TTIP – en aftale med konsekvenser der næsten ikke kan overvurderes

Først EF’s indre marked, så den kuldsejlede Verdenshandelsorganisation WTO. Nu skal vi forholde os til planerne for TTIP, Transatlantic Trade and Investment Partnership, den mulige frihandelsaftale mellem EU og USA. Den giver vækst for milliarder, lover ophavsmændene, men hvad bliver prisen for miljø, fødevarer, datasikkerhed, demokrati … ? I går begyndte forhandlerne at lægge arm for alvor
TTIP, Transatlantic Trade and Investment Partnership, den mulige frihandelsaftale mellem EU og USA, giver vækst for milliarder, lover ophavsmændene, men hvad bliver prisen for miljø, fødevarer, datasikkerhed, demokrati?

Illustration: Rasmus Fly Filbert/iBureauet

12. november 2013
Delt 452 gange

I går indledtes i Bruxelles en ny runde i forhandlingerne om en transatlantisk frihandelsaftale mellem EU og USA. Forhandlerne skal genoptage den proces, der gik i stå i oktober, da budgetstriden i Kongressen for en tid lammede den amerikanske centraladministration. Efter denne uges armlægning følger så endnu en runde midt i december og derefter et ukendt antal forhandlinger frem mod en frihandelsaftale, som nogle mener kan komme i 2014. Andre siger 2015 eller senere. Atter andre siger, at det aldrig vil blive til noget.

Men perspektiverne er formidable, skal man tro initiativets fædre. Karel De Gucht er EU’s handelskommissær og chefforhandler, og på hans EU-hjemmeside mødes man af følgende ’hurtige facts om TTIP’, forkortelsen for Transatlantic Trade and Investment Partnership:

»TTIP er designet til at drive væksten fremad og skabe job. Uafhængig forskning viser, at TTIP vil kunne pumpe EU’s økonomi op med 120 milliarder euro, USA’s økonomi med 90 mia. euro og resten af verden med 100 mia. euro.«

Hjemmesiden fortæller, at »EU’s eksport til USA kan vokse med 28 pct. og give eksportører af varer og tjenesteydelser ekstra 187 mia. euro om året. Forbrugerne vil også drage fordele – en EU-gennemsnitsfamilie på fire vil blive 545 euro rigere hvert år.«

Dertil kan der ifølge Kommissionen blive skabt »adskillige millioner« nye arbejdspladser i EU.

Det er mest løfter af denne type, der indtil nu har nået offentligheden. Som da Dansk Industri (DI) i oktober præsenterede beregninger for gevinsterne for Danmark ved en mulig transatlantisk frihandelsaftale.

»Frihandelsaftalen kan øge dansk eksport til USA med 27 mia. kr.«, lød overskriften her i avisen, der gengav DI’s facitliste: Aftalen vil skabe 15.000 nye job i Danmark, en familie på fire vil øge den disponible indkomst med 4.057 kr., en iPad vil blive 126,90 kr. billigere og et par Nike-sko 132,60 kr. billigere.

»Betydningen af det her kan næsten ikke overvurderes,« sagde daværende handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr (SF) i juni, da mandatet for »den mest ambitiøse frihandelsforhandling for EU nogensinde« kom på plads.

»Økonomisk vil den kunne skabe markant øget vækst og masser af nye arbejdsplader på begge sider af Atlanten,« sagde ministeren.

»En chance uden sidestykke for at sætte skub i konkurrenceevne, arbejdspladser og vækst,« istemte Jürgen Thumann, præsident for EU-industriens lobbyorganisation Business Europe, tidligere i år.

»Den ultimative vækstpakke« skrev EU-Kommissionens danske kontor i maj i indbydelsen til en baggrundsbriefing for journalister – idet man dog tilføjede et spørgsmålstegn i indbydelsens overskrift.

Konfliktpunkterne

Det er spørgsmålstegnene, der nu langsomt begynder at dukke op i den indtil nu næsten fraværende offentlige debat om frihandelsprojektet. For godt 25 år siden splittedes bl.a. den danske befolkning i en hidsig debat for eller imod en europæisk frihandelsaftale – EF’s indre marked – og for knap 15 år siden begyndte en voldsom, til tider faktisk blodig, international strid om liberaliseringen af den globale handel med den dengang ny Verdenshandelsorganisation, WTO, som omdrejningspunkt.

Det foreløbige fravær af offentlig debat om en europæisk-amerikansk frihandelsaftale kan muligvis skyldes en bredere accept i dagens kriseramte Vesten af liberaliseret international handel som vej til vækst og arbejdspladser. Det kan skyldes, at substansen i de nu indledte forhandlinger er kompleks og mildest talt svær at få hold på. Eller det kan skyldes, at de færreste endnu er opmærksomme på, at en aftale er på vej, og hvilke spørgsmål den rejser.

Spørgsmål og konfliktpunkter på mange leder og kanter er der ellers nok af.

Det mindste er faktisk spørgsmålet om de toldsatser på tværs af Atlanten, som hæmmer handel og traditionelt opfattes som den primære barriere, der må fjernes, hvis handlen skal liberaliseres. EU og USA har allerede fjernet eller sænket de fleste toldsatser, så de tilbageværende kun udgør, hvad der svarer til tre-fire pct. af værdien af handlen på tværs af Atlanten. Om de resterende toldsatser hedder det i EU-Kommissionens forhandlingsmandat til TTIP-møderne, at »målet er at fjerne al told på bilateral handel« mellem EU og USA.

