og hvis ikke det påvirker den undervisning, vi får, så får det konsekvenser for vores kvalifikationer,« sagde en af initiativtagerne, Kristoffer Jensen, i maj 2012 til Information.

Tilfredse arbejdsgiver

Christian Schultz fortæller, at han ikke har haft en dialog med Kritiske Politter. For da han inviterede dem til møde, dukkede de ifølge hans forklaring aldrig op.

Den udlægning genkender de dog ikke i Kritiske Politter, der siger, at de har haft en uformel drøftelse med Christian Schultz og den daværende studieleder i november sidste år, ligesom de har fremsendt forslag til, hvordan de helt konkret mener, at økonomiuddannelsen burde ændres.

Som et eksempel på, at Økonomisk Institut har en bred forskningsprofil, fremhæver Christian Schultz forskningscentret for såkaldt Imperfect Knowledge Economics (IKE). Centret, der ledes af professor Katarina Juselius, angriber den traditionelle teori-antagelse om rationelle forventninger. IKE-centret er en del af det såkaldte ’Institute for New Economic Thinking’. Det er finansieret af finansmanden og milliardæren George Soros, og ’Institute for New Economic Thinking’ står også bag en del af debatten i Storbritannien. Og så fremhæver Christian Schultz, at der er stor efterspørgsel på de kandidater, som bliver uddannet på Økonomisk Institut.

»Blandt dimittenderne har vi selv i finanskrisens buldrende rædselsværk én procent dimittendarbejdsløshed,« siger han. »Det fortæller mig, at det i hvert fald er en uddannelse, som arbejdsgiverne synes er nyttig, og som giver folk job.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Det skal måske pointeres, at det at en eksternalitet ikke er medtaget eller vægtet i den endelige beslutning, ikke nødvendigvis betyder, at man ikke har lavet en vurdering eller beregning af den, eller på anden måde kunne og burde være vidende om den. Det ovenfor referede papir fra Piolitiske Kritters hjemmeside, The Financial Crisis and the Systemic Failure of Academic Economics, giver flere eksempler. Bl.a.:

The most recent literature provides us with examples of blindness against the upcoming storm that seem odd in retrospect. For example, in their analysis of the risk management implications of CDOs, Krahnen (2005) and Krahnen and Wilde (2006) mention the possibility of an increase of ‘systemic risk.’ But, they conclude that this aspect should not be the concern of the banks engaged in the CDO market, because it is the governments’ responsibility to provide costless insurance against a system-wide crash.

ok, det er kritiske politter, kan ikke dy mig :-)

Jeg synes stadig, at det er rystende, at økonomifaget synes totalt at have opgivet al fundering i den grundlæggende indsigt, der skal til for at opbygge akademisk viden. Det begynder med Adam og Eva - hver gang!

"Makro økonomi" er langt hen ad vejen mere i familie med psykologiske, filosofiske og religiøse studier end med "rigtig" videnskab.

Olav Bo Hessellund

”Men skal man lære at forholde sig kritisk til økonomi, så skal man undervises i mere end bare matematik, og lære flere teorier end bare én.”

Ja, det burde jo være indlysende, når det handler om et akademisk studium. Men det er tiderne ikke til i dag, hvor studieordningerne ikke lægger op til egentlige studier, men mere til skolemæssig indlæring med henblik på at bestå en eksamen 8 uger efter et gennemgået kursus. Man kunne også sige, at det - lidt firkantet sagt - er forskellen på at opnå indsigt og besidde nogle specifikke færdigheder.

I dag tæller tilsyneladende kun det sidste, fordi studietiden skal være ”effektiv” – effektivitet alene forstået som, at studierne skal gennemføres, så der kommer anvendelige, grydeklare kandidater ud af det på kortest mulige tid, akkurat som man på en pølsefabrik producerer pølser af samme (ringe) kvalitet på kortest mulige tid og til lavest mulige omkostninger. Så skidt med kvaliteten.

Sider