Læsetid: 4 min.

Afsløring: Australien ville udlevere metadata om egne borgere

Et hemmeligt dokument lækket af Edward Snowden viser, at efterretningstjenester fra de såkaldte ’Fem øjne’-lande løbende i 2008 drøftede at udveksle overvågningsdata uden om national lovgivnings krav til beskyttelse af privatlivets fred – og at Australiens regering ikke havde betænkeligheder ved dette tiltag
4. december 2013

Australiens efterretningstjeneste har tilbudt at dele oplysninger indsamlet om helt almindelige australske statsborgere med sine tætteste efterretningspartnere. Det fremgår af et hemmeligstemplet dokument fra 2008 lækket af den amerikanske whistleblower Edward Snowden.

Dokumentet former sig som et mødereferat og indeholder en diskussion mellem to efterretningstjenester, der vedrører, hvorvidt man bør dele »lægelige, juridiske eller religiøse oplysninger«. Offentliggørelsen af det fortrolige dokument er ifølge den australsk-britiske menneskeretsadvokat Geoffrey Robertson stærkt foruroligende, fordi det vækker mistanke om, at tjenesten muligvis opererer uden for sit lovligmæssige mandat.

Den australske efterretningstjeneste, der dengang hed Defense Signals Directorate (DSD) (i dag Australian Signals Directorate, red.) antyder i dokumentet, at man vil være klar til at dele usorterede mængder af rådata uden om restriktioner for privatlivsbeskyttelse, som andre lande pålægger, deriblandt Canada.

»DSD kan dele samlede mængder, usorteret, uforkortet metadata, så længe der ikke foreligger en hensigt om specifikt at gøre australske statsborgere til mål for efterforskning,« lyder et notat fra en konference for efterretningstjenester-medarbejdere.

»Utilsigtede dataindsamlinger ses ikke som noget væsentligt problem«, tilføjes det med henvisning til DSD. Det erkendes dog fra tjenestens side, at ønskes der en mere omfattende sondering af materialet, vil det kræve en dommerkendelse.

Metadata er de oplysninger, vi alle producerer, når vi bruger moderne kommunikationsteknologi. De tæller f.eks. dato og tidspunkt for et telefonopkald eller angivelser af det sted, hvorfra en e-mail er afsendt.

»Ved samlede mængder usorteret, uforkortet metadata« forstås, at der er tale om data i rå tilstand, hvor intet er slettet eller redigeret for at kunne beskytte privatlivets fred for de borgere, der utilsigtet ’fanges i garnet’. Metadata kan bruges til at sammensætte et meget detaljeret billede af en persons liv.

Uden hjemmel

Arbejdsdokumentetet, der er hemmeligstemplet, kaster nyt lys over, i hvilket omfang efterretningstjenester allerede i 2008 overvejede at dele oplysninger med allierede magters efterretningstjenester, og det leverer bekræfter yderligere, at der i det mindste i et vist omfang må være foregået ikkelovlig overvågning af australieres »personlige metadata«.

DSD og de fire andre partnertjenester i hhv. USA, Storbritannien, Canada og New Zealand, med hvem det deler efterretninger – gruppen er tilsammen kendt som De Fem Øjne – mødtes på foranledning af det britiske GCHQ i Cheltenham i Storbritannien den 22.–23. april 2008. På dagsordenen stod bl.a. en diskussion om, hvilke data man locvligt kunne tillade sig at dele i forhold til de enkelte landes egen lovgivning.

De notater, som The Guardian nu kan offentliggøre i sin australske udgave, tyder på, at Australien var åben for at inkludere data i sine delinger, der næsten helt sikkert ville indeholde oplysninger om australske statsborgere.

Men det fremgår også, at der var forskellige holdninger til en sådan deling blandt partnertjenesterne, idet canadierne insisterede på, at rådata-samlinger først kunne deles, dersom oplysninger om egne statsborgere først var ’minimeret’ forinden, det vil sige slettet eller redigeret. De forskellige teknikker, som indgår i den såkaldte minimeringsprocedure, skal hjælpe til at sikre beskyttelse borgernes privatliv.

GCHQ’s referent noterer herom, at »usorterede mængder af metadata udgør på indeværende tidspunkt en så stor risiko på grund af kravet om, at det skal sikres, at canadieres identitet eller personer bosiddende i Canada ikke afsløres, at det ikke går an at dele dem. Men denne holdning underkastes løbende revurderinger«.

Til gengæld var DSD (i dag ASD), klar til at tilbyde en bredere mængde materiale til sine partnere.

DSD tilbød at dele usorterede uforkortede metadata, omend også australierne anførte specifikke forbehold. Mødereferenten noterer således: »Men hvis en ’livsmønster’-søgning blandt sine resultater tæller en australsk statsborger, skal DSD kontaktes, så de kan anmode om en dommerkendelse til at fortsætte«.

En ’livsmønster’-søgning er en detaljeret søgning, der trækker oplysninger om en persons daglige aktiviteter med henblik på at sammensætte et portræt af personen.

Det er teknisk muligt at isolere metadata om australske statsborgere fra den metodiske indsamling af rådata, der anvendes af de såkaldte Five Eyes-lande, således at visse oplysninger ikke lagres og ikke kan tilgås i søgninger og af efterforskningsagenter.

Men dokumentet fra Snowden viser, at Australiens efterretningstjeneste i stedet tilbød at overdrage egne data i rå form.

Australske politikere har hidtil insisteret på, at alle overvågningsaktiviteter i landet foregår i fuld overensstemmelse med landets love. Men som Geoffrey Robertson påpeger i et indlæg bragt i The Guardian: Hvis der er foregået en deling, som den der beskrives i notatet, vil der være tale om en overtrædelse af paragraf 8 og 12 i den australske lov om efterretningstjenesters virke, Intelligence Services Act, fra 2001. Loven påbyder explicit, at ministeriel tilladelse skal indhentes, hvis det involverer data om en australsk statsborger, ligesom det præciseres, at den pågældende skal være »en person af offentlig interesse«, underforstået: en person involveret i terrorisme eller organiseret kriminalitet.

 

© The Guardian og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu