Læsetid: 4 min.

Eksperter: Beskyttelse af investorer er en dårlig ide

Rapport til den britiske regering siger, at et ISDS-system i en transatlantisk frihandelsaftale mellem EU og USA vil give ekstra omkostninger, politiske risici samt særlige rettigheder og direkte økonomisk subvention til udenlandske investorer
Hvis EU indfører et ISDS-beskyttelsessystem for udenlandske investorer i en mulig transatlantisk frihandelsaftale, kan det udløse erstatningssager fra amerikanske virksomheder. Tobaksgiganten Philip Morris, producent af blandt andet Marlboro, er en af dem, der har rejst sådanne sager mod bl.a. Australien og Uruguay, fordi disse lande ville skærpe tobaksadvarslerne på cigaretpakker

Jakob Dall

3. december 2013

Set med nationale briller er det ikke nogen god ide at lave en transatlantisk frihandelsaftale med indbygget ret for udenlandske investorer til at rejse erstatningssager mod nationale myndigheder, en såkaldt Investor-State Dispute Settlement-ordning, kaldt ISDS.

Det siger et internationalt hold af forskere, der har gransket ISDS-ordningen, som den er tænkt i en mulig frihandelsaftale mellem EU og USA. Deres vurdering er bestilt af den britiske regering og handler om fordele og ulemper for Storbritannien – for Danmark er der ikke planer om at bestille nogen tilsvarende analyse, erfarer Information.

ISDS-ordningen åbner mulighed for, at f.eks. amerikanske virksomheder eller investorer kan rejse sag mod f.eks. Storbritannien eller Danmark, hvis en af landenes regeringer i fremtiden ændrer regler eller love på en måde, der kan gå ud over de pågældende erhvervsinteressers forventede indtjening. Sådanne erstatningssager skal ikke føres ved eksisterende nationale domstole, men ved internationale tribunaler, hvor tre voldgiftsmænd – typisk private erhvervs- eller investeringsadvokater – bag lukkede døre og uden appelmulighed afgør udfaldet. ISDS-tribunalerne får dermed en autoritet over f.eks. de nationale højesteretter. Det er én af grundene til, at forbruger- og andre organisationer i civilsamfundet på begge sider af Atlanten raser over tanken om ISDS og forlanger den fjernet fra de igangværende frihandelsforhandlinger.

Næppe fordele

Analysen for den britiske regering er lavet af den danske forsker Lauge Skovgaard Poulsen fra University of Oxford, i samarbejde med juristerne Jonathan Bonnitcha, London School of Economics, og Jason Webb Yackee, University of Wisconsin.

De konkluderer, at et investeringskapitel med en ISDS-ordning som del af en transatlantisk frihandelsaftale »sandsynligvis vil bringe Storbritannien få eller ingen fordele«.

»Omvendt risikerer Storbritannien (…) et betydeligt mål af omkostninger,« hvis en aftale kommer til at rumme ISDS-ordningen.

På den baggrund mener forskerholdet, at det kunne være klogt af den britiske regering at tilstræbe en EU-USA-handelsaftale uden ISDS-ordningen eller helt uden særlige bestemmelser om investor-beskyttelse.

Det er typisk USA og amerikanske investorer, der ved andre bilaterale og regionale handelsaftaler har insisteret på at få ISDS-ordningen med.

Aggressive amerikanere

De tre forskere påpeger imidlertid, at USA i sin eksisterende frihandelsaftale med Australien er gået med til at droppe ordningen – nødvendiggjort af, at den australske regering siden 2011 ikke har villet acceptere ISDS-systemet som del af sine handelsaftaler. Aftalen mellem USA og Australien kunne være model for en USA-EU-aftale, mener forskerne.

Til Information siger Lauge Skovgaard Poulsen, at »europæiske lande i allerhøjeste grad må regne med at blive genstand for søgsmål, såfremt man beslutter at inkludere disse ISDS-rettigheder i en aftale med et land som USA.«

Under den nordamerikanske frihandelsaftale NAFTA har amerikanske investorer f.eks. indledt 33 ISDS-sager mod Canada, og i en international opgørelse for nogle år siden stod amerikanske investorer for 38 pct. af alle de sager, der endte med sejr for investorsiden.

Rapporten understreger, at en ISDS-ordning på en række områder kan give amerikanske investorer større rettigheder, end de har adgang til under britisk lov. I dag kan love og regler vedtaget i det britiske parlament således ikke indbringes for britiske domstole, men med et internationalt ISDS-tribunal vil f.eks. en amerikansk virksomhed eller investor kunne indlede sager om love og reglers gyldighed.

»Oftest siger voldgiftstribunalerne, at en investor, som man giver medhold, skal have erstatning. Men i princippet er der ikke noget, der afholder tribunalet fra også at sige, at et givet politisk tiltag skal trækkes tilbage,« siger Lauge Skovgaard Poulsen.

Denne mulighed for udenlandske investorer for at føre tvister mod den engelske regering – uden om de engelske domstole – har engelske virksomheder som udgangspunkt ikke, påpeger han. Og da et medhold til investoren oftest betyder en erstatning betalt af den britiske regering, er der tale om direkte økonomisk forskelsbehandling.

»Set med økonomiske briller er aftalen et subsidium til en bestemt klasse af investorer – nemlig udenlandske investorer – fordi de med ISDS får et lag af rettigheder, som investorer i hjemlandet ikke typisk har adgang til,« siger han.

Dyrt

ISDS-systemet er med de private voldgiftstribunaler dyrt for staterne, uanset hvem der vinder en given erstatningssag.

