Læsetid: 4 min.

Eksperter: Nedskæringer vil føre til flere GGGI-sager

Det er en amputeret udenrigstjeneste, Holger K. Nielsen overtager. De danske ambassader og konsulater skal endnu en gang spare og fyre ansatte. Men smertegrænsen er nået, mener en række eksperter. De forudser flere fejl i håndteringen af danske bistandspenge
Nedskæringer i Udenrigsministeriet betyder, at det i stigende grad er unge og uerfarne medarbejdere, der arbejder på de danske ambassader i bl.a. de u-lande, der modtager store beløb i bistand. Problematisk, mener eksperter.

Nedskæringer i Udenrigsministeriet betyder, at det i stigende grad er unge og uerfarne medarbejdere, der arbejder på de danske ambassader i bl.a. de u-lande, der modtager store beløb i bistand. Problematisk, mener eksperter.

Peter Mark

14. december 2013

Onsdag trådte Villy Søvndal (S) tilbage som udenrigsminister og overlod posten til Holger K. Nielsen (SF), der overtager et ministerium, som fra januar og frem til 2017skal spare 190 millioner kroner. Konsekvensen er færre og stadig yngre ansatte på de danske ambassader til at kontrollere de udenlandske samarbejdspartnere, der modtager danske bistandskroner, mener flere eksperter. De frygter ringere kontrol med de udenlandske organisationer.

Forhenværende kontorchef Klaus Winkel har arbejdet 36 år i og for Danida, og han har set konsekvensen af de seneste års besparelser.

»Besparelser fører næsten uundgåeligt til for mange forkerte beslutninger, og GGGI er et af de eksempler, der er kommet frem i dagens lys. Der er desværre ikke kapacitet

til at gøre arbejdet ordentligt, og der sker givetvis en hel del fejl, som vi aldrig hører om. Sådan vil det være, når en organisation som Danida har fået flere opgaver, end den er bemandet til at løse,« siger han.

Klaus Winkel bakkes op af Knud Vilby, der i mere end 40 år har arbejdet som journalist og forfatter med fokus på Afrika, miljø- og udviklingsproblemer.

»Vi har set det med GGGI-sagen og Christian Friis Bachs afgang. Det er klart, at hvis systemet bliver for svagt i forhold til de politiske ambitioner, så sker der flere fejl,« siger han.

De seneste 10 år har Udenrigsministeriet fyret flere hundrede ansatte i både Danmark og på de danske ambassader og konsulater i udlandet, og frem mod 2017 skal ministeriet altså spare yderligere 190 millioner kroner. Samtidig ønsker både politikere og erhvervsliv at fremme Danmarks økonomiske interesser i udlandet. Men med et øget fokus på erhverv og færre ansatte på ambassaderne får de udsendte mindre tid til at føre kontrol med de organisationer, der modtager danske bistandsmidler.

For få ansatte

I 2003 besluttede den daværende regering at uddelegere en række arbejdsopgaver fra Udenrigsministeriet til ambassaderne. Planen var, at ansvaret skulle ledsages af flere midler til de danske repræsentationer. Men langtfra alle ambassader modtog de ekstra medarbejdere, de var blevet stillet i udsigt, påpeger seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, Lars Engberg-Pedersen. Og når ambassaderne skærer ned, samtidig med at de skal optrappe indsatsen for dansk erhvervsliv, går det ud over effektiviteten, mener han.

»Den danske debat om at nedbringe udgifterne til administration er meget ødelæggende for fattigdomsorienteringen og effektiviteten af vores bistand. I mange situationer vil vi have brug for flere kompetente personer til at administrere bistanden, end vi har i øjeblikket, så indsatsen ikke bare bliver en skøjten hen over det hele,« siger Lars Engberg-Pedersen.

Som en konsekvens af decentraliseringen for 10 år siden er der i dag færre mennesker i hovedkvarteret i København, som arbejder med bistandsforvaltning, og de, der er tilbage, orienterer sig mod den hjemlige politiske dagsorden frem for u-landene, mener Lars Engberg-Pedersen.

»Problemet er, at når de hjemlige medarbejdere konsekvent tænker på udviklingspolitik i en dansk kontekst, så afspejler deres politik en anden virkelighed, end den burde,« siger han. Lars Engberg-Pedersen er også skeptisk over for den rotationsordning, der sikrer, at udstationerede medarbejdere kun er på samme repræsentation fire år ad gangen.

