Nyhed
Læsetid: 4 min.

’Det er svært at retfærdiggøre a-kraft ud fra et klimaperspektiv’

Atomkraft skaber flere problemer, end det løser. Sådan lyder atomkrafteksperten Anthony Froggatt fra World Nuclear Industry Status Reports reaktion på, at fire førende klimaforskere i et åbent brev argumenterer for, at mere atomkraft er nødvendig for at redde klimaet
Det finske Olkiluoto-værk blev påbegyndt i 2005, og prisen var da 3,2 mia euro. I dag er prisen steget til 8,5 mia euro, og værket regnes ikke at være operationelt før i 2016. Det skulle have stået færdigt i 2009.

Jussi Nukari

Udland
13. november 2013

Atomkrafteksperten Anthony Froggatt var overrasket over, at fire af verdens førende klimaforskere med tidligere NASA-ansat James Hansen i spidsen i et åbent brev i sidste uge pegede på atomkraften som klimaets redning. Især fordi de skrev, at atomkraft er nødvendig som backup til de vedvarende energikilder, når vinden ikke blæser og solen ikke skinner.

»Atomkraft er ikke en naturlig backup-kilde til vedvarende energi,« siger Anthony Froggatt, der er forsker ved Chatham House i Storbritannien og ledende konsulent for World Nuclear Industry Status Report, en uafhængig tænketank, der vurderer atomkraftens udvikling verden over.

Han har blandt andre rådgivet Europa-Parlamentet, EU-Kommissionen og regeringer i Europa og Asien i energispørgsmål.

»Atomkraft opererer 24 timer i døgnet, det er ikke en energikilde, man kan tænde og slukke for. Og derfor fungerer det ikke som en backup-kilde til vedvarende energi. Den vedvarende energis problem er, at man har brug for teknologi, enten lagringsteknologier eller teknologier, der kan reagere ud fra skiftende energibehov. Det problem løser atomkraften ikke. Atomkraften løser ikke balanceproblemet.«

– Er du enig med forskerne i, at atomkraft er det, der skal løse klimaproblemet?

»Der er fire måder, man kan tackle klimaforandringer på, og en måde er atomkraft. En anden er CO2-lagring, en tredje er vedvarende energi, og så er der energieffektivitet, der skal reducere det globale energibehov. Men spørgsmålet er: Er der brug for alle disse muligheder, eller kan vi klare os med en eller to af dem? Det er der forskellige syn på. Nogle studier viser, at vedvarende energikilder vil kunne opfylde en stor procentdel af behovet, mens andre studier viser, at vedvarende energikilder ikke dækker behovet, men at der er brug for andre muligheder også. Det er fremtidsscenarier. Nogle viser, at grøn energi kan klare det hele, andre er uenige.«

– Men hvad konkluderer I?

»Jeg har ikke lavet fremtidsenergiscenarier, men det, jeg kan fortælle noget om, er, hvilke globale energiscenarier der er, og her er de forskellige scenarier som sagt divergerende. Men jeg mener, at nøglespørgsmålet må være at se på, hvad man investerer i, og her ser vi, at der bliver investeret langt mere i vedvarende energi end i atomkraft. Og hvorfor? Fordi vedvarende energi koster mindre og mindre, og atomkraft koster mere og mere.«

Bedre reaktorer

– Det bliver ofte nævnt som et stort problem, at det koster så vanvittige summer at anlægge et atomkraftværk. Hvorfor gør det det?

»Et problem er den relative omkostning i forhold til fossil energi, og hvis alternativet til fossile energikilder er langt dyrere, vil det blive svært at få nogen til at finansiere det og i sidste ende give afkald på eksempelvis kulkraft. Noget andet er atomkraftens omkostninger i forhold til vedvarende energi. Her falder prisen på vedvarende energikilder, mens den stiger på atomkraft. Det gør det meget svært at retfærdiggøre atomkraft ud fra et klimaperspektiv.«

– James Hansen og andre argumenterer med, at den nyeste generation af atomkraftværker har løst nogle af de problemer, som de gamle værker havde. At man ikke vil kunne sammenligne Fukushima eller Tjernobyl med et tredje- eller fjerdegenerationsværk. Er det rigtigt?

