Læsetid: 11 min.

Dommerkolleger støtter dansk dommers kritik af krigsforbryderdomstol

Professor Frederik Harhoff får opbakning både inden for og uden for domstolen for det tidligere Jugoslavien til sin påstand om, at et dommerpanel kan have diskvalificeret ham på et forkert retligt grundlag
Dommer Frederik Harhoff blev afsat fra krigsforbryderdomstolen for Jugoslavien i august. Her er han fotograferet i København.

Jakob Dall

6. december 2013

En af Danmarks førende folkeretseksperter, Frederik Harhoff, mener, han er blevet afsat som dommer ved den internationale krigsforbryderdomstol for det tidligere Jugoslavien (ICTY) på et forkert retligt grundlag. Tilmed fik han ingen chance for at forsvare sig mod en beskyldning om at have draget tvivl om sin upartiskhed som dommer i en e-mail sendt til 56 danskere, der blev offentliggjort i BT i juni.

Harhoff får støtte til sin indvending fra flere meddommere ved krigstribunalet og en amerikansk juraprofessor. Andre folkeretseksperter finder imidlertid afsættelsen af Harhoff velbegrundet.

Harhoff var af et panel af tre meddommere anklaget for at have givet offentligheden indtryk af at være forudindtaget mod en revideret retspraksis ved Haag-domstolen. Ifølge panelet gjorde det ham inhabil som dommer i en retssag mod den krigsforbrydersigtede serbiske politiker Vojislav Seselj.

Den amerikanske professor Jens David Ohlin er overbevist om, at udfaldet af sagen mod Harhoff og hans mail skal ses i lyset af den tavshedskultur, der i mange år har omgærdet ICTY.

»Kritik udefra er okay, men indefra tolereres det ikke. Harhoffs forseelse er at have kritiseret domstolens ledelse, også i et privat brev. Det anses for at være utilgiveligt. I ICTY er det skandalen, men det var ikke begrundelsen for bortvisningen,« siger Jens David Ohlin, der er professor i folkeret ved Cornell University.

Frederik Harhoff mener selv, han er blevet uberettiget afsat:

»Jeg er blevet fyret, fordi man er forarget over, at jeg har kritiseret nogle frifindelser og skrevet dårligt om retspræsidenten. Det kan jeg da godt forstå, man er forarget over, men det er bare ikke fyringsgrund i ICTY’s retssystem,« siger han til Information.

Andre folkeretseksperter mener, at dommerpanelets diskvalificering af Harhoff var i overenstemmelse med domstolens regler i den type sager. Det gælder både Dov Jacobs, lektor i jura ved Leiden University i Holland, og Steven Freeland, juraprofessor ved University of Western Sydney i Australien.

»Det var dommerpanelets opgave at vurdere, hvorvidt en objektiv iagttager kunne få indtryk af upartiskhed. Flertallet mente, at nogle iagttagere kunne tolke brevet på den måde. Efter reglerne er det tilstrækkelig begrundelse for diskvalificering,« siger Freeland, der også er gæsteprofessor ved iCourts Centre på Københavns Universitet.

Politiske overvejelser

Nye oplysninger, Information har indhentet fra kilder ved domstolen i Haag og i et interview med Harhoff, giver næring til tvivl om, hvorvidt processen mod den danske dommer var upartisk og baseret på faktuelle beviser for inhabilitet eller om der snarere lå politiske og disciplinære overvejelser til grund for afsættelsen.

Endvidere erfarer Information, at utilfredsheden med retspræsident Theodor Merons bryske ledelsesstil og kontroversielle håndtering af appelsager er voksende blandt de 22 dommere ved krigsforbryderdomstolen for Jugoslavien.

Harhoff skrev sin e-mail til 56 danskere i en sen nattetime og i dyb frustration over det markante kursskifte i retspraksis, som retspræsident Meron havde fået gennemført i forbindelse med appelkammerets frifindelse af den kroatiske general Ante Gotovina i november 2012 og den serbiske general Momcilo Perisic i februar i år og senere frikendelsen i første retsinstans af to serbiske efterretningschefer i maj.