»Selv om et værtsland vinder en sag, vil værtslandet som regel blive bedt om at betale egne sagsomkostningerne, og de kan til tider være særdeles omfattende. Dette er i modsætning til gældende ret i England, hvor taberen typisk skal betale samtlige en sags omkostninger,« fortæller forskeren.

Ifølge rapporten har omkostningerne ved hidtil førte sager ved voldgiftstribunalerne i snit ligget på fire millioner dollar til hver af sagens parter. I nogle tilfælde har den samlede sagsomkostning været over 30 mio. dollar.

»Alt andet lige antager vi, at det vil være markant dyrere for Storbritannien at forsvare sig mod et ISDS-krav end mod et tilsvarende krav ved en hjemlig domstol,« hedder det.

Såvel risikoen for at skulle yde erstatning som de højere sagsomkostninger kan virke som et pres på en regering til enten at indgå forlig – dvs. give investoren indrømmelser – eller at holde sig tilbage med at stramme regler og lovgivning.

En sådan eftergivenhed kan i sig selv indebære en politisk omkostning for regeringen, fordi det kan vække offentlig vrede. I den forstand rummer ISDS-systemet også en politisk risiko for beslutningstagerne, påpeger rapporten.

Ifølge Informations oplysninger har det danske udenrigsministerieum ingen planer om at bestille en tilsvarende ekstern analyse af ISDS-systemet som del af en transatlantisk frihandelsaftale. Regeringen anser ikke ISDS-systemet som vigtigt for Danmark at få med i aftalen, men for ikke at risikere amerikanske modkrav i forhandlingerne vil man ikke bringe det på banen som noget, der bør pilles ud.

Serie

Seneste artikler

  • Hormonbøfferne, klorkyllingerne og det transatlantiske kultursammenstød

    23. december 2013
    Den største barriere i frihandels-forhandlingerne mellem USA og EU er det forskellige syn på fødevaresikkerhed, forbrugersundhed og miljø. Industrien lægger pres på EU for at bløde op på forsigtighedsprincippet
  • Politikere i vildrede om farer ved frihandelsaftale

    17. december 2013
    Kun få politikere kan svare på, hvad ISDS eller reguleringsråd er, selvom samtlige partierne i maj gav mandat til, at Europakommissionen kan forhandle en frihandelsaftale med USA
  • Fortroligt oplæg: Med frihandelsaftale får USA indflydelse på danske love

    16. december 2013
    En frihandelsaftale mellem USA og EU skal ikke bare harmonisere gældende regler, men også sikre fælles fodslag, når der i fremtiden skal laves nye amerikanske og europæiske – herunder danske – love med relevans for et nyt transatlantisk indre marked. Det skriver EU-Kommissionen i et fortroligt oplæg til den forhandlingsrunde, der starter i Washington i dag
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Martin Karlsson Pedersen
  • Ernst Enevoldsen
  • Torben Nielsen
  • Nils Enrum
  • Jens Hvolbæk
  • Johannes Lund
Martin Karlsson Pedersen, Ernst Enevoldsen, Torben Nielsen, Nils Enrum, Jens Hvolbæk og Johannes Lund anbefalede denne artikel

Kommentarer

"Regeringen anser ikke ISDS-systemet som vigtigt for Danmark at få med i aftalen, men for ikke at risikere amerikanske modkrav i forhandlingerne vil man ikke bringe det på banen som noget, der bør pilles ud."

Nej. Men for regeringen er EU det vigtigste. Danskerne kan ofres til Monsanto og Kockindustries. Forbandede bilderbergere!

Gert Romme, Michael Madsen, Peter Poulsen og Niels Engelsted anbefalede denne kommentar
Niels Engelsted

Men er ISDS-regimet, der sikrer investorer mod demokrati, ikke det det hele handler om?

Michael Madsen, Philip B. Johnsen og Peter Poulsen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Det er afgivelse af statens suværenitet, at tilsidesætte det danske retssystem, til fordel for ISDS-systemet, der med private voldgiftstribunaler, har autoritet over de nationale højesteretter, men problematikken skal tages alvorligt, for det kan meget vel, være den type regulering, vesten kan vente, når en ny Verdensbank, med verdens førende økonomier, det vil sige uden EU og USA, sætter rammerne i fremtiden.

Det er en brugbar regulering, for lande uden demokratisk retsstat.

Henrik Brøndum

Jeg kan godt forstaa at typisk amerikanske investorer vil beskytte sig mod hvad regeringer i Europa kan finde paa - naar man ser hvad deres egen regering har haft gang i med overvaagning. Nu tror jeg ikke de europaiske regeringer er meget bedre, saa maaske er dette hjoerne med at beskytte sig mod tab foraarsaget af offentliggjorte regeringsbeslutninger temmelig ligegyldigt - naar man taenker paa hvilken skade hemmelige regeringsbeslutninger kan forvolde.

Bortset fra det virker artikelen temmelig ensidig i sin fremstilling. Det virker helt vildt at give udenlandske investorer disse saerrettigheder - eller ogsaa er det netop helt vildt.

Troels Eske Ortvad

Det lader til Australiens nuværende regeringskoalition har givet efter på spørgsmålet om ISDS på visse områder, i TPP-forhandlingerne, ligesom ISDS er med i en nyligt indgået handelsaftale med ml Australien og Sydkorea.

http://www.smh.com.au/federal-politics/political-news/australia-signs-hi...

Nobelprisvinder Joseph E. Stiglitz´ kritik af ISDS:

http://www.project-syndicate.org/commentary/joseph-e--stiglitz-on-the-da...