Af langt større betydning for handlen og langt mere kontroversielle er de såkaldt ikke-toldmæssige eller tekniske handelshindringer. Det handler om forskelle i godkendelsesprocedurer, regler, forbud, standarder, støtteordninger, mærkningsordninger m.m. mellem EU og USA. Her er målet ifølge forhandlingsmandatet »at fjerne unødige hindringer for handel og investeringer« ved at strømline og harmonisere de europæiske og amerikanske systemer.

Alt er på bordet

På listen over områder, som begge eller den ene af parterne ønsker harmoniseret eller på anden vis liberaliseret, er gensplejsede organismer, kemiske og giftige stoffer, medicinske produkter, fjerkræbehandling, en række landbrugsprodukter og fødevarer samt drikkevarer, CO2-udledning fra fly, bilers sikkerhed, maskiner, arbejdsmiljø, finansielle produkter, forsikring, offentlige indkøb, elektronisk handel, databeskyttelse, intellektuelle rettigheder m.m.

»For vort vedkommende er alt på bordet, på tværs af alle sektorer,« sagde USA’s daværende handelsambassadør og chefforhandler Ron Kirk i februar.

»Vi ønsker ikke at udelukke nogen sektorer. Det vil jeg gerne sige meget klart,« sagde den tyske vicekansler og økonomiminister, Philipp Rösler, under et besøg i Washington i maj.

EU’s Karel De Gucht forklarede på en konference i Tjekkiet i sidste måned, hvordan EU’s indre marked skal danne model for den transatlantiske aftale.

»En af EU-systemets store succeser er, at vi har skilt os af med modstridende standarder. Når en aftale er indgået på europæisk niveau, må nationale regulerende myndigheder tilbagetrække alle nationale standarder, som strider mod den. Dette er åbenlyst meget vigtigt for europæiske producenter, men det gør det også meget lettere for vore handelspartnere at skaffe sig adgang til det europæiske marked. TTIP må overtage denne effektive måde at sikre markedsadgang.«

Den principielle enighed om at harmonisere og liberalisere betyder dog ikke, at der ikke er mange konkrete uenigheder mellem EU og USA. På det overordnede plan er man f.eks. uenige om processerne for regelfastsættelse: Hvor EU ønsker at koncentrere forhandlingerne til harmonisering af de allerede eksisterende regler, ønsker den amerikanske regering også en ændring af selve måden, EU i fremtiden laver regler på.

USA’s nuværende chefforhandler Michael Froman har således flere gange signaleret, at EU bør gøre som USA: Frem for at lade nationalstaterne dominere processen med udformning af nye regler – primært via Ministerrådet – bør man åbne for mere aktiv deltagelse af den private sektors virksomheder, når regler skal formuleres.

»Vi er nødt til at erkende, at regeringernes eksperter i regulering – hvad enten det er i Bruxelles eller Washington – ikke har monopol på gode ideer og ekspertise. Mange aktører i den private sektor har et forspring med de mest avancerede ideer. Og den hastighed, hvor-med standarder sættes af markedet, er langt større, end de fleste bureaukratiske eller mellemstatslige organer kan præstere,« sagde Froman i september under en tale i Bruxelles.

Om en sådan tættere inddragelse af erhvervslivet i de lovformulerende processer har EU’s De Gucht forsigtigt sagt, at TTIP vil blive »en levende aftale«. Altså at der også efter en indgåelse af frihandelsaftalen vil være rum for videre drøftelser af bl.a. reguleringspraksis og gerne i et nyt permanent fællesforum, som EU-kommissæren kalder Regulatory Cooperation Council, Rådet for samarbejde om regulering.

Forsigtighedsprincippet

På de konkrete sagsområder kan der forventes svære forhandlinger, når det bl.a. gælder miljø og fødevaresikkerhed. Som USA ser det, fungerer EU’s såkaldte ’forsigtighedsprincip’ som en skjult handelshindring, der på uvidenskabeligt grundlag f.eks. holder amerikansk landbrugs gensplejsede produkter eller fjerkræ renset med klor ude af Europa.

En aktuel granskning af forskellene, udført for Europa-Parlamentet af det uafhængige Ecologic Institute i Berlin, når frem til, at »USA har valgt enten ikke at anerkende risici for miljøet og menneskelig sundhed, som EU har identificeret, eller at håndtere sådanne risici på måder, der afviger markant fra den i Europa valgte tilgang. USA baserer sig f.eks. oftere på frivillige retningslinjer end på bindende krav«.

Såvel EU-Kommissionen som den amerikanske chefforhandler forsikrer, at en frihandelsaftale ikke vil svække miljø-, fødevare- og sundhedsbeskyttelsen. Men samtidig er USA’s regering under pres fra såvel dele af Kongressen som amerikanske landbrugs- og erhvervsorganisationer for at få gjort op med EU’s ’uvidenskabelige handelsbarrierer’ på disse områder.

Sådan står udfordringerne i kø for forhandlerne. USA synes f.eks. ikke indstillet på at lade handel med finansielle produkter regulere inden for en fælles frihandelsaftale. Omvendt vil EU ikke som USA åbne for fri handel med audiovisuelle kulturprodukter af frygt for, at Hollywood-produktioner skal oversvømme Europa og udkonkurrere f.eks. franske film.