»Der er sket designforbedringer. For eksempel vil de sikkerhedsproblemer, der var med værkerne i Fukushima og Tjernobyl være løst i et værk af nyere dato. Men det, der gjorde sig gældende med de to uheld, var, at man stod med et problem, som man ikke havde forventet. Og det er det springende punkt: Man kan ikke forvente at kunne forudse alting. Reaktordesignet vil være bedre, men det siger sig selv, at designet ikke tager højde for de ting, man ikke kan forudse, så man må regne med nye problemer i fremtidige værker. Det andet problem er prisen. I forsøgene på at gøre reaktorerne stadig sikrere, stiger prisen helt afsindigt, så man til syvende og sidst gør det umuligt at finansiere.«

– Kritikere fremhæver, at det tager for lang tid at bygge nye værker, og at klimakampen kommer til at være afgjort, når de nye værker står færdige. Hvorfor?

»Der er store usikkerheder forbundet med byggeriet af nye atomkraftværker. Her i Storbritannien sagde Tony Blair i 2002, at atomkraften var tilbage på dagsordenen, og her 11 år senere har man stadig ikke underskrevet kontrakten. Så hvis du ser på, hvor mange vedvarende energikilder, der er blevet taget i brug i løbet af de 11 år i f.eks. Tyskland, så fylder de meget i det samlede billede. Hvis man forventer, at en ny reaktor om x antal år vil producere så og så meget elektricitet, så tager man ikke andre kilder i brug. Det er det finske værk Olkiouloto et glimrende eksempel på.«

– James Hansen tror ikke på, at vedvarende energikilder kan gøre det alene. Hvorfor mener du, at det er en realistisk mulighed?

»Det er rigtigt, at vedvarende energi fylder ganske lidt i det samlede billede, hvis man ikke også inddrager naturgas. Men det vokser med en voldsom hast. Og hvis man tager tre ud af de fire største markeder i verden: Kina, Japan og Tyskland, så producerer de mere strøm ved hjælp af vedvarende energi end ved hjælp atomkraft. Så billedet ændrer sig. Ud fra et klimaperspektiv er vores største problem, at den største del af den globale energi kommer fra fossile energikilder. Det er vores største udfordring.«

– Men det var netop det, James Hansen reagerede imod. Hvorfor tror du stadig, det er realistisk?

»Som sagt så er der mange scenarier og markeder, der mener, at det er den vej, vi vil gå. Det er ikke bare en lille biting. I Tyskland siger de, at det er det, de planlægger, og sådan kommer vi til at gøre det. Det er ikke bare et spørgsmål om tro – der er nogle meget troværdige lande og institutioner, der siger, det er en mulighed. Det skal vi stole på.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Allan Christensen

Selv om det skulle vise sig at atomkraft skaber flere problemer end det løser så kan vi i da i det mindste glæde os over at have gjort noget for at bevare naturen og klimaet da vi i sin tid forsøgte at få det indført i Danmark.

Det er en ulykke af dimensioner om den traditionelle teknologiudvikling herunder udviklingen af kemiske sprøjtemidler og atomkraft ikke har bidraget til, at vi på så kort tid har kunnet få så megen velfærd, pædagogik og miljøteknologi med så uventet få ødelæggende konsekvenser for naturen og vore efterkommeres fremtidsudsigter til følge.

Og hvis man tager tre ud af de fire største markeder i verden: Kina, Japan og Tyskland, så producerer de mere strøm ved hjælp af vedvarende energi end ved hjælp atomkraft.

Det er ikke andelen af strømproduktionen, der er afgørende, men forbruget. Det er ingen kunst at have strøm nok, når folk ikke skal bruge den.

»Atomkraft opererer 24 timer i døgnet, det er ikke en energikilde, man kan tænde og slukke for. Og derfor fungerer det ikke som en backup-kilde til vedvarende energi. Den vedvarende energis problem er, at man har brug for teknologi, enten lagringsteknologier eller teknologier, der kan reagere ud fra skiftende energibehov. Det problem løser atomkraften ikke. Atomkraften løser ikke balanceproblemet.«

Til helvede med balanceproblemet, hvad med den globale opvarmning? Er det problem ikke vigtigere at løse, end om man kan integrere vedvarende energi?

Lige nu "løser" man balanceproblemet, dvs. den ustabile elproduktion, med gas og kulværker. Det største problem er, at man ikke kan kompensere hurtigt nok for ustabiliteten over et vist niveau, og det er ca. der man er i Danmark, hvor 10-15% af forbruget dækkes af vedvarende. I modsætning har man Frankrig, som dækker langt størstedelen af sit elforbrug med atomkraft, og har co2-udledning pr. indbygger på ca. 2/3 af Danmarks niveau.