I Perisic-sagen blev domfældelsen omstødt på grundlag af et markant skærpet krav til bevisførelsen mod militære øverstbefalende uden nogen medfølgende forklaring på kursskiftet. I den efterfølgende sag mod de to serbiske efterretningschefer Jovica Stanisic og Franko Simatovic følte dommerne i første retsinstans sig forpligtet til at følge den nye praksis og frifinde dem. At der er tale om et markant kursskifte bekræfter James G. Stewart, lektor i jura på University of British Columbia. I en ny undersøgelse konkluderer han, at det skærpede krav til bevisførelsen hidtil er blevet anvendt ekstremt sjældent og aldrig til at frifinde nogen.

I undersøgelsen viser Stewart, at general Perisic var den første øverstbefalende til at blive frifundet efter det princip, at det skal bevises, at en general instruerede sine underordnede udførligt i at begå en forbrydelse. Hidtil faldt dommen, blot det kunne bevises, at han var vidende om bruddene på krigslovene.

»Merons appelkammer hævdede, at den opstrammede bevisførelse mod militære øverstbefalende skulle være fast forankret retspraksis. Det forholder sig lige præcis omvendt,« siger Stewart til Information.

Appelkammerets frifindelse af general Perisic i februar gav anledning til spekulation om, hvorvidt Den Særlige Domstol for Sierra Leone ville følge ICTY’s nye retspraksis og frikende Liberias tidligere præsident, Charles Taylor, for krigsforbrydelser i en appelsag dette efterår.

Det skete ikke. I stedet fremførte dommerne ved Sierra Leone-domstolen en skarp kritik af de argumenter, som retspræsident Meron og hans dommerkolleger havde benyttet til at begrunde indførelsen af den strammere retspraksis i Perisic-sagen.

Charles Taylor var sigtet for at have bidraget til krigsforbrydelser i Sierra Leones borgerkrig og blev dømt skyldig ved første retsinstans. I hans appelsag stillede dommerne spørgsmålet, om det under den nye praksis i ICTY nu skulle bevises, hvem hans angiveligt udførlige instruktioner skulle være afgivet til.

Dommerne konkluderede, at modtagerne af instruktionen fra Taylor kun kunne være gerningsmænd på slagmarken. Men hvordan bevise det? Taylor kendte jo ikke hver eneste soldat. Underforstået ville det blive næsten umuligt under ICTY’s retspraksis at dømme øverstbefalende for medvirken i krigsforbrydelser i al tid fremover.

Det var præcis de indsigelser, dommer Harhoff fremførte i sit private brev.

’Naivt og dumt’

Til Information siger den afsatte dommer, at han aldrig havde forestillet sig, at brevet ville blive offentliggjort. Det har de fleste af hans kolleger ved domstolen haft svært ved at tro på.

»Det er ikke alene naivt, men også dumt,« siger en meddommer, der er sympatisk indstillet over for Harhoff, og som erklærer sig enig i store dele af brevets indhold.

Bortset fra den udbredte irritation over Harhoffs naivitet delte et klart flertal af de 23 medlemmer af dommerkollegiet ifølge Informations kilder den kritik, Harhoff rejste i sin mail i juni mod Merons ledelse af domstolen og de overraskende frifindelser i de tre retssager.

På det tidspunkt var der 18 fastansatte dommere og fem tilknyttede dommere ved ICTY. Harhoff hørte til den sidste gruppe: »Over halvdelen af de 23 og præcis halvdelen af de 18 fastansatte dommere var kritisk indstillet over for Meron,« fortæller en dommer, Information har interviewet. Dommeren ønsker at udtale sig anonymt.

På trods af, at et flertal af dommerne ifølge kilden var kritiske over for retspræsident Meron, blev han genvalgt 1. oktober til en toårs-periode med 12 stemmer mod seks. Hans modkandidat var koreaneren O-Gon Kwon.

Udenforstående har undret sig over, at nogle af Merons kritikere valgte at stemme på ham. Men det er der en forklaring på, fortæller dommeren ved ICTY.

»Meron er virkelig god til at føre kampagne på amerikansk vis ved at opsøge hver dommer god tid i forvejen og indgå ’deals’ med dem.«

Disse ’deals’ kan have været udslagsgivende for kampvalgets udfald. Meron udvidede nemlig sin magt, da han i 2011 blev udpeget til leder af efterfølgeren til de to domstole for Jugoslavien og Rwanda. Denne ’afsluttende’ domstol bliver kaldt UNMICT.