Lobbyisterne

Mens forhandlerne nu begynder at lægge arm, mobiliserer interessenter på begge sider af Atlanten og fra både erhvervsliv og civilsamfund for at påvirke processen. Store virksomheder og lobbyister fra erhvervslivet har gennem de seneste par år holdt over 100 møder med EU-Kommissionens folk, og nu begynder også internationale ngo’er at melde sig på banen. Som Ed Mierzwinski, den amerikanske formand for forbrugernetværket Trans Atlantic Consumer Dialogue (TACD), der bl.a. tæller Forbrugerrådet som medlem, sagde på en konference om frihandelsaftalen i Bruxelles i forrige uge: »Handelsforhandlerne må forstå, at særinteresser blandt erhvervsvirksomhederne har en plan om at kidnappe deres aftale og bruge den til at underløbe hårdt tilkæmpede, demokratisk godkendte forbrugerrettigheder om privatliv, fødevaresikkerhed m.m., med mindre deres forhandlinger bliver transparente og lægger stærk vægt på synspunkter og behov hos forbrugere på begge sider af oceanet.«

TACD slog tilsvarende alarm over forhandlernes plan om en ny mekanisme, der åbner for virksomheders erstatningssager mod regeringerne, ført ved »hemmelighedsfulde, private tribunaler«, hvis de finder, fremtidig lovgivning forringer deres forretning.

Indtil nu har en transatlantisk frihandelsaftale ikke påkaldt sig synderlig offentlig opmærksomhed. Det vil ændre sig, når det begynder at blive klart, hvor markant den vil kunne påvirke tilværelsen for mennesker i både Europa og USA.

Seneste artikler

  • Hormonbøfferne, klorkyllingerne og det transatlantiske kultursammenstød

    23. december 2013
    Den største barriere i frihandels-forhandlingerne mellem USA og EU er det forskellige syn på fødevaresikkerhed, forbrugersundhed og miljø. Industrien lægger pres på EU for at bløde op på forsigtighedsprincippet
  • Politikere i vildrede om farer ved frihandelsaftale

    17. december 2013
    Kun få politikere kan svare på, hvad ISDS eller reguleringsråd er, selvom samtlige partierne i maj gav mandat til, at Europakommissionen kan forhandle en frihandelsaftale med USA
  • Fortroligt oplæg: Med frihandelsaftale får USA indflydelse på danske love

    16. december 2013
    En frihandelsaftale mellem USA og EU skal ikke bare harmonisere gældende regler, men også sikre fælles fodslag, når der i fremtiden skal laves nye amerikanske og europæiske – herunder danske – love med relevans for et nyt transatlantisk indre marked. Det skriver EU-Kommissionen i et fortroligt oplæg til den forhandlingsrunde, der starter i Washington i dag

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Journal

USA og Europa har i det seneste år forhandlet om en transatlantisk frihandelsaftale mellem EU og USA, der skal sikre nyt, toldfrit ’indre marked’ for varer og tjenesteydelser på tværs af Atlanten. Der er givetvis en milliardgevinst at hente ved at liberalisere handlen på tværs af Atlanten. Men før vi tilslutter os en sådan aftale, er vi nødt til få belyst de mulige konsekvenser af den.

TTIP: Forstå den transatlantiske frihandelsaftale

USA og Europa har i det seneste år forhandlet om en transatlantisk frihandelsaftale mellem EU og USA, der skal sikre nyt, toldfrit ’indre marked’ for varer og tjenesteydelser på tværs af Atlanten. Der er givetvis en milliardgevinst at hente ved at liberalisere handlen på tværs af Atlanten. Men før vi tilslutter os en sådan aftale, er vi nødt til få belyst de mulige konsekvenser af den.

Fakta

Flere regionale frihandelsaftaler:

Den såkaldte Doha-runde i WTO har været i gang i 12 år uden at nå resultatet: en aftale om reduktion af de globale handelsbarrier som vej til mere verdensomspændende handel og vækst. Reelt brød forhandlingerne sammen i 2008 og har knapt bevæget sig siden. Derfor går udviklingen i dag mod flere regionale frihandelsaftaler. Ifølge WTO er der i dag 235 fungerende, regionale aftaler.

Sådanne aftaler sænker barriererne mellem aftale-landene, men hæver dem i forhold til lande uden for aftalen. Det er typisk de mindst attraktive lande, hvad angår handel og investeringer, der ender med at stå uden for de nye stærke handelsblokke. Dvs. fattige lande i bl.a. Afrika.

Foruden den transatlantiske TTIP-aftale forhandler USA i øjeblikket verdens hidtil største frihandelsaftale henover Stille-havet, TPP-aftalen. Med er bl.a. Canada, Australien, Japan, New Zealand, Mexico og Chile – ude er stillehavsnationen Kina.

EU nåede i oktober principiel enighed med Canada om en bilateral handelsaftale, der bliver den hidtil største for EU og nu skal godkendes i Europa-Parlamentet og Ministerrådet.

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Bill Atkins

EU's eksport af varer og tjenesteydelser vil stige med 187 mia. euro om året.

og

TTIP vil kunne pumpe EU’s økonomi op med 120 milliarder euro, og USA’s økonomi med 90 mia. euro...

Ovenstående læser jeg som, at for EU's vedkommende vil import af vare fra USA betyde at 1/3 udkonkurrerer EU's egne produkter, mens resten 2/3 er ren forbrugsudvidelse. Den fordelingsnøgle tror jeg simpelt hen ikke på.

Hele det Østeuropæiske marked blev for alvor åbnet for eksport for 10 år siden. 400 millioner nye forbrugere, og alligevel skred kapitalen på røven.

Der er noget grundlæggende råddent.

Reaktionen er kapitalismens eneste virkemiddel: specialisering af produktionen - og resultatet bliver ikke »adskillige millioner« nye arbejdspladser i EU., men derimod adskillige milliarder i sparede lønudgifter.

Og naturligvis liberalisering: Gensplejsede organismer, kemiske og giftige stoffer, medicinske produkter, fjerkræbehandling, en række landbrugsprodukter og fødevarer samt drikkevarer, CO2-udledning fra fly, bilers sikkerhed, maskiner, arbejdsmiljø, finansielle produkter, forsikring, offentlige indkøb, elektronisk handel, databeskyttelse, intellektuelle rettigheder m.m.

Alt sammen en forstærkning af det Preben Wilhelm påpegede, nemlig lønningernes tendens til fald og lønarbejdernes vigende købekraft.

Man tror sgu det er løgn! Prøv dog at sige NEJ for en gangs skyld... I forskræmte gældsslaver.

Brugerbillede for Jens Høybye

Hvis en aftale til 310 milliarder euro begrundes med billigere iPads og gummisko, er der noget helt galt.

Men det er der også helt sikkert, siden lobbyisterne er på banen, og ikke forbrugerne, som jo er dem der skal forbruge de 310 milliarde euro udover hvad de allerede gør nu.

Markederne er umættelige og skruppelløse, besat af individer der er så dumme, at de kan danse til lyden af en radioavis.

Brugerbillede for John Christensen

»Betydningen af det her kan næsten ikke overvurderes,« sagde daværende handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr (SF) i juni, da mandatet for »den mest ambitiøse frihandelsforhandling for EU nogensinde« kom på plads.

»Økonomisk vil den kunne skabe markant øget vækst og masser af nye arbejdsplader på begge sider af Atlanten,« sagde ministeren.

OK så, SF er her og nu reduceret ret så kraftigt efter regeringsdeltagelsen - som kostede stort set alle principper og anstændighed.

Med den ovennævnte type af politiske udmeldinger tyder det på - at SF helt har mistet retning og fokus i deres politik, og det gør det ikke ligefrem lettere at mobilisere et folkeligt modspil, desværre.

Nu må vi sætte vores lid til Søren Søndergaard og Morten Messerschimidt, og Enhedslisten som eneste allierede i Filketinget (som får mere og mere travlt! - fordi alle andre svigter/svigtede).

Hvilket input kom Danmark i grunden med, i forhold til det forhandlings MANDAT som EU indgår i forhandlingerne med?

Nye arbejdspladser kan også købes for dyrt, mener jeg!

BEKÆMP MONOPOLERNE OG DEN OMSIGGRIBENDE KORPORATISME.

Brugerbillede for Steen Sohn

Om vi får nogen debat om aftalen, så kommer den sikkert til at minde om debatten op til folkeafstemningen om tilslutningen til EF i 1972.
Socialdemokraten Jeppe Kofoed lægger i hvert fald op til det - det har han gjort her i bladet og i aftes i Deadline, hvor han ikke vidste alt det entydigt gode, han kunne lovprise foretagendet med.

Brugerbillede for Jan Weis

EU-parlamentspræsident Martin Schultz – bl.a. kendetegnet ved at han er folkevalgt politiker – mener ikke – at der kan forhandles om en frihandelsaftale med USA– så længe der spioneres mod europæiske virksomheder – lyder egentligt ret rimeligt – men hvad har de folkevalgte EU-politikere også at gøre i den forbindelse – de skal bare blande sig udenom skal de – et amerikansk snøffelforetagende har gjort sig uafhængig af alt dette demokratiske kværulanteri – et udemokratisk apparat viser et folkevagt forum – hvilken vej vinden blæser – velkommen i gabet på den lobbyiststyrede US-europæiske Moloch -

http://www.spiegel.de/politik/ausland/martin-schulz-fordert-stopp-der-fr...

Brugerbillede for Ivan Gullev

Indse det nu: sålænge Internettet fungere med pipelines gennem Sverige, England og USA har man selv valgt graden af sit privatliv ved benyttelse. Mili i Staterne indså fra opfindelsen hvilken magt det kunne give; Orwell indså i "1984"! hvilke konsekvenser. Drop alle sociale medier og få et privatliv, men tjek lige for videoovervågning og skjulte mikrofoner.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Levi Jahnsen

Jeg ser denne udvikling lidt mere pragmatisk. Historisk set, rykker USA og Vest Europa(her EU) nærmere sammen ved trusler, der kan true den "demokratisk/kapitalistiske ide"

Totalitær Islam, og Kinesisk autoritær kapitalisme banker på døren.

Blod er nu engang tykkere end vand.

Som en humoristisk Russisk officer engang sagde, da han blev spurt det russiske folks holdning, under et ledende spørgsmål omkring Stalin/Hitler. Hmm,,tja de var begge slemme despoter, men vi valgte at støtte ham der talte Russisk.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jens Overgaard Bjerre

Problemet er vel især, at denne handelsaftale skal stå over nationalstaternes ret til at bestemme selv. Så det er handelsaftalen der gælder, og hermed vil Danmarks suverænitet som land blive så beskåret, at der kun er snerydningsbestemmelser tilbage til drøftelse og regulering.

Brugerbillede for Philip B. Johnsen

Det anslås 10-20 mio. ulovlige indvandre bor i USA, de arbejde uden overenskomst, mange arbejder for mad, hvilken betydning dette slave lignende arbejdsliv, vil få for konkurenceevnen med USA, må andre byde ind med, men et faktum er det, at Wall Street gav sig selv 20 mia. dollar "i bonus" i kriseåret 2008.

Brugerbillede for Steen Sohn

Claus Oreskov, nu kan jeg jo ikke vide, hvilken kronik, du tænker på - men ideen om et samlet Europa, der samarbejdede med USA, har været en ide, der har nydt støtte fra USA hele vejen igennem siden Den Kolde Krigs begyndelse.

