Nyhed
Læsetid: 3 min.

Torturofret der blev præsident

Socialisten Michelle Bachelet elskes i Chile for sin empatiske personlighed. Ingen tvivler på, at hendes ønske om at gøre op med de svimlende uligheder i landet er dybfølt
Michelle Bachelet vandt stort i første runde af det chilenske præsidentvalg, men skal alligevel ud i en anden runde i næste måned.

MARTIN BERNETTI

Udland
19. november 2013

I september lagde Chiles forhenværende præsident og nuværende favorit til på ny at vinde præsidentvalget, Michelle Bachelet, dybt bevæget og ledsaget af sin mor, en rød nellike ved monumentet for Pinochet-diktaturets mange mord ved Villa Grimaldi. Anledningen var 40-års jubilæet for general Augusto Pinochets kup mod Salvador Allendes demokratiske regering i 1973.

Villa Grimaldi var et af Pinochet-diktaturets mest makabre torturcentre. Her omkom en stor del af diktaturets over 3.200 myrdede. Blandt centrets tusindvis af torturofre var Michelle Bachelet og hendes mor.

»Jeg er kommet tilbage som en overlevende,« sagde Michelle Bachelet under ceremonien.

Michelle Bachelet har ikke søgt at retsforfølge sine bødler. Om general Matthei har hun sagt:

»Jeg tror, at han er uskyldig, og jeg anser ham stadig som en ven af familien.«

General Matthei er faderen til hendes modstander i anden runde af det igangværende præsidentvalg, højrefløjens Evelyn Matthei, og oprindelig en nær ven af hendes egen far, Alberto Bachelet. Matthei var også leder af Flyvevåbnets Akademi, hvor Alberto Bachelet blev tortureret.

I modsætning til nabolandet Argentina er kun ganske få af de ansvarlige for diktaturets uhyrligheder blevet stillet til ansvar i Chile.

»Retfærdighed og sandhed er afgørende, hvis vi skal opbygge en fælles fremtid,« sagde Michelle Bachelet foran Villa Grimaldi.

Medlem af Allendes parti

Bachelet var 19 år, da Salvador Allendes folkefront vandt præsidentvalget i 1970. Som medicinstuderende var hun aktiv i studenterpolitik og medlem af Allendes socialistparti.

I 1972 nød folkefrontspartierne stor fremgang ved parlamentsvalget takket være populære reformer som nationaliseringen af kobberminerne, der blev vedtaget af en enstemmig kongres. Men den økonomiske situation var svær med lockout og strejker blandt transportselskaber og minearbejdere. På den baggrund blev Michelles far, Alberto Bachelet, en general i flyvevåbnet og dygtig organisator, sat til at lede regeringens fødevare- og priskomiteer.

Det største dagblad El Mercurio skabte panik og hamstring med sine falske sensationshistorier om fare for fødevaremangel.

Senere frigivne dokumenter fra USA’s regering viser, at El Mercurio, ligesom kræfter bag lockout og strejker, var betalt af CIA. USA’s præsident Richard Nixon og hans udenrigsminister Henry Kissinger satte alle sejl til for at vælte den demokratisk valgte marxistiske regering, der kunne danne skole for venstrefløjskoalitioner i lande som Frankrig og Italien. Bl.a. blev hærchefen Rene Schneider myrdet i 1970.

Efter Pinochets kup i 1973 blev Alberto Bachelet som så mange andre pågrebet af kupmagerne og tortureret i månedsvis. Han døde af et hjerteanfald. Takket være forbindelser i hæren overlevede Michelle Bachelet og hendes mor i landflygtighed. Hun fik lov til at vende tilbage i 1979 og færdiguddannede sig som læge. Hun blev sundheds- og senere forsvarsminister under Ricardo Lagos, der trådte til i 2000 som den første socialistiske præsident efter overgangen til demokrati i 1990.

Populær præsident

Den dialogsøgende, moderate minister havde stor appel til befolkningen i et land, hvor politik ellers i høj grad er en affære mellem mænd. I 2005 blev hun valgt som præsident. Ved udløbet af sit mandat nød hun støtte blandt 82 procent af befolkningen (siddende præsidenter må dog ikke genopstille). Sympatien med Bachelet næres af hendes stærke personlighed. I et stærkt katolsk land er hun noget så usædvanligt som erklæret agnostiker og enlig mor til tre børn.

Efter sin præsidentperiode ledede hun FN’s kvindeorganisation i New York. Under præsidentvalgkampen har hun opført sig som en præsident på genvalg: Hun har surfet på sin popularitet, begrænset antallet af interviews og kun deltaget i en enkelt af flere kandidatdebatter.

Hendes budskab er enkelt: Chile har brug for en ny æra. De tidligere centrum-venstre-regeringer – der var ved magten fra 1990 til 2010 – har kraftigt nedbragt den enorme fattigdom, som var en arv fra Pinochet-diktaturet. Men de har også videreført en meget liberal politik. Nu handler det om at gøre noget ved ulighederne og bl.a. hæve selskabsskatten.

Hvordan hun vil føre løfterne ud i livet, er et åbent spørgsmål. Centrum-venstre – der nu omfatter kommunisterne – vandt flertallet i kongressen søndag. Men ikke det store flertal, som lovgivningen, der er overtaget fra Pinochet, kræver for at gennemføre vidtgående reformer.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her