Lortet virker. Man skulle bare aldrig have lagt det i hænderne på det private erhvervsliv, hvor profit sættes højere end sikkerhed.

Karatjaj (sø)

Ifølge en rapport udarbejdet af det amerikanske Worldwatch Institute om radioaktivt affald, er Karatjaj det mest forurenede sted på Jorden. Søen har akkumuleret 4,44 exabecquerel (EBq) radioaktivitet, herunder 3,6 EBq cæsium-137 og 0,74 EBq strontium-90. Til en sammenligning, så udledte Tjernobylulykken fra 5 til 12 EBq radioaktivitet, men denne stråling er ikke koncentreret på et sted.

Strålingsniveauet i regionen i nærheden af det sted hvor det radioaktive spildevand blev udledt i søen var 600 røntgen i timen (omtrent seks sievert i timen) i 1990, mere end rigeligt til at give et menneske en dødelig dosis indenfor samme tidsrum.

begyndelsen af 1960'erne begyndte Karatjaj at udtørre, og dets areal gik fra at være på en halv kvadratkilometer til at være 0,15 kvadratkilometer i 1993. Efter en tørke i 1968 førte vind radioaktivt støv væk fra det udtørrede område ved søen, og udsatte omkring en halv million mennesker for radioaktiv stråling på 185 petabecquerel (5 MCi).

I årene fra 1978 til 1986 er søen blevet fyldt med næsten 10.000 hule betonblokke for at forhindre sedimenter i at flytte sig.

http://da.wikipedia.org/wiki/Karatjaj_%28s%C3%B8%29

Morten Lind, Carsten Mortensen, Carsten Munk og Niels-Holger Nielsen anbefalede denne kommentar

Point being?

Vi kunne jo starte med at udbygge de vedvarende energikilder til det punkt, hvor variation i produktionen bliver en faktor. Så længe produktionen de fleste steder er på et par procent, så er variation næppe et problem, da de vedvarende energikilder ikke engang på maksimal produktion kan opfylde den laveste efterspørgsel.

Artiklen handler alene om traditionel atomkraft, der benytter uran. Den alternative brug af thorium vil være langt sikrere at brug og materialet vil ikke løbe op inden for en generation.

De kendte Uran lagre slipper op inden for 70 år, hvis vi dækker halvdelen af vores energibehov og fortsætter med at have vækst i forbruget.

Alan Strandbygaard

Der er kun en ting der kan retfærdiggøres, set ud fra et klimaperspektiv, og det er vedvarende naturlige energikilder, så som vindenergi og solenergi.

Jeg godt det er et kæmpe problem, at de kan have den bivirkning at de ikke er med til at ødelægge kloden. Men det må vi så leve med.

Ikke sandt?

Den 4. IThEO thorium konference foregik i Globe of Science and Innovation i CERN (europæisk forskningscenter for nuklear forskning), Geneve fra 27-31 oktober 2013 med emnet ’Bringing the world’s main actors together’.
Interesserede kan finde omtalen i dagens udgave af "den korte avis".

Det er simpelthen løgn at man ikke kan slukke for et atomkraftværk, selv Tjernobyl havde den funktion, trods dens åndssvage design.

Steffen Nielsen

Eske, der er ingen der skriver du ikke kan slukke for et atomkraftværk, problemet er at det er for langsomt til det. Det samme gælder desuden de store kulkraftværker hvorfor det er vigtigt at vi i fremtiden får mere fleksible enheder der kan producere når der er behov for det. Det er desuden værd at lægge mærke til at de fleste udenlandske eksperter hænger fast i deres egne yderst forældede energisystemer, de ved ikke noget om at indpasse store mængder vedvarende energi i energisystemerne. De burde kigge lidt mere på hvad danske energiplanlæggere går og laver (inklusiv mig selv). Der er adskillige rapporter der viser at vi med nuværende teknolgier sagtens kan indpasse store andele vedvarende energi. Det er et problem Danmark har løst for længst ved at ingrere varme og elsekotoren bedre, hvor næste skridt er transportesektoren. Det er desuden vigtigt at reducere forbruget og ikke bare bygge på antagelser om forbruget vil stige i alt fremtid, hvormed der ikke vil være vedvarende energi nok. Hvis i vil vide mere kan i f.eks. se på en af de nyere rapporter her http://www.ceesa.dk/