Læsetid: 11 min.

Dommerkolleger støtter dansk dommers kritik af krigsforbryderdomstol

Professor Frederik Harhoff får opbakning både inden for og uden for domstolen for det tidligere Jugoslavien til sin påstand om, at et dommerpanel kan have diskvalificeret ham på et forkert retligt grundlag
Dommer Frederik Harhoff blev afsat fra krigsforbryderdomstolen for Jugoslavien i august. Her er han fotograferet i København.

Jakob Dall

6. december 2013

En af Danmarks førende folkeretseksperter, Frederik Harhoff, mener, han er blevet afsat som dommer ved den internationale krigsforbryderdomstol for det tidligere Jugoslavien (ICTY) på et forkert retligt grundlag. Tilmed fik han ingen chance for at forsvare sig mod en beskyldning om at have draget tvivl om sin upartiskhed som dommer i en e-mail sendt til 56 danskere, der blev offentliggjort i BT i juni.

Harhoff får støtte til sin indvending fra flere meddommere ved krigstribunalet og en amerikansk juraprofessor. Andre folkeretseksperter finder imidlertid afsættelsen af Harhoff velbegrundet.

Harhoff var af et panel af tre meddommere anklaget for at have givet offentligheden indtryk af at være forudindtaget mod en revideret retspraksis ved Haag-domstolen. Ifølge panelet gjorde det ham inhabil som dommer i en retssag mod den krigsforbrydersigtede serbiske politiker Vojislav Seselj.

Den amerikanske professor Jens David Ohlin er overbevist om, at udfaldet af sagen mod Harhoff og hans mail skal ses i lyset af den tavshedskultur, der i mange år har omgærdet ICTY.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jan Pedersen
  • Heinrich R. Jørgensen
  • Dorte Sørensen
Jan Pedersen, Heinrich R. Jørgensen og Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Holger Nielsen

Mon ikke artiklen ville vinde i klarhed, ved at forkortes til en tredjedel? Information er jo ikke et retspolitisk tidsskrift.

Søren Jørgensen

@ Niels Holger

Hvorfor dog det? Det er retspolitiken, der er det saftige. Det handler jo for pokker om en ret, og dens politik?

Jette M. Abildgaard

''Med lov skal man land bygge''

Aha......jo altsaa ikke laengere Danmark og.....denne dommer og hans saakaldte ''krigsforbryderdomstol''........saa laenge domstolen ikke bliver brugt netop indenfor de skrevne ''love'' og, netop mod krigsforbrydere samt mod kontinenter (EU) der begaar Folkedrab mod deres egne.....hvad i alverden skal vi saa med den???

Naah ja...dommeren kan faa sin loen, men ellers????

Jeg gider ikke laese artiklen...den er vel blot en ekstra lille propaganda for den ene procents fortsatte eksistens.....psycho's...

Niels-Holger Nielsen

Redundans kan være berettiget, når det handler om at slå vigtige kendsgerninger fast. Her tager det til overmål overhånd.

Alt tyder på, at Frederik Harhoff har en sag, men om det er en god sag, er et helt andet spørgsmål.

Frederik Harhoff er jo oppe imod først og fremmest USA men også Israel. Begge er tydeligvis bange for, at hvis ICTY dømmer for krigsforbrydelser på Balkan, så vil dette føre til rets-precedens, hvor andre kan dømmes for nærligt analoge forbrydelser. Og andre er især USA og Israel.

anker fjeld simonsen

Krigsforbryderdomstolen i den Haag er jo en meget smuk bygning, som det sikkert er dej-ligt som dommer at arbejde i. Jeg havde den fornöjelse at passere den mange gange med sporvogn igennem de 8 år jeg boede i den Haag eller Delft.
Den er lisså flot som Köenhavns Rådhus, og omgiet af mere grönt end rådhuset. Det er altid kedeligt at blive fyret fra et arbejde man engagerer sig grundigt i, og man er nödt til at se fremaf mod nye arbejdsopgaver, om der ikke er appelmuligheder.
Frustration og bitterhed kan man jo samle på, om man vil det. Reelt er det nok sådan, at ytringsfriheden i Danmark er udviklet i höjere grad end i mange andre stater, og at selv dommere kan komme til at brände fingrene, når de bruger den, nået så langt som profes-sor Harhoff i international retspraksis.
Grotius statue står nok stadig på markedspladsen i Delft, og hvis dommer Harhoff kommer forbi ved karnevalstide, har ha nok fået en laurärkrans hängende om halsen, og om han tager een tornekrone med, kan han sikkert få den sat på hovedet, sådden en glad dag i februar ved siden af folkeretseksperten og -skaeren Grotius, der igennem mange år levede i eksil fra Holland.
Krigsforbryderdomstolen er jo ikke det eneste internationale sted, danske dommere virker, det er da muligt, at nogle andre tränger til en bedre aflöser-