Den vigtigste gruppe, der arbejdede for denne ide var Europabevægelsen, som virkede for politisk, militær, økonomisk og kulturel integration. Den blev superviseret af amerikansk efterretningsvæsen og næsten totalt finansieret af en CIA-frontorganisation ved navn American Committee on United Europe.

Brugerbillede for Bob Jensen

TransPacific Trade Agreement blev forhandlet i fuldkommen hemmelighed, så diverse landes befolkninger ikke skulle komme i vejen, end ikke kongresmedlemmer vidste noget om det, og det er noget nær sikkert at det går igennem fuldstændigt uden om den demokratiske proces. Det er da osse sigende, at man som amerikaner først hører om det i en dansk avis, selv om det jo altså ikke er fuldstændig 'hemmeligt' denne gang.

Men altså disse aftaler har til hensigt at afvikle de rester af demokratiet, som står i vejen for den neoliberale globale korporative kontrol med verden

Brugerbillede for Steffen Nielsen

George Monbiot kalder aftalen et angreb på demokratiet:
"The purpose of the Transatlantic Trade and Investment Partnership is to remove the regulatory differences between the US and European nations. I mentioned it a couple of weeks ago. But I left out the most important issue: the remarkable ability it would grant big business to sue the living daylights out of governments which try to defend their citizens. It would allow a secretive panel of corporate lawyers to overrule the will of parliament and destroy our legal protections. Yet the defenders of our sovereignty say nothing."
http://www.theguardian.com/commentisfree/2013/nov/04/us-trade-deal-full-...

Brugerbillede for kristen carsten munk

Harmonisering eller på anden måde liberalisering. Bilers sikkerhed, og det er jo vigtigt, hvis de køre ind i noget, så der ikke sker noget med billisterne. "Den ultimative vækstpakke" skriver EU- kommissionen danske kontor,så pyt med miljøet/GMO mad
For de konsekvenser, for erhvervslivet en masse milliarder. Vi borgere er så, så heldige at en familie på 4, vil få hvert år?, ca.4000kr, en ipat der er 126,90 billigere end i dag, eller hvad et par dejlige nike sko, hvor du spare 132,60. Jeg kan godt forstå at de forhandler i skjul. Det er sku uhyggeligt du.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Klausen

Det skal bemærkes, at den antagede årlige vækst af handelsaftalen er meget lille, selv om det lyder flot. Dean Baker:

http://www.cepr.net/index.php/op-eds-&-columns/op-eds-&-columns/the-trad...

The first point to recognize is that the promised pot of gold from this trade deal is illusory. Last week the media held out the promise of an increase of U.S. GDP of $122 billion from the trade agreement. The fact that this referred to GDP in 2027, and the $122 billion was in 2027 dollars, was absent from the discussion.

It also might have been worth mentioning that this $122 billion was a best-case scenario in the study that was cited. This figure assumed that the trade agreement included all plausible reductions in tariff barriers.

The study also gave numbers for a deal that it described as “less ambitious” and presumably more realistic. Its projection of the increase in 2027 GDP in this scenario is 0.21 percent of GDP. That is roughly equal to a normal month’s growth. Since it will take 14 years to achieve this gain, the boost to growth would be just 0.015 percentage points annually.

Så en mervækst på 0,015 % årligt i 14 år, i bedste fald.

Det er jo helt klart værd at afskaffe forbrugerbeskyttelsen for?

The list of industry special interest groups that hope to gain from this deal could be extended at some length, but the point should be clear. This deal is first and foremost about providing powerful industry lobbies with an opportunity to circumvent the normal political process.

Brugerbillede for Torben Selch

USA’s nuværende chefforhandler Michael Froman har således flere gange signaleret, at EU bør gøre som USA: Frem for at lade nationalstaterne dominere processen med udformning af nye regler – primært via Ministerrådet – bør man åbne for mere aktiv deltagelse af den private sektors virksomheder, når regler skal formuleres.

Det er jo en katastrofe.

Brugerbillede for Niels-Holger Nielsen

Monopolisterne er parate til sammensmeltningen, de har planlagt den igennem årtier. Deres dagsorden, deres initiativ. Vi andre er værgeløse mod den mindste fællesnævners institutionaliserede tyranni. At sige ja til dette foretagende, er det samme som at række eksekutoren den kølle han straks vil pande dig ned med. Hvor gik demokratiet hen, da det gik ud? Brud på grundloven (igen, igen), forflygtigelse af folkenes suverænitet og tilsidesættelse af deres valgte forsamlinger.

Og så bakkes det hele op af nogle snaskede tal om alt muligt, som Jørgen Steen Nielsen ikke ser sig for god til at referere ukommenteret. Disse tal er bestilt materiale og for længst tilbagevist som den primitive propaganda de er.

Der er lagt op til noget, som skal ske hen over hovedet på dig. I modsætning til i 1972.

Brugerbillede for Levi Jahnsen

Hvis man ser bort fra de mere eller mindre korrupte multinationale foretagenders handelsmæssige fordele ved en sådan union, så kan jeg kun se det som noget positivt for begge parter. Specielt hvis en sådan aftale gøre det lettere for mindre virksomheder at drive transatlantisk handel. Mikro markedet i USA er kolosalt stort, og åbenheden her, er stor overfor nye produkter.

http://www.theguardian.com/commentisfree/2013/nov/11/eu-us-trade-deal-tr...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thomas Krogh

Bemærkelsesværdigt ukritisk frihandels-fobi der fuldstændigt gennemsyrer denne debattråd. At man - i eet af klodens mest handelsorienterede lande - stadigt kan opleve denne isolationsnostalgi....