Fortsættes på næste side ...

UNMICT skal tage sig af uafsluttede retssager og andre forretninger. FN har udpeget 25 dommere til at sidde i UNMICT, hvoraf otte kommer fra Jugoslavien-domstolen.

»Disse dommere bliver ikke betalt, med mindre de får tildelt sager, og det er Meron, der bestemmer, hvem der skal have en sag. Det er grunden til, at nogle af hans kritikere stemte på ham ved genvalget i oktober,« siger dommeren.

Processen mod Harhoff

Selv om Meron valgte at træde til side og lade ICTY’s vicepræsident Agius håndtere den delikate sag om Frederik Harhoffs habilitet, rejser flere af Informations kilder ved domstolen tvivl om processen, der førte til diskvalificeringen.

Den sydafrikanske dommer Bakone Justice Moloto blev udnævnt til leder af det panel, der skulle tage stilling til den danske dommers skæbne. Herudover udpegedes Burton Hall fra Bahamas-øerne og Daqun Liu fra Kina.

Harhoff undrede sig over, at Moloto blev udpeget, fordi sydafrikaneren efter danskerens opfattelse var forudindtaget mod Harhoffs kritik af appelkammerets kursskifte. Moloto var den dommer i ICTY, der havde været mest højrøstet i sin fordømmelse af Harhoffs mail i domstolens korridorer.

Desuden havde Moloto grund til at føle sig trådt over tæerne af Harhoffs kritik af den nyindførte retspraksis. Sydafrikaneren havde netop som dommer i den første retsinstans modsat sig flertallets domfældelse af Perisic med begrundelsen, at det skulle bevises, at den serbiske general havde givet udførlig instruktion til krigsforbrydelser. Ellers måtte han gå fri.

Det var ikke tilstrækkeligt, mente Moloto, at Perisic var vidende om, at bosniske-serbere – der modtog våbenhjælp og efterretninger fra den serbiske hær – brød krigens love. Han skulle tillige have givet sine underordnede eller allierede styrker direkte ordre til en forbrydelse.

»Lederen af panelet, der skal dømme mig, er altså lodret uenig i mit hovedargument i mailen,« fremhæver Harhoff.

Ifølge domstolens egne vedtægter kan en dommer blive diskvalificeret, dersom »en fornuftig tænkende og velinformeret tredjepart kunne få det indtryk, at dommeren er forudindtaget« mod en tiltalt. I afgørelsen fra 23. august finder dommerne Moloto og Hall, at to sætninger i mailen godtgør, at Harhoff er af den opfattelse, at man kan finde en tiltalt serbisk general skyldig, uden at det nødvendigvis er bevist »hinsides en rimelig tvivl«.

Den første sætning lyder: »Helt frem til efteråret 2012 har det været nogenlunde fast retspraksis i Domstolen, at de militære øverstbefalende blev holdt ansvarlige for krigsforbrydelser, som deres underordnede begik under krigen i Det tidligere Jugoslavien fra 1992-95 …«

I den anden sætning skriver Harhoff: »De seneste domme hernede har bragt mig i et dybt fagligt og moralsk dilemma.«

Ingen forudindtagethed

Til Information siger en ICTY-dommer: »Jeg kan ikke se nogen forudindtagethed mod serbiske generaler her og slet ikke mod Vojislav Seselj.«

»Desværre tror jeg, flertallet har blandet to ting sammen. De mente, at det, Harhoff gjorde, var skadeligt for tribunalet, og at han skulle straffes for det, men det er ikke det samme som at være forudindtaget mod Seselj.«

Professor Freeland anerkender, at panelet kan have gjort sig nogle »pragmatiske« overvejelser.

»Det ville nok være svært for en dommer i panelet at sige, at ’min kollega har opført sig skamfuldt’, selv om han egentligt er af den opfattelse. Det ville jo tilsmudse dommerens ry endnu mere. Det er ikke noget, dommere kan lide at gøre mod hinanden,« siger Freeland.