»Når folk har fået et minimum af kvalifikationer, skal de straks et andet sted hen, hvor de får helt nye opgaver. Det har den fordel for Udenrigsministeriet, at de får en masse generalister, men det er bare ikke effektivt i forhold til at lave fattigdomsorienteret udviklingsbistand.«

Unge og uerfarne

De seneste års fyringsrunder i Udenrigsministeriet har betydet, at mange erfarne medarbejdere er forsvundet, mens de unge er blevet. Ansatte på især de danske repræsentationer i u-landene er meget unge og har derfor kun begrænset erfaring med bistandsarbejde, påpegede Danmarks ambassadør i Tanzania, Johnny Flentø, på et møde om Tanzania i Ulandsfagligt Selskab i midten af november. Tanzania er et af de store modtagerlande af dansk bistand.

»I dag er det unge og ofte ganske uerfarne medarbejdere, der posteres ude efter to til tre år, og som vi må sende til vigtige møder om politisk dialog med højtstående repræsentanter for Tanzanias regering – helt oppe på principal secretary-niveau (departementschefniveau, red.),« sagde Johnny Flentø ifølge Ulandsnyt.

Klaus Winkel bekræfter, at ambassaderne er pressede.

»Smertegrænsen er nået. Det er mit indtryk, at en del ambassader er spændt til bristepunktet, og at nogle af medarbejderne ikke har den nødvendige erfaring,« siger han.

Problemet med de unge medarbejdere er, at de hverken har den fornødne erfaring, kulturelle forståelse eller autoritet i form af alder til at forhandle med embedsmænd på departementschefniveau, forklarer Lars Engberg-Pedersen.

»Vi sender i nogle tilfælde relativt uprøvede kræfter ud at forvalte bistandsprogrammer for 50 millioner om året og indgå i sammenhænge med politikere på meget højt niveau. Det er et problem,« siger han.

Det kan have store konsekvenser for både samarbejdet i de enkelte lande og for de danske ansatte, hvis vi fortsat sender unge urutinerede kræfter ud, uddyber Klaus Winkel.

»Hvis du sender en grøn person ud for at snakke med en departementschef, kan man godt forestille sig, at denne bliver irriteret, og at resultatet bliver derefter,« siger han.

Tavse ambassadører

Det er ikke lykkedes Information at få kommentarer til eksperternes bekymring fra de danske ambassadører, vi har kontaktet. Og da lektor på Statskundskab på Københavns Universitet, Rebekka Adler-Nissen sidste onsdag på et møde om fremtidens udenrigstjeneste i Udenrigsministeriet stillede spørgsmålet: »Er smertegrænsen nået?« til ambassadør i Tel Aviv Lars Fåborg-Andersen, undlod han at svare.

Men det er ifølge Klaus Winkel meget almindeligt, at ambassadørerne taler uden om det presserende spørgsmål om bemanding. »Internt i Udenrigsministeriet er de ikke meget for, at man kigger dem i kortene med hensyn til, hvordan de forvalter udviklingsbistanden,« siger han.

Information har talt med handels- og europaminister Nick Hækkerup (S), der ikke mener, at nedskæringen vil gå ud over kvaliteten af arbejdet på de danske ambassader.

»Vi skal bruge skatteydernes penge så godt som muligt, derfor skal vi effektivisere og moderniserer, desuden går jeg ikke ind for en nulfejlskultur,« siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Tak for at Information ser på konsekvenserne ved besparelserne.
Men det var vel ikke kun manglende bemanding på ambassaden, at ministeren ikke fik en ordenlig beretning. Ligeledes var deltagelsen med og i GGGI vel mere en politisk beslutning af udviklingsminister SP og statsminister LLR.

Michael Kongstad Nielsen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Peter Ole Kvint

Langt de fleste af de penge som vi har givet til Afghanistan er forsvundet. Det er en offentlig hemmelighed. Som regel så støtter Norge de samme projekteret som Danmark, bare med et lidt bedre styr på pengene. Så hvorfor så ikke lade Norge gøre arbejdet med de danske penge?

Ideen med at spare på ambassaderne var at de i stedet skulle undervise. At livslang læring er forældet, at det skal afløses af livslang undervisning. Fordi du ikke kan holde dit høje uddannelse niveau i en foranderlig verden hvis du ikke går forrest og viser andre vejen.

I en globaliseret verden så burde danske ambassader ligeså meget arbejde for andre landes eksport til Danmark og andre lande, fordi det først og fremmest er landenes pengemangel som skader dansk eksport. Økonomi bliver kun større, uanset anset hvilken vej pengene flyder.

Peter Ole Kvint:

Hvorfor skal udenrigstjenesten absolut arbejde lige så meget for andre landes eksport til Danmark og andre lande? Udenrigstjeneste er først og fremmest til for at servicere og tjene danske interesser i udlandet. Herunder samhandelen med andre lande, hvor Udenrigsministeriet og dets ambassader samarbejder f.eks. i forb. m. erhvervsfremstød, hvor danske og udenlandske virksomheder kan skabe kontakter og netværk.