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torben Selch

Her er faktisk en sjov anekdote omkring spillet matador / monopoly.
http://historienet.dk/dagligliv/kultur/hvem-skabte-spillet-matador

Set i det lys må det idag være dejligt at være amerikansk forhandler med EU

Det har kendt spillet længst. Har selv lavet spillereglerne. Skulle der være visse usikkerheder om Europæernes strategi - har NSA det hele på "bånd" - lige fra skomageren i Brønderslev til Merkels fastnets telefon i soveværelset.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Flemming Scheel Andersen

Thomas

"Bemærkelsesværdigt ukritisk frihandels-fobi der fuldstændigt gennemsyrer denne debattråd. At man - i eet af klodens mest handelsorienterede lande - stadigt kan opleve denne isolationsnostalgi...."

Det er nok brændt barn der skyer ilden, også kaldet dårlige erfaringer.

Brugerbillede for Philip B. Johnsen

Hvorfor knytte USA tættere til Europa, når historien fra 2007 til i dag, tilsiger, at vi passer bedre på i fremtiden.

Kursmanipulation, Libor rente manipulation, hvidvask af penge og skatteunddragelse, er overskrifter der klæber sig til USA og Europa samarbejdet.

Transatlantiske storbanker er viklet ind i en hel serie af intriger, der repræsenterer et bedragerisystem, hvori de store finaniselle spillere stryger astronomiske gevinster til sig og udplyndrer det store flertal af sine kunder og indirekte befolkningen og driver hele samfundet til sammenbrud.

Finanskrise er synonym for USA.

Tiden er til et opgør med USA's økonomiske styring, hvilket Europa står over for, med den bebudede europæiske bankunion, uanset om Danmark skal deltage eller ikke.

Brugerbillede for Thomas Krogh

Flemming

Det er nok brændt barn der skyer ilden, også kaldet dårlige erfaringer.

Det minder nu mere om den irrationelle frygt, som med næsten samme argumenter var ved at lamme os op til afstemingen om det Indre Marked. Der var alle fjendebillederne også i spil sammen med dommedagstrompeterne om den katastrofe det ville være for dansk udenrigsøkonomi.

Og det viste sig jo bare at være tyndbenet paranoia. Så måske kunne man håbe på at der var nogle der så lidt længere ind i fremtiden. Med lidt mindre angst.

Ros til Pia Dyhr for ikke at lade sig drive af den institutionelle danske frygt for omverdenen...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for randi christiansen

Nu er det jo ikke frihandel som sådan, vi har noget imod - det er måden altså - at monstrøse finanskorporationer - som kun har eet eneste formål : at tjene penge til aktionærerne - overlades vigtig lovgivning i vores samfund. Farvel til retssamfund baseret på humane principper og goddag til en hjerteløs, destruktiv pengemaskine som ødelægger mennesker og naturgrundlag. Det må vi sige nej til, Pia Olsen Dyhr/ SF - penge kan købes for dyrt.

Brugerbillede for randi christiansen

Og forsikringer om det modsatte klinger lige så hult som mønten i tiggerens tomme skål. Farvel - I er gennemskuet, I har snydt os for tit - ellers tak, vi klarer os, vi finder på noget andet - dont call us.

Dynamiske effekter og masser af nye job og indtægter - min bare - store ord og fedt flæsk og mad til de sultne, ja faktisk det nærmeste vi komner Jesus genkomst ... farvel PLATUGLER

Brugerbillede for randi christiansen

Tyndbenet paranoia? Tror jeg ikke ofrene for finanskrisen er enige i. Er du blind og døv, eller lider du bare af den omsiggribende selektive synsvinkel : sådan hvis man lægger hodet lidt på skrå og kniber øjnene sammen, så ser verdens nød og elendighed så romantisk ud, og det er slet ikke til at få øje på årsagerne til miseren? Sov godt, indtil osse du - med mindre du sælger din sjæl for en skål ris - får så stort et los i røven, at du - lissom de andre stakler det er overgået - aldrig blir dig selv igen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Christian Meyer Nielsen

Thomas Krogh

Hvordan kan det være tyndbenet paranoia? Det burde efterhånden være klart for enhver at hverken økonomer eller politikere har fjerneste idé om hvilke konsekvenser en aftale som denne kan få for vores samfund. Se bare på de forskellige artikler der i denne tråd er blevet linket til. De økonomer der udtaler sig har alle vidt forskellige opfattelser af hvilke konsekvenser der kan komme ud af sådan en aftale.

Det er ikke til at sige om TTIP kan sikre vækst i mange år, eller om det i virkeligheden er et luftkastel. At rette sig efter økonomer er det samme som at tage på vandretur i sandaler fordi meteorologerne fra DR har lovet at det ikke begynder at regne.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Robert  Kroll

Objektivt set er EU en større økonomisk global spiller end USA.

Det er faktisk EU der i kraft af sin aktuelle økonomiske styrke reelt kan diktere aftalens indhold - ikke USA.

Hvis EU og dets medlemsstater ikke ryster for meget på hånden, så vil aftalen blive meget mere favorabel for EU end for USA.

Det er en ren "power game" , hvor det gælder om ikke at "blinke først".

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thomas Krogh

Flemming

Ja måske i din verden, hvor skattely i fjerne lande og billig arbejdskraft og smadrere fagforeninger er lykkeland.