anker fjeld simonsen

Routledge filosofileksikon skriver ganske kort om Hugo GROTIUS, f. 1583, d. 1645, altså stort set samtidig med Descartes. .........Hans ry som grundlägger af såvel en ny inter-national orden som af en ny moralvidenskab hviler stort set på hans Loven om krig og fred fra 1625. DE iure belli et paci. Han var lärd, advokat og statsmand. ifölge Routledge har han også lagt grundlaget for den post-skeptiske doktrin om naturretten, som blomstrede op under oplysningstiden.
Som sagt kaster karnevalsgäster hvert år en laurbärkrans over hans hovede på markedspladsen, som er ufattelig smuk med den nye kirke og dets kämpemausoläum over VVilliam af Oraninen, rådhus og meget mere. Den hänger ham näppe ud af, men om halsen nogle dage. Markedspladsen er i övrigt rf'estaureret for nogle år siden, så jeg havde svärt ved at finde gamle Hugo, der var rykket närmere kirken. hILS HAN FRA MIG 1

anker fjeld simonsen

Den svenske dronning Kristina må ha holdt et imponerende hof af lärde omkring sig den-gang, men det blev fatalt for både Hogo Grotus og Renee Descartes, Grotius rapporteres död ved skibbrud när Rostock efter at have väret i Stockholm 1645, og Renee Descartes döde i Stockholm 1650.

Det er iorden at påpege slyngel stregerne USA og Israel laver, men den gode dommer bør ikke glemme den sammenspisthed der er mellem politikere og dommere i vores lille land, vi jo ikke alle lige overfor retssystemet. så fu.. ham og hans elitære problemer.

anker fjeld simonsen

Jörn Petersen skriver om elitäre prolemer, vi må formode at dommer Harhoff er elite.
Hvad sammenspistheden angår, er jeg jo ikke dommer, så jeg kan ikke svare, men det er jo politikerne der skaber de love der skal dömmes efter. Hvem der udnävner eller indstiller dommere til internationale domstole, aner jeg ikke, heller ikke i hvilket omfang ju-stitsministeriet udnävner og indstiller dommere eller forfremmer til höjesteret.
Meget af det foregår nok efter love og traditioner, men det er da muligt, at partitilhörsfor-hold i praksis spiller ind.
Jeg tror dog ikke det er värre i Danmark end i andre lande, med indspisthed, Hvad lighed over for retssystemet, er jeg temmelig overbevist, at manglende lighed skyldes jurastudiets verdensfjerne karakter, at man er inde i et spil i domstolene, hvor enhver lögn kan paskkes sind som sandhed, med mindre noget andet kan bevises, hvorefter lögnens trovärdighed bör vurderes, i et pro og kontra, hvilket dommeren skal tage stilling til, evt. i värste fald med mened som konstateret resultat, oxv, osv.
Lovverdenen er jo lidt som cirkelens kvadratur, hvor livet og dets tilskikkelser er selve cirkelen, der skal vurderes i lovgivningens paragraffer, evt. også psykologisk.Man går altså fra cirkelen til dens kvadratur. modsat den normale bevägelse i matematikken i retning mod ar indsnävre arealet af cirkelen, eller er det nu rigtigt. Nej, det er vist ana-logt med matematikken, AT der er tre niveauer, skulle hels betyde at kvadraturen ud-målt i lovparagraffer, evt. strafudmåling med större sqandsynlighed kommer närmere cirkelen, idet kvadraturen repräsenterer lovens däkning af den opfattelse dommerne på hvert niveau har af cirkelens handling, helst med större sandhed for hvert niveau.
Det er altså et spörgsmål om, hvorledes lovene er på den ene side, politikernes an-svar altså, om de anvendte loves areal, tilnärmet til cirkelen den begåede handling, og i sidste ende om det er de rigtige love der anvendes.
I sig selv er dette jo ikke sammenspisthed, der findes i Sverige også et locråd, der til-rettelägger lovgivning for riksdagen eller regeringen, hvilket aner jeg ikke, heller ikke samspisthed i sig selv, politikere giver grundlaget, lovrådet tilrettelägger vel den prakti-ske udformning af lovene i ord. Jeg har indtrykket af, at lovrådet i Sverige ikke består af dommere der i öjelikket er aktive, netop for at undgå sammenspisthed, altså sikre adskillelse mellem lovgivende og dömmende magt, men selvfölgelig kan der da opstå venskaber, der kan komme på gränsen af den lovgivningsfästede adskillelse, vil jeg tro.