Om det er rigtigt at spare yderligere, kan være svært at svare på. Mange rutineekspeditioner, som ambassaderne har, kan vel med fordel klares via internettet nu om stunder. Mon ikke der er penge at hente her. Ja, man kunne måske ligefrem skabe en form for "virtuelle ambassader", hvor medarbejderne, der betjener det pågældende land, sidder i København. Når banker, forsikringsselskaber og kreditforeningerne kan skabe kundeplatforme på nettet, så må Udenrigstjenesten også kunne.

Philip B. Johnsen

Der er en verden til forskel på, bistandsprogrammer og prestigeprojekter, jeg vil antage, det er rigeligt kompliceret med bistandsprogrammer.

"»Vi skal bruge skatteydernes penge så godt som muligt, derfor skal vi effektivisere og moderniserer, desuden går jeg ikke ind for en nulfejlskultur,« siger han."

Hvis denne modernisering og effektivisering afspejles i ministerens ikke-svar på et ellers ret væsentligt spørgsmål, så skal opgaverne da nok blive løftet; løst vilde imidlertid næppe blive. Men båret rundt og kigget lidt på, pillet lidt ved - så det ser ud af lidt. Ministerens understregning af at der ikke skal herske 'nulfejlskultur' betyder i denne sammenhæng nok at man er parat til at se gennem fingre med fortsat sjusk, fortsatte misérer. Helt som forventet.

Danmarks ambassadør i Sydkorea var og er en garvet mand i systemet og måske netop derfor er det gået så galt med GrinGrinGrinIdioti, - spørg bare forhenværende udviklingsminister Christian Friis Bach.
- De angivne kilder i artiklen er mildest talt ikke uhildede hvad angår DANIDA.

Jeg er helt enig i at nedskæringer medfører flere fejl og fejl som kan være væsentligt dyre end det der blev sparet ved nedskæringerne. Men det handler nok om at pengene ligger i forskellige kasser. Man skulle spørge lidt den administrationsprocent, der følger med forvaltningen af bistandsmidlerne. Bliver de midler brugt til det de var tiltænkt eller går de i stedet ned i den store kasse og brugt til alt muligt andet?

.
If by "GGGI-sager" is meant dirty corruption then it is wrong.
For the simple reason that there cannot be corruption in Denmark.
Rotten corruption only other countries has, ie Oesteuropa. Denmark has "netvaerk" which is good, as in "netvaerke". Bankpakker and Selfies, Denmark is th number One.

It is a privilege to live in Denmark, the most beautiful flat country in the entire World.

Michael Kongstad Nielsen

Hvis vi skulle have en mulighed for at vurdere disse besparelser, skulle vi vel have oplyst, hvor meget der totalt set bruges i dag på ambassaderne, hvor mange ansatte osv. Jeg tror besparelserne er i småtingsafdelingen. Og ambassadøren i Sydkorea er formentlig bare uduelig, eller troede måske, det var ligegyldigt.
Men mange ambassadetjenester kan sikkert spare rigtig meget ned, for de har flydt i en kultur af luksus og repræsentation, som er overflødig. Derimod kunne ambassader slås sammen med andre nordiske - som i Berlin - eller nedgraderes til konsulater.
Hvorfor lige Irak nedlægges, kan man undre sig over, - er det fordi, man stikker halen mellem benene, når krigen viser sig for alvor at have været fejlagtig?
I øvrigt betaler Danmark masser af kroner til en anden overflødig udenrigstjeneste, nemlig EU´s, hvor der er opbygget et parallel-netværk af ambassader ved siden af de pågældende landes, ren spild af skatteborgerpenge.

Det er godt, at vi har fået Holger væk fra skatten.
De røde vil både beskatte ved salg af ejendomme og så vil de beskatte så meget som muligt ved ejendomsskat/grundskyld,Ejendomværdiskat, så de lader reduktioner i ejendomsvurderingerne alene ramme huset og ikke grunden. Se Østre Landsrets dom af 20 november, hvor retten siger at nedsættelser skal nedsætte både hus og grund, men ikke hos de røde!!! Her slagter de koen samtidigt med, at de malker den, men hvor længe Holger?
Nu kan Holger jo så spørge sig selv om, det ikke var en god ide' via Rigsrevisionen, at foretage en forundersøgelse af, om modtagere af danske skattekroner i bistandshjælp bl.a. opkrævet via ejendomsskatter, inden der lukkes op for statskassen, vores alle sammens kasse, har etableret et minimum af finansiel kontrol. Let spørgsmål.