Jeg henviste til det Indre Marked. Hvilke af disse ting ramte os?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thomas Krogh

randi

Tyndbenet paranoia? Tror jeg ikke ofrene for finanskrisen er enige i. Er du blind og døv, eller lider du bare af den omsiggribende selektive synsvinkel : sådan hvis man lægger hodet lidt på skrå og kniber øjnene sammen, så ser verdens nød og elendighed så romantisk ud, og det er slet ikke til at få øje på årsagerne til miseren? Sov godt, indtil osse du - med mindre du sælger din sjæl for en skål ris - får så stort et los i røven, at du - lissom de andre stakler det er overgået - aldrig blir dig selv igen.

Og hvad præcis har det med det Indre Marked at gøre? Var landene udfor dette område immune overfor finanskrisen?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thomas Krogh

Christian Nielsen

Hvordan kan det være tyndbenet paranoia? Det burde efterhånden være klart for enhver at hverken økonomer eller politikere har fjerneste idé om hvilke konsekvenser en aftale som denne kan få for vores samfund. Se bare på de forskellige artikler der i denne tråd er blevet linket til. De økonomer der udtaler sig har alle vidt forskellige opfattelser af hvilke konsekvenser der kan komme ud af sådan en aftale.

Det er præcis samme situation som i 80'erne da vi diskuterede pro og kontra om DIM. Hvis vi tror vi har en konkurrencedygtig økonomi og iøvrigt tror at vi alt andet lige har en fordel af frihandel, er det vel ikke et problem i sig selv at der er en indfasningperiode hvor man løser problemerne?

Det er ikke til at sige om TTIP kan sikre vækst i mange år, eller om det i virkeligheden er et luftkastel. At rette sig efter økonomer er det samme som at tage på vandretur i sandaler fordi meteorologerne fra DR har lovet at det ikke begynder at regne.

Til dels enig, men hvor vi har masser af eksempler på stigende velstand og tættere samarbejde i kraft af friere handel, har vi ikke rigtigt nogen empiri der viser at øget protektionisme i længden er en fordel. Så kan behøver ikke økonomernes udsagn. Vi kan læne os op af erfaringerne.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Levi Jahnsen

Liberalisme med et menneskeligt ansigt, denne tråd vækker en spirende Henrik Dahl, som jeg ikke viste, at jeg gik rundt med i maven ;)

Hvis vi ser bort fra alle spøgelserne, så er det sikkert en fordel for EU på længere sigt. På kort sigt tror jeg dog at visse virksomheder, både i EU og USA vil bukke under, da de vil blive udkonkurreret på pris eller kvalitet. På sigt vil priser på ydelser og varer sikkert udligne sig.

Og selv om USA er industrigiganternes arnested, er her også flere små og innovative virksomheder end i Europa. Dette er blandt andet, en medvirkende årsag til, at den digitale tidsalder startede i USA, og ikke her.

Eksempel: At få fremstillet en simpel CNC skåret plast støbeform i Danmark, 8000 kr, modsat kan man få den lavet i USA for 3000 kr, inklusiv CAD optimering af data. Toldmuren afholder i dag de mindre virksomheder fra at benytte billige(og ofte bedre) tjenesteydelser fra USA.

At mindre Europæiske virksomheder får adgang til så billige tjenesteydelser, vil kunne skabe en kickstart for mindre nytænkende industri virksomheder, for det er dem vi skal leve af i fremtiden. Så kan vi spare statens rådgivning til iværksætteri, helt væk, og efter en omskoling kan dennes medarbejdere bruges i erhvervslivet.

De små nystartede industri virksomheder(ikke pizzabarer og lign), holdes naturligvis skattefri indtil de har etableret sig på markedet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for John Christensen

Thomas Krogh.....
Hvordan tror du - at du kan slippe afsted med at hævde at det Indre marked i EU, ikke har noget med finanskrisen eller social dumping at gøre?

Dæmrer det hvis jeg siger: Krisen i EURO-zonen/EU?

Dæmrer det hvis jeg siger: Lithauen, Polen, eller Rumænien?

Ideen med at markedet styrer sig selv og er frit, er en narresut - tro på det hvis du vil, men vær forvisset om én ting. Det bliver med aktiv modstand her fra.

Magthavernes fordækte spil bliver afsløret (også i kraft af dette udmærkede debatforum), og de største forbrydere såvel nationalt som internationalt - vil blive holdt ansvarlig før eller siden. Vær ikke i tvivl om at vi har modet!

Demokratisk udvikling - er langt vigtigere, end billige IPads og gummisko.

Debatten herinde forsøger at perspektivere hvordan vores folkevalgte for tiden lader sig binde op på aftaler - som i et og alt er i de store monopolers interesse, på bekostning af befolkningernes livsvilkår. Hver 4. ung i EU er lige uden uden job! Som nævnt herover af andre, på trods af netop udvidelsen af det indre marked i EU.

DEN UTÆMMEDE FINANSSEKTOR SKAL TØJLES NU, og spekulationsforretning skal udskilles fra almindelig bankvirksomhed.
Blot for at nævne ét vigtigt område blandt flere.

Det sker IKKE via TTPI, eller det sker kun hvis opinionen (de folkelige kræfter) i Europa og i USA er stærk nok. I modsat fald er magthaverne nemlig iskolde, og historiske erfaringer viser at de hytter egne særinteresser.

Der er ikke tale om ubegrundet frygt, men om en stadig klarere og klarere realitetsopfattelse - af tingenes reelle tilstand.

Kommer vi der kritiserer TTPI til at stå i vejen for dine egne forretningsmæssige ideer eller planer? Så må du indrette dig på det :-).

Vi deltager ikke længere i (spekulations)spillet - GAME OVER.

Vi må kræve svar på de forhold som udfordrer vores liv - og ikke blot holdes for nar.

