Læsetid: 9 min.

Adoptionens tid er forbi

På ti år er antallet af internationale adoptioner halveret. En nedgang så markant, at man er begyndt at tale om en æra, der er ved at være forbi. Adoptioner gik fra at være humanitær bistand til Den Tredje Verden til at blive en industri med så mange penge involveret, at det i sidste ende slog den ihjel
I begyndelsen var det især sydkoreanske børn, der blev adopteret til Danmark. Men efter høj økonomiske vækst i Østasien, er det nu stort set kun afrikanske børn, der adopteres.

Sonja Iskov

5. december 2013

Til sidst måtte det svenske adoptionsbureau Familie-föreningen för internationell adoption (FFIA) i Gøteborg give op.

Forretningen var blevet dårligere år for år, de havde kørt med underskud på underskud, antallet af børn, der nåede Sverige fra Columbia, Thailand og Kina via FFIA var blevet så få, at det i oktober af bestyrelsen blev besluttet, at FFIA, den næststørste af de fem svenske adoptionsbureauer, skulle afvikle virksomheden i løbet af 2014.

»Jeg har simpelthen ikke tid til at svare på spørgsmål,« siger en af de fire medarbejdere, der er tilbage på kontoret i Gøteborg. De andre er allerede fyret. Hvad der skal ske med de 350 familier, der lige nu venter på et barn gennem FFIA er usikkert.

»Det er ikke kun os, der mangler børn. Det er det samme overalt. Men jeg kan ikke tale mere. Vi er kun fire tilbage, og ingen af os har tid, vi sidder i møde resten af dagen, vi er jo ved at nedlægge virksomheden. Nej, du kan ikke få chefens direkte nummer. Prøv igen næste gang vi har telefontid. Farvel.«

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Lars Enemark
  • Claus Nielsen
  • Dorte Sørensen
Lars Enemark, Claus Nielsen og Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

jens peter hansen

Om føje år er den almindelige vesterlænding et produkt af et befrugtet æg og en rugemor fra den 3. verden og hele det politisk korrekte establishment synes det er en rigtig god ulandshjælp.

Claus Nielsen, Levi Jahnsen og Brian Pietersen anbefalede denne kommentar

@Brian Pietersen

Det tror jeg nu ikke, jeg tror på at de proplem stillinger der nævnes i artiklen er årsagen.

Hvis man reformerer reglerne for adoption, sådan at børnene for eksempel får krav på at kende deres ophav, ville dette, måske kunne få tingene til at "normalisere sig".

Jeg syntes adoption er en smuk ting, og noget der er værd at bevare.

Felix Zelda Xavier

@Levi,

Hvis adoption er en smuk ting, ville det så ikke være en god ide med nogle flere nationale adoptioner?

Majbritt Nielsen

jens peter hansen
05. december, 2013 - 14:51 #
Sådan som rugemødre i en hel del tilfælde, bliver behandlet som umælet kvæg. Og sandsynligvis bliver tvunget til at føde ved kejsersnit og smidt ud efter brug. Og højst kan være rugemor 3 gange, da kejsersnit åbenbart svækker ens bugmuskulatur meget. Og uden efterbehandling, for at sørge for hun ikke får komplikationer af kejsersnittet.

--Så skal der nok også dukke tilsvarende grimme historier op.

---Vent, nej de historier er begyndt at dukke op.

Kim Young Min Stigsen

»I starten syntes folk, at det var en fin handling at adoptere – at man redder børn uden fremtid fra Den Tredje Verden. I dag er debatten fuldstændig modsat, nu handler det mere om, at i-landene udnytter Den Tredje Verden. Den er rykket fra en ekstrem til en anden.«
Anne, 38 år, på venteliste til et barn fra Etiopien.

Når man gennem de mange år har ladet bureauerne, og behovet sætte dagsorden langt hævet over etik, barnets tarv, retssikkerheden for de oprindelige forældre: så undrer jeg mig over at det har kunnet få lov at køre i så mange år.
Der har reelt aldrig være en reel vilje til fra både afgiver og modtagerlandende til at sætte barnets tarv øverst - bortset fra de sædvanlige skåltaler.
Det eneste jeg frygter nu, hvor adoptions såkaldte "æra" synes at have toppet - er hvad der kommer i det vakum. Her er en gylden chance, en åben ladeport for det såkaldte internationale vestlige civiliserede samfund til at gribe i egen barm og være med til at rydde op efter sig i et morads af kaos, og personlige familie tragedier som følger i kølvandet.
Sker dette bliver jeg desværre ikke forundret om vi vil se en voksende nebengesjæft i jagten for at "skaffe børn til de voksne", hvor etik, moral og hensynet og barnets tarv er en by i rusland - og! kina!!

Dae Han Noh, Felix Zelda Xavier og Vibeke Rasmussen anbefalede denne kommentar
Vibeke Rasmussen

"Det er ikke kun os, der mangler børn."

"… efterspørgslen overstiger efterhånden udbuddet …"

"… Etiopien, hvor det igennem seks til otte år fossede ud med børn."

At det overhovedet er kommet dertil, at adoption af levende mennesker kan omtales, som var der tale om produkter og handelsvarer, finder man forklaringen på her:

"Forretningen har været det, det har drejet sig om."

"Skandalerne skyldes adoptionens industrialisering …"

Og det er jo dybt forkasteligt. Løsningen på dilemmaet kunne muligvis være, at man, i hvert fald for en tid, koncentrerede sig om nationale adoptioner, og evt. gav hjælp til selvhjælp til de lande, hvor problemet med forældreløse børn er størst? For det er jo ikke fordi, der i verden ligefrem er 'mangel' på ufrivilligt barnløse voksne eller forældreløse børn.

Kim Young Min Stigsen

Et af udfordringerne handler om samfundsstrukturer - og med det også en prioritering af disse, eller som det har været indtil nu, springer over hvor gærdet er lavest og bilder os ind at det så er til barnets bedste. Jeg mener også det handler idealer, idealer om hvordan vi som mennesker ser og opfatter hinanden. Om nogle føler sig hævet over andre med retten til at bestemme over andre, blot fordi man har bestemt at sådan er verdensorden.
Som bekendt har det sjælden hjulpet at eksportere ens problemer væk.

Adoptionens tid er ikke forbi - den er først ved at begynde.
Og derfor kan vi ikke længere overlade det til en flok private, profithungrende virksomheder, hvis eneste moral er den de kan aflæse på bundlinjen.
Dette har aldrig været en god ide. Hvilket alle(bortset fra dem der regnede med at tjene kassen) i øvrigt vidste fra dag 1 - Det giver nemlig sig selv.

Kim Young Min Stigsen

Jeg tror conceptet som den er og har været brugt og gængs i mange mange år: det concept bliver der for alvor stillet seriøse spørgsmåls tegn ved. Og det er absolut på høje tid.