»Så på den ene side måtte dommerpanelet spørge sig selv, om de virkeligt ville afsætte en kollega – som de har hængt ud med i kantinen – for uprofessional adfærd. Eller om Harhoff på den anden side ville kompromittere domstolens integritet ved at fortsætte i sin stilling.«

Professor Freeland fortsætter: »Så fra et pragmatisk synspunkt kan flertallet have besluttet at begrænse deres beslutningsgrundlag til offentlighedens opfattelse af en forudindtagethed.«

Men juraprofessor Ohlin hæfter sig ved, at beviserne mod Harhoff ikke er i orden.

»Da jeg læste Harhoffs brev, bemærkede jeg ingen forudindtagethed. Hvis han havde nævnt Seselj, ville det være noget andet, men han kritiserer Meron og er uenig i den nye retspraksis,« siger Ohlin, hvis forskning inden for den humanitære folkeret ofte er blevet citeret under retssager mod krigsforbrydere i Haag.

Den amerikanske professor finder det uforståeligt, at Harhoffs reference til appelkammerets brud med en – som Harhoff skriver – »nogenlunde fast retspraksis« skulle antyde forudindtagethed. Ohlin fremhæver, at alle var bekendt med, at generaler var blevet dømt for at have bidraget til krigsforbrydelser uden at give udførlig instruktion hertil, blot de havde været vidende om det. Det var således ’nogenlunde’ fast retspraksis ved ICTY.

Panelets flertal fokuserede især på Harhoffs konklusion, at det skærpede krav til bevisførelsen havde bragt ham i »et dybt fagligt og moralsk dilemma«. Ifølge professor Ohlin har nogle iagttagere tolket den sætning således, at Harhoff ville have dømt tiltalte skyldige, selv om deres handlinger ikke levede op til den nye retspraksis’ opstrammede krav til bevisførelsen.

»Formodningen går på, at dommer Harhoff ville have ignoreret denne nye praksis, og at dette var bevis på en forudindtaget holdning mod nogle tiltalte,« siger Ohlin.

»Men det er forkert. Jeg tror, at han her overvejer, om han skal kritisere appelkammerets frifindelse i Perisic-sagen, og hvor langt han skal gå, om han skal påtale det offentligt eller træde tilbage. I alle tilfælde kan de tanker kun være udtryk for ulydighed og opsætsighed over for appelkammeret. De beviser ikke nogen forudindtagethed.«

Dov Jacobs, lektor i folkeret ved Leiden University i Haag, siger derimod, at han ved første gennemlæsning af Harhoffs email sporede forudindtagethed.

»Jeg anser mig selv for at være en velinformeret iagttager, og det var det indtryk, jeg fik, hvilket giver anledning til en formodning om, at Harhoff kunne være partisk. At iagttagere kunne have denne formodning er ifølge vedtægterne begrundelse nok til diskvalificering. Det er ikke en urimelig tolkning af mailen,« mener Jacobs.

Ingen ret til forsvar

Ikke alene føler Harhoff, at han er blevet afsat med urette og i strid med domstolens egne vedtægter. Han blev også nægtet mulighed for at blive hørt af panelet.

I et internt notat i juli gennemgik danskeren punkt for punkt sit brev med henblik på at afvise beskyldningen om at være partisk. Panelet afviste at inddrage notatet i sin bedømmelse. Modsat en hævdvunden tradition, der altid tilkender den anklagede retten til at forsvare sig, fik dommer Harhoff mundkurv på.

»Det er stik imod vores vedtægter at fratage Harhoff retten til at forsvare sig,« mener en af danskerens meddommere.

»Panelet hævdede, at hans opfattelse ikke var relevant for afgørelsen. Det handlede kun om brevet. Derfor skulle han ikke høres. Det er meningsløst. Selvfølgelig angår afgørelsen Harhoff. Han mister sin stilling, og hans renommé skades! Måske er det sådan, man afsætter dommere i lande med britisk sædvaneret, men ikke i Europa.«

En mere retfærdig fremgangsmåde ville ifølge professor Ohlin have været at lade alle dommere afgøre Harhoffs skæbne under en afstemning i plenum: »Den regel følger man ved den internationale straffedomstol,« fortæller han.

Lektor Jacobs er enig i, at proceduren benyttet til at diskvalificere dommer Harhoff »ikke er den mest relevante fremgangsmåde«.