Levi Jahnsen....
Apropos irrationel eller eventuelt helt ubegrundet frygt - Hvor kommer Totalitær Islam, og Kinesisk autoritær kapitalisme ind i billedet her?

HUSK - at selv om du er paranoid, kan du jo faktisk godt være forfulgt!

Personligt følte jeg mig f.eks MERE tryg under den kolde krig, end i den nuværende verdensorden! TAG DEN!

Det giver da absolut ingen mening - at støtte ideen om, at vi skal (fortsætte med at) udkonkurrere hinanden globalt - på kanten af, at vigtige samfundsmæssige energiressourcer slipper op i vores børns levetid, og skal erstattes af andre!

Kræfterne må sgu da bruges mere fornuftigt, det er vel ikke et urimeligt forlangende?

HELLERE VELFÆRD END VELSTAND (GLOBAL VELFÆRD, TAK)

SLUT MED BLIND VÆKST SOM ØDELÆGGER VORES LIVSBETINGELSER

Kan vi få oplyst hvilket mandat Danmark møder med i forhandlingerne om TTPI?

Brugerbillede for randi christiansen

Thomas Krogh - 'Hvilke af disse ting ramte os?'(Flemming 12.42) - ja, du sover - DEM ALLE

Og som bl.a. Monbiot gør opmærksom på, så vil praksis, med at erhvervslivet med henvisning til konkurrencen overnationalt dikterer lovgivning, eskalere, retssamfundet erodere og underlægges markedet - som i Angela Merkels og Bjarne Corydons markedskonforme demokrati.

Som sagt, det er ikke frihandel, som er problemet, det er måden.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Philip B. Johnsen

Håbet!

Håb er en sjov størrelse, indgik USA en aftale med Europa/Damnark om en restriktiv lovgiving for finanssektoren, der effektivt forhindre Kursmanipulation, Libor rente manipulation, hvidvask af penge og skatteunddragelse mm., samt helt stoppede bonusordninger i finanssektoren, at Wall Street gav sig selv 20 mia. dollar "i bonus" i kriseåret 2008, er der kun to ord for "gement tyveri", hvis USA bød ind med en ambitiøs bindende klimaplan og overenskomst sikret lønforhold for de 10-20 mio. ulovlige indvandre der bor i USA, med en miljø og arbejdsmiljø lovgivning, der kan måles med den Danske, sygesikring og obligatoriske pensionsordninger til amerikanerne og anstændig behandling af fattigdom, med andre ord, ordnede forhold, mellem USA, Danmark og EU, hvis de få problemer finder en løsning, så er der sikkert "håb" om en fornuftig ordning.

Men spørgsmålet er, om det ikke er for sent, er alt ikke fremstillet i Kina, der forhandles i USA i dag.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lasse Schmidt

@randi

Nu er jeg kun lige kommet til den her tråd, og i min optik har I ikke givet Thomas tørt på. Det er måske fordi I så ukritisk bruger CAPS LOCK, men I fremstår lidt som nogle hellige brøleaber.

I har måske ret - og måske har Thomas, eller måske er sandheden et sted midt i mellem - men I fremstår ikke just som debattører. Tværtimod. Men hvis at råbe så højt og insisterende, at andre debattører trækker på skuldrene og tænker 'whatever', er at vinde, så nyd sejren. Men det er sgu lidt trist her på den mindst ringes webforum.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thomas Krogh

John Christensen

Hvordan tror du - at du kan slippe afsted med at hævde at det Indre marked i EU, ikke har noget med finanskrisen eller social dumping at gøre?
Dæmrer det hvis jeg siger: Krisen i EURO-zonen/EU?
Dæmrer det hvis jeg siger: Lithauen, Polen, eller Rumænien?

Øh ja? Pointen med de tre lande er? At det er kommet igennem deres post-planøkonomiske rædsler og i dag er på vej frem? Vi kan da tage Polen som et eksempel (fra wiki):

"Poland's high-income economy[67] is considered to be one of the healthiest of the post-Communist countries and is currently one of the fastest growing within the EU. Having a strong domestic market, low private debt, flexible currency, and not being dependent on a single export sector, Poland is the only European economy to have avoided the late-2000s recession.[68]"

Ahem? :-)

HELLERE VELFÆRD END VELSTAND (GLOBAL VELFÆRD, TAK)

Velstand - i Danmark det vi tjener gennem vores globaliserede erhvervsliv - er det der finansierer vores velfærdsstat. Uden vores gigantiske samhandel, ingen 1 billion kroners offentlig sektor.

I modsætning til hvad i betonprotektionister tror, vokser velfærd ikke på træerne eller bliver trykt i Nationalbanken. Det kommer fra erhvervslivet og fra handel. Hver eneste øre.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thomas Krogh

randi

Thomas Krogh - 'Hvilke af disse ting ramte os?'(Flemming 12.42) - ja, du sover - DEM ALLE

Som følge af DIM?

Og som bl.a. Monbiot gør opmærksom på, så vil praksis, med at erhvervslivet med henvisning til konkurrencen overnationalt dikterer lovgivning, eskalere, retssamfundet erodere og underlægges markedet - som i Angela Merkels og Bjarne Corydons markedskonforme demokrati.

Vrøvl. At vi vælger at smide en række told- og handelshindringer overbord til fordel for en friere handel og mere tværnational samarbejde vil da ikke "erodere retssamfundet".

Som sagt, det er ikke frihandel, som er problemet, det er måden.

Hvilke måde foretrækker du? At vi holder alle på afstand indtil de opfylder de konforme krav du synes vi skal stille?

anbefalede denne kommentar

Sider