»At ICTY ikke begrundede afsættelsen af Harhoff med hans uprofessionelle adfærd viser, at det er en svag institution, som ikke magter at gå til problemets kerne,« siger han.

Juraprofessor Hanne Petersen ved Københavns Universitet mener, at Harhoff-sagen bør foranledige FN-domstole til at være mere åbne og gennemsigtige.

»Det ville styrke deres demokratiske legitimitet. Man kan håbe, at denne affære vil føre til dyb selvransagelse inden for ICTY,« siger hun.

Information har anmodet ICTY’s pressekontor om at indhente kommentarer fra dommerne Theodor Meron, Carmel Agius og Bakone Justice Moloto. Informationschef Magdalena Spalinska svarer: »Det er i strid med retsnormer og retstraditioner for dommere at kommentere specifikke sager, intern rådslagning eller rygter.«

@martinburcharth

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jan Pedersen
  • Heinrich R. Jørgensen
  • Dorte Sørensen
Jan Pedersen, Heinrich R. Jørgensen og Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Holger Nielsen

Mon ikke artiklen ville vinde i klarhed, ved at forkortes til en tredjedel? Information er jo ikke et retspolitisk tidsskrift.

Søren Jørgensen

@ Niels Holger

Hvorfor dog det? Det er retspolitiken, der er det saftige. Det handler jo for pokker om en ret, og dens politik?

Jette M. Abildgaard

''Med lov skal man land bygge''

Aha......jo altsaa ikke laengere Danmark og.....denne dommer og hans saakaldte ''krigsforbryderdomstol''........saa laenge domstolen ikke bliver brugt netop indenfor de skrevne ''love'' og, netop mod krigsforbrydere samt mod kontinenter (EU) der begaar Folkedrab mod deres egne.....hvad i alverden skal vi saa med den???

Naah ja...dommeren kan faa sin loen, men ellers????

Jeg gider ikke laese artiklen...den er vel blot en ekstra lille propaganda for den ene procents fortsatte eksistens.....psycho's...

Niels-Holger Nielsen

Redundans kan være berettiget, når det handler om at slå vigtige kendsgerninger fast. Her tager det til overmål overhånd.

Alt tyder på, at Frederik Harhoff har en sag, men om det er en god sag, er et helt andet spørgsmål.

Frederik Harhoff er jo oppe imod først og fremmest USA men også Israel. Begge er tydeligvis bange for, at hvis ICTY dømmer for krigsforbrydelser på Balkan, så vil dette føre til rets-precedens, hvor andre kan dømmes for nærligt analoge forbrydelser. Og andre er især USA og Israel.

anker fjeld simonsen

Krigsforbryderdomstolen i den Haag er jo en meget smuk bygning, som det sikkert er dej-ligt som dommer at arbejde i. Jeg havde den fornöjelse at passere den mange gange med sporvogn igennem de 8 år jeg boede i den Haag eller Delft.
Den er lisså flot som Köenhavns Rådhus, og omgiet af mere grönt end rådhuset. Det er altid kedeligt at blive fyret fra et arbejde man engagerer sig grundigt i, og man er nödt til at se fremaf mod nye arbejdsopgaver, om der ikke er appelmuligheder.
Frustration og bitterhed kan man jo samle på, om man vil det. Reelt er det nok sådan, at ytringsfriheden i Danmark er udviklet i höjere grad end i mange andre stater, og at selv dommere kan komme til at brände fingrene, når de bruger den, nået så langt som profes-sor Harhoff i international retspraksis.
Grotius statue står nok stadig på markedspladsen i Delft, og hvis dommer Harhoff kommer forbi ved karnevalstide, har ha nok fået en laurärkrans hängende om halsen, og om han tager een tornekrone med, kan han sikkert få den sat på hovedet, sådden en glad dag i februar ved siden af folkeretseksperten og -skaeren Grotius, der igennem mange år levede i eksil fra Holland.
Krigsforbryderdomstolen er jo ikke det eneste internationale sted, danske dommere virker, det er da muligt, at nogle andre tränger til en bedre aflöser-

anker fjeld simonsen

Routledge filosofileksikon skriver ganske kort om Hugo GROTIUS, f. 1583, d. 1645, altså stort set samtidig med Descartes. .........Hans ry som grundlägger af såvel en ny inter-national orden som af en ny moralvidenskab hviler stort set på hans Loven om krig og fred fra 1625. DE iure belli et paci. Han var lärd, advokat og statsmand. ifölge Routledge har han også lagt grundlaget for den post-skeptiske doktrin om naturretten, som blomstrede op under oplysningstiden.
Som sagt kaster karnevalsgäster hvert år en laurbärkrans over hans hovede på markedspladsen, som er ufattelig smuk med den nye kirke og dets kämpemausoläum over VVilliam af Oraninen, rådhus og meget mere. Den hänger ham näppe ud af, men om halsen nogle dage. Markedspladsen er i övrigt rf'estaureret for nogle år siden, så jeg havde svärt ved at finde gamle Hugo, der var rykket närmere kirken. hILS HAN FRA MIG 1

anker fjeld simonsen

Den svenske dronning Kristina må ha holdt et imponerende hof af lärde omkring sig den-gang, men det blev fatalt for både Hogo Grotus og Renee Descartes, Grotius rapporteres död ved skibbrud när Rostock efter at have väret i Stockholm 1645, og Renee Descartes döde i Stockholm 1650.

Det er iorden at påpege slyngel stregerne USA og Israel laver, men den gode dommer bør ikke glemme den sammenspisthed der er mellem politikere og dommere i vores lille land, vi jo ikke alle lige overfor retssystemet. så fu.. ham og hans elitære problemer.

anker fjeld simonsen

Jörn Petersen skriver om elitäre prolemer, vi må formode at dommer Harhoff er elite.
Hvad sammenspistheden angår, er jeg jo ikke dommer, så jeg kan ikke svare, men det er jo politikerne der skaber de love der skal dömmes efter. Hvem der udnävner eller indstiller dommere til internationale domstole, aner jeg ikke, heller ikke i hvilket omfang ju-stitsministeriet udnävner og indstiller dommere eller forfremmer til höjesteret.
Meget af det foregår nok efter love og traditioner, men det er da muligt, at partitilhörsfor-hold i praksis spiller ind.
Jeg tror dog ikke det er värre i Danmark end i andre lande, med indspisthed, Hvad lighed over for retssystemet, er jeg temmelig overbevist, at manglende lighed skyldes jurastudiets verdensfjerne karakter, at man er inde i et spil i domstolene, hvor enhver lögn kan paskkes sind som sandhed, med mindre noget andet kan bevises, hvorefter lögnens trovärdighed bör vurderes, i et pro og kontra, hvilket dommeren skal tage stilling til, evt. i värste fald med mened som konstateret resultat, oxv, osv.
Lovverdenen er jo lidt som cirkelens kvadratur, hvor livet og dets tilskikkelser er selve cirkelen, der skal vurderes i lovgivningens paragraffer, evt. også psykologisk.Man går altså fra cirkelen til dens kvadratur. modsat den normale bevägelse i matematikken i retning mod ar indsnävre arealet af cirkelen, eller er det nu rigtigt. Nej, det er vist ana-logt med matematikken, AT der er tre niveauer, skulle hels betyde at kvadraturen ud-målt i lovparagraffer, evt. strafudmåling med större sqandsynlighed kommer närmere cirkelen, idet kvadraturen repräsenterer lovens däkning af den opfattelse dommerne på hvert niveau har af cirkelens handling, helst med större sandhed for hvert niveau.
Det er altså et spörgsmål om, hvorledes lovene er på den ene side, politikernes an-svar altså, om de anvendte loves areal, tilnärmet til cirkelen den begåede handling, og i sidste ende om det er de rigtige love der anvendes.
I sig selv er dette jo ikke sammenspisthed, der findes i Sverige også et locråd, der til-rettelägger lovgivning for riksdagen eller regeringen, hvilket aner jeg ikke, heller ikke samspisthed i sig selv, politikere giver grundlaget, lovrådet tilrettelägger vel den prakti-ske udformning af lovene i ord. Jeg har indtrykket af, at lovrådet i Sverige ikke består af dommere der i öjelikket er aktive, netop for at undgå sammenspisthed, altså sikre adskillelse mellem lovgivende og dömmende magt, men selvfölgelig kan der da opstå venskaber, der kan komme på gränsen af den lovgivningsfästede adskillelse, vil